Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - johannesbrødtræ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j ohannesbr ødtr æ
John Bull
Gren og
gennemskåret bælg af [-johannesbrød-træ.-]
{+johannesbrød-
træ.+}
brev; det bekæmper en vranglære, der
tager det let både med syndsopfattelsen
og med broderkærligheden. - 2. og 3.
Joh. er virkelige breve. - Forf. er
utvivlsomt identisk med Ev.forf.
johannesbrødtræ (Johannes Døber skal
have levet af
frugterne) (Cera’tonia
si-Hiqua), et træ nær
ærteblomstfam. Den
sammentrykte, ikke
opspringende,
læderagtige og tykke bælg
er indtil 25 cm 1.; det
inderste lag af
bælgen indeholder ca.
50% sukker. Bælgene
spises; indføres i ikke
ringe mængder til
Danm. fra
Middelhavslandene.
Johannesburg
[d30-’hänisba:g, jo-],
S-Afr.s største by,
centrum i
guldminedistriktet Witwa tersrand, Transvaal;
593 000 indb. (1940), i 1946: 324000 hvide.
Jern-, tekstil-og landbrugsindustri. Univ.
(grl. 1921). J grl. 1886.
Johannes Døber, jød. profet i 20erne
af 1. årh., prædikede Messias’ snarlige
komme til dom og krævede bod; de
bodfærdige blev døbt i Jordan. Af ev.
opfattet som forløber for Jesus. J blev af
Herodes Antipas sat i fængsel i Machærus
ved Det Døde Hav. J havde revset ham
for et forargeligt samliv med broderens
hustru, som hævnede sig ved at lade sin
datter Salome, der ved et selskab havde
bedåret deltagerne ved sin dans, som
løn kræve J-s hoved på et fad.
Johannesevangeliet, 4. ev. i N.T.; J
har samme sigte som de øvrige ev: at
forkynde Kristus, men er afvigende i
stil og indhold. Stilen synes monoton
og uden klar leddeling og tankegang, men
ejer en glødende intensitet og en
mærkværdig blanding af enfold og
dybsindighed. Indholdet er mest lange taler, i
hvilke Jesus fremstiller sin enestående
sendelse og sit forhold til Faderen. Den
kritiske forskning har påpeget, at
skildringen ikke synes at hidrøre fra et
øjenvidne og har formodet, at en
pres-byter Johs. i Efesos er forf., medens
oldkirk. tradition og ev.s eget udsagn
udpeger apostelen Johs. som forf. J er
skrevet ca. år 90 i Efesos ei. omegn.
Johannes Magnus [’ma^nUs]
(1488-1544), ærkebisp i Uppsala 1523-27,
derefter som katolik i udlandet. Skrev
Uppsalastiftets hist. og Historia de omnibus
Gothorum Sueonumque regibus (Alle
Goters og Sveers Kongers Hist.) (trykt
1533), som han førte tilbage til Noah.
-Broder til Olaus Magnus.
Johannes Pres’byter, l)efter oldkirkelig
overlevering en af Jesu disciple, som skal
have spillet en bet. rolle i Efesos omkr.
100 e. Kr.; anses af nogle for identisk
med apostelen Johannes; 2) sagnagtig
kristen konge i Asien i middelalderen.
På da. behandlet i folkebogen »Jon
Præst« (trykt 1510).
Johannes’ Åbenbaring, det sidste af
skr. i N. T., apokalyptisk bog, som i
dunkle syner og symboler vil meddele
de sidste begivenheder i Jordens hist.,
Jesu genkomst og Gudsrigets oprettelse.
Skr.s eskatologiske hovedtendens ligger
på linie med det øvrige N. T., men stil
og opbygning er afvigende; meget af
stoffet må forstås som dulgte
hentydninger til datidens polit, forhold ei. som
vandrestof, der gik i arv fra den ene
apokalypse til den anden. J er skrevet
på øen Påtmos ved Efesos antagelig ca.
