- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2218,2219,2220

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jernmasken, manden med ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jockey

Johannesbrevene

Matthias Jochumsson. Johan 3. af Sv.

flugt, men lidet omhyggelig i den
digteriske udformning. (Portræt),
jockey (da. [Jo’kai’j, eng. [’d3åki]) (eng.),

professionel væddeløbsrytter.
jockeyklub [’d3åki-], internat, betegn, for
den øverste myndighed i et land i alle
forhold vedr. væddeløb og fuldblodsavl;
i Danm: Foreningen til den Ædle
Hesteavls Fremme,
jod [jo’ö] (gr. iödés violet), grundstof,
kem. tegn J, atomnr. 53, atomvægt 126,
vf. 4.9, smp. 113,5°, kp. 184,3°. j
hører til de såkl halogener, j har mørke,
metalglinsende krystaller med stikkende
lugt. Dampene violette, j er
tungtopløseligt i vand, letopl. i alkohol
(jodtinktur). j giver en intensiv blå farve
med stivelse, j forekommer ret udbredt,
men i små mængder, især i havvand og i
saltlejer samt i forsk, planter og dyriske
organer. Det udvindes af havplanteaske
ei. fås fra chilesalpeterlejer af den
jodat-holdige caliche, som i mængder på 10 000
t ekstraheres med varmt vand; af luden
udskilles j ved reduktion med
natrium-disulfit. j spiller en stor rolle i mange
organismer, f. eks. ved
skjoldbruskkirtlens funktioner. Det anv. både frit
og som kem. forb. i med. (som
antisepticum, i kemoterapien og i
røntgenkon-trastmidler), til org. syntese, i
farvestof-industrien, til varmefølsom maling
(temp.-indikator) og til fot. brug.
jod-, jodforb. af metaller (eks. jodkalium),
d. s. s. vedkommende metals jodid
(kali-umjodid).

jodargy’rit (jod + gr. arg yr os sølv), AgJ,
gult, heksagonalt mineral, sølvmalm fra
México, Chile o. a. st.
Jodelle [30’dæl], Étienne (1532-73), fr.
digter, medl. af »Piejaden«; skrev den
første fr. tragedie Cléopåtre (1552).
Jodhpur (eng. [’d30udpua]), 1) ind.
fyrste-stat tilsluttet Hindustan, i Räjputäna;
91042 km2; 2 556 000 indb. (1941); 2)
hovedstad i 1), NØ f. Karachi; 127 000
indb. (1941); jernbanecentrum med
teks-til- o. a. industri,
jo’disme, jodforgiftning, opstår ved
indtagelse af større mængder jod, medfører
irritation af hud og slimhinder, særl.
jodsnue, i svære tilf. spredte
betændelser af hud og tandkød ledsaget af
feber.

Jodl [jo:dl], Alfred (1890-1946), ty.
artil-lerioffieer. Fra 1929 i generalstaben; nøje
knyttet til Keitel og Hitler, planlagde de
ty. overfald på nabolandene fra 1938.
Hængt 16. 10. 1946 efter Nürnbergrettens
dom for forbrydelser mod freden,
menneskeligheden og f. krigsforbrydelser.
Jodl [jo:dl], Friedrich (1849-1914), østr.
filosof og psykolog. Forkæmper for
anti-metafys. kritisk realisme, human etik
og evolutionistisk psyk.
jodlen [’joölan] (ty. jodeln), syngemåde,
der anv. i Alperne. Ejendommelig ved
sin stadige vekslen ml. bryst- og
falsettoner.

’jo’dmety’l, d. s. s. metyljodid.
jodo’for’m (jod + lat. formica myre),
CHJt, gult krystallinsk stof af
ejendommelig lugt. Anv. tidl. meget som
antisep-tikum, dels som pulver, dels til
imprægnering af gaze til sår.
jodothy’ri’n ei. thyrojo’di’n, jodholdigt

præparat af skjoldbruskkirtel,
jodprøven, reagens ved påvisning af
stivelsesindhold i planternes blade og andre
organer, f. eks. oplagsorganer, idet frit
jod farver stivelse blåt.
jodspiritus ei. jodtinktur, 5% jod opløst
i alkohol til desinfektion.

Gustav Johannsen. Wilhelm Johannsen.

jodtal, en ved analyse af fedtstoffer anv.
betegn, for den jodmængde, et fedtstof
kan optage, j er et mål for fedtstoffets
indhold af umættede syrer, f. eks.
olie-syre.

jodthyreoglobulin, jodholdigt
æggehvidestof i skjoldbruskkirtlen.

