- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2281,2282,2283

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kalendertegn

kaliumklorid

snart efter 1582 i de rom.-kat. lande, i de
fleste protest, lande, deribl. Danm., i
1700, i Sv. 1753, i Rusl. 1918. Datoen
efter juliansk k benævnes gl. stil, efter
gregoriansk k ny stil. Jødernes uger på 7
dage overtoges i den kristne k, hvor
ugerne altid blev regnet fortløbende,
uafh. af den gregorianske k-reform (se
ugedagsberegning). I den republikanske
k i Frankrig 1793-1805 regnedes med en
uge på 10 dage. - De kristne højtider
beregnes fra datoen for påskesøndag.

kalendertegn (astronomiske tegn). De
almindeligste k er: 0 Solen, søndag, (J
Månen, mandag, ♂ Mars, tirsdag,
^Merkur, onsdag, Jupiter, torsdag, Q Venus,
fredag, tø Saturn, lørdag.

kalenderår, år. regnet fra 1. 1.

’Kalevala, fi. heltedigt, gendigtet af E.
Lönnrot på grundlag af mundtligt
overleverede, middelalderlige folkesange af
mytisk indhold; udg. 1835, omarbejdet 1849,
da. overs. 1907. Handlingen samler sig
om heltene fra landet K, Väinämöinen,
Lemminkäinen og Ilmarinen, beretter
bl. a. om deres færd til jætteverdenen,
Pohjola.

’Kalevipoeg (egl: Kalevs søn), estn.
nationalt helteepos i 20 sange omfattende
19 000 vers; med Kalevala som mønster
digtet over indsamlede folkesagn og -viser
af lægen F. R. Kreutzwald (1803-82),
udg. 1857-61.

Kalf [kalf], Willem (1622-93), holl.
maler. Har under påvirkning af Rembrandt
malet nature-morter med gengivelse af
kosteligt kunsthåndværk i et fint
clair-obscur; repr. på kunstmus., Kbh.

kal’faktor (lat: ovnpasser), i ty.
fængsels-sprog fange, der går fængselsbetjentene
til hånde (da: gangmand); kendt gnm.
da. patrioters ophold i ty. fængsler i
Danm. og Tyskl. 1940-45.

kal’fa’tre, 1) søv., tætne et skibs nåder
ved at inddrive opplukket tovværk med
et k-jern og hælde smeltet beg over. 2)
bygningstekn., indstoppe tjæreværk i
revner, f. eks. ml. vindues- ei. dørkarme og
murværk.

’Kalgan, kin: Chang-kia-kow, hovedstad
i prov. Cha-har i indre Mongoli, Kina,
ved Den Kin. Mur; ca. 70 000 indb.
Udgangspunkt for karavaneruter til
Mongoliet. 1937-45 hovedstad i Meng-Chiang.

Kalgoorlie [käl’guali], hovedby i
Cool-gardie-guldfeltet, V-Austr.; 12 000 indb.
(1947). Grl. 1892.

’Kalhana, ind. digter fra Kashmir, forf.
til Räjatarangini (kongestrømmen) fra
1149 e. Kr., Kashmirs krønike, det eneste
forsøg i ind. litt. på at skabe en
kronologisk hist.

’kali (jfr. alkali), betegn, anv. for forsk,
kaliumsalte, bruges også som forstavelse
(k-salte, k-gødning) for at betegne, at et
stof indeholder kalium; kaligødning
er en fællesbetegn. for gødning med
høj-procentigt indhold af kaliumsalte
(40-50%). De vigtigste kalisalte er sylvinit
(17-20% k), kainit (12-14% k) og
car-nallit (9-12% k). De første kalisalte
fandtes under boring efter stensalt ved
Stassfurt i Tyskl. Udnyttelsen af k-saltene
begyndte i 1860erne, men er først blevet
alm. efter 1900. I 1904 opdagedes store
forekomster i Alsace, ligesom der findes
k-lejer i Galicien, N-Spanien, Sovj. og
N-Amer. Før 2. Verdenskrig var det årl.
forbrug i Danm. ca. 100 000 tons 40 % k;
under og efter krigen er forbruget steget
betydeligt (1947 importeredes 204 000
t). Verdensproduktionen af k var 1938
3,1 mill. t. De vigtigste produktionslande
var: Tyskl. 1,7 mill. t, Fr. 584 000 t,
USA 288 000 t, Sovj. 266 000 t, Span.
121 000 t og Polen 108 000 t. Mindre
producenter var Palæstina og Indien. - De
tyske lejer ligger SØ f. Harzen ved
Stassfurt. k-saltene, der her overdækker lag
af stensalt, kaldtes opr. afrømningssalte,
idet man ikke tidligere havde fundet
anvendelse for dem. Bl. de øvrige eur.
forekomster skal nævnes de fr. vedMulhouse,
de sp. i Catalonien og de polske i Galicien.
USAs k-lejer ligger i New Mexico og i
S-California (Mohave-ørkenen); de russ.
i Ural (Solikomsk).

