- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2272,2273,2274

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kaffeerstatning

Kailas

Kort over verdensproduktionen af kaffe 1939-40, som er det sidste år, for
hvilket der ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes pålidelig og fuldstændig statistik.
Udarbejdelse: J. Humlum.

men sorter med lign. egenskaber. Andre
kendte k-sorter er: java, brasil, santos
og rio. Den oplivende virkning af k
skyldes bønnernes indhold af et alkaloid,
koffein. Først ved brændingen får k sin
aroma, der skyldes
omdannelsesprodukter af kulhydrater, fedtstoffer og
æggehvidestoffer i bønnerne, k har ingen bet.
som næringsmiddel, men spiller en stor
rolle p. gr. af sin stærkt stimulerende
virkning på nervesystemet. Fra sit
hjemland i Abessinien bragtes brugen af k i
beg. af 16. årh. til Arabien og kort efter
til Eur. Vakte her i beg. stærk modvilje. -

Grene med frugter af kaffetræet.

Produktion, k-træet har sin største ud"
bredelse i Amer. Af verdensprod., der i
1946 androg 2,25 mill. t, leverede Bras.
1,2 mill. t ei. 53,3%, især fra staterne
Säo Paulo, Minas Gerais og Rio de
Janeiro (billig arbejdskraft: mestitser og

Kaffetræets blomst.

indvandrede italienere). Nr. 2 er
Colombia, 346 000 t. - I Holl. Indien dominerer
Sumatra og Java (den ægte Java-k). I
Ml.-Amer. har alle stater (undt.
Honduras) bet. produktion, navnlig
Salvador og Guatemala. Endv. skal nævnes

Vestindien, især Haiti, og México. Afr.s
prod. af k har i mellemkrigsårene været
i stærk vækst; størst er avlen på
Mada-gascar, i Kenya og Belg. Congo. -
Henved s/4 af prod. går i verdenshandelen.
Størst eksport har Bras. (50-60% af
verdenseksporten), især" over havnene
Santos, Rio og Vitöria. Den bras. reg.
har ofte - især i gode høstår - ved opkøb
og destruktion af k søgt at stimulere
priserne på verdensmarkedet; men uden
varigt gunstigt resultat. Følgen har bl. a.
været stigende k-produktion og -eksport
i andenrangsområderne. Nr. 2 og 3 bl.
eksportørerne er Colombia og Holl.
Indien. USA har verdens største k-forbrug
og importerer mere end hele Eur. I Danm.
var forbruget af k pr. indb. 1939 8 kg, i
1947 2,5 kg; i USA var forbruget pr.
indb. 1946 8,5 kg.
kaffeerstatning ei. kaffesurrogat, se
kaffetilsætning.

kaffehus, offentligt sted, hvor der
serveres kaffe, te, øl o. 1. drikke med ei.
uden brød. Fra muhamedanerne kom
k i 16. og 17. årh. til Eur., hvor de ofte
blev samlingssteder f. åndeligt og
kunstnerisk interesserede folk, og ikke mindst
f. købmænd, mæglere, handelsagenter
osv., der her udvekslede nyheder og
afsluttede handeler; adsk. børser har deres
udspring i k. I Norden betegn, k nu
gerne café.
kaffe’i’n, d. s. s. koffein,
’kaffer (af arab. käfir vantro), gruppe af
bantufolk (ama-xosa, zulu, bechuaner
o. a.) i SØ-Afr., indvandret nordfra og
under fremrykning endnti i 19. årh.s beg.,
da deres krigerstat svækkedes som følge
af spaltning p. gr. af visse herskeres
despotisme. Nu pacificerede, fredelige
kvægavlere i karakteristiske ringformede
landsbyer (kraals) af kuppelhytter, med
noget agerbrug, som drives af kvinder,
k tilhørte opr. den ungnegride
racegruppe, men der findes utvivlsomt europide
elementer, som er optaget, mens k endnu
var bosat længere nordpå,
kafferkat (’Felis ochre’ata), afr. vildkat,

stamform til tamkatten,
kaffesurrogat ei. kaffeerstatning, se

kaffetilsætning.
kaffetilsætning, et ristet produkt, oftest
cikorierod (f. eks. 40%) blandet med rug
(50%) og sukkerroe (10%), evt. lidt
kakaoskaller; tilsættes kaffen for at
billiggøre drikken ei. af farve-, smags- ei.
sundhedsmæssige grunde. Benyttes k
alene uden kaffebønner, kaldes det
kaffeerstatning ei. -surrogat. Som sådant

