- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2260,2261,2262

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jyske hest ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jyske hest

jævndøgn

feltartilleriregiment, 14. artilleriafdeling
og 2. pionerbataillon.
jyske hest, dyb og bred mellemsvær
trækhest med føre, lådne ben. j stammer fra
gl. da. landheste, der dog har været

krydset med forsk, udenl. hesteracer.
Siden 1870 har der været drevet renavl,
og typen er nu en udpræget
landbrugs-hest.

Jyske Lov, af Valdemar Sejr på et
rigsmøde i Vordingborg 1241 udstedt lov
for Jylland (og Fyn). Anv. i tidens løb,
navnlig i 16. og 17. årh., tillige i vidt
omfang i Sjælland og Skåne. Mistede sin
gyldighed ved indførelsen af Danske Lov
1683, men et stort antal af J-s
bestemmelser optoges i denne. I Sønderjyll.,
hvor Danske Lov ikke gjaldt, vedblev J
for visse afsnits vedk. at gælde indtil
1900, da den ty. Bürgerliches Gesetzbuch
trådte i kraft.

Jyske Ås, bakkeryg i Vendsyssel, fra
Dronninglund mod NV; 20 km I., 2-3
km br. Knøsen: 136 m h.

Jysk-Fynske Baner, de siden 1. 9. 1867
af den da. ståt drevne jernbaner i
Jyll.-Fyn, som ved starten omfattede
strækningerne: Århus-Randers, Langå-Struer
-Holstebro og Nyborg-Strib. J forenedes
1. 10. 1885 med de Sjæll. Baner til De
Da. Statsbaner under ledelse af N. Holst.

jysk malkekvæg, sortbroget (fork.
S.J.M.). Racen, der tidl. hørte til kød-

Sortbroget jysk malkeko.

kvæget, er gnm. det sidste halve årh.
udviklet med hovedvægten på
mælkeydelse. j har sin største udbredelse i det
nordøstl. og nordl. Midtjyll.

j’y suis et j’y reste [3i’sqi e 3i’ræst] (fr:
nu er jeg der, og jeg bliver der), udtalelse,
som tillæggesi Mac Mahon efter
erobringen af Malakov-tårnet ved Sevastopol
1855.

1 Jyväskylä, sydfi. købstad (fra 1837), ved
Päijänne; 27000 finsktalende indb.(1947)
Finér- og papirindustri.

Jæderen, ældre stavemåde for Jæren.

Jaederholm [’jæ:-], Gustaf Axel
(1882-1936), sv. psykolog og pædagog. Særlig
kendt for Intelligensmätningarnas teori
och praxis (2 bd., 1914).

Jæger, Hans (1854-1910), no. forfatter.
Stortingsstenograf. Udg. efter debut som
dramatiker den dokumentariske roman
Fra Christiania-bohemen (1885), der
beslaglagdes for utugtig skrivemåde og
påførte J en fængselsstraf. Afskediget fra
sin stilling rejste J til Paris og skrev her
de utilslørede selvbekendelser Syk
kjær-lihet (1893), Bekjendelser (1902), Fængsel
og fortvilelse (1903).

Jæger, Henrik (1854-95), no.
litt.histori-ker; påvirket af G. Brandes.
Hovedværker: Henrik Ibsen 1828-88 (1888), III.
No. Litt.historie 1-3 (1892-96).

Jægerbruden, opera af C. M. v. Weber
(Berlin 1821, Kbh. 1822).

22ÖO

jægere, 1) mil., tropper af jægere,
skovløbere o. 1.; fra 17. årh. brugt som
skarpskytter og spejdere, tit i særafd., især til
fods. Nu alm. fodfolk ei. rytteri.
Afskaffet i Danm. 1860; 2) etnogr., se højere j,
resp. samlere og lavere jægere.

Jägerndorf [’jæ:-], ty. navn for Krnov,
Cechoslov.

