- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2248,2249,2250

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jos-Pé proces ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jugoslavisk litteratur og sprog

Julianehåb

folkningen er bønder. Af 25 mill. ha er
14,6 mill. landbrugsjord, men kun 7,5
mill. ha er agerjord. Det nordøstl.
lavland er et vigtigt kornland; af J-s areal
bruges 2,6 mill. ha til majs og 2,1 mill. ha
til hvede. Endv. dyrkes byg, havre, rug,
kartofler, tobak, hør, vin, bomuld, hamp
og frugt. Ca. 1/3 af J er skovdækket, og
træeksporten er stor fra N-J. Kvæget
henter en stor del af sin føde i skovene
(enge, lysninger; olden) og i 1939 fandtes
bl. a. 4,2 mill. stk. hornkvæg, 10,2 mill.
får, 3,5 mill. svin og 22,5 mill. stk.
fjerkræ. - Minedriften leverer kul og
brunkul (tils. 6 mill. t 1939), jernmalm
(670 000 t), kobbermalm, blymalm
(780 000 t), krommalm (45 000 t),
antimonmalm (19 000 t), salt, bauxit (320000
t) m. m. - Industrien er kun af større bet.
mod NV og NØ, hvor der ud over den alm.
udbredte fødevareindustri (sukker, mel,
øl, smør, ost osv.) og skovegnenes
savskærerier findes en del jern- og
tekstilindustri, der ligesom landets øvrige
erhverv har lidt hårdt under 2.
Verdenskrig. J havde i 1939 en handelsflåde på
480 000 BRT fordelt på 169 skibe samt
2154 flodskibe. Jernbanernes længde var
1939 kun 10 650 km. Eksporten omfatter
ordnet efter værdi: tømmer, korn (majs,
hvede), frisk og tørret frugt, hamp, tobak,
kvægavisprodukter og malme. (Kort se
Balkan).

Forfatning. Efter forfatn. vedtaget 31.
1. 1946 er J en føderativ republik.
Parlamentet har 2 kamre,
Forbundsforsam-lingen (for de enkelte republikker) og
Folkekamret (175 medl.), begge valgt for
4 år; alm. valgret også for kvinder; ståt
og kirke er adskilt. Forfatn. fastslår, at
storgodserne skal udstykkes,
udenrigshandel under statskontrol. Parlamentet
vælger statsoverhovedet, der ligesom
parlamentet sidder i 4 år. - Hær og flåde.
Alm. værnepligt efter lov af 30. 3. 1946.
Første tjenestetid under fanerne ca. 2 år,
pansertropper og flyvevåben 3 år, flåden
4 år. Senere kortere genindkaldelser.
Forsvarets genopbygning er ikke endt.
(1948). - Kirken. Ingen statskirke. 1931
tilhørte ca. 49% den serbisk-prtodokse
(autokefale) kirke, 37% den kat. (især i
Kroatien). 11 % er muhamedanere, knap
2% protestanter.

Historie. Den
serbisk-kroatisk-sloven-ske ståt, fra 1929 off. kaldt J, oprettedes
dec. 1918. Serbiske kongeslægt
Kara-dordevic blev J-s kongehus (Peter 1. 1918
-21,Alexander 1. -34, Peter 2. -45).Efter
konflikt m. Ital. fastlagdes 1920
(Rapal-lo) en for Ital. gunstig grænse; 1924 måtte
J lade, Mussolini tage Fiume. Mod
Ungarns grænsekrav søgte J at sikre sig ved
at slutte sig til Lille Entente; søgte fra
1924 nøje samarb. m. Frankr. Efter
konflikt med kroaterne, der ønskede
selvstyre i føderativstat, gennemførte PaSic
1921 en centraliseret forfatn., hvor
serberne blev ledende. Efter brydninger ml.
kroater (under Radic, myrdet 1928) og
serber tog Alexander jan. 1929
diktatorisk magt. Efter Alexanders mord
(Marseille 9. 10. 1934, kroatisk-makedonsk
terrorbande) blev fætteren Paul
formynder for d. umyndige Peter 2.;
Stojadino-vic, førstemin. 1935-39, hævdede serb.

