- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2254,2255,2256

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jupiter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jupiter

justitsmord

spidsen for comuneros 1520-21 og lokale
j i kampen mod Frankrig efter 1808.

Jupiter (sanskrit Dyaus pitä himmelfader),
1) i rom. rel. en gud, der blev den rom.
oldtidsstats højeste off. guddom. 1 gl.
tid var der over hele Ital. kulte for J,
men da betød J blot »guden«, dec
ellers overalt var lokale folkeguder, på
hvem kvægavlens og agerdyrkningens
udfald beroede. Det lokale særpræg
kommer frem i de talrige tilnavne, der
knyttedes til J. Ved Roms udvikling blev J
den højeste fælles-rom. guddom, senere
identificeret med den gr. Zeus, og i
hellenistisk tid identificeret med fl. forsk,
orient, guddomme. J fremstilles oftest
som en moden mand med fuldskæg i
lighed med de gr. Zeus-billeder. J-s attri-

butter er tordenkile og scepter, ofte
tillige en ørn. Hovedtemplet for
J-dyrkel-sen lå på Capitolium; 2) astron., den
største af solsystemets planeter. J har
form som en fladtrykt
omdrejningsellipsoide. Ækvatorradien er 11,2, polradien
10,4 gange Jordens ækvatorradius. J-s
masse er 318 gange Jordens, ei. 1/1047 af
solmassen. Den gnstl. vf. er 1,4 gange
vandets vf., kun 1/« af Jordens. J-s
synlige overflade er luftformet. Atmosfærens
temp. er ca. -f- 120° C. Spektret viser, at
hovedbestanddelene er ammoniak og
metan. J roterer med en rotationstid,
der udgør ca. 9’ 50n i ækvatoregnene,
ca. 9l 55 n i polaregnene. J bevæger sig
omkr. Solen med en omløbstid på 11.9
år i en gennemsnitsafstand af ca. 800
mill. km, 5,2 gange gennemsnitsafstanden
Sol-Jord. Ved betragtning af J i kikkert
er det mest iøjnefaldende fænomen en
række striber parallelle med J-s ækvator.
J er omgivet af 11 måner. De fire
lysstærkeste J-måner blev opdaget af Galilei.

Jupiter-symfonien, symfoni nr. 41 i
C (K. V. 551) af W. A. Mozart. Komp.
juni-aug. 1788.

jura (lat., flertalsform af jus ret), betegn,
f. retsstudiet, der tidl. omfattede fl.
systemer (verdslig og kanonisk ret).

Jura [3y’ra], fr. dept. i Jura-bjergene;
5055 km2; 216 000 indb. (1946). Stort
landbrug; metalindustri. Hovedby:
Lons-le-Saunier.

jura (efter Jura-bjergene), mellemste
mesozoiske formation. Floraen bregner,
cycadeer, nåletræer; faunaen rig:
koraller, crinoider, echinider, brachiopoder,
muslinger, snegle, talr. ammonitter. Fisk,
dinosaurer og talr. andre krybdyr, endv.
ældste fugl (Archæopteryx).
Åbenhavs-dannelser fra tethys (S-Eur., Himalaya)
og Stillehavsegnene. I Ml.-Eur. 3
afdelinger: nederst lias (mergel og bituminøse
skifre) derover dogger (kalk, ler,
jern-oolit), øverst malm (kalksten, kalkoolit).
På Bornholm brunkulførende lias.

Jura [’d3uar3], ø bl. indre Hebrider, Skotl.
(360 km2).

’Jura-bjergene (fr. [3y’ra]), ca. 300 km
1. bjergkæde på grænsen’ ml. Fr. og Schw.,
fra Rhöne-dalen til Aares udløb i Rhinen.
J består af fl. parallelle kæder adskilt af
brede længdedale (combes) og
gennemskåret af snævre tværdale (cluses). J er
opbygget af delvis stærkt foldede lag af
kalk, mergel og sandsten m. v. fra jura,
kridt og tertiær. Det højeste punkt er
kun 1723 m; bjergene er skovdækkede.
Befolkn. bor næsten kun i de brede dale.

