- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2245,2246,2247

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jos-Pé proces ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jücar

Jugoslavien

Koch med polareskimoer i slæde
fra Thule-distriktet langs Grønl.s N-kyst,
rundt om Pearyland, gnm.
Independence Fjord og tilbage over indlandsisen.
Jücar [’tukar], 505 km 1. flod i Ø-Spanien;
udmunder i Middelhavet S f. Valencia
og vander kystsletten,
’jucker (ty.), let og hurtig kørehest.
’Juda, hovedstammen i Sydriget; opføres
i 1. Mos. 29 og 35, 73 som Jakobs og
Leas fjerde søn. Sin betydn. fik J gnm.
David, der var af J stamme. Indtil da
havde J levet ret isoleret i forhold til de
øvrige israelit, stammer.
■Juda ha-na’si (hebr. ha-nasi fyrsten)
(d. 210 e. Kr.), jød. lærd, som samlede og
redigerede Mischna.
juda’isme, betegn, for jød. ånd og rel.,
som de udviklede sig i eksilet uden
afhængighed af hjemlandet, blev yderligere
udviklet efter Jerusalems ødelæggelse
70 e. Kr. - 1 urkristendommen er j den
vranglære, at de kristne skulle lade sig
omskære og holde Moseloven, j forfulgte
Paulus overalt, mens han anklagede den
for at anvise anden vej til frelse end
Kristus.

’Juda rige, også kaldet Sydrigel, i
modsætning til Nordriget, Israels rige.
Judas, broder til Jesus, antagelig forf. af

Judas’ Brev.
Judas’ Brev, skr. i N. T., som bekæmper
en libertinistisk vranglære. Skrevet sent
i 1. årh., efter egen opgivelse af en Judas,
der må være identisk med Jesu broder.
’Judas Iskari’o’t, en af Jesu apostle.
Forrådte Jesus til den jødiske øvrighed
ved at angive hans natlige opholdssted
og med et kys udpege ham for
politisoldaterne. For forræderiet modtog han 30
sølvpenge, som han senere smed ind i
templet, hvorefter han hængte sig.
’Judas Makka’bæ’er, søn af Mattatias,
fortsatte efter faderens død 167 f. Kr.
kampen mod den syr. undertrykkelse af
jøderne, fik kulten i Jerusalem
genoprettet 165 f. Kr.
judaspenge (Lu’naria ’annua), en i haver
alm. dyrket plante af korsblomstfam.,
med rød violette kroner og brede, næsten
cirkelrunde, sølvglinsende skillevægge i
skulperne; disse har givet planten navn.
’Judas Thad’dæus, Jakobs søn, en af

Jesu apostle,
judastræ (’Cercis sili’quastrum), en art
nær ærteblomstfam. Nyreformede blade
og røde blomster. Har meget hårdt ved
og er udmærket til snedker- og
drejerarbejder. Vokser i S-Eur., kan trives i
Danm. på meget beskyttede lokaliteter,
judasøre, 1) bot., (Hir’neola au’ricula
1 Judæ), art af øresvampe med et ureglm.,
nærmest øreformet, 5-10 cm stort,
brunligt frugtlegeme. Vokser på gl. stammer af
hyld. Sjælden i Danm.; 2) søv., svært
tømmer på hver side af træskibs stævn;
de når op over denne for at støtte
bovsprydet.

Ju’denitj [-niti], Nikolaj (1862-1933),
russ. general. Øverstbef. i Kaukasus
under 1. Verdenskrig. Som chef for den
nordvestruss. hvide hær truede han 1919
Petrograd, men besejredes af Trotskij og
flygtede fra landet,
’judica (lat: døm!), 5. søndag i fasten;

opkaldt efter dagens introitus (Ps. 43, 1).
judiciel [-’sjæl’] (lat: retslig); hvad der
sker ad rettens vej, navnlig mods.
administrativ,
judicium [-’disi-] (lat.), domstol,
domstolsbehandling; dømmekraft,
judika’tu’r (fr. judicature),
dommerembede, dommerstand; retspraksis.
’Judit, heltinden i den apokryfe »J-s
Bog«, dræbte Nebukadnezars feltherre
Holofernes efter ved list at være trængt
ind i fjendens lejr. Bogen er skrevet ca.
150 f. Kr.

