- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2269,2270,2271

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

K

kaffe

K

K, k, det 11. bogstav i det da. alfabet;

stammer fra gr.
K, autom.-kendingsm. f. Kbh.
K, kem. tegn for kalium
K, fork. f. kelvingrader.
Ka, fork. f. meter-karat.
Kaaba [’ka-a-] (arab. ka’bah terning), den
terningformede tempelbygning i Mekka,
hvortil man valfartede allerede før Mu-

hameds tid. I det ene hjørne er indmuret
en sten, som opr. skal have været hvid,
men med tiden være blevet sort p. gr.
af menneskenes synder.
KAB, fork. f. Københavns Almindelige

Boligselskab.
Ka’bakovsk [-kafsk], tidl. Na’dezjdinsk,
by i N-Ural N f. Sverdlovsk, Sovj.;
65 000 indb. (1939); jernudsmeltning og
maskinindustri; aluminiummalm.
ka’bale (dannet i 17. årh. på grundlag af
folkelig misforståelse af den jødiske
kabbala), intrige; enmands-kortspil.
kabale-ministeriet, Karl 2.s upopulære
kabinetsråd 1667-74 på 5 medl.
Forbogstaverne i medlemmernes navne dannede
ordet cabal (Clifford, Arlington,
Buckingham, Ashley (Shaftesbury), Lauderdale).
Kaba’levskij [-æf-], Dmitrij (f. 1904),
russ. komponist til bl. a. 3 symfonier og
operaen Mesteren fra Clamecy (1937).
Kabar’di’nernes ASSR, sovj.republik i
RSFSR, Sovj., på Kaukasus’ N-skråning
omkr. hovedstaden Naltjik; ca. 10 000
km2; ca. 300 000 indb., overvejende
ka-bardiner (en tjerkessisk stamme),
kaba’ret (fr.),l) serveringslokale med dram.
og mus. underholdning; 2) selve
forestillingen i 1); 3) frokostanretn. serveret på
et fad inddelt i små rum (kabaretfad),
’kabbala (aramæisk: overlevering), den
hemmelige jød. mystisk-teosofiske
udlægning af G. T. og andre gl. skrifter;
kab-ba’list, dyrker af kabbala; dyrker af
okkulte videnskaber; kabba’listisk,
hvad der vedrører k; hemmelig, okkult,
mystisk.

kabbe’leje (’Caltha), slægt af
ranunkel-fam. Urter med gule
ei. hvide blomster.
Biosteret enkelt,
femtalligt. 16 arter, i
Danm. er eng-k (C.
palustris) meget alm.
på enge. Andre arter
er prydplanter i
haver.

kabel, 1) svært tov ei.
trosse; 2)
metaltråds-tov, slået af fl. enkelte
tråde; 3) isoleret
elektr. ledning,
kabelbro, hængebro udført med bærende

kabler, i modsætning til kædebro.
kabelgat, søv., rum i et skibs last, hvor

kabler og tovværk opbevares,
kabelkore (kore af gr.-lat. chorda streng),

et kabels enkelte strenge,
kabellængde, søv., længdemål, i Danm.
185 m ei. l/io sømil; opr. længden af et
tov, ca. 113 favne (200 m).
kabelskib, spec.-bygget, maskindrevet
fartøj til udlægning og reparation af
søkabler. St. Nord. Telegrafselskab har 1 k

22Ö9

Eng-kabbeleje.

stationeret i Kbh. og 2 i Ø-Asien.
Telegrafvæsenet ejer 1 kabelmotor til arbejde
i da. farvande,
kabelslået kaldes tovværk, der er slået.