228i

’Kall (sanskrit: den sorte), den ind.
gudinde Durgä.
ka’li’ber, 1) størrelse, mål af diameteren i
et rør; især brugt om skydevåben. Ved en
pjeces k forstås diameteren afløbet målt
over felterne. Ved haglgevær til
jagtbrug bet. k opr. det antal kugler af den
til løbet svarende størrelse, som
tilsammen vejede 1/j kg; alm. k er 12 og 16;
2) art, beskaffenhed, slags,
kali’bre’ring, prøve på, om et rør ei. en
cylinder har samme tværsnit overalt;
også arbejdet med at rette
tilstedeværende fejl.

Käli’däsa (omkr. 400 e. Kr.), Indiens
største digter, episk og lyrisk forfatter
og dramatiker. K udmærker sig ved
skabende fantasi og følsomt udtryk for
menneskelig lidenskab, oftest gnm.
beslægtede naturbilleder. Værker: Raghuvamça
og Kumärasambhava, episke digte;
Meg-hadüta (Skybudet, da. 1882) og
Ritusa-mhära, lyriske digte; Cakuntalä (da. 1845),
Vikramorvaçi og Mälavikägnimitra
(Kongen og Danserinden, da. 1874), dramaer,
ka’lif (arab. khalifah stedfortræder,
nemlig for Muhamed), muhamedanernes
gejstlige og - i de fleste perioder -
verdslige - overhoved,
kali’fa’tet, kalifens rige og gejstlige
herredømme. k opstod, da ’Abü Bakr blev
kalif ved Muhameds død 632; ham fulgte
634 Omar (’Umar) - 644, Osman
(’Uth-män) - 656, ’Ali - 661, Omayyadernes hus
til 750 og’ Abbäsidernes til 1258, da
Hula-gu omstyrtede det egtl. k. En ’Abbäside
oprettede herefter et skyggekalifat i
Ægypten; 1517 afstodes det til sultan
Selim 1. af Tyrkiet; de tyrk. sultaner var
derefter kalifer til k-s ophævelse 1924.
- 755 oprettede Omayyaden
’Abdar-Rahmän l.et særligt spansk k i Cordoba,
der bestod til slægten uddøde 1031.
-Kaliferne erobrede ca. 633-50 Syrien,
Iran og Ægypten, ca. 690-715
Afghanistan, Induslandene, Turkestan, det meste
af Lilleasien, Tripolis, Atlaslandene og
Spanien, k-s hovedstad flyttedes 661 til
Damaskus, 754 til Baghdad. Fra 715
begyndte opløsningen af den politiske
enhed, talrige områder gjorde sig i tidens
løb uafh., og i Bagdad fik livgardens
chef, emiren, den egl. magt. - I den
panis-lamiske bevægelse i 20. årh. har tanken
om k-s genoprettelse været fremme, men
uden at enighed herom er opnået,
kalifeldspat, KAlSi,Ot, rødlig ei. grålig
feldspat, alm. bjergartsbestanddel.
Omfatter ortoklas (monoklin) og mikroklin
(triklin).

kaliglimmer, farveløs glimmer, KH2Al3

(SiO,)».
kaligødning, se kali.
kalihydrat, d. s. s. kaliumhydroksyd.
Ka’lilah og ’Dimnah, titlen på
arab.bearbejdelse af den ind. fabelsamling
Pan-ca’tantra.

kalilud, stærk, vandig opløsning af
kaliumhydroksyd.
Ka’linin, Mihail (1875-1946), sovj.
politiker. Opr. metalarbejder. 1919 medl. af
bolsjevikkernes centralkomité; 1919
præsident for RSFSR, fra 1923 for
Sovjetunionen (fra 1936 Formand forD. Øverste
Sovjets Præsidium). (Portræt).
Ka’linin (til 1932 Tver), by i RSFSR,
Sovj. ved Volga, NV f. Moskva, på banen
til Leningrad; 216 000 indb. (1939).
Tekstil-, maskin-, fodtøjs- o. a. industri.
Besat af tyskerne 16. 10.-15. 12. 1941.
Kalinin’grad [-grat] (før 1946
Königs-berg), by i den sovj. del af det tidl.
Øst-preussen, forb. m. Østersøen ved en 32
km 1. kanal. K havde 1939 372 000 indb.
og var en vigtig handels- og havneby med
jern-, fødevare-, træ- og celluloseindustri.
Som velbeliggende Østersøhavn vil den
have stor bet. for Sovj. Jernbanecentrum.
Grl. af den ty. ridderorden 1255, efter
1457 residens for ordenshøjmesteren, fra
1525 f. hertugerne af Preussen. I K
kronedes Preussens første konge 1701. Svære
ødelægg. ved luftangreb under 2.
Verdenskrig; kapitulerede 9. 4. 1945 til sovj.
tropper. Juli 1946 omdøbt til
Kaliningrad. K-området kom på Potsdam-konf.
1945 under Sovj. Havnen genopbygget
1947.

