Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jordbundslære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j or domfiy vninger
jordskælv
Kortover verdensproduktionen af jordolie 1947.
Verdensproduktionenafj var 1947:
430,5 mill. t (1938: 285 mill. t). De
vigtigste producenter var 1947:
mill. t
USA....... 266,5 Vigtigst er felterne
i Texas, Oklahoma,
California og
Louisiana. Olieledninger
til
udskibningshavnene Galveston,
Baton Rouge, Los
Angeles,
Philadelphia m. fl.
Venezuela. .. 63,4 Forekomsterne
ligger ved
Maracaiba-bugten; raffineringen sker på de holl.
øer Aruba og
Cu-raçao.
Sovj........ 27,1(?)Baku (olieledning
til Batumi),
Groz-nyj ogMajkop
(ledning til Tuapse). I
30erne åbnedes Det
Andet Baku (Ufa
og Emba N f.
Kas-pihavet).
Iran........ 20,5 Forekomster i Khü-
zistån.Eksport over
Abadan.
Saudi-Arab. . 12,2 Forekomster ved
Den Persiske Bugt.
México..... 8,1
Iraq........ 4,7 Forekomster ved
Kerkuk og Mosul;
ledninger til Haifa
og Tripoli.
Rumænien . . 3,9 Forekomster ved
Ploesti.
Colombia . . . 3,5
Argentina... 3,1
Trinidad .... 3,0
jordomfiyvninger. Første j
gennemførtes april-septbr. 1924. Fra Seattle, USA,
startede 4 amer. mil.maskiner
(Douglas-biplaner) i vestl. retning. To førere,
Nelson og Lowell Smith, gennemførte j på
175 dage (flyvetid: 351 timer, distance:
49 561 km). Juni 1931 fløj Post og Gatty
fra New York over Nordatlanten og
videre Jorden rundt i østl. retning; efter
8 døgn 15 tim. 51 min. var de tilbage i
New York. 1 1933 gentog Post
bedriften alene på 7 døgn 18 tim. 50 min.
(flyvetid ca. 108 timer, distance 25 061
km). Amer. Howard Hughes
gennemførte juli 1938 på knap 4 døgn en j fra New
York og østover (flyvetid: ca. 71 tim.).
27. 2.-2. 3. 1949 gennemførte US
Air-force fra Forth Worth, Texas, med en
2236
superfæstning B-50, Lucky Lady II (ført
af capt. James Gallagher, 13 mands
besætning) en non-stop j på 94 timer og
1 minut (i alt 22 472,5 miles). Der
påfyldtes benzin i luften 4 gange,
jordomsejlinger foretoges opr. som
opdagelsesrejser ei. i kolonisationsøjemed,
senere især med videnskabeligt formål.
Den første j var Magalhäes’ 1519-22.
Senere bl. a. Francis Drake 1577-80,
James Cook 1768-71 og 1772-75, Charles
Darwin 1831-36,
Challenger-ekspeditio-nen 1872-76, af da. j:
Galathea-ekspedi-tionen 1845-47 og Dana-ekspeditionen
1928-30.
jordpyramider, slanke pyramider,
dannede som erosionsrester, ved store sten
beskyttede mod regnens erosion,
jordpåkastelse kendes som rel.
begravelsesskik i mange rel. Under anv. af
formularen: »af jord er du kommet, til jord
skal du blive, af jorden skal du igen
opstå« efterfulgt af Fadervor, er j den da.
kirkes off. begravelsesritual,
jordreform, polit, foranstaltn. til ændring
af landbrugsjordens besiddelsesform ei.
fordeling i brug. I kapitalismens første
tid tilsigtedes med j ofte afskaffelse af
feudale rester, f. eks. ophævelse af
jord-fællesskabet og overgang fra fæste til
selveje. Senere er oprettelse af småbrug
blevet hovedspørgsmålet (i Danm. især
jordlovene af 1899 og 1919). I Rusl. blev
efter revolutionen 1917 jorden
nationaliseret og stærkt udstykket; fra omkr.
1930 baseredes landbruget overvejende
på kollektiv stordrift (kolhoser). Efter
1. og især 2. Verdenskrig er gennemført
omfattende j i østeur. lande med
ekspropriation og udstykning af storgodser,
jordrente ei. grundrente, indkomst
erhvervet alene i kraft af ejendomsret til jord
(altså ekskl. evt. arbejdsløn og
kapitalrente); optræder klarest i form af
for-pagtningsafg. t. godsejere, som har
bortforpagtet jord til brugere. Den klassiske
j-teori (Ricardo, v. Thünen) hævder,
at j opstår som overskud ved opdyrkn.
af de økon. bedste jorder, når befolkn. i
et land er vokset så meget, at der tillige
opdyrkes dårligere ei. fjernere beliggende
jorder med højere driftsomkostn., fordi
efterspørgslens vækst har presset
landbrugsvarernes priser opad. j har
gnm.-gående været i jævn stign., idet dog tekn.
fremskridt i landbrug og transport til
tider har medført pludselige omvæltninger
(j-faldet i Eur. efter 1870). For j på
byggegrunde er beliggenheden afgørende.