Ju’dæa, gr.-rom. betegn, for det af jøder
beboede land, på Jesu tid den sydligste
af de 3 provinser i Palæstina, d. v. s. det
gamle Juda rige og kystlandet V f. dette.
Juel, Axel (1883-1948), da. forfatter. Det
bedste af hans meget yndede lyrik giver
klassisk koncentrerede udtryk for
almenmenneskelige erfaringer. Af hans talr.
nat. digte samler de kendteste sig om
flaget. Jubilæumsudvalg Glæden, Sorgen

2245

og Lykken (1934). Sikker og smagfuld
overs, af oldrom. lyrik.

Juel, Christian Sophus (1855-1935), da.
matematiker, er kendt gnm. sine
undersøgelser over kurver og flader.

Juel, Jens (1631-1700), da. statsmand,
diplomat. Broder til Niels J. Arbejdede
som udsending t. Sthlm. f. forståelse ml.
Danm. og Sv; ledende i
kommercekolle-giets merkantilistiske politik.
Storgodsejer (byggede nuv. Christianssæde,
Juel-linge); aristokratisk indstillet i
landbospørgsmål. (Portræt).

Juel, Jens (1745-1802), da. maler; har
malet enkelte landskaber, dyre- og
blomsterbill., men er især berømt f. sine
portrætter; fra 1780 hofportrætmaler og
prof. v. akad. efter en 7-årig studierejse
til Ital., Frankr. og Schweiz, hvor han

Jens Juel: Selvportræt. Ca. 1764.
( Kunstmus. J.

bl. a. malede naturforskeren Bonnet; J-s
enkeltportrætter og familiegrupper
udmærker sig ved naturlighed i opfattelsen,
harmonisk komposition og åndfuld
kolorit.

Juel, Just (1664-1715), da. søofficer,
1709-12 udsending hos Peter d. St. af Rusl.,
dagbog herfra udg. 1893. Viceadmiral;
faldt i søslag v. Rugen 8. 8. 1715.

Juel, Niels (1629-97), da. admiral.
Uddannet i holl. tjeneste under Maarten
Tromp og Ruijter; deltog i Karl
Gustavkrigene, admiral 1657. Bidrog til flådens
udvikling efter 1660, stilledes efter Cort
Adelers død under Cornelis Tromp som
da. flådechef; slog svenskerne ved öland
1.6.1676, samarbejdede dårligt med
Tromp. Indtog Gotland apr.-maj 1677;
slog svenskerne ved Møn 31. 5.-1. 6.
1677 og afgørende i Køge Bugt 1. 7. 1677.
Chef for admiralitetet 1683, ledende i
udbygningen af Holmen. (Portræt).

Juel-Hansen, £nn Andreas Georg
Valdemar (f. 1878), da. civilingeniør.
1926-48 direktør for Kbh.s Sporveje.

Juel-Hansen, Erna (1845-1922), da.
forfatterinde, søster til Holger Drachmann,
børnehave-og gymnastikpædagog.
Kvin-depsyk. romaner: Terese Kærulf (1894)
og Henriks Mor (1917).

Juellinge [’juf-], 1) hovedgård V f.
St.-Heddinge; hed opr. Valbygård, navngivet
1672 af Jens Juel J; fra 1750 under
Bregentved. Hovedbygn. fra 1675,
ombygget kort før 1800, fredet i kl. A;
2) 1721-1920erne navn for Halsted
Kloster der mageskiftedes med1).

Juellinge-fundet [’jul-], skeletgravfund
fra rom. jernalder indeholdende rige
gravgaver som rom. bronze- og glaskar,
guldfingerringe og smykker, sølvnåle o. a.
Den rigeste grav, en kvindes, fremkom
ved vejanlæg ved J. nær Nakskov i 1909
og overførtes urørt til nationalmus.

Juel’lund, hovedgård SV f. Køge, grl.
1694 af Jens Juel, fra 1752 under
Giesegård. Hovedbygn. nedrevet 1918.

Juelsberg, hovedgård NV f. Nyborg; grl.
1672, hed opr. Raschenberg; fra 1771 i
slægten Juels eje under navnet J.
Hovedbygn. fra 1773-81, fredet i kl. A.

Juels’minde, da. stationsby (Horsens-J)
20 km SØ f. Horsens; 1036 indb. (1945).