2282

Mihail Kalinin. Kyösti Kallio.

kalipatron, egl. alkalipatron, kort betegn,
for luftfornyelsesmiddel særlig anv. i
u-både. k indeholder natriumhydroksyd,
der optager udåndingsluftens kuldioksyd
samt vanddamp, hvorved der i patronen
dannes natronlud. Sidstnævnte forbliver
i patronen, der v. hj. af talr. ståltrådsnet
er delt i små rum, medens den rensede
luft strømmer ud i rummet, hvor den
opspædes med ilt (iltflaske),
kalisalte, se kali.

Kalisz [’kalif], ty. ’Kalisch, by i Polen V
f. Lödz; 50 000 indb. (1946). Tekstil-o. a.
industri. En af Polens ældste byer.
’ka’lium, eng. og fr. potassium, grundstof,
kem. tegn K, atomnr. 19, atomvægt
39,09, vf. 0,87, smp. 62,3°, kp. 760°,
valens 1. k er et sølvhvidt, voksblødt metal
(alkalimetal). Meget reaktionsdygtigt og
uholdbart i fri tilstand, k findes ikke frit
i naturen, men udbredt som salte, dels
uopløselige som feldspat og glimmer (som
er silikater) og dels som opløselige salte:
k-klorid og k-sulfat (især i
stassfurter-saltene). k er et for plantevæksten vigtigt
grundstof. Det har mange anv. i form af
salte. Jfr. kali. -Bot: k er et af de
grundstoffer, som planterne har stort behov
for. En god afgrøde bruger 35-100 kg
k pr. ha. Mangel mærkes ved hæmmet
vækst og blege ei. brune pletter på ældre
blade. Skade som følge af overgødskning
med k-salte skyldes som regel klor i
gødningen (klorforgiftning),
kaliumbrornat, KBrOx, bromsyrens
kaliumsalt. Tilsat hvedemel i ganske små
mængder øger det dettes bageevne,
hvorfor det tilsættes melet på møllerne,
kaliumbromid, KBr, ei. bromkalium, anv.
i med. som nerveberoligende middel,
samt i fot.
kaliumcyanid, KCN ei. cyankalium,
cyanbrintens (blåsyrens) kaliumsalt, hvidt
krystallinsk stof, letopløseligt i vand.
Lugter af cyanbrinte (som bitre mandler),
k er overordentlig giftigt. Anv. til
galvanisk metaludfældning (f. eks.
forsølvning), i fot. og til fl. andre formål,
kaliumdikromat, Å"2C>207, ei.
tvekrom-surt kali, orangerøde krystaller. Vigtigt
oksydationsmiddel. Giftigt,
kaliumferricyanid, KsFe(CN),, ei.
fer-ricyankalium. rødt blodludsalt. k
fremstilles ved oksydation af
kaliumferrocya-nid. Anv. bl. a. som oksydationsmiddel
ved forsk, farvestofprocesser. Giftigt,
kaliumferrocyanid, KtFe(CN\, ei.
fer-rocyankalium, gult blodludsalt, fås som
gule krystaller af gasrensemasse. k giver
med opløsninger af ferrisalte bundfald af
berlinerblåt. Har forsk. tekn. anv.
kaliumhydroksyd, KOH, kalihydrat ei.
ætskali, er meget letopløselig i vand og
giver en stærkt basisk opløsning, k virker
angribende og ætsende på mange org.
stoffer. Fremstilles udfra kaliumklorid.
Anv. bl. a. til sæbefabrikation,
kaliumjodid, KJ, ei. jodkalium, anv. i

med. og i fot.
kaliumkarbonat, KtCOs, ei. potaske,
kulsyrens kaliumsalt. Letopløselig i vand
under dannelse af en stærkt basisk
opløsning. Udvandtes tidl. af planteaske,
men fremst, nu udfra kaliumklorid. Anv.
bl. a. til fremst, af blød sæbe og til
glasfabrikation,
kaliumklorat, KCIO,, ei. klorsurt kali,
klorsyrens kaliumsalt, afgiver let ilt.
Anv. i med. som desinfektionsmiddel
samt til fremst, af visse sprængstoffer
og i tændstikfabrikationen.
Oksydationsmiddel ved fl. kem. processer. Giftigt,
kaliumklorid, KCl, forekommer i natu-

2283

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0857.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free