ledelse over for kroatlederen Maöek, men
ved Tyskl.s voksende magt søgte J 1937
forståelse m. Ital.; Cvetkovic søgte fra
1939 tilnærmelse til kroaterne, bøjede sig
for Hitler, tiltrådte 25. 3. 1941 i Wien
tremagtspagten. 27. 3. tog den 17-årige
Peter 2. magten ved statskup og overdrog
magten til general Simovic. Ty. angreb
6.4. knækkede på 2 uger hæren; J
opdeltes i et kongerige Kroatien (-Bosnien),
Montenegro og et lille serbisk område,
mens Ital. tog nordl. Dalmatien, Tyskl.
dele af Slovenien, Ungarn
Drava-Tisza-trekanten. - I store dele af J fortsattes
modstanden, først med general
Mihailo-vic som ledende; fra 1943 blev
kommunisten Tito ledende i partisankampen.
Peter 2.s eksilregering i Cairo måtte
anerkende Tito som ledende 1944 og
fratage Mihailovic hans kommando. Trods
hensynsløs terror var tyskerne ude af
stand til at slå partisanbevægelsen ned.
Subaäic, fra 1944 leder for Peter 2.s
eksilregering, søgte nov. 1944-jan. 1945
samarb. m. Tito; marts 1945 udnævnte Peter
2. regentskabsråd, hvorefter Tito
dannede jug. samlingsregering. J
omdannedes til føderativstat; valg nov.
1945 gav Titos »Nationale Front« 90%
af stemmerne, hvorefter grundlovgivende
forsaml. 29. 11. erklærede J for føderativ
republik. Pressen og en stor del af
industrien socialiseredes 1946. Udadtil søgte
Tito nøje samarb. m. Sovj., Albanien og
Bulgarien, opnåede ved fred 1947
revision af ital. grænse, idet dog det
omstridte Trieste blev fristad; modsætn. til
eng. og amer. politik viste sig i
grænseepisoder over for Grækenl. Fra sommer
1948 skarp modsætn. ml. Tito og
Kom-inform.

jugoslavisk litteratur og sprog, se

serbokroatisk litt. og sprog.

’jugulum (lat: lille åg), fordybning lige
over brystbenet.

Ju’gurtha [-ta], konge afNumidien
118-105f.Kr.,lod sine medkonger Hiempsal 1.
og Adherbal dræbe, hvorfor Rom 110-105
bekrigede ham, til han kom i rom.
fangenskab.

Juin [jy’ce], Alphonse (f. 1888), fr. general.
Gik som øverstkommanderende i
Marokko m. de Allierede nov. 1942,
kommanderede fr. styrker i Ital. 1943-44, fra
aug. 1944 chef for saml. fr. forsvarsstab,
1947 generalresident i Marokko.

Juist [jy:st], en af De Østfrisiske Øer,
Tyskl.

Juiz de Fora [3u’i3 di ’fara], by i
Brasilien, staten Minas Gerais, 150 km N f.
Rio de Janeiro; 85 000 indb. (1940).
Tekstilindustri.

ju-ju [’d3u:’d3u:] (vestafr. afledt af fr.
joujou legetøj), opr. genstande, som de
afr. negere formodedes at tilbede og
dyrke; senere overført på de ånder og guder,
som boede i disse genstande.

juka’gi’rer, palæasiatisk, nu uddøende
folk af rensdyrjægere med egen sprogæt
i NØ-Sibirien.

jukket (besl. m. eng. yoke og da. åg), det
bræt, der sidder på tværs oven på roret
i en kaproningsbåd.

