- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2275,2276,2277

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kaimaner

kaktusfamilien

Franz Kafka. L. M. Kaganovitj.

fl. saml. af dybt pessimistisk
refleksions-lyrik, hvori lidelse og død er
gennemgående motiv.

kai’ma’ner (’Caiman), slægt af
krokodiller, kraftigt bugpanser, een ydre
næseåbning. S- og Ml.-Amer.

kai’ma’nfisk, d. s. s. pansergedde.

Kain, Adams og Evas førstefødte søn,
som dræbte broderen Abel og blev
hjemløs. Fortællingen herom i l.Mos. 4
afspejler spændingen ml. judæerne og de
omstrejfende kenitter S f. Juda.

kai’nit (gr. kainös ny), MgSOt, KCl, 3H20,
farveløst, monoklint, letopløseligt
mineral, der forekommer i kornede lag i
saltlejer (Stassfurt, Galizien) og er en vigtig
kaliforbindelse (tidl. i Danm. alm. anv.
kunstgødning).

Kainz [-nts], Joseph (1858-1910), østr.
skuespiller af ung.-jød. slægt. Deb. 1873
i Wien, 1883-99 v. Deutsches Teater i
Berlin, siden 1899 v. Burgtheater i Wien.
Spillede intelligent og inspireret
(»Hamlet«, »Romeo«, »Tartuffe«, »Don Carlos«
o. a.). Gæstespil i Kbh. 1888 og 91.

Kaipara Harbour [kai’pa:ra ’ha:ba] (eng.
harbour havn), bugt NV f. Auckland, New
Zealands nordø.

Kairouan [kai’rwö], by i Tunis 60 km V
f. Sousse; 23 000 indb. (1936). En af
islams hellige byer, hvis centrum er Sidi
Okba-moskéen.

Kaisa’rieh, anden stavemåde for Kayseri.

Kaiser [-z-], Georg (1878-1945), ty.
forfatter. Førende ty. dramatiker under
ekspressionismen med stor sans for det
scenisk virkningsfulde, Von Morgens
bis Mitternacht (1916), Die Koralle (1918).
Skrev som emigrant antinazistiske
dramaer.

Kaiser (’kaizar], Henry /ohn(f. 1882), amer.
industrimand. Tjente en formue som
entreprenør v. bl. a. Boulder Dam og Grand
Coulee Dam. Optog fra 1941 en stærkt
rationaliseret skibsproduktion
(Liberty-og Victory-skibe). Værfterne nedlagdes
v. krigens ophør. Derefter omfattende
automobilfabrikation.

Kaiser [-z-], Jacob (f.ca.1890), ty. politiker.
Knyttet til Zentrum og katolske
fagbevægelse, mod Hitler og kommunisterne;
i forb. med de kredse, der 1944 rettede
attentat mod Hitler. Efter ty.
kapitulation 1945 leder for Kristelig-Demokr.
Union i Sovjet-zonen. Har udtalt sig
skarpt mod adskillelse af Saar og
distrikterne 0 f. Oder-Neisse fra Tyskl.

Kaiser Friedrich Museum [’kaizar
’fri:drix mu’ze:um] i Berlin, tidl. statsligt
kunstmuseum for udenlandsk, især nederl.
og ital. kunst; endv. møntkabinet, opført
1898-1902, ødelagt under 2. Verdenskrig.

Kaisers’lautern [kaizars-], ty. by ved
floden Lauter, Rheinland-Pfalz; 71 000
indb. (1939). Stor industri (tekstiler,
maskiner, trævarer). Ca. 25 % af K
ødelagt i 2. Verdenskrig.

Kaiserstuhl [’kaizarltu :1], vulkansk
bjergparti (557 m) i Rhinsletten, NØ f.
Freiburg. Vinavl.

Kaiserswerth [kaizars’ ve :rt], bydel i
Düsseldorf; indlemmet 1929. Opkaldt
efter en kejserlig pfalz (udvidet af
Frederik Barbarossa 1174-84), hvoraf ruiner.

