Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jupiter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
justitsråd
Jyske Division
på en med urette dømt person; i videre
bet. en mod bedre vidende gennemført
strafferetlig forfølgelse mod en uskyldig.
justitsråd, efter enevældens indførelse i
Danm. betegn, for medl. af Højesteret (i
Sv. benævnes stadig medl. af Högsta
domstolen justitieråder), senere blot en
titel, der meddeltes embedsmænd o. a.
Nu kun sjæld. anv.
justitssager, ældre betegn, for mere bet.
straffesager.
justitssekretær, chefen for det til en
domstol knyttede sekretariat.
Just’nielsen, Adda, da. forfatterinde,
humorist. Når Man Ikke Kan Blive Andet
(1939), satirisk-følsom sanatorieroman
Sådan Bruger Vi Det Her (1944).
’j ustum ’pretium (lat: den retfærdige
pris). Begrebet stammer fra romerretten,
men har navnlig i middelalderen spillet
en bet. rolle som norm for, hvad de
handlende måtte forlange for deres varer.
’JGsuf, arab. form for Josef.
Ju’supov [-pof], Felix (1887-1938), russ.
fyrste. Hovedmand i mordet på Rasputin
dec. 1916.
’jus ’vitæ et ’necis.(lat: ret over liv og
død), den ret, som en familiefader i det
gl. Rom havde over sin hustru og sine
børn o. a. descendenter. Først under
Konstantin d. St. i 4. årh. blev faderens
drab af en af de nævnte personer
strafbart.
’ Jutas, finsk landsby, 5 km S f.
Uusikaar-lepyy, sv. sejr (Döbeln) over Russ. 13. 9.
1808.
jute (sanskrit jüta filtret hår), bastfibre af
juteplanten; taverne er længere end
hamp- ei. hørtaver (indtil 4,5 m).
j-planten vandrødnes og de stærkt
lignin-holdige hårde taver blødgøres med
olieemulsioner, der giver j en karakteristisk
lugt. j anv. især til sække, men jutegarn
forarbejdes også til tæpper, møbelstoffer,
bagklædning til linoleum m. m., ofte
med islæt af bomuld, uld ei. hørgarn, j
kan farves både med bomulds- og
uld-farvestoffer og benyttes oftest ubleget,
j-sække kan imprægneres med bakelit
og opnå stor kem. og mek.
modstandsdygtighed.
Verdensproduktionen androg i 1939
1750 tus. t, hvoraf 99% kom fra Bengalen
i Indien, især Gangeslandet. Omkr.
halvdelen udføres, hovedsagelig over
Calcutta. De vigtigste importlande var Engl.
(Dundee), Tyskl. og Fr.
juteplanten (’Corchorus), slægt af
linde-fam., urter ei. halvbuske med gule
blomster, de savtakkede blade med stjernehår.
30 arter i troperne. Jutetaver fås af C.
oli’torius og C. capsu’laris, der dyrkes i
Indien. Indhøstningen, der alm. sker ved
afskæring, foregår kort før
frugtmodningen, inden taverne bliver for træagtige.
Efter at planten er visnet, underkastes den
en rødning, hvorefter basten rives fra
stængelen. (Forarbejdning se jute).
Jutta, da. dronning, hertugdatter fra
Sachsen, 1239 g. m. Erik Plovpenning.
Jutta (ca. 1245-84), datter af Erik
Plovpenning, forlod 1272 St. Agnes Kloster i
Roskilde, og indlod sig i et
kærlighedsforhold til søsteren Sofies mand kong
Valdemar af Sv.
Juul, Asger (1874-1919), da. komponist,
1918 domkantor i Roskilde. Udgav
Andeligt Sangværk (1915-17) i 3 bd.
Juul, Esger (d. 1325), ærkebiskop af Lund
1310-25; en af Erik Menveds sagførere
under processen mod Jens Grand. I strid
med kongen 1317, måtte forlade landet
og vendte først 1321 tilbage ved pavens
mellemkomst.
Juul, Ole (f. 1918), da. forfatter. Udg. 1935
digtsamlingen Marionetter-, 1943 udkom
modstandsromanen De Røde Enge (da.