2246

Jens Juel. Niels Juel.

Havn, kuranstalt, kysthospital og
badested.

Juel Sø, tidl. stavemåde for Julsø.

jugement [Iyl(3)’ma7)] (fr.), dom,
bedømmelse, skøn; dømmekraft; jugere [-[Jy-’le’ra],-] {+[Jy-
’le’ra],+} dømme, skønne.

jugendstil [’ju:gsnt-] (ty: ungdom-],
stil-retn. inden for alle arter af kunstindustri
og indendørsarkit., opstod i Tyskl. under
eng.-jap. indflydelse som reaktion mod
de hist. stiltyper, herskede ca.
1896-1910. Foregangsmænd var den ty. maler
og kunsthåndværker Otto Eckmann
(1865-1902), der i 1. årg. af tidsskr.
»Jugend« (grl. 1896, gav retn. navn)
udformede j-s ornamentik (stilisering af
former fra dyre- og planteverdenen i
svungen, ekspressiv linieføring) og den
belg. arkitekt Henry van de Velde
(f. 1863), hvis saglige møbelkunst
(principielt udformet på grundlag af
funktionsforhold, men uden heldige
resultater) fik dyberegående virkning.

’jugerum, rom. markmål = ’/« ha.

Juggernaut [’d3äg3nå:t], defekt eng.
stavemåde for Jagannäth, ind. gud.

Ju’gorskij Sjar, strædet ml. Eur. og øen
Vajgatj; forb. Barents-havet og
Kara-havet.

Jugo’sla’vien, serbokroatisk 1
Jugosla-vija; off. 1 Federativna ’Narodna
’Repu-blika 1 Jugoslavija (den føderative
folkerepublik J), nordvestligste ståt på
Balkanhalvøen ved Adriaterhavet;
256 588 km8; 15 752 000 indb. (1948).
J består af forbundsrepublikkerne
Serbien, Kroatien, Slovenien, Montenegro,
Makedonien og Bosnien-Hercegovina
samt de autonome prov. Vojvodina og
Kosovo. Største byer: Beograd
(hovedstad), Zagreb og Subotica. - Terræn.
Størstedelen af J er et bjergkædeland,
hvis kæder følger landets længderetning
og besværliggør trafikken fra kysten til
det tætbefolkede lavland mod NØ omkr.
Donau og dens bifloder Sava, Drava og
Tisza. Bjergene omfatter den østl. del af
sydl. Kalkalper (Karavankerne og De
Juliske Alper; henh. 2559 og 2863 m) og
deres mod SØ gående fortsættelse, De
Dinariske Alper (2528 m). Bjergene
består især af kalk og har drypstenshuler,
jordfaldshuller (poljer og doliner),
underjordiske flodløb o. a. karstfænomener.
Mange bjergpartier er næsten blottet for
plantevækst. Parallelt med det
vinter-milde kystland Dalmatien ligger et bælte
af lange øer dannet ved sænkning af De
Dinariske Alpers SV-zone; kysten er
havnerig. Bjerglandet (landskaberne
Kroatien, Bosnien, Hercegovina, S-Serbien
og Montenegro) står ved sin manglende
frugtbarhed og sine dårlige trafikforhold
langt tilbage for det tætbefolkede
nord-vestl. lavland (Slavonien, Vojvodina,
Banatet, N-Serbien). - Klimaet er i
Dalmatien subtropisk med vinterregn. 0
for Dalmatien er der temp.
fastlandsklima, og vintertemp. når selv i lavlandet
ved Donau under 0°, medens sommeren
når lidt over 20°. Her er helårsregn og
løvskove med bøg og eg, og højere oppe
nåleskov, medens lavlandet de fleste
steder kun har regn nok til græssteppe.
-Af befolkningen var før 2. Verdenskrig
ca. 7 1/2 mill. serber, 3 1/2 mill. kroater,
1 1/2 mill. slovener (alle slaver), 1/2 mill.
ungarere, 1/2 mill. tyskere, 1/4 mill.
rumænere. - Sprog. I J tales to selvst.
sprog: serbokroatisk og slovenisk.
-Mønt: 1 dinar = 100 para. - Mål
og vægt: Metersystemet. - Erhverv.
Landbrug er hovederhverv, og 4/5 af be-

2247

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free