Kaiser-Wilhelm Gesellschaft zur
Forderung der Wissenschaften (ty: Kejser
Vilh.-selskabet til videnskabernes
fremme), ty. selskab, grl. 1911, finansieret af
ty. erhvervskredse; tilskud fra d. ty.
regering fra 1923. Opretholdt 33
naturvi-densk. og 4 åndsvidensk. institutter.
Opløst af D. Allierede
Kontrolkommission 1945, 1949 igen konstitueret i V-

zonen som Max Planck Gesellschaft
med O. Hahn som præsident.

Kaiser-Wilhelm-Kanal, d. s. s.
Kieler-kanalen.

kaj, en langs et havnebassin ei. en
vandvej opført anlægsplads for skibe, således
udført, at skibenes last kan føres til og
fra og i reglen også oplagres. Til disse
formål findes brolægning, jernbanespor,
kraner, varehuse, siloer o. lign.

Kajaani [’kaja:ni], sv. Kajana, finsk by,
ved Oulujärvi; 9200 finsktalende indb.
(1947). Ruiner af borgen K
(Ka’janeborgs slott). Papirfabrik. Grl. 1651.

ka’jak (grønl. qajaq), let een- ei.
tomands-fartøj, opr. eskimoisk; k er ca. 5’/t m 1.
kravelbygget med tværribber, i sin opr.

Kajak fra Alaska.

form beklædt m. sælskind, nu i alm. med
lærred; materialet til k er varierende, i
Danm. mest fyr, ask o. 1.; k drives frem
i vandet med en pagaj, k-roning er
internat. idrætsgren.

Kajak Forbund, Dansk (fork. DKF),
grl. 1925. 1948: 1682 aktive, 790
passive medl.

’Kajana, sv. navn på Kajaani, Fini.

’Kajanus, Robert (1856-1932), fi.
kapelmester og komponist. Grl. 1882
Helsingfors Filharmoniske Orkester.

kaje’puttræ (malajisk käyu træ + pütih
hvid), trop. træ af myrtefam., hvis blade
indeholder en olie, der bruges i
parfumerierne, til beskyttelse mod moskitostik;
med., som lokalt middel mod tand- og
øresmerter.

’Kajfas, jød. ypperstepræst 18-36, Jesu
dommer.

kajmur, indfatningsmur, der begrænser et
havnebassin fra landet
bagved; k er udført
således, at den kan
modstå jordens tendens til
at skride ud i vandet,
k udføres af murværk,
beton ei. jernbeton, ofte
m. granitbeklædning og
forsynes med ringe ei.
pullerter til fastgørelse af fartøjer.

kajtovværk, søv., tov slået af kokostrevler.

kaka’duer (maori-sprog) (Cacatu’inae),
gruppe af papegøjer,
fjertop på hovedet,
næbbet m. en
karakteristisk tand.
Ofte hvide ei. rosa.
Austr. og
Filipiner-ne.

ka’kao (aztekisk), i
daglig tale dels
navnet på k-bønner,
dels den deraf
fremstillede drik.
k-bønnerne er
kakaotræets frugter; de
er ægformede,
noget fladtrykte, af
størrelse som
mandler. Efter
indhøstningen kan de. tørres

i solen, men bliver herved bitre; bedre er
det at lade k gære, hvorved smagen
bliver behagelig, mild. k indeholder
0,5-2.5 % theobromin, 11 % kvælstofholdige
stoffer og ca. 50 % kakaofedt (kakaosmør),
k-pulver fremst, v. ristning af bønnerne
ved 120-140° C, skallerne skilles fra
kærnerne, og disse formales. Skallerne anv.
som surrogat for te og til forfalsning af
kakaopulver. - Produktion. Skønt k-træet
stammer fra det trop. Amer., har det nu
sin største udbredelse i Afr., hvor negrene
har dyrket k siden 1879. Af verdensprod.,
der 1938 androg 722 000 t (1946/47:
670 000 t), leverer Guldkysten normalt
trediedelen (1946/47 194 000 t). Hertil
kommer i Afrika: Nigeria (1946/47:
105 000 t), Elfenbenskysten, Cameroun
samt øerne Fernando Poo og Sao Tomé.
Nr. 2 er Bras. (1946/47: 140 000 t) med
hovedområde i staten Baia. Betyd,
procenter i Amer. er endv. Santo Domingo,
Venezuela, Ecuador og Trinidad. - Omtr.