Jægersborg, tidl. kgl. jagtslot NV f. Kbh.
Opført af Chr. 4. (færdigt 1620), hed da
Ibstrup; ombygget af Chr. 5. 1671 og
omdøbt til J. Nedrevet 1761.

Jægersborg Dyrehave, off. navn på
Dyrehaven (Nordsjælland).

Jægers’pri’s, slot og hovedgård NNV f.
Frederikssund, opr. Abrahams trup,nævnt
fra 1318 som krongods, 1673 solgt til
o ver jægermester Vincents Joachim Hahn,
som gav den navnet J; 1679 købt tilbage
af Chr. 5. 1773 af Chr. 7. givet til
arveprins Frederik, hvis antikvariske
interesser her udløstes gnm. opstilling i
slotsparken af en række monumenter for
berømte da., no. og holst., udført af Johs.
Wiedewelt. 1797 atter overtaget af
kronen. 1854 af staten solgt til Fred. 7.,
1863 arvet af grevinde Danner, som ved
sin død 1874 testam. J og en bet. kapital
til »Kong Fr. 7.s Stiftelse for Hjælpeløse
og Forladte Pigebørn«. Hovedbygn. fra

middelalderen, Chr. 4.s tid og 1721-31;
fredet i kl. A. Nu anv. dels som skole for
stiftelsen, dels som museum med Fred.
7.-minder.

Jägers’ro, væddeløbsbane v. Malmö i
Skåne, Sv.s ældste galopbane, hvor
»svenskt derby« løbes. Indviet 1907.

Jämtland, sv. landskab ml. Lappland og
Härjedalen; 37 671 km2; 127 000 indb.
(1948). Overv. højfjeld, med mange høje
fjeldtoppe, bl. a. Storsylen (1762 m) og
Äreskutan (1420 m). Omkr. Storsjön den
frugtbare Storsjö- ei. J-slette. Mod 0
talr. låve bjerge, der hæver sig 2-300 m
over de mellemligg. dale. Elve:
Indals-älven og Ljungan. No. til 1645.

Jämtlands län, sv. lån, omfatter
landskaberne J. og Härjedalen og en mindre
del af Hälsingland; 51 712 km2, 143 000
indb. (1946). 54°/„ er skov, \ll2«/0
agerland. Bet. skovbrug, industrien er ikke
stærkt udviklet.

’ Jändel, Ragnar (1895-1939), sv. forfatter.
Håndværkersøn. Deb. m. lyriske bidrag
til den soc. indignationslitt. Till karleken
och hatet (1917); overgik siden, skufTet af
arbejderbevægelsen, til idylliske og rel.
motiver: Under vårstjärnor (1920),
Käm-pande tro (1928).

Jaensch [jænl], Erich (f. 1883), ty.
psykolog og filosof. Har bl. a. skrevet Die
Eidetik (1925), »Grundformen
menschli-schen Seins (1929). Definerede 2
personlighedstyper: den basedowoide (B-typen)
og den tetanoide (T-typen) og søgte at
udnytte dem i nazistisk
propagandaøjemed.

Jæren [’jä:ran], no. landskab i Rogaland
fylke, strækker sig ca. 60 km langs
Nordsøen S f. Boknfjordens munding og er det
eneste større lavlandsområde i V-No.;
1033 km2; ca. 50 000 indb. (1930). Ingen
skærgård. Allerede i oldtiden ret tæt
bebygget. Kendt for sit rige fugleliv. I J
ligger købstaden Stavanger og
ladepladsen Sandnes.

Jærne, østl. bydel i Esbjærg; indlemmet
1945.

1 Järnefelt, Armas (f. 1869), fi. komponist
og dirigent; sv. statsborger; 1911-32
hofkapelmester ved operaen i Sthlm. Har
komp. symfoniske digtninge,
orkesterværker, korværker, klaverstykker og
sange.

