- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2266,2267,2268

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jyske hest ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jönköpings län

Jaabæk

A. D. Jørgensen. Johannes Jørgensen.

Kristinakyrkan (1673), Hovrättshuset
(17. årh.), Gamla Rådhuset (1726, nu
museum). Landbrugsskole. Bet. industri:
tændstikker, papir, tekstil, maskiner.

Jönköpings län, sv. län, omfatter nordl.
Småland; 11 522 km2, 263 000 indb.
(1948). 13% er agerland, 58% skov.
Land- og skovbruget er betydeligt,
minedriften ringe, industrien anselig og
mangesidig.

Jonsson, Anders (f. 1883), sv.
billedhugger; portrætbuster og dekorativ skulptur.

Jonsson, Gabriel (f. 1892), sv. forfatter
og journalist. Har udg. fl. digtsaml., bl. a.
Flaskpost (1920), Mina skepp (1936),
enkle og melodiske vers, oftest over
skånske hjemstavnsmotiver.

Jørgen (gr. Geörgios), mandsnavn. Dets
store udbredelse skyldes dyrkelsen af St.
Jørgen (Georg).

Jørgen (George) (1653-1708), da. prins, søn
af Fred. 3. 1683 g. m. eng. prinsesse Anna,
som efter sin tronbestigelse 1702
forgæves søgte at skaffe ham tronen.

Jørgensen, Adolf .Ditlev (1840-97), da.
historiker. F. i Gråsten. Udg. 1874-78
Den Nord. Kirkes Grundlæggelse og Første
Udvikl.’, 1882 40 Fortællinger af
Fædrelandets Hist., der nåede stor udbredelse;
række personskildringer (Ewald, Stensen,
Brorson, Griffenfeld). Gik ind for
grænsedragning i Sønderjyll. efter folkets nat.
overbevisning; i da. politik
mellemstandpunkt ml. Venstre og Højre; knyttet til
højskolekredse, højt anset
foredragsholder. Knyttet til A. F. Krieger, udg. fru
Heibergs »Et Liv Genoplevet i
Erindringen«. De sønderjy. nationalproblemer var
bestemmende f. J-s hist. synspunkter;
hypp. forsvarer af tidl. hårdt bedømte
personligheder, særlig Chr. 8. Skrev i
»Danm.s Riges Hist.« perioden 1814-52,
med vidt gennemført forsvar f. reg. i
enevældens sidste år. Gehejmearkivar
efter 1882, ledende v. omlægning af da.
arkivvæsen (lov af 1889), fra 1889
rigsarkivar. Skarp polemiker. Efter J-s død
udg. hans Redegørelse for min Udvikling
og mit Forfatterskab. (Portræt).

Jørgensen, Aksel (f. 1883), da. maler;
medl. af Den Frie Udst. fra 1918; prof.

Aksel Jørgensen: Syngepigen.

1920; udsmyk n. af Drachmann-kroen
(1911-13), proletarskildringer og
portrætter samt grafiske arb.
Jørgensen, Alfred P. C. (1848-1925), da.

2266

Jørgen Jørgensen. Jørgen Jørgensen.
(f. 1888). (f. 1894).

gæringsfysiolog. Oprettede 1881 i Kbh. et
levnedsmiddellaboratorium, der hurtigt
udviklede sig til et speciallabor. i
gærings-fysiologi og bakteriologi. Labor. leverede
renkulturer overålt i udlandet og søgtes
internat, i studieøjemed. Stod i nært
samarb. med E. Chr. Hansen.

Jørgensen, Alfred 77;eodor (f. 1874), da.
teolog, Lutherforsker; dr. theol., leder af
fl. filantropiske virksomheder, bl. a.
1939-44 af De Samvirkende Menighedsplejer i
Kbh.; forgrundsfigur i det økumeniske
arbejde. Bet. teol. og filantrop, værker.

Jørgensen, Asger (f. 1914), da. maler;
har udført abstrakte kompositioner.

Jørgensen, Axel G. (f. 1890), da. arkitekt
og forfatter. Har bl. a. opført
Kristkir-ken i Kolding (1921-25) og St. Peders
Kirke i Holsted (1926-27) samt i Kbh.
Da. Blindesamfundsbygn. 1936 (s. m.
Willy Hansen). Udgiver af fl. lærebøger
i husbygning og materialisere for
bygningshåndværkere.