Kakadue.

hele produktionen går i international
handel. Vigtige eksporthavne: Takoradi
og Accra pä Guldkysten, Lagos i Nigeria,
og Baia og Rio de Janeiro i Bras. De
vigtigste importlande er normalt USA
(om-rent trediedelen), Engl., Tyskl. og Holl.
kakao-likør fremstilles af kakaobønner
med tilsætn. af vanille, sukker og spiritus,
kakaosmør, et fedtstof, som udvindes af
kakaofrø ved fremstilling af kakaopulver,
k bruges som tilsætning ved fabrikation
af chokolade, pomade og salve,
kakaotræ (Theo’broma), arter af
lindeordenen; indtil 15 m høje træer.
Blomsterstandene udspringer ofte fra stammen.

Gren af kakaotræ med frugt.

Den 10-20 cm lange frugt er bæragtig,
senere læder- ei. træagtig, og indeholder
30-70 frø (kakaobønner). 20 arter, opr.
trop. Amer. Den alm. er T. cacao,
dyrkes nu i næsten alle trop. lande. Træet
bærer frugt fra 5.-30. år.
’kakapo (maori-sprog) (’Strigops
ha’brop-tilus), new-zealandsk papegøje, lever på
jorden og kan næsten ikke flyve. Blød,
uglelign. fjerdragt,
kakek’si’ (gr. kacheksia slet tilstand),
sygelig tilstand med afkræftelse, afmagring
og gustent udseende, især ved kroniske
sygdomme som f. eks. kræft,
kakemono (jap: ophængt genstand), jap.
akvareller, tegn. m. m. monteret på
silkebrokade ei. papirefterligninger heraf og
beregnet til at rulle sammen ved
træstokke. En enkelt k anbringes på væggen
ei. i en niche, k-s motiv modsvarer
årstiden (vinterbilleder om sommeren).
Smlg. makimono.
kaker’lakker (sydamer.) (Blattaria),
insektgruppe, læderagtige forvinger,
hovedet skjult under det flade forbryst.
Langbenede, små halenokker, hunnen bærer
æggene på bagkropsspidsen i en kapsel.
Overvejende tropiske. Forekommer ofte i
skibe, og fl. arter findes i huse over hele
jorden. I Danm. navnl. den mindre hus-k
(Phyllodromisgermanica)og 2 større arter
(Periplaneta americana og P. orientalis),
kaki anden stavemåde for khaki.
kakkel, kunstig sten af brændt ler, sædv.
glaseret; d. s. s. fliser. I 16. årh. beg.
brugen af reliefdekorerede lerkakler til
kakkelovne. k- ei. f 1 i s e b o r d, med indlagte
fajancefliser anv. i 18. årh. og igen i
nyeste tid.
kakkelovne, se stueovne.
kakkelovnsbrænde, kløvet, 15-30 cm
1. brænde, sælges sædv. målt i hektoliter,
kako- (gr. kakös ond, dårlig), ilde-, ond-,
slet-.

kako’dy’l (kako- + gr. åzein lugte),
te-trametyldiarsin, grundsubstansen i en
lang række giftige org. arsenforbindelser,
kakofo’ni’ (kako- + -foni), mislyd,
uforståelig mus. tonesammenstilling,
kakos’mi’ (kak(o)- + -osmi), fornemmelse
af ildelugt, som følge af sygelige
forandringer i lugtenerven ei. hjernen,
kaktusfamilien (Cac’taceæ), fam. af
fri-kronbladede. De fleste er
stængelsaftplan-ter uden løvblade. Assimilationen er
derfor overtaget af den grønne stængel, der
som regel er tyk, saftig og tornet, k-s
torne opfattes af nogle som omdannede
blade. Blomsterne, der er oversædige og
har mange blosterblade og støvbærere og
een griffel med fl. støvfang, er kun
udfoldede en kort tid; bestøvning især ved
sommerfugle, enkelte ved kolibrier.
Frugten et bær. 1500 arter, næsten alle
hjemmehørende i Amer. (f. eks. México),

2275

2276

2277

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free