år 95. Forf. kalder sig Johannes, men
er næppe identisk med ev.forf.
johan’nitterordenen, åndelig
ridderorden, stadfæstet 1113; udviklet af en
kreds af munke, knyttet til et til Johannes
Døber indviet hospital i Jerusalem ca.
600. j bestod af riddere, præster og
lægbrødre; kun ridderne havde egl.
kors-togsopgaver. Oprettede klostre og
sygehuse i hele Eur. (i Danm. især Antvor-
skov). Efter tempelherrernes fald blev j
den eneste bet. korstogsorden. Ejede
Malta 1530-1798. j genoplivedes 1834 af
paven og kejseren af Østrig, der gav den
suverænitet, godser og indtægter, j-s
formål er nu sygepleje og andet soc. arbejde,
j betragtes som en meget fornem orden;
den har medl. over hele verden, men kun
i de lande, hvor j er anerkendt af
statsoverhovedet, betragtes dens ordenstegn
som en orden i alm. forstand (f. eks. i
Engl.).
Johannsen, Fritz (1855-1934), da.
telefontekniker. J var opr. entreprenør, men
blev 1903 adm. direktør for KTAS.
Johannsen, Gustav (1840-1901),
sønderjysk politiker. Af da.sindet, ty.talende
angelslægt, afskediget som lærer 1864;
udg. 1869-83 »Flensborg Avis« (fra 1882
med Jessen som redaktør). 1881-84 medl.
af ty. rigsdag (Flensborg), atter
1886-1901 (1. kreds); ved jovialitet og
stem-ningsbevæget talekunst, varsom taktik
og levende nationalfølelse danskhedens
mest fremragende repr. i Sønderjyll. ml.
1880 og 1900; rettede virkningsfulde
angreb på Köller-politikken. (Portræt sp.
2219).
Johannsen, Wilhelm (1857-1927), da.
plantefysiolog og arvelighedsforsker. Prof.
i plantefysiologi ved Kbh.s Univ. fra
1905. Arb. bl. a. med planters modning
og hvile og forhold ved drivping, senere
med variationsproblemer. Med et
bønnemateriale bestående af en række rene
linier kunne J (1903) bevise, at den
fundne variation måtte være af dobbelt natur,
dels genotypisk, dels fænotypisk, den
sidste tilfældig og ikke arvelig, og at et
udvalg kun i et genotypisk, arvelig forsk,
materiale kan betyde noget for
afkommets værdi. Hermed bragte J en
forklaring på den af Gal ton fundne
regressions-og tilbageslagslov, hvilket fik stor bet.
for vor forståelse af
arvelighedsfænome-nerne. Sine forelæsninger over
arvelighedslære samlede han i Elemente der
exak-ten Erblichkeitslehre (1913), hvori J har
formet talr. nu internat, betegn. Arvelighed
i Historisk og Experimental Belysning
(1917) og Biologi, Træk af de Biol.
Vidensk. s Udvikl, i »Det 19. Årh.« (1922).
(Portræt sp. 2219),
Johansen, /Inders Cornelius (1867-1931),
da. zoolog. Fiskeribiolog. Dir. f. Biol.
Station fra 1926. Arbejdet m.
Randers-og Ringkøbingfjords fauna.
Johansen, Edvard Sextus (f. 1879), da.
fysiker. Prof. ved Polyteknisk
Læreanstalt 1921-48. Medl. af Comité
international des poids et mesures. Gav teorien
for vakuumtermoelementet.
Johansen, Fridolin (1868-1908), da.
maler; elev af Kyhn og Zahrtmann;
arbejdede delvis i impressionistisk ånd; bl. a.
motiver fra Dyrehavsbakken.
Johansen, Wiels Peder (f. 1865), da.
officer og geodæt. Chef for generalstabens
topogr. afd. 1921-28. Har skrevet
lærebøger i geod., astron. stedbestemmelse og
fejlteori.
Johansen, Peter (1858-1939), da.
kunsthistoriker, docent ved kunstakad.
1901-28; omfangsrigt forf.skab, bl. a.
Gothi-kens Billedkunst (1929) og Renaissancen
(1931).