Jørgensen, Carl (f. 1888), da. nervelæge,
psykolog og moralfilosof. Har bl. a.
skr. Følelseslivets Grundelementer (1920),
Psykoneuroser og Psykoterapi (1932), To
Bud. En Lægepsvkologs Moralsystem(l942).

Jørgensen, Carl Adolf (i. 1899), da.
botaniker. Afdelingsleder ved Statens
Plantepatologiske Forsøgsstation 1925-33. Prof.
i arvelighedslære v. Landbohøjsk. 1934.

Jørgensen, Ellen (1877-1948), da.
historiker (middelalder og historieskrivningens
hist. i Danm.). Dr. phil. 1909
(Helgendyrkelse i Danm.).

Jørgensen, Emil (1858-1942), da.
arkitekt. Den kat. St. Anna Kirke og St.
Elisabeths Hospital og Sundholm på
Amager, klosteret for Den Evige
Tilbedelses Orden i Kbh. og (s. m. Helge B.
Møller) amtssygehuset i Gentofte.

Jørgensen, Eugen (1858-1910), da.
arkitekt. Elev af Hans J. Holm. Alle
bygningerne i Chr. 9.s Gade kvarteret,
gardehusarkasernen (nu Østerbrogade Kaserne)
(1896) i Kbh. m. v.

Jørgensen, Georg (1838-1905), da.
døv-stummepædagog. Forstander for Det Kgl.
Døvstummeinstitut i Fredericia
1881-1904. Talemetodens ivrige forkæmper i
Danm.

Jørgensen, Gunnar (f. 1896), da.
skolemand og forfatter. Af hans meget forsk,
vurderede drenge- og ungdomsbøger har
navnlig Flemming-fortællingerne vundet
læsere.

Jørgensen, Hakon (1879-1927), da.
politimand. 1919 chef for opdagelsespol., 1920
for ordens pol. i Kbh., 1926-27 konst.
politidir. Var dir. for Det Internat.
Fjern-identificeringsbureau, hvis oprettelse
navnlig skyldtes hans forbedring af de
anv. fjernidentificeringsmetoder.

Jørgensen, Holger (f. 1896), da. kemiker.
Leder af A/S Da. Gæringsind.-s
forsknings-labor. siden 1929. Dr. techn. 1941.
Vi-densk. arb. især på biokemiens område.

Jørgensen, Johannes (f. 1866), da.
forfatter. Skippersøn fra Svendborg.
Stu-dent l884; lyrisk debut 1887; 1888-94
5 småromaner, tungsindigt selvkredsende
dekadentlitt. af høj stilistisk rang. Kom
sine tidl. radikale bekendtskaber på
afstand gnm. ytring af kristelige tendenser
i sit symbolistiske tidsskr. Tårnet
(1893-94). En station på vejen mod hans
overgang til den kat. kirke 1896 betegner
digtsaml. Bekendelse (1894). Af
bekendelses- og opbyggelseslitt. i prosa
nævnes fortællingen Den Yderste Dag (1897),
Lignelser (1898) og selvbiogr. Mit Livs

2267

Legende (1916-28). Hertil slutter sig
delvis hans mange rejsebøger, hvoraf bl. a.
Romerske Helgenbilleder (1902) peger frem
mod hans 3 store helgenbiogr. af Frans af
Assisi (1907), Katharina af Siena (1915)
og Birgitta af Vadstena (1941-43). Essays
(1906) og Goethe-bogen (1913) rummer
ædel prosa og polemisk kritik. Inden for
hans lyrik betegner Digte (1898) og især
Blomster og Frugter (1907) overgang til en
stil, hvis klare enkelhed kontrasterer mod
tidl. søgthed. Æresborger i Assisi og
Svendborg. (Portræt).

Jørgensen, Jørgen (f. 1888), da. politiker.
Gårdejer; rad. folketingsm. fra 1929
(Frederiksværk, fra 1935 Lejre).
Undervis-ningsmin. 1935-nov. 1942, knyttet til
grund tv. kredse, gennemførte
folkeskolelov 1937, fjernet nov. 1942 på ty. krav.
Indenrigsmin. nov. 1942-aug. 1943.
Støttede efter 1945 Ventres politik med
understregning af rad. landbofløjs
interessefællesskab m. borgerl. partier. (Portr.).