2254

jura’mentum (lat.), ed.
’jura ’noscit ’curia (lat.), domstolen
kender retsreglerne, d. v. s. det er ikke
nødv. under en retssag at føre bevis for,
hvilke retsregler der skal anv. ved dens
pådømmelse,
’jura quæ’sita (lat.), velerhvervede
rettigheder,
ju’rassisk, hørende til jura.
ju’ri’disk (lat. jus, genitiv juris ret),
retsvidenskabelig; lovformelig; retslig; vedr.
jura.

juridisk embedseksamen, oprettet
1736, senest omordnet 1944 (3 dele). If.
lovgivningen udkræves j til en række
stillinger inden for retsvæsenet og admin.,
i adsk. tilf., således at jur. kandidater m.
1. karakter er ene- ei. fortrinsberettigede.
Studietid: 5ili-6 år.
juridisk person, kollektiv enhed ei.
praktisk enhed, et af retsordenen dannet
kunstigt retssubjekt, der i større ei. mindre
omfang behandles efter de om fys.
personer gæld. regler. En j kan fremkomme
ved en sammenslutn. af personer, hvor
rettigheder og forpligtelser tilkommer og
påhviler sammenslutningen som sådan
ei. ved at en vis formue (stiftelse, legat)
henlægges til et bestemt formål, således
at det kun er formuen, som.berettiges ei.
forpligtes i forhold til trediemand.
juris’dictio litigi’osa ei. j. contentiosa
(lat: retspleje vedrørende retstvister),
den del af retsplejen som angår
pådømmelsen af retssager, mods. j.
volun-’ta’ria, f. eks. tinglysningsvæsenet.
jurisdiktion (lat.), domsmyndighed;
retskreds.

jurispru’den’s (lat.), retsvidenskab, jura.
juristeri, nedsættende betegn, for jur.
fortolkning ei. tankegang, hvor denne
forekommer at være i strid med alm.
retsfølelse.

Juristforbundet, da. forening af jurister,
grl. 1918; 1. 8. 1948: 3039 medl. Udgiver
tidsskriftet »Juristen«.
Jurjev [’jurjaf], ældre russ. navn på Tartu
i Estland.

’jurte, filtklædt kuppeltelt hos N- og
Centralasiens nomadefolk.

Mongolske jurter.

Juruå, Rio [3uru’a], sydlig biflod (2300
km 1.) til Amazonas; sejlbar for både til
sit udspring i Acre Territoriet,
jury t’d3U3ri] (eng.), nævningedomstol,
især i Engl. og USA; special j [spæl’al]
anv. i sager af s’tørre bet.
jus [3y] (fr.), sky, kødsaft.
jus (lat.),ret; j ca’no’nicum: kirkeretten;
j ci’vile: den for de romerske borgere
gæld. ret, mods. den ret, som gjaldt for
alle frie personer inden for Romerriget
(j ’gentium); j natu’rale ei. j
na’tu-rae : den ret, som antoges at være givet
med selve den menneskelige natur
(naturretten), mods. den ret, som hvilede
på de af menneskene udstedte love; j
’publicum : offentlig ret; j ’scriptum:
skreven ret (mods. sædvaneret); j
’stric-tum: den strenge ret (mods. æquitas:
billighed); j com’mune : alm. ret (mods.
i speci’ale ei. singu’lare).
jus an’gariae (lat: ret til hoveritjeneste),
en krigsførende stats ret til mod
erstatning at beslaglægge og benytte privat
gods i krigsøjemed.
jus ’belli (lat: krigens ret), de særlige
folkeretlige regler, der gælder ml.
krigsførende stater,
jus do’cendi (lat.), ret til at undervise
ved et univ. j tilkommer i de nord. lande
indehaveren af en doktorgrad,
jus non scriptum (lat.), uskreven ret,
især sædvaneret mods. loven.