Ved salg af et jordstykke vil dettes j
blive betalt med sin kapitaliserede værdi
(jordværdien), d. v. s. med den sum, der
2237
De underjordiske
dele af jordskok.
sat på alm. rente giveren indtægt af netop
j-s størrelse. Denne kapitalisering samt
anv. af kapital til forbedringer af jorden
gør det vanskeligt i konkrete tilf. at
adskille j og alm. kapitalrente. Den
klassiske nationaløkon. og senere Henry George
stillede sig afvisende over for
grundejernes j-indtægt, og H. G. ønskede den
som samfundsskabt inddraget til
samfundet gnm. beskatn. I da. lovgivn.
finder en delvis inddragn. af j sted gnm.
jernbaneskyld og grundværdistign.skyld.
jordrotte, d. s. s. vandrotte.
jordrøg (plantens skarpe saft antoges at
kunne fremkalde tårer ligesom røg)
(Fu-’rnaria), slægt af jordrøgfam., mest
een-årige urter. 50 arter. I Danm. er læge-j
(F. officinalis) et alm. ukrudt i haver og
på marker.
Jordsand, ubeboet da. 0 (0,15 km2) i
vadehavet S f. Rømø. Fuglereservat.
jordsangere, fællesbetegn. for forsk., på
ei. tæt ved jorden rugende mindre
drosselfugle som nattergal, rødstjert og
rødhals.
jordskin, en svag belysning af den del af
Månen, der vender bort fra Solen og mod
Jorden og som skyldes fra Jorden
tilbagekastet sollys.
jordskok (Heli’anthus tube’rosus), flerårig
køkkenurt, hvis
ujævne,
underjordiske knolde er rige
på inulin. j er
indført til Eur. fra
Amer. i 17. årh. og
dyrkes i Danm. på
samme måde som
kartoffel,men i ringe
udstrækning.
jordskorpen, den
ydre del af Jorden
til ca. 60 km dybde,
kendetegnet ved tilstedeværelsen af meget
forsk, bjergarter og spalter og brud.
Undertiden medregnes lagene til 120 km
dybde, hvor den isostatiske ligevægt er
opnået.
jordskred, udskridning af større
jordmasser, foregår når nedre lerede lag ved
vandoptagelse mister bæreevnen og
virker som »smørelse«, j har voldt store
ulykker, f. eks. i Norge.
jordskyld, fast årl. afgift, der tidl.
hvilede på mange ejendomme og tilkom
enten private ei.-det offentl.
jordskælv, naturfænomen, der får Jorden
til at skælve. Omformende kræfter er i
virksomhed, og hvor materialet ikke er
eftergivende nok, fremkaldes
spændinger, som udløses i brud ei. forskydninger
langs tidl. brudflader; muligvis sker der
også eksplosionsagtige ændringer af
tilstandsform. Fra udløsningsstedet (focus
ei. hypocentrum) breder bevægelsen sig
i alle retninger. Undertiden når brud og
forskydninger helt op til jordoverfladen;
men de fleste af de virkninger, der
iagttages, er af sekundær natur, fremkaldt
af stød og rystelser i Jorden. De kan i
store jordskælv være kraftige nok til at
virke ødelæggende i epicentrum (lige over
hypocentrum) og i det epicentrale
område, men med voksende afstand derfra
aftager bevægelsen i styrke og går samtidig
over i en langsommere, mindre farlig
gyngen. For at kunne angive et j-s styrke
opstiller man skalaer, hvis enkelte grader
karakteriseres ved iagttagne virkninger.
En nyere skala, alm. benyttet i USA, har
12 grader, der betegn, stigende styrke fra
1, hvor j er så svagt, at det kun
undtagelsesvis mærkes, til 12, hvor
ødelæggelsen er fuldstændig. Et j af styrke 4, der
kun sjældent overstiges i Danm., mærkes
om dagen af mange, der opholder sig
inden døre, men af få, der færdes ude;
om natten vækkes nogle enkelte. Porcelæn
rasler, vinduer og døre giver sig, mure
knager; man tror, at en tung vogn
rammer bygningen. På grundlag af iagttagne
virkninger kan man bedømme et j-s
styrke forsk, steder og indkredse områder
med ens j-styrke med såk. isoseister.
Epicentrum ligger i reglen i det område,
hvor styrken er størst. Hypocentrum
ligger hyppigst i en dybde af 10-20 km
under jordoverfladen, i mange tilf. dog
2238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