af fl. dugter, som er slået af kordeler,
kabeltov, søv., svært, af tre trosser sam-

menslået tovværk.
Kabelvåg [’kab3lvå:g, ’ka:b3l-], no.
fiske-vær i Lofoten på Austvågøy; 1200 faste
indb. (1930), under fiskeriet i febr.
forøget med adsk. tus.
ka’bine (fr. af vulgærlat. capanna hytte),

kahyt; passagerrum.
kabi’net (fr. af vulgærlat. capanna hytte),
1) lille værelse til spec. brug
(smykke-kammer, arbejdsværelse); 2) mindre
mu-seumssaml. (mønt-, oldsags- k); 3) et
fornemt skabsmøbel, brugt i alle eur.
kulturlande i 16.-18. årh.; med mange
skuffer bag rigt udsmykkede skabsdøre,
på skulpterede søjler ei. andet
støtte-værk^) polit., a) (i Engl.)en snæ vrere kreds
inden for regeringen, der omfatter dens
mest fremtrædende medl.; b) det organ,
som ekspederer de henvendelser, der
rettes direkte til statsoverhovedet.
Forestås i reglen af en k-ssekretær: c)
regering, ministerium,
kabinetformat, format for
portrætfotografier (100 x 137 mm),
kabinetmaleri, minutiøst gennemarb.
maleri i lille format, især yndet i Holl.
i 17. årh.s midte,
kabinetsminister, i Engl. en minister,

der har sæde i kabinettet,
kabinetsordre, under enevælden betegn,
for en befaling, som udgik fra kongen
personlig uden om de sædv.
forvaltningsorganer.

kabinetssekretær, den af kongen
personlig (uden ministerkontrasignatur)
udnævnte chef for kabinetssekretariatet
(kongens sekretariat). Han forelægger de
sager for kongen, som ikke foretages i
statsrådet.

kabinetsstyre, under da. enevælde
styreform, hvor de afgørende beslutn. blev
truffet i det kgl. kabinet m.
tilsidesættelse af gehejmekonseillet og de ledende
i kollegierne, k, der gav mulighed for
despotisk enkeltmandsstyre (i modsætn.
t. det alm. bureaukrati), forekom især
under Struensee 1770-72 (hvor
gehejmekonseillet ophævedes helt), under
Høegh-Guldberg 1772-84 og Fred. 6.s forsøg på
personligt styre under Napoleonskrigene,
hvor gehejmestatsrådet tilsidesattes.
Ka’bir (d. omkr. 1518 e. Kr.), ind.
reformator og sektstifter, forkyndte en
panteistisk monoteisme, der skulle ophæve
forskellene i kaste, religion og sekt.
kabliau [-’ou’j (holl.) ei. kabliov, store

eksemplarer af alm. torsk,
kabrio’let fr. af cabriole krumspring),
let, tohjulet enspændervogn med kaleche.
Som biltype: se cabriolet,
kabuds [-’bus] (mlat. caputium kappe af
lat. caput hoved), opr. et skulderslag med
hætte, senere en klædeskasket m. lav,
cylindrisk puld, omgivet af en opstående
fold til at slå ned over nakke og øren.
k anv. i 19. årh. af bønder og Kbh.s
natvægtere.

Kåbul [ka:’bol], Afghanistans hovedstad,
i landets nordøstl. del ved Indus’ biflod
K; ca. 120 000 indb. Handelsby og
vejcentrum med bet. tekstil-, læder-, skind-,
våben-, cement- og tændstikindustri.
Erobret af fl. eng. ekspeditioner i 19.
årh., særlig Roberts 1879-80.
ka’by’ler (af arab. qabilah stamme),
ber-bisk folkegruppe i N-Afr.s bjerge;
europid racetype, ofte med lyst hår og blå
øjne, arab. sprog. Muhamedanere,
agerbrugere, bofaste i landsbyer der ofte af
forsvarshensyn lægges på vanskeligt
tilgængelige steder,
ka’bys (mnty. kabuse bræddeskur (på

2270

skibsdæk)), køkken i skib, men også selve
komfuret.