1945; filmat. 1945) i Sverige, hvor han
opholdt sig som polit, flygtning; senere
romanen Det Næsthelligste (1945) og
novellesamlingen Efter Regn (1947).
Juul (/Mii/), Stig (f. 1907), da. retslærd.
Fra 1944 prof. v. Kbh.s Univ. Retshist.
forfatterskab.
Juul Christensen, ÄTristen (f. 1898), da.
politiker. Gårdejer (Randers-egnen); fra
1943 medl. af Dansk Samlings
hovedbestyrelse; kommunalpolit. Som repræ-
sentant for modstandsbevægelsen min.
u. p. maj-nov. 1945.
Juul-Jensen, Harald (1882-1949), cand.
mag., ledende red. af Ordbog over det
Da. Sprog.
Juulsø, tidl. stavemåde for Julsø.
ju’vantia (lat.), hjælpende, gavnlige
lægemidler.
ju’ve’l (oldfr. juel), sleben indfattet
ædelsten; smykke; kostbar, prægtig ting.
juve’le’rkunst beskæftiger sig med
forarbejdning, især slibning og indfatning,
af ædle stene og perler til smykker. I
oldtiden kendte man kun polerede sten
og indfattede gemmer; fra middelalderen
findes ædelstene i guld bl. a. til
udsmykning af bogbind. Fra Renæssancen er
Benvenuto Cellini (d. 1571) særlig kendt
for kunstfærdige emaillerede indfatninger.
Facetslibning opfandtes i 1456 og fra
omkr. 1650 kunne man fremst, brillanter,
facetslebne på over- og undersiden.
juvelvægt, vægt til ædelstene. Nu anv.
meter-karat.
Juve’nal(is), ’Decimus ’Junius (ca.
60-140), rom. satiriker. Overleveret er 16
satirer, der i skarp form revser samtidens
usædelighed. Da. overs. 1866.
Ju’vencus, lat. hymnedigter fra Spanien
(4. årh.).
juve’ni’l (lat.), ungdommelig; i geol. om
vand, der stammer fra Jordens indre
(størknende magma), mods. vados.
Juvenile Courts [’d3u:vinail ’kå:ts] (eng:
ungdomsretter), domstole i Engl. og USA,
der dømmer i straffesager mod børn.
Ju’ventus (lat: ungdom), i rom. rel.
ungdommen personificeret som gudinde.
Juvre Dyb, farvand ml. Mandø-Koresand
og Rømø ud for SV-Jylland.
juxtaposition (lat.), gramm., sideordning.
’ Juzovka
zof-j, til 1925 navn på Stalino,
Sovj.
jydepotter, uglaserede lerkar, der siden
oldtiden har været fremstillet i Jyll.,
uden drejeskive, j poleredes med glatte
sten og udsattes under brændingen aldrig
for lueild.
jyder, indbyggerne i Jyll., synes i oldtiden
at falde i en række stammer som cimbrer
(Himmerland), haruder (Hardsyssel),
angler i Is tedsyssel osv. Nu tales spøgende
om kron-j (de gl. krongodser ved Århus
og Randers), uld-j (Hamrum herred),
kvab-j (ved Limfjorden).
Jyderup, da. stationsby [-(Holbæk-Kalundborg); 1560 indb. (1945); anselig
industri.
jydetunge, i N-Sjælland brugt som
fælles-betegn. for håising og ising.
jydsk, ældre skrivemåde for jysk.
Jydske Musikkonservatorium,
Århus, grl. 1927, selvejende institution
med støtte fra ståt og kommune.
Jydske Tidende, da. dagblad (kons.),
udg. af »Berl. Tid.«; især udbredt i det
øs ti. Sønderj yll. Red. i Kolding; grl. 1929.
Oplag 1948: 26 000, søndage 30 000.
Jydsk Telefon-Aktieselskab,
koncessioneret selskab, grl. 1895, omfatter
lokaltelefonanlæggene i Jylland med undt. af
Skagen og Sønderjyll. (der har
statstele-fon), fra 1949 også Samsø. I 1948 havde
J 136 000 abonnenter (257 mill. samtaler
i 1947). Aktiekapital 24,5 mill. kr. Staten
har aktiemajoriteten siden 1939.