Joe [d30u] (eng.), fork. for Joseph.

’Joel, en af de 12 små profeter i G. T. Hans
skrift skildrer en frygtelig
græshoppe-plage og tørke, som har ramt landet,
hvorfor profeten opfordrer til bod og
faste. Derefter fik Gud medynk og lovede
landet regn og frugtbarhed igen, samt
forjættede åndsudgydelsen over alle i
Israel og dommen over hedningefolkene.
Skriftet er næppe ældre end 4.-3. årh.
f. Kr.

Joensuu [’joænsu:], fi. købstad i SØ-Finl.;
6900 fi.talende indb. (1945). Savværker.
Grl. 1848.

’ Joffe, Adolf (1883—1927), sovj. diplomat.
1918 ambassadør i Berlin, udvist p.
gr. af kommunist, propaganda. Ledede
forhandl, m. Estl., Litauen, Letl., Polen
og Japan. Delegeret på Genova-konf.
1922, gesandt i Kina 1925.
Trotskijtil-hænger. Begik selvmord.

Joffre [’30frJ, Joseph (1852-1931), fr.
general. Deltog i krigen 1870-71,
kolonikampe; 1914 øverstkommand. for de fr.
tropper. Standsede tyskerne ved Marne
sept. 1914, afgik efter mislykkede
offensivforsøg dec. 1916. Marskal.

joggning [’djog-] (eng: trasken afsted),
sport, langsomt opvarmningsløb med små
skridt og høj knæløftning.

’jogi, anden stavemåde for yogi.

Jogja’karta [d30-] ei. Djokjakarta, by på
Midt-Java; ca. 150 000 indb. Hovedstad
i Den Indonesiske Republik til dens
opløsning i 1948.

jo’gurt, anden stavemåde for yoghurt.

Jo’han, mandsnavn, lånt fra ty., opstået
af Johannes.

Johan den Uforfærdede (fr. Jean sans
Peur) (1371-1419), hertug af Burgund
1404-19, søn af Filip den Dristige,
deltog i slaget ved Nikopol 1396. Ledede
bourguignons’ med Engl. forbundne parti
mod armagnacs og dauphinen Karl (7.),
til han blev dræbt ved et fredsmøde ved
Montereau.

Johan af Luxemburg (1296-1346), konge
af Böhmen 1310-46, søn af kejser
Henrik 7., første luxemburger på den
böh-miske trone. Erhvervede Ober-Lausitz,
Cheb og Schlesien. Blind fra omkr. 1340.
Faldt i slaget ved Crécy på fr. side.

Johan uden Land (eng. John Lackland)
(ca. 1167-1216), konge af Engl.
1199-1216, søn af Henrik 2.; vicekonge i
Irland 1185, gjorde oprør mod faderen og
broderen Rikard 1., dræbte sin
brodersøn Arthur af Bretagne 1203, tabte de
fr. besiddelser til Filip August, kom i
strid med Innocens 3. om besættelsen af
Canterbury ærkebispestol, men måtte
1213 kapitulere og anerkende paven som
lensherre. Hans skattepolitik og
nederlaget mod Frankr. førte til baronopstand
og Magna Cartas udstedelse 1215.

Johan den Gode (/r. Jean le Bon)
(1319-64), fr. konge 1350-64, søn af Filip 6.;
fanget af englænderne i slaget ved
Poi-tiers 1356, afstod ved freden i Brétigny
1360 Aquitanien. Forlenede 1363
Burgund til Filip den Dristige.

Johan 3. den Milde (d. 1359), greve af
Holsten 1312-59, søn af Gerhard 2. og
Agnes af Brandenburg, støttede sine
halvbrødre Erik Menved og Christoffer
2., men gik 1326 over til Valdemar 3.,

der gav ham Femern som arvelen og
Lolland som pantelen. Genindsatte 1329
Christoffer 2. og fik Sjælland og Skåne
i pant, mistede 1332 Skåne til Magnus
Smek og efter 1340 resten til Valdemar
Atterdag.

Johan, po. konger. Johan Kasimir (po.
Jan Kazimierz) (1609-72), reg. 1648-68.
Søn af Sigismund 3. Led nederlag mod
Sv., afstod 1667 Smolénsk og Kijev til
Rusl., abdicerede året efter. Død i Frankr.
som sidste mand af huset Vasa. - Johan
(Jan) Sobi’eski (1624-96), reg.
1674-96. Adelig overfeltherre, valgt til konge
efter sejr over tyrkerne. Undsatte 1683
det af tyrkerne belejrede Wien; evnede
ikke at hindre indre splittelse i Polen.