Johansen, Sigfred (f. 1908), da.
skuespiller. Deb. 1929 i provinsen, 1930-31 og
1935-40 v. Betty Nansen-teatret,
1932-35 v. Folketeatret, siden ved forsk,
privatscener. Har ydet intelligent spil og
besidder elegant mod. fremtoning (Jean
i »Frøken Julie«, »Rejsende uden
Bagage« o. a.). Filmdeb. 1933, bedste
rolle »Monsieur Petit« (1948).
Johansen, Svend (f. 1890), da. maler;
medl. af »De 4«, af »Grønningen« fra
1933; har virket bl. a. som bladtegner,
illustrator og især som teatermaler i
fantasifuld, ekspressionistisk ånd. (111. sp. 2223).
Johansen, Viggo (1851-1935), da. maler;
prof. v. akad. 1906-20. Udførte
opstillinger, landskaber, genrebill., portrætter
og interiører m. figurer, der skaffede ham
berømmelse hjemme og i udlandet som
»hjemmets maler«; bl. a. Aftenpassiar
(kunstmus.). Opr. tilknytning til gl. holl.
Viggo Johansen: Selvportræt. 1902.
(Kunstmus.).
kunst, senere til fr. impressionisme, der
hos J opløstes i et kulørt,
perlemor-skinnende maleri.
Johansen, General, dæknavn for den
da. frihedskæmper Sv. Wagner.
■Johansson, Carl Edvard (1864-1943), sv.
opfinder. J udarbejdede 1897-1906 et
normalmålesæt af indtil da ukendt præcision.
’Johansson, Gunnar (1903-42), sv.-fi.
forfatter. Vandt med romanen Vi ville inte
dö (1940, da. 1941) første præmie i sv.
konkurrence om en virkelighedsskildr. fra
Fini.s vinterkrig.
’Johansson, Gustaf (1844-1935), fi.
teolog, 1877 prof. i systematisk teol.,
ærkebiskop 1899-1930; kirk. og konfessionel
konservativ.
’Johansson, Lars (1638-74) (kaldet
Lu-cidor), sv. lejlighedsdigter. Særprægede
er hans drikke- og elskovsviser ved deres
mørke stemningsbaggrund. Samlingen
Helicons blomster (udg. 1688).
Johan-Svendsen, Eyvind (1896-1946),
da. skuespiller; søn af komponisten Johan
S. Deb. 1917. 1917-26 v. Dagmarteatret,
1926-31 og 1932-39 på Det Kgl. Teater,
siden free lance og ved radioen. J besad
et brændende temperament, der både fik
naturligt udtryk i store klass. roller, som
hans skønne stemme gav yderligere glans,
og i det mod. repertoire (f. eks. soldaten
i »Graven under Triumfbuen«, Olaf
Tryg-vason i »Hakon Jarl«, i Verneuils
salondrama »Monsieur Lamberthier«, »Brand«
o. m. a.). Også i fl. filmroller (fra 1925)
virkede han, ypperst i »Otte Akkorder«
(1945). (Portræt sp. 2224).
John, 1) [d3ån], eng. mandsnavn; 2) [jo’n],
nord. mandsnavn, i alm. stavet Jon (af
Johannes).
John [djon], dæknavn for da. frihedskæmper
Svend Otto Nielsen (1908-44).
Matematiklærer i Skovshoved; medlem af Holger
Danske-gruppen, dec. 1943 fanget af
Gestapo efter kamp (angivet af Hedvig
Delbo). Bragt hårdt såret til Vestre
Fængsel, nægtedes lægebehandling,
underkastet tortur. Henrettet (meddelt
26. 4. 1944). (Portræt sp. 2224).
John [d3ån], Augustus Edwin (f. 1879),
eng. maler. Har malet figurbilleder og
portrætter, bl. a. af Lloyd George.
John Bull [d3ån ’bul], betegn, for den
typiske englænder, taget fra Arbuthnot’s
satire »The History of J« (1712). Frem-
Svend Johansen: Det Tomme Hjem.
2221
2223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
