- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2263,2264,2265

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jyske hest ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

j æ vndøgnslinien

Jönköping

jævndøgnslinien, skæringslinien ml.
himlens ækvatorplan og ekliptikas
(solbanens) plan.
jævndøgnspunkter, de punkter, hvor
Solen står ved jævndøgn, jfr. forårspunkt
og efterårspunkt.
jævnstrøm, en ensrettet strøm af næsten

uforandret styrke,
jødedom bruges især som betegn, for den
under og efter den babyl. landflygtighed
udviklede form af den jød. religion, hvor
hovedvægten kom til at ligge i
skriftstudiet og gudstjenesten i synagogen samt i
overholdelsen af de lovbud, hvorved
jøderne adskilte sig fra deres omgivelser:
sabbaten, omskærelsen, renheds- og
spiselovene.

jødefejden, 1) optøjer, især i Kbh., sept.
1819, rettet mod jøderne. Udløber af tilsv.
ty. uro, følge af økon. krise. Slået ned af
politi og militær; 2) litt. diskussion 1813
om jødernes stilling i Danm.
jødeforfølgelser, se antisemitisme. I

nyere tid anv. tit ordet pogromer,
jødehat, gul, spids hat, der har været
påbudt jøderne som kendetegn i middelald.
jødekirsebær (’Physalis alke’kéngi), en
til natskyggefam.
hørende art, udmærket
ved det store, røde,
til sidst opblæste
bæger, der omslutter
det ligeledes røde
bær. Dyrkes i haver,
jødekristne, i den ældste kirke de kristne
af jødisk race, som forenede Kristustroen
med overholdelse af den jød. lov og gudstj.
jøder (egl. »judæere«) bruges undertiden
om det israelitiske folk lige fra dets
oprindelse, i regelen dog kun om folket efter
landflygtigheden i Babylon. Mens
befolkningen, som bortførtes af assyrerne fra
Israels rige i 722, forsvandt, lod
perserkongen Kyros efter indtagelsen af
Babylon 538 de deporterede fra Juda rige
vende tilbage til Palæstina. I eksilet
havde j ingen tempeltjeneste, til
gengæld lagde de vægt på skriftstudiet,
overholdelsen af sabbat og omskærelse
samt de vigtigste renhedslove, hvorved
folket dengang og siden har formået at
bevare sit særpræg i fremmede
omgivelser. Alligevel genopførte de Templet efter
hjemkomsten. Det var . herefter
midtpunktet i jød. kultus til 70 e. Kr. - Både
under Alexander d. Store (d. 323) og i
den påfølgende tid, hvor j snart hørte
under Ægypten, snart under Syrien, var
forholdene tålelige. Et omslag indtraf,
da Antiochos Epifanes ville udrydde den
jød. rel. Det fremkaldte
makkabæerop-standen, som endte med j-s sejr. År 63
f. Kr. indtog Pompejus Jerusalem,
hvorefter romerne var herrer i landet.
Familien Herodes regerede i kraft af romerne
i tiden omkr. Kr. fødsel. En opstand år 70
e. Kr. kuedes af Titus, og templet i
Jerusalem ødelagdes. Efter en ny opstand,
rejst af Bar Kochba (132-35) fordreves j
fra Jerusalem, men jødedommen
fortsatte sin eksistens, dels i Galilæa o. a.
steder i Palæstina, dels i
diasporamenighederne, som fandtes fra gl. tid i
Ægypten, Syrien og Babylonien og hvis tal
stadig øgedes, så at der fandtes j i næsten
alle egne af romerriget. Midtpunktet i
j-s rel. liv var nu overalt synagogerne.
Skriftstudiet fortsattes i skolerne i
Palæstina og Babylonien, hvor de to
Tal-mududgaver blev til. - Ved
kristendommens sejr under Konstantin d. Store fik
j formelt religionsfrihed, men forfulgtes
dog stadig lejlighedsvis i de kommende
årh. Også i det arab. rige tillodes det j at
beholde deres rel. Kalifen ’Ali gjorde
forstanderen for talmudskolen i Sura til
overhoved for de babyl. j og tillagde ham
titelen gaon (»ekscellence«), hvorfor
perioden til ca. 1040 kaldes den
gaonæi-ske. Efter denne tid forrykkedes
tyngdepunktet for jød. åndsliv til Spanien. Af
betydelige mænd fra denne periode må
nævnes Abraham Ibn Ezra og
Maimoni-des. Mange j opnåede ledende stillinger
under maurernes herredømme. Efter
Ferdinand d. Katolskes sejr over maurerne
1492, udvistes også j af Spanien. Også i
andre eur. lande var j igennem middel-