Jørgensen, Jørgen (f. 1894), da. filosof og
logiker. Har bl. a. skrevet A Treatise of
Formal Logic 1-3 (1931), Filosofiske
Forelæsninger som Indledning til Vidensk.
Studier (1926-27) og Psykologi på Biol.
Grundlag (1941-46). Forkæmper for en
modificeret logisk empirisme. (Portræt).

Jørgensen, Mathias (f. 1896), da.
elektroingeniør. Fra 1921 ansat ved Danm.s
Tekn. Højskole (1941^3 dog hos ASEA),
1943 prof. i alm. elektroteknik.

Jørgensen, Niels Emil (f. 1915), da.
journalist. Medarb. ved »Nat.-Tid.« 1938,
medred. fra 1945, ansvarsh. red. 1946;
under besættelsen virksom i illegalt arb.,
i ty. koncentrationslejr 1944-45.

Jørgensen, Peter (f. 1899), da. filolog.
Siden 1948 prof. i tysk v. Kbh.s Universitet.
Bl. litt. arb: Ober die Herkunft der
Nord-friesen (1946).

Jørgensen, Poul Johs. (1873-1947), da.
retslærd. 1907-44 prof. v. Kbh.s Univ.
Hovedværk: Dansk Retshistorie (1940).

Jørgensen, Severin (1842-1926), da.
brugsforeningsmand. Oprettede 1888 en
jysk fællesindkøbsforening f.
brugsforeninger. 1896-1913 dir. f. FDB.

Jørgensen, Sophus Mads (1837-1914), da.
kemiker. Prof. v. Polyt. Læreanstalt
1887-1908. Har udført grundlæggende
arb. over metalammoniakforbindelser
(komplekse forbindelser).

Jørgensen, Thorvald (1867-1946), da.
arkitekt. Tilhørte den
Herholdt-Holm-Nyropske skole. Kgl. bygningsinspektør
1911-38. Talr. kirker i Kbh., badehotel
og apotek på Skagen, ministerialbygninger
på Slotsholmen, Gentofte Rådhus i
klassicistisk stil (1934) m. m.; genopførte
Christiansborg Slot (1906-28).

Jørgensen, Troels Georg (f. 1874), da.
retslærd og dommer. 1925 i Højesteret,
1936-44 præs. i højesteret. Angrebet for
sin holdning under besættelsen, især v.
gennemførelsen af kommunistloven.
Omfattende og alsidigt jur. forfatterskab.

Jörmunrekkr [’jör-], i nord. heltedigtn.
om Völsungerne en konge, g. m.
Svan-hildr, Gudruns datter af 3. ægteskab. J-s
drab skildres i Hamöismål. Sagnets hist.
kerne er goterkongen Ermanariks død
år 375, if. samtidig röm. hist.skriver v.
selvmord af frygt for invaderende
hunner, men allerede if. Jordanes (6. årh.)
efter angreb af to brødre.

Jösse Eriksson, Erik af Pommerns foged
i Dalarna m. v.; hans hårdhed gav
anledning til Engelbrekts oprør 1434.

’jøssinger (efter Altmark-affæren i
Jøs-singfjord), betegn, for no. patrioter under
den ty. besættelse af No.; først brugt af
de no. nazister (1943) som øgenavn for
de eng.venlige nordmænd som modvægt
mod øgenavnet quislinger.

1 Jøssingfjord, no. fjord, NV f.
Flekke-fjord; kendt fra eng. opbringning af det
ty. skib »Altmark« og befrielsen af 300
eng. krigsfanger 16. 2. 1940.

Jaabæk [’jå:-] Søren (1814-94), no.
bondepolitiker. Gårdejer; stortingsm. 1844-91.
Selvlært; hensynsløs forkæmper for
sparsommelighed i statsstyret, kritisk mod
statskirken; for udvidet valgret og
folkeoplysning. Tilh. yderste venstre fløj. Udg.
1865-79 »Folketidende«.

2268

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0852.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free