jul, opr. en solhvervsfest, der i 4. årh.
overtoges af kirken og gjordes til en fest
for Kristi Fødsel. Da j er vinterhalvårets

største fest, har den til sig knyttet en
mængde folkeforestillinger af forsk. art.
Bet. af ordet j er usikker.
Jul, Christen (f. 1887), da. film- og
teater-instruktør. 1922-37 i London som
sanglærer og instruktør v. forsk, teatre, siden
i Kbh., fra 1942 knyttet til Palladium,
f. eks. »Vi Kunne Ha’ det så Rart«
(1942). 1947 censor v. Det Kgl. Teater,
julebuk, udklædt person ved julelegene,
julegalt, julebrød i form af en galt.
julekaktus (Zygo’cactus trun’catus), art af
kaktusfam. Epifyt, hvis stængler er delt
i bladlign. led, uden torne. Blomsterne
røde. Hjemmehørende i Brasilien. Yndet
stueplante, blomstrer ved juletid,
julekrybbe, krybbe m. den hellige familie,
der i de kat. lande om julen opstilles i
kirker og privathjem,
julemærke, et velgørenhedsmærke til
indtægt for rekonvalescenthjem for børn.
Påklæbes ved juletid postforsendelser.
Indstiftet af postmester Holbøll i 1904.
Ideen har vundet udbredelse verden over.
I 1948 solgtes 51 689 000 stk. j i Danm.
julemærker, mærker på stuebjælken, der
angav vejret i de tolv juledage; af j tog
man varsel om vejret i årets tolv
måneder.

julerose (Hel’leborus ’niger), art af ranun-

kelfam., haveplante fra S-Eur., der i
Danm. blomstrer i febr.-marts; giftig,
julesalat, blegede, velsmagende skud af

en form af cikorie, Cichorium intybus.
julestjerne (Eu’phorbia pul’cherrima), art
af vortemælkfam., høj plante med et
stort, lysende rødt svøb under de
ubetydelige, gullige blomster. Mexico. Alm.
forhandlet stueplante især ved juletid.
Kaldes også kongestjerne.
Julestjernen, mærke, der, siden 1917, årl.
sælges i beg. af dec. til fordel for
Børnesagens Fællesråd,
julestue, opr. stuen, hvor man holdt
julegilde med lege, senere betegn, j selve
gildet.

juletræ, pyntet grantræ, der i nutiden er
julefestens midtpunkt, j, der omkr. 1600
er kendt i Elsass, kom omkr. 1800 til
Norden, hvorfra det fra byerne spredte
sig til landet, hvor det først blev alm.
i slutn. af 19. årh. Rødgran er i Danm.
det almindeligst brugte j.
Juleøen, da. navn på Christmas Island,
juli (efter Julius Cæsar), 31 dage, i vor
kalender årets 7. måned. Da. navn
ormemåned; - meteor, den 2. sommermåned,
årets varmeste. Den gnstl. middeltemp.
er 14V2°-17°; de højeste målte temp. er
33°-34° og de laveste Fugtig-

heden er temmelig stor, 75-80%, og den
gnstl. nedbør 50-80 mm. Antal dage med
nedbør er gnstl. ca. 10-13.
Julia 1) (d. 54 f. Kr.), Cæsars datter, 59
g. m. Pompejus. - 2) (39 f.-14 e. Kr.),
Augustus’ datter, g. m. Marcellus 25,
Agrippa 21 og Tiberius 11, forvist p. gr.
af usædelighed.
Julia Domna (d. 217), syrerinde, g. m.

Septimius Severus.
Juli’ana (holl. [jyli-]) (f. 1909), holl. reg.
dronning fra 1948, datter af dronning
Vilhelmina. Ægtede 1937 Bernhard af
Lippe-Biesterfeld; moder til 4 døtre.
(Portr. sp. 2252).
Juli’a’n A’postata (gr: den frafaldne, ni.
fra kristendommen) (331-63), rom.
kejser 361-63, underkejser i Vesten 355,
udmærkede sig mod alemannerne. Oprør
mod Constantius 2. 361. Søgte at oprette
en hedensk statskirke og modarbejdede
de kristne. Faldt på et tog mod perserne.
Julianehåb (efter d. da. dronning Juliane
Marie), vestgrønl. koloni ved mundingen

Udsigt over Julianehåb.

2248

2249

2250

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free