48*

2263

alderen genstand for forfølgelser og
udvisninger. Således gik den rel. nidkærhed
i korstogstiden ikke sjældent ud over j,
navnlig i Frankr. og Tyskl. Fra slutn.
af middelalderen og beg. af den nyere tid
kendes både forordninger om særligt
tegn på jødernes klædedragt og om
indretning af ghettokvarterer. - Under
humanismen og på Reformationstiden ydede
j deres værdifulde bidrag inden for
videnskaben, uden at en tilsvarende
forbedring af deres forhold indtrådte. I Holland
fandt dog mange j et fristed fra slutn. af
16. årh. Særlig kendt er menigheden i
Amsterdam. I denne by fødtes filosoffen
Baruch Spinoza, som udstødtes af
synagogen for sine kætterier. En virkelig
forbedring i j-s stilling indtraf først med
oplysningstiden, hvis frisind kom j til
gode. USA-s forfatning gav som den
første af alle (1787) j fuld ligestilling med
andre. Derfor udvandrede mange j til
USA, der er et af de lande, hvor der er
flest j. Portugal og Frankrig fulgte
hurtigt USA-s eksempel, og i løéet af 19.
årh. opnåede j samme rettigheder som
andre i de fleste eur. lande. Christian
4. indbød i 1622 portug. j fra Amsterdam
til at slå sig ned i Gluckstadt i Holsten.
De lik fri adgang til handelsrejser i
kongeriget. 1676 fik den første jøde bopæl
i Kbh., 1788 opnåede j adgang til
håndværkerlavene, 1814 fulde borgerlige
rettigheder og ved grundloven 1849 fuld
politisk ligestilling. Bortset fra enkelte
episoder i 1819 i Kbh. og andre byer har
j ikke været genstand for forfølgelser fra
da. side. I andre lande har der derimod
været ret kraftige udslag af antisemitisme
i 19. årh., især i Fr. (f. eks.
Dreyfus-affæ-ren) og Tyskl. (f. eks. hofpræst Stöckers
bevægelse). I Rusland, hvor j-s stilling
var langt ringere end ide andre eur. lande,
idet de kun måtte bo i 15 lille- og
sydrussiske guvernementer samt i Polen,
opstod blodige forfølgelser (pogromer) i
1880erne og efter århundredskiftet. Først
med revolutionen i 1917 opnåede j
borgerlige rettigheder som andre. - Fra jød.
side har man forsøgt at afbøde
forfølgelserne på forsk, vis, enten ved opgivelse af
jødedommens særpræg og assimilering
med omgivelserne, hvad de ortodokse j
bestemt har modsat sig, ei. ved
udvandring til lande, hvor j var sikret mod
overlast. For Th. Herzl var målet at
skabe en jød. ståt i Palæstina. Han blev
hermed zionismens grundlægger (1897).
Under Den 1. Verdenskrig udstedtes
Balfourdeklarationen (1917), der lovede
j et nationalt hjem i Palæstina. Efter
krigen blev Palæstina britisk mandat, og
der åbnedes - under arab. modvilje - for
jød. indvandring i begrænset omfang.
Nazismens overtagelse af magten i
Tyskl. betød en ny degradation af j og
organiserede forfølgelser af dem. Under
2. Verdenskrig udryddedes i Tyskl. og i
de ty. besatte områder 5-6 mill. j.
De overlevende j-s skæbne i disse
områder er også efter krigens ophør præget
af usikkerhed og ønsket om udvandring
alm. I Palæstina ophørte det brit.
mandat i 1948 og j dannede deres egen ståt
Israel (s. d.).
Jødernes Autonome Område ei.
Bi-robidzjan, i RSFSR, Sovj., i Ø-Sibirien
ved Amur; 94 500 km2; 108 000 indb.
(1939), heraf 40% jøder,
jødeskæg (Sa’xifraga sarmen’tosa), art af
stenbrækfam., med runde, mørkegrønne
blade med hvide nerver og lange, trådfine,
hængende udløbere. Fl. varieteter er alm.
stueplanter,
jødestjerne, gult sekstakket
stjernemærke, der fra 1941 skulle bæres af
jøderne i Tyskl.; ligeledes obligatorisk i
fl. af de af Tyskl. beherskede lande
(Slovakiet, Bulgarien),
jødisk litteratur. Herved forstås i
regelen til forskel fra hebr. litt. den
efterbibel-ske jød. litt. lige op til vore dage. Meget
af den er skrevet på hebr., andet på
jiddisch, endelig foreligger noget kun i
overs. ei. er direkte skrevet på andre
sprog. Hebr. ophørte i tiden ned mod vor
tidsregnings beg. at være talesprog og
afløstes i Palæstina af aramæisk, i diaspo-