2255

jus practi’candi (lat.), ret til at udøve

virksomhed,
jus ’primæ ’noctis (lat: retten til den
første nat). I ældre eur. litt. omtales en
sådan ret for godsejeren m. h. t. de på
hans gods værende kvinder, når de
indgik ægteskab. I de bevarede retskilder
forekommer dog ingen bestemmelser
herom. Hos primitive folkeslag findes
derimod skikke, svarende til j, men det
er vistnok forh.regler, der skal beskytte
brudefolkene mod de magiske kræfter,
som truer dem i brudenatten,
jus respon’dendi (lat.), ret til at afgive
responsa i retssager. Blev af Augustus
indrømmet ansete retslærde i Rom, hvis
responsa skulle have samme gyldighed,
som om de var meddelt af kejseren selv.
Just, egl. et helgennavn, Skt. Jost (fransk

helgen, 7. årh.),
jus tali’onis (lat.), talionsprincip.
justaucorps [3ysto’ko:r] (fr: lige ved
kroppen), en stramtsiddende trøje, der
fra ca. 1670 brugtes af mænd og kvinder,
mest til ridning,
juste’men’t (fr.), lige netop, just.
juste milieu [3yst mi’ljø] (fr: den rette
middelvej), slagord for Ludvig Filips
balancepolitik efter 1830, der hverken
tillod klart demokrati ei. aristokratisk
reaktion.

ju’ste’re (lat. justus rigtig), rette, afpasse;
afrette, prøve og stemple måle- og
vægtredskaber.

ju’ste’rvae’sen, da. statsmyndighed, som
varetager justering m. m. af måle- og
vejeredskaber.
’ Justi, Carl (1832-1912), ty.
kunsthistoriker. Prof. bl. a. i Bonn. Værker:
Winckelmann (1866-72), Velazquez (1888) og
Michelangelo (1900).
Justi, Ludwig (f. 1876), ty.
kunsthistoriker. Fra 1909 dir. for Nationalgall. i
Berlin. Bøger om Dürer (1902) og Giorgione
(1908).

justificere [-i’se’-] (lat.), stadfæste (ad

retslig vej),
justifikationssag, sag under hvilken et
nedlagt forbud ei. en foretagen arrest
forfølges.

Justini’an(us), to byzantinske kejsere’.
Jus tinian 1. (482-565), reg. 527-65;
g. m. Theodora. Hans feltherrer Belisar
og Narses erobrede N-Afr., Italien og
S-Spanien tilbage fra vandalerne,
øst-og vestgoterne 532-54. Lukkede
filosofskolen i Athen 529, lod juristen
Tribo-nian redigere romerretten i Corpus juris,
byggede Sofiakirken.
Ju’stinus, Marcus Junianus (2. årh.e.
Kr.), rom. historiker. Udgav et bevaret
resumé af Pompeius Trogus’ tabte
ver-denshist. (i 44 bøger), der slutter med
Augustus.

Ju’stinus Martyr (d. ca. 165), gr.
apologet; skildrede den kristne tro i den
platoniske filos.s terminologi.
Ju’stitia (lat: retfærdighed), i rom. rel.

retfærdighedens gudinde,
justiti’a’rius, før retsplejeloven af 1916
betegn, for præsidenten i højesteret ei.
en anden kollegial ret.
ju’stitiekansler, sv. embedsmand, der
fører overtilsyn med retsvæsenet.
Stillingen oprettedes i 1634, fra 1719 betegnes
indehaveren som j. Udnævnes af kongen.
Lign. stilling i Fini. siden 1919.
justiti’el’ (fr.), retslig; strafferetslig.
ju’stitieombudsman, sv. embedsmand,
som udnævnes af rigsdagen for et år ad
gangen. Stillingen oprettedes 1809. Hans
opgave er at påse, at dommerne og
forvaltningen overholder lovgivningen.
Afgiver hvert år en beretning til rigsdagen.
Tilsv. stilling i Fini. siden 1919.
ju’stitieråd, medl. af den sv. højesteret,
ju’stits (lat.), retspleje; den myndighed,

der håndhæver retsplejen.
Justitsministeriet, oprettet 1848.
Overtog stort set det tidl. Danske Kancellis
forretningsområde. Under J hører bl. a.
anklagemyndigheden, politiet,
domstolenes organisation og personel,
biografbevillinger og sager vedr. person-,
familie- og arveret. Under
justitsministeren sorterer tillige Direktoratet for
Fængselsvæsenet,
justitsmord, fuldbyrdelse af dødsdom

2256

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0848.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free