- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2230,2231,2232

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jordbundslære ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jordbundslære

jordmider

Kort over Jordens befolkningsmængde 1947.

bomuldsjord fra Indien. I aride egne sker
især mekanisk forvitring, opløselige salte
koncentreres i jordbunden, der bliver
gips-, salt- ei. sodaholdig.
jordbundslære, læren om de øvre jordlag

og deres egnethed til dyrkning,
jordbælte, d. s. s. zone.
jordbær, vigtig have- og gartneriplante,
dyrket for de vitaminrige, saftige
blomsterbundes (frugters) skyld; de i Danm.
dyrkede j stammer fra fl.
Fragaria-arter (rosenfam.). Formeringen sker ved
udløbere, der plantes i juli ei. apr.-maj
i velgødet jord; planteafstand ca. 30x70
cm. j tåler ikke klorholdige
kunstgødninger, kræver i tørre år rigelig vanding
for at udvikle frugterne til
fuldkommenhed. j kan drives i varmebed ei. som
potteplante i drivhus,
j ordbærbladhv eps (Ble nno’campa ge
nicu-Uata), bladhveps, larverne lever af
jordbærknopper og bladstilke; skadelig,
jordbær-bladpletsyge ( Mycos phærella
fragariæ), svampesygdom, der viser sig
på jordbærblade ved purpurrøde pletter
med hvidlig midte ei. brunvisning
afbladet.

jordbærtræ (Ar’butus), slægt af lyngfam.,
små stedsegrønne træer ei. buske.
Frug-tenetrødt, melet bær.
Findes i S-Eur.s
makikrat og mod N til
Irland.

jordbærvikler (A-

’calla comari’and),
lille sommerfugl, hvis
larver sammenspinder
blade og blomster af
jordbær; skadelig,
jorddesinfektion, behandling af jord
ved opvarmning ei. ved kem. midler med
det formål at dræbe visse skadelige
bakterier, snyltesvampe og skadedyr i
jorden. j, der er kostbar, anv. mest i
gartnerier.

jordebog, fortegnelse over de til et gods

hørende ejendomme,
jordemoder (fødsler foregik tidl. på
jorden), faglig udd. kvindelig fødselshjælper.
Uddannelsen, der varer 3 år, finder sted
i Kbh. på Rigshosp. 1948 fandtes ca.
900 j i Danm.
Jorden, 1) astron. J har meget nær form
som en fladtrykt omdrejningsellipsoide.
Ækvatorradien udgør 6378 km,
polarradien 6357 km. J-s masse udgør 6000
trillioner t, ca. 1/330 000 af Solens masse.
J-s gnstl. vf. er ca. 5,5 gange vands vf.
J roterer omkr. en akse gnm. polerne, een
gang rundt i løbet af et døgn, hvilket
frembringer stjernehimlens tilsyneladende

223O

rotation fra Ø’mod V. Rotationsaksernes
retning forandres langsomt (præcession).
Omdrejningshastigheden er meget nær
konstant; små, tilsyneladende tilfældige
ændringer af rotationstiden på nogle
tusindedele af et sek. er dog konstateret v.
hj. af fintmærkende ure og astron.
tidsbestemmelser. J bevæger sig omkr. Solen
meget nær i en plan ellipse med Solen i
det ene brændpunkt. Omløbstiden er et
år. Gennemsnitsafstanden fra Solen til
Jorden er ca. 150 millioner km,
gennemsnitshastigheden i banen er ca. 30 km pr.
sek. Rotationsaksen danner en vinkel på
ca. 23Vi° med normalen til jordbanens
plan og bibeholder sin retning omtrent
uforandret under omløbet om Solen. J-s
alder er ved undersøgelser af omdannelse
af radioaktive grundstoffer i grundfjeldet
bestemt til 2-3 milliarder år,
sandsynligvis ikke meget forsk, fra Solens alder.

2) geogr. J er omgivet af atmosfæren. Af
overfladen, 510 mill. km2, er 70,8% land
og 29,2% hav. Geogr. kan J deles på
forsk, måde i halvkugler. Landjordens
gennemsnitshøjde er 840 m, havets
middeldybde 3795 m. Højeste bjergtop
(Mount Everest) 8882 m, største havdybde
10 793 m i Filipinergraven. Befolkningen
(1947) ca. 2300 mill., er meget ujævnt
fordelt med 3 store tætbefolkede
områder, Kina-Japan, Forindien og
Vest-Mellem-Europa; ca. 60% tilhører den
europide, 33% den mongolide og 7% den
negride race. De befolkningsrigeste stater
var 1947 (mill. indb.): Kina 460, Indien
415, Sovj. 195, USA 144, Japan 78, Holl.
Indien 70, Tyskl. 67, Storbritanien 50,
Brasilien 46,5, Italien 46, Frankr. 41.