’Järnefelt, Arvid (1861-1932), fi.
forfat-22ÖI

ter. Et rel. gennembrud i Tolstojs ånd
er den psyk. baggrund for J-s
produktion; består af fl. romaner og dramer med
fremtrædende rel. og soc. tendens.
’Järnefelt, Eero (1863-1937), fi. maler;
broder til Arvid J; bl. a. portrætter og
folkeli vsbill.
Jærnen, lavtliggende sandstrækninger

langs Køge Bugt; badested,
jærpe, d. s. s. hjerpe.

’ Järpströmmen, sv. vandfald, i
Indals-älven oven for Storsjön. Kraftstation
(planlagt kapacitet 120 000 kW).
’ Järrel, Stig (f. 1910), sv. (film)skuespiller.
Deb. hos Gösta Ekman på Vasa teatern
i Sthlm. Har fra revykomiker udviklet
sig til en dygtig karakterskuespiller oftest
i et patologisk rollefag, f. eks. i filmene
Flammer i Mørket (1942), Forfulgt (1944)
o. a. 1945 knyttet til Dramaten.
Järta (opr. Hierta), Hans (1774-1847), sv.
politiker. Frasagde sig 1800 sit adelsskab,
da. reg. afviste stænderkrav om
finanskontrol (og skiftede stavemåde af navn).
Ledende ved forfatningsarbejdet 1809,
siden embedsmand; skarp modstander af
frembrydende liberalisme efter 1830.
’jærtegn, 1) mirakel, under; 2)
usædvanlig begivenhed som tegn fra gud(erne).
jærtegnspostil, en postil, i hvilken
udlæggelsen af dagens tekst ledsages af en
" fortælling om en vidunderlig tildragelse;
især anv. om Chr. Pedersens postil fra
1515.

jærv QGulo ’gulo), plumpt, bjørnelign.
rovdyr af mårfam.Ca. 85 cm 1., korthalet,
lang pels, sålegænger. Grådigt rovdyr,
der kan angribe rener. Skand.s fjeldegne
og nordl. Asien. Nærstående art i arktisk
N-Amer.

jættegryder, grydeformede fordybninger,
udslebne under vandfald af sten, der af
vandfaldet sættes i hvirvlende bevægelse
og samtidig selv slibes kuglerunde,
jætter ei. jotuner (egl: grovædere), i nord.
rel. dæmoniske væsner, gudernes
modstandere. I kultdramaet kæmper guder
(åser) og j om magten i tilværelsen, og
guderne sejrer. I senere folkelige eventyr
opfattes j som troldagtige kæmper,
jættestuer, store stenbyggede gravkamre
fra y. stenalder, j består af et ovalt ei.
rektangulært kammer, et par m br., fra
1-2 m h. og 4-10 m 1., dækket af en
gravhøj, og en overdækket indgang. Alm.
er to j i samme høj (dobbelt-j), sjældnere

Jættestueindgang.

er j med et ei. fl. tilbyggede mindre
kamre (bikamre). j, der er fællesgrave
med indtil omkr. 100 gravlagte i eet
kammer, er opført under påvirkning fra
V-Eur. De findes talrigest i Ø-Danm. og
omkr. Limfjorden.

jævnbyrdighed (ty. Ebenbürtigkeit af lige
fødsel), d. v. s. at begge ægtefæller er
adelige ei. fyrstelige, var i ældre ret
hyppigt en betingelse for, at de i ægteskabet
fødte børn erhvervede faderens stand og
således blev berettigede til at nyde
adelige rettigheder ei. til tronen. I Danm.
er arveretten til tronen ikke betinget af,
at den påg. prins er født i et ægteskab
ml. en til kongehuset hørende prins og
en prinsesse; men til ethvert ægteskab
inden for kongehuset skal kongens
samtykke være indhentet, for at de i dette
ægteskab fødte sønner og deres mandl.
efterkommere kan være arveberettigede
til tronen.

jævndøgn, de tidspunkter, da Solen
passerer himlens ækvator; jfr. forårs-j og
efterårs-j.

2262

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free