benytt. foruden cikorie ristet byg,
sukkerroe og fl. a. planters rødder (f. eks.
mælkebøtte) ei. frugter (f. eks. olden, kastanie),
kaffetræ (’Coffea), slægt af krapfam.,
stedsegrønne buske ei. små træer med
blanke, læderagtige blade. Hvide,
vellugtende blomster i små, tætte stande.
Frugten en stenfrugt med tyndt kød og
to frø, der vender den plane flade mod
hinanden. 40 arter, de fl. i trop. Afr.
C. a’rabica (arabisk k) fra Abessinien,
er herfra overført til Arabien, Java,
Su-riname og Vestindien. Dens frugter ligner
kirsebær. Liberisk k (C. li’berica) fra
V-Afr. har større frugter. Jfr. kaffe,
’kåfir (arab.), vantro.
’Kafka, Franz (1883-1924), østr. forfatter.
Jøde. K, en ensom rel. grubler, påvirket
af S. Kierkegaard, blev først kendt i
videre kredse, da Max Brod 1935-37 udg.
hans efterladte værker, stærkt symbolske,
gammeltest. dystre romaner, noveller,
skitser. Novellen In der Strafkolonie (da.
I Fangekolonien 1944) og romanerne Der
Prozess (da. 1945), Das Schloss (da. 1949).
Stor bet. i Engl. og USA. (Portr. sp. 2275).
’kaftan, tyrk. lang og vid overklædning

med vide ærmer.
■Kaftan, Julius (1848-1926), ty. evang.

teolog af Ritschlskskole; broder til Th. K.
’Kaftan, Theodor (1847-1932),
generalsuperintendent for Slesvig 1886-1917.
Modstander af statsmagt i kirken;
indtog et mellemstandpunkt i det nat.
spørgsmål. Broder til J. K.
ka’g, pæl, hvortil forbrydere blev bundet

under kagstrygning,
kagami, jap. metalspejle uden håndtag,

med smukt ornamenteret bagside.
Kaga’novitj [-itf], Lazar (f. 1893), sovj.
politiker. Jøde. Bolsjevik siden 1911.
1928-39 sekr. i Centralkomiteen. 1935-37
folkekommissær for transport, 1937-39
og 1943-44 for sværindustri, 1944-47 for
byggematerialeindustrien. (Portræt sp.
2275).

Kagawa [-Øa], Toyohiko (f. 1888), kristen
jap. arbejderleder og missionær, har virket
ved soc. arb. i slumkvarterer, for
arbejdernes organisering og valgret og for
kooperation m. m. Har bl. a. skrevet Over
Dødens Grænse (da. overs. 1925).
Kagera [kä’gæ(i)r3], flod til Victoria-søens
vestl. bred. Som søens største tilløb kan
K betragtes som Nilens kildeflod.
Kagi [ka:gi:] (kin. Chiai), by på
V-For-mosa; 92 000 indb. (1940); træindustri.
Kagoshima [kagorøma], jap.
industri-og havneby på S-Kyüshü; 182 000 indb.
(1935).

kagstrygning, ældre strafart, som bestod
i piskning af forbryderen, der stod
bunden ved en pæl (kag), i reglen på byens
torv. Endelig afskaffet ved straffeloven
af 1866.

kagu’ang’ (Galeopi’thegustem’mincki),
sydøstasiatisk, kattestort pattedyr m.
svævehud, tidl. henregnet til insektæderne, nu
til en særlig orden, Dermoptera.
Ejendommelige kamformede fortænder,
natdyr, planteæder. En nærstående art på
Filipinerne.
kagu’a’r, d. s. s. tamandua.
’Kahlenberg [’ka:l3nbærk], 485 m h.

bjergparti NV f. Wien. Udsigtspunkt,
kahnjern, en særlig art armeringsjern til
jernbeton.

ka’hyt (fr. cahute rønne), rum for beboelse
i skib; kahytten, skibsførerens beboelse
om bord; k-dreng, k-jomfru,
betjeningspersonale for passagerer ei. skibets
officerer.

Kaieteur Falls [kaia’tua ’få:lz], et 226 m
h. vandfald i Essequibos biflod Potaro,
Brit. Guayana.
Kai-feng [khai färj], hovedstad i prov.
Ho-nan, NØ-Kina; ca. 1li mill. indb.
Jødisk menighed. Kinas hovedstad omkr.
900-1127.

’Kaila, Eino (f. 1890), fi. filosof og
psykolog. Har bl. a. skrevet Personlighetens
Psykologi (1935), Den mänskliga
kun-skapen (1939) og Tankens oro (1945).
Forkæmper for den logiske empirisme.
Kai’läs, ind. Civa-tempel ved Ellora,
huletempel.

’Kailas, Uuno (1901-33), fi. forfatter. Udg.

2272

2273

2274

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free