kabysbestik, sladder og rygter i et skib.
kachot [-’lot] (fr. cacher skjule), fængsel.
Kacic-Miosic [’katjitj-’miolitj], Andrija
(1704-60), dalmatisk-kroat. forfatter fra
Dubrovniks forfaldstid, skrev digte i
folkevisestil.
ka’da’ver (dagligdags og som skældsord
[-’dau’ar]) (lat.), lig; ådsel;
menneskekrop; slapt individ,
kadave’ri’n (lat. cadaver lig), d.s.s. penta-

metylendiamin.
kadaverlydighed, nedsættende betegn,
for den lydighed, der kræves af en jesuit;
han skal være som et »lig« i en
overordnets hånd.
’Kaden-Ban’drowski [ofski], Juliusz
(1885-1945), po. forfatter, legionær
under 1. Verdenskrig, skildrede i sine
romaner Po.s genrejsning; udg. en
Chopin-biogr.

kadence [-’daisa] (fr. fra lat. cadere falde),
1) den harmoniske ei. melodiske vending,
der slutter en mus. periode. Den
normale harmoniske k dannes af
dominanttonika (helslutning); 2) virtuost, opr.
improviseret passageværk i et musikstykke.
Mest kendt fra den klassiske
instrumentalkoncert, hvor den indtræder på
do-minantkvartsekstakkorden inden sidste
tuttigruppe udført af solisten alene.
Ka’desh (hebr. kadosch hellig), navn på fl.
byer i Palæstina og Syrien, mest kendt
er K Bar’nea, hvorfra spejderne
udsendtes til Kanaan under Israels
ørkenvandring.

Ka’desia (Qädislya [kru:di’si:jä]), by ved
Küfa, hvor araberne 636 slog perserne,
ka’det (fr. cadet, egl: næstældst, yngre),
opr.fr. adelsmands søn indtrådt som menig
i hæren for at blive officer. Siden ung
mand på land- og søofficersskole. I Danm.
1760-1861 elev på en officersskole; efter
Landkadetakad.s ophævelse 1861 kun:
elev på Søværnets Officersskole,
ka’det-partiet (omdannet fork. af
forbogstaverne (russ. ka-de) i det off.
parti-navn /constitutionelle demokrater), russ.
polit, parti fra 1905, radikalt
demokratisk, ledende på 1. og 2. duma 1906-07
i oppos. mod reg.
kadets kolen, d. s. s. søofficersskolen.
’kadi (arab.), dommer (blandt
muhamedanere).

Ka’didja [fa’di:d3a], den rige
køb-mandsenke, som Muhamed ægtede,
moder til Fatima, g. m. ’Ali.
Kadiköy [kadi’kjöj], oldtidens Chalkedon,
bydel i Istanbul, på Bosporus’ Ø-kyst.
Kad’lubek, Wincenty (ca. 1160-1223), po.
krønikeskriver, anv. i rigt mål
middelalderligt sagnstof.
Kad’meia, Thebens højborg (efter
Kad-mos).

’Kadmos, i gr. rel. en heros fra byen
Theben.

Kadosh-ridder, se ridder Kadosh.
kadre [’ka:dra ei. ’kaöra] (fr. af lat.
quadrum firkant), ramme; hæres
befalingsmænd og faghjælpere,
ka’drej’er (portug. catraio lille fartøj),
handelsmand, der driver forretning fra
egen båd med skibe på reden.
Kafa [ks’fa:], landskab i SV-Abessinien;
hjemsted for kaffebusken, der vokser
vildt i skovene,
kaffe (arab.), i daglig tale dels k-bønner,
dels den deraf fremstillede drik. De i
handelen gående k-bønner er de for
frugtkød, sten og til dels frøskal befriede frø
af k-træernes stenfrugter. 100 kg frugter
giver ca. 16 kg bønner. Disse underkastes
forsk, behandling for at forbedre
udseendet. I handelen findes et utal af
sorter med navne, der gerne angiver sortens
hjemsted, men også tit er en betegn, for
den type, sorten mest ligner. F. eks. er
»mokka« næsten aldrig ægte arab. k,

227I

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free