- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2233,2234,2235

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jordbundslære ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jordnød

jordolie

jordnød (’Arachis hypo’gaea), art af
ærte-blomstfam., en eenårig, lav urt m.
lige-finnede blade og gule blomster.
Frugten en ledbælg, der vokser ned i jorden
ved modningen. Dyrkes i S- og
0-Asien, V-Afrika og USA. Frøene ristes
og spises; de
indeholder indtil 55 %
olie, der udvindes
ved ekstraktion ei.
ved presning. Den
første kolde pres
ning giver en lys,
fin olie, der anv.
som spiseolie, i
mar-garinefabr. og i
med. Den ved anden
og tredie (varme)
presning udvundne
olie anv. i sæbeind.
Presseresten finder anv. som proteinrigt
kvægfoder i form af jordnødkager.
-Verdensproduktionen androg i 1947 ca. 8,5
mill. t. Over trediedelen avles i Indien,
hovedsagelig i det sydøstl. Deccan, og
over fjerdedelen i Kina, især mod NØ. I
anden række følger Fr. V-Afr., Nigeria,
USA (Sydstaterne) og Java. 2 mill. t kom
før 2. Verdenskrig i internat, handel.
Vigtigste eksportlande er Indien
(udførsel over Madras), Fr. Vestafr. (Dakar) og
Nigeria. (De enkelte landes prod. 1938—
39 fremgår af hosstående kort),
jordolie er en vandklar til mørk, brun,
grønlig ei. næsten sort vædske, alt efter
findested med vf. ca. 0,7-1 og med meget
varierende viskositet og kem.
sammensætning. Hovedbestanddelen er
kulbrinter af paraffinrækken ei. cykliske
(nafte-ner), sjældnere aromatiske; den
indeholder ofte svovl og kvælstof. Der findes fl.
teorier for j-s oprindelse. Man tænker sig,
at den muligvis er dannet af fedtstoffer,
opstået ved forrådnelse af fedtstofholdige
havdyr; fedtstofferne er derefter bl. a.
under indvirkning af trykket fra de
overlejrede jordlag efterh. blevet omdannet til
kulbrinter. Tekn. sondres ml. j på
paraffin-(Pennsylvania), naften- (Kaukasus) og
asfaltbasis (México) ei. blandet basis
(Rumænien, Galicien). Et vist kendskab
til j og asfalt (bitumen) kan påvises
år-tus. f. Kr. (belysning, bindemiddel for
sten til bygningsformål), men udvinding
af j i nutidig forstand daterer fra 27.
8. 1859, da den amer. oberst E. L. Drake
(1819-80) ved boring ved Titusville, Pa.
(USA), i en dybde af 59l/2 fod (18,14 m)
åbnede den første j-kilde"i kommercielt
øjemed; alleredj i 1860 var prod. mere
end 500 000 barreis (å ca. 159 1), men i
1939 var alene den amer. prod. 1264 mill.
barreis (de øvr. landes 818 mill. barreis).
Den tilfældige boring efter j er afløst af
boringer baseret på omhyggelig geol. og
fys. bestemmelse af forekomsterne, og
boringsteknikken har nået en
overordentlig tekn. fuldkommenhed; der sondres
især ml. boring med en faldende mejsel
(perkussionsboring) og med roterende bor
(rotationsboring); i begge tilf. er der før

Kort over verdensproduktionen af jordnødder 1938-39, som er det sidste dr,
for hvilket der ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes pålidelig og fuldstændig
statistik. Udarbejdelse: J. Humlum.

Olieboring i USA, California.

2233

boringens påbeg. rejst et højt stillads
(boretårn) til betjening af boret,
nedfø-ring af foringsrør osv. Boremelet fjernes
f. eks. ved nedpumpning af en stabiliseret
leremulsion (»drilling mud«), der bedre
end vand er i stand til at fjerne boremelet
og samtidig beklæder hullets væg; der er
udført boringer indtil en dybde af ca. 4500
m, og mange steder foretages boringer
uden for kystlinierne under havbunden.
Da j i de olieførende lag samler sig oven
på (salt)vand, og da der over olien ofte
findes jordgas under tryk, vil j ofte
trænge op gnm. borehullet blandet med
vand og under bet. tryk. Ved
oparbejdningen af j fraskilles mineralbestanddele
og emulgeret vand, hvorefter der
foretages en destillation i forsk, fraktioner,
hvis temp.-intervaller varierer efter anv.;
petroleumæter, let benzin (gasoline),
li-groin, svær benzin (white spirit, miner,
terpentin), petroleum (kerosene),
gasolier og brændselsolier (solarolie,
dieselolie), smøreolier; endv. fås efter råoliens
og destillationsprocessens art: paraffin,
j-asfalt ei. koks. Destillationen foretoges
opr. diskontinuerligt i retorter ei. kedler,
idet de successivt overgående fraktioner
kondenseredes ved afkøling. Senere
arbejdedes der kontinuerligt i store
kedelbatterier, hvor de enkelte
destillations-kedler var anbragt på trappetrinformede
afsatser, så olien, hvorfra de lettest
flygtige bestanddele var fjernet, kunne flyde
ned i den næste kedel til afdestillation af
den næstflygtigste fraktion osv. Til
afdestillation af de .tungest flygtige dele
(smøreolier) anv. vakuum for at undgå
termisk sønderdeling (spaltning, cracking).
Nu anv. især rørdestillationsapparater
(pipe—stills), hvor råolien opvarmes ved
hurtig at ledes gnm. rørovne og
adskilles i kolonner (se fig.). Den af
destillaterne forvarmede råolie ledes gnm. en
trykkolonne til afdestillation (topping)
af olien for letbenzin, derefter gnm. en
rørovn, hvor fuldstændig fordampning
finder sted og ind i en
atmosfæretryks-kolonne til fraktionering af svær benzin,
petroleum og gasolie, og endelig, efter
på ny at have passeret en rørovn, i en
vakuumkolonne, hvor en omhyggelig
fraktionering af smøreolierne (med meget
snævre viskositetsgrænser) finder sted;
desuden foretages evt. en cracking (se
nedenfor) til forøgelse af benzinmængden.
Mens man opr. kun interesserede sig for
belysningsoliefraktionen med kp. ca.
150-300° C, som underkastedes en
omhyggelig raffinering (water white, stand-

2234

Skematisk fremstiling af moderne
kontinuerligt destillationsanlæg (pipe-still) for
jordolie. (Laboratoriet for Almen Teknisk
Kemi, Polyteknisk Læreanstalt).

ard white), blev der med den stigende
anv. af benzin, dieselolie, brændselsolie
og smøreolier også brug for de andre
fraktioner; især forslog den direkte
afdestillerede (straight run) benzin ikke t i
dækning af det stærkt voksende forbrug
til automobil- og flyvemaskinemotorer.
Det betød derfor et stort fremskridt, da
man fra omkr. 1. Verdenskrig beg. at
fremstille benzin ved cracking, d. v. s.
termisk ei. katalytisk spaltning af
sværere olier.Denne crack-benzin, hvis
mængde nu overstiger »straight-run« benzin,
har desuden bedre
anti-banke-egenska-ber (højt oktantal), hvad der er nødv. ved
de høje kompressionsforhold i motorerne
(biler, flyvemaskiner).

2235

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0841.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free