Johan 6. (1769-1826), konge af Portugal
1816-26; regent fra 1799. Fordrevet fra
Portugal af fr. tropper 1807; opholdt sig
derefter til 1821 i Brasilien. 1822 blev
Brasilien uafh. under J-s søn Pedro.

’Johan, sv. konger. Johan 1. (1201-22),
reg. 1216-22, søn af Sverker 2. - Johan
2., reg. 1497-1501, d. s. s. kong Hans af
Danm. - Johan 3. (1537-92), reg.
1569-92. Næstældste søn af Gustav Vasa,
hertug af Fini., g. m. po. prinsesse
Katarina (Jagellonica). Efter konflikt med
Erik 14. fængslet 1563-67; styrtede
broderen 1568, jan. 1569 hyldet som konge.
Søgte tilnærmelse til kat. kirke, trods sv.
kirkes modstand; i vekslende konflikt m.
adel og sin broder Karl (9.); fik sønnen
Sigismund valgt t. po. konge 1587.(Portr.).

Johan Adolf (1575-1616), hertug af
Hol-sten-Gottorp 1590-1616, søn af Adolf af
H. Indførte førstefødselsret 1608.

Johan Frederik (1503-54), hertug af
Sachsen 1532-47 (ernestinske linie).
Luther meget hengiven; fanget af Karl 5.
vedMühlberg, måtte afstå kurværdighed
og sit halve rige til Moritz af Sachsen s. å.,
frigivet 1552.

Johanne den Vanvittige (sp. Juana la
Loca) (1479-1555), datter af Ferdinand
den Katolske og Isabella, 1495 g. m.
Filip den Smukke af Habsburg, dronning
af Castilien 1504, sindssyg fra 1506.

Johanne (ital. Gio’vanna [d30-]),
dronninger af Neapel. Johanne l.(reg. 1343-82),
datter af Karl 2.; lod sin mand dræbe;
afstod Avignon til paven. Afsat og dræbt
af tronarvingen, Karl 3. af Durazzo.
-Johanne 2. (reg. 1414-35), datter af
Karl 3. af Durazzo.

Johanne, Pavinden, if. sagnet en kvinde,
som blev valgt til pave 855 (Johannes 8.).

Johannes, mandsnavn, er i nyere tid lånt
fra Biblen. Apostel- og bibelnavnet J gik
i middelalderen over i de nord. sprog som
Jon, Jens, Hans, Johan osv.

Johannes, en af Jesu Apostle, søn af
Zebedæus, broder til Jakob. J
identificeres gerne med den i Joh. Ev. omtalte
»discipel, som Jesus elskede«, lf. gl.
kirkelig tradition skal han have opholdt sig
i meget høj alder i Efesos og her skrevet
Joh. ev., de tre breve og Joh. åb., hvorimod
nogle mener, at Efesostraditionen drejer
sig om en fra apostelen forsk, presbyter
Johannes.

Johannes, 21 paver og 1 modpave (J 15.
og 20. eksisterer ikke). - Johannes 12.
(pave 955-64), berygtet for sine
udskejelser, gjorde epoke ved at kalde Otto 1. til
Rom og krone ham. - Johannes 22.
(pave 1316-34), s ystema tiserede den
pavelige udsugning af Eur. - Johannes
23. (pave 1409-15) blev afsat af
Kon-stanz-konciliet.

Johannes (gr. Iödnnés), otte byzantinske
kejsere: Johannes 1. Tzi’miskes, reg.
969-76, generobrede landet til Donau.
-Johannes 2. Kom’nenos, reg. 1118-43,
slog slaver og magyarer på Balkan og
seldsjukker i Lilleasien.

Johannes af Da’maskus (d. ca. 750),
den ortodokse kirkes off. dogmatiker.

Johannes af Salisbury [’så:lzb3ri] (d.
1180), eng. teolog, sekretær hos Th.
Becket, fra 1176 biskop i Chartres. I sit
hovedværk Policraticus gør han forholdet
ml. fyrste, ståt og kirke op ud fra
gre-gorianske motiver.

Johannesbrevene, tre skr. i N. T.,
hvoraf det første snarere er traktat end

2218

2219

2220

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free