2264

råen mange steder af gr. Af de lærde
benyttedes hebr. dog stadig som litt.-sprog.
En del af G. T.-s apokryfer og
pseudepi-grafer er således opr. skrevet på hebr.
Ved synagogegudstjenesten hos de
ara-maisktalende jøder blev den hebr.
bibeltekst efter oplæsningen gengivet i
parafraserende aram. overs, (bevaret i
tar-gumerne). Fra 5.-6. årh. stammer
redaktionen af det mangeartede stof fra forsk,
tid, som er samlet i den palæstinensiske
og den babylonske Talmud. Stof af delvis
beslægtet art foreligger i opbyggelige
fortolkninger til bibelteksterne,
midrash-erne, hvoraf mange er på alder med de
ældre dele af Talmud. - I tidsrummet fra
midt. af 7. årh. til o. 1000, den gaonæiske
tid (da de babyl. jøders overhoved med
de arab. kaliffers billigelse førte titelen
gaon), blomstrede den nyhebr. digtekunst.
Rabbi Amrams bønnebog (fra slutn. af 9.
årh.) danner grundlaget for alle senere
bønnebøger ved jød. gudstjeneste i de
eur. menigheder. Den største skikkelse
fra denne periode er Saadia (892-942), hvis
forfatterskab har været skelsættende for
jød. videnskab, navnlig for religionsfilos.
I de næste årh. bliver de sp. jøder de
førende inden for jød. litt. og videnskab.
Fra denne periode må nævnes filologen
og bibelfortolkeren Abraham Ibn Ezra
og Moses Maimonides, der i lige grad
indlagde sig berømmelse ved sine
Mishna-og Talmudstudier som ved sit arbejde
inden for filosofien. Ved kampen
ml.Tal-mudstudiets og filosofiens tilhængere
opstod kabbala, en religiøs bevægelse med
udgangspunkt i mystikken, som affødte
en stor litt. På overgangen ml.
middelalderen og Den Nyere Tid lever Josef
Karo (d. 1575), hvis værk Shulhan
Aruh (»det dækkede bord«), der er
baseret på indgående Talmudstudier, er
blevet rettesnor for det jød. liv. I slutn.
af middelalderen og i Den Nyere Tid har
jøderne i de andre eur. lande gjort sig
stærkere gældende i åndslivet, men ofte
således, at den jød. indsats ikke kan
påvises isoleret. Med zionismen har jød.
videnskab og litt., skrevet på hebr.,
fået en ny opblomstring. Repræsentanter
fra denne periode er Achad Ha’am og
Bialik.

jødisk tidsregning. Før eksilet begyndte
det jød. nytår ligesom hos kanaanæerne
om efteråret o. vor oktober. Efter eksilet
overtoges den babyl. tidsregning i det
borgerlige år med årsskifte om foråret.
Året inddeltes i 12 måneder på 29-30
dage, og der indskødes af og til en
skudmåned. De 12 mdr. var (begyndende m. vor
april): nisan, ijjar, siwan, tammuz, ab,
elul, tischri, marcheschwan, kislev, tebet,
schebat og adar. - I de hist. bøger i G. T.
findes stadige alders- og tidsangivelser,
så at man kan udregne tiden fra verdens
skabelse til Syndfloden, fra Syndfloden
til udgangen fra Ægypt. osv. Efter den
j ligger verdens skabelse 3760 år før vor
tidsregnings beg., d. v. s. if. j har vi år
5709.

Jøhnke [’jörjks], Ferdinand (1837-1908),
da. søofficer. Knyttet til Bojsen o. a.
venstrepolitikere. Chef for søminekorpset
1885-99, chef f. orlogsværftet 1899-1901;
marinemin. 1901-05.

’jø’kel, isl. jökull [’jö:gøl], gletscher; i
isl. stednavn også om det med gletschere
dækkede fjeld.

jøkelløb, isl. jökulhlaup [’jö:gølhloyp], på
Isl. voldsomme vandstrømme, der
dannes, når virksomme vulkaner, der er
begravet under jøklerne, har udbrud, j
oversvømmer store strækninger, der
dækkes af medført sand, grus og klippestykker.

Jökuldalur [’jö:gølda:lør], dal i Ø-Isl.,
gennemstrømmet af Jökulså å Brti.

Jökulfiröir [’jö:gølferöer], fjord i Isl.,øs ti.
arm af Isafjaröardjüp.

Jökulså [’jö:gølsau], fl. isl. elve, bl. a.
1) J å Fjöllum [-au ’fjödløm],fra
Vatna-jökull gnm. Ödåöahraun, danner
Detti-foss, udmunder i Axarfjöröur; 2) J å Brü
[-au ’bru:], fra Vatnajökull gnm.
Jökuldalur til Héraösflöi i NØ-Isl. (140 km).

Jönköping [’jönxø(:)piT)j, sv. købstad
(fra 1284), Småland, hovedstad i J-s län
ved Vatterns S-spids; 42 000 indb. (1949).

2265

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free