Jülich [’jy:lix], 1) ty. by ved Ruhr; 12 000
indb. (1931). Jernbaneknudepunkt,
maskinindustri m. v.; 2) tidl. ty.
fyrstendømme. 1511 forenet medCleve til
Jülich-Cleve.
Jülich-Cleve [jy:lix-’kle:va], tidl. ty.
hertugdømme ved Rhinen, opstået 1511,
vigtigt ved toldindtægter og naboskab
til Nederl. 1614 delt efter skarp arvestrid
med fr. og sp. indblanding. Den kat.
hertug af Pfalz-Neuburg fik Jülich-
Berg, Brandenburg Mark-Cleve. 1815
samlet under Preussen.
Jylland, halvø, der fra Ml.-Eur. skyder
sig mod N ml. Vesterhavet, Skagerrak,
Kattegat, Lille-Bælt og Østersøen, deles
fra ældgl. tid i Sønderjylland (ml. Ejder
og Kongeå) og Nørrejylland (N f.
Kongeå). Den del af Sønderj., der 1920
genforenedes med Danm., hedder off. De
Sønderjyske Landsdele, og den del, der
ligger N f. Limfjorden, hedder Nørrejyske
0. Følgende angivelser gælder for den
da. del af J: ^45
km2 indb.
Den Jyske Halvø... 23 792 1 491 850
Den Nørrejyske 0. . 4 667 261 339
Øvrige øer......... 1 095 72 867
Ialt... 29 554 1 826 056
Jylland mellem Tvende Have, H. C.
Andersens berømte Jyllandssang, digtet
i aug. 1859 på dagvognen fra Randers til
Hjermind ved Viborg; melodi af Heise.
Jyllandsposten, da. dagblad
(uafhængigt kons.), grl. 1871, Danm.s
tredjestørste morgenblad, red. i Århus. Oplag 1948:
69 000, søndage 101 000.
Jyllandsslaget ei. Skagerrakslaget, 1.
Verdenskrigs største søslag (31. 5.-1. 6. 1916)
ud for Jyll.s kyst. Den eng. flåde (Jellicoe)
beholdt valpladsen, mens den mindre ty.
(Scheer) trak sig tilbage. Engl. havde
størst tab, men begge parter tilskrev sig
sejren.
Jyndevad Forsøgsstation, ved
Tinglev, under Statens Forsøgsvirksomhed i
Plantekultur; oprettet i 1939.
Hovedopgave: dyrkning af lupiner og andre
sandjordsafgrøder.
1 Jünger [’jyrjsr], Ernst (f. 1895), ty.
forfatter. Officeren J forherligede krigen
som kampoplevelse, In Stahlgewittern
(1920). J-s senere væmmelse ved
nazismen fik skarpt udtryk i den kun let
camouflerede, kunstnerisk værdifulde
roman Auf den Marmorklippen (1939,
udkom i Tyskl.). Der Friede (1946, stærkt
omdiskuteret).
Jyn-nan, anden stavemåde for Yün-nan
(kin. prov.).
Jürgensen, Fritz (1818-63), da. maler og
tegner, især bekendt for sine af tekst
ledsagede, klassiske tegn. af kbh.sk små-
Fritz Jürgensen: »Mit Navn er
Thomsen–«.
borgerligt liv, gengivet med skarp
psykologisk sans og fremragende humor, bl. a.
Gyssebogen (tegnet 1843, udg. 1920).
Jürgensen, Jürgen (f. 1872), da. forfatter.
Ca. 10 års ophold i Belg. Congo er
grundlaget for en række fængslende bøger, bl. a.
romanen Christian Svarres Congofærd
(1909) og fl. bd. noveller.
Jürg-ensen, Jørgen (1780-ca. 1845), da.
eventyrer. Kaperkaptajn; kom 1809 på
eng. skib til Island og gjorde sig til øens
hersker juni-aug. s. å.
(»hundedagekongen«), men fjernedes af Engl.
Jyske Division, oprettet 1932 af den
tidl. 1. og 2. Jyske Division og omfatter:
2., 3., 6. og 7. regiment,
Fodfolkspioner-kommandoet, Jyske Dragonregiment, 3.
2257
2258
2259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