3) rel., inden for de antikke kulturer
anskues J som et besjælet kraftområde. I
bondekulturer, hvor J-s afgrøde er livets
store praktiske og rel. tema, kommer J
til at spille en afgørende rolle i kult og
myte, udgørende den ene halvdel af
verden, hvor både de afdøde og
frugtbarhedens magter bor.

jordfaldshuller dannes ved
nedstyrtning af taget på underjordiske hulheder,
som er opstået ved opløsning af
kalkundergrund. I Danm. på Møn og i Ty.

jordfarver, farvestoffer fremstillede af
jordagtige mineraler (okker, grafit, kridt
osv). Fremstillingen sker ved formaling,
slemning, tørring, evt. brænding.

jordflydning, nedglidning af
vanddruk-ken jord over frossen bund på skråninger
i arktiske egne.

Jordfonden, oprettet 1919, skabtes ved
indbetalinger og jordafståelser fra
afløsn. af len, stamhuse og fideikomisser,

2231

for at muliggøre øget udstykn. J-s midler
(1947: 164 mill. kr.) anv. hovedsagl. t.
lån t. oprettelse af husmandsbrug,
jordforbedringsmidler, stoffer, som
tilføres jorden for at forbedre dens fys. og
kem. tilstand. Hertil henregnes kalk og
mergel, ligesom man tidl. tilførte sand
ei. ler på mosejord.
jordfræser, traktorarbejdsredskab med
roterende arbejdsorganer, tænder, der
pulveriserer og blander jorden, j anv. til
opdyrkning af moser og enge samt til den
alm. jordbearbejdning i gartnerier,
jordfællesskab, en slægts, stammes ei.
landsbys fælles ejendomsret til jord; findes
hos de fleste folk på et tidligt
udviklingstrin og har ofte holdt sig længe. Sovjets
j (kolhoser og sovhoser) er ikke en rest
af dette primitive j, men en socialistisk
nydannelse,
jordgas (naturgas) findes mange steder,
ofte s. m. olieforekomster, udnyttedes
allerede i oldtiden i Kina, hvor den fordeltes
gnm. bambusledninger. Anv. især i USA
i stor udstrækning til industri,
husholdninger osv. I Danm. udnyttes den såk.
Vendsyssel-gas bl.a. til opvarmning og
elektricitetsproduktion. j-s
sammensætning er varierende, men hovedindholdet
er metan, i Vendsyssel-gas ca. 80%.
jordgøge (Geo’coccyx), langhalede,
langbenede gøge. Lever af slanger, firben o. 1.
Reden i buske. Arner., S-Asien,
jordhumle (’Bombus ter’restris), alm.
humlebiart, kortsnablet, uden bet. for
rødkløveravlen, idet den bider hul på
blomsterrøret og suger honning derigennem,
jordinduktor, apparat til måling af
Jordens magnetiske felt v. hj. af induktion i
en spole, der drejes rundt i jordfeltet,
jordkrebs (Gryllo’talpa vul’garis), med
fårekyllingerne beslægtet insekt, forbe-

nene omdannet til graveben. Graver sig
gange i løs, især dyrket jord. Delvis
rovdyr, den kan også overgnave rødder og
derved gøre skade. Indtil 3-4 cm stor.
jordledning, ledning, der forbinder
elektr. installationer og app. med jorden.
Som beskyttelse mod livsfare p. gr. af
isolationsfejl i højspændingsanlæg forb.
ikke-spændingsførende dele med jord.
jordleguaner, forsk, plumpe, kortbenede

amer. øgler af iguanernes fam.
jordlopper (Halti’cidae), bladbiller m.
kraftige springben. Adsk. arter skadelige
for land- og havebrug.
Jordlovsudvalg, Statens, nedsat af
Landbrugsmin. 1919 til admin. af den
da gennemførte udstykningslovgivn.
Omdannet 1934.
jordmagnetisme, den magnetisme, som
er knyttet til Jordkloden, idet Jorden er
en stor magnet med sydpol i nærheden af
den geogr. nordpol (ved Boothia iCanada).
Det er den jordmagnetiske kraft, der
indstiller kompasnålen. Kompasnålen viser
kraftens afvigelse fra N (misvisningen ei.
deklinationen). En inklinationsnål viser,
hvilken vinkel kraften danner med den
vandrette plan. j på et bestemt sted er
ikke konstant hverken i størrelse ei.
retning, men er underkastet dels hurtige
variationer (magnetisk uvejr), dels
periodiske variationer i døgnets løb og
endelig langsomme sekulære variationer. De
to første kan tydes ved Solens
indvirkning (solpletter og nordlys), medens de
sekulære variationer samt selve
oprindelsen til j endnu er uforklaret.
Jord-magn. undersøgelser foretages på magn.
observatorier (60 i alt) spredt over hele
Jorden. Gnm. opmåling fremskaffes
magnet. kort over land- og havområder. Disse
kort anv. bl. a. ved eftersøgning efter
stoffer i undergrunden. Kort over
misvisningen anv. i skibs- og luftfart,
jordmider (Trombi’diidae), ret store,
oftest røde mider. Ret alm. i jord; larverne
snylter på forsk, insekter.

2232

Jordbærtræ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0840.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free