- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2284,2285,2286

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kaliumkromisulfat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kaliumkromisulfat

kalligrafi

ren især i stassfurtersaltene karnallit,
kainit og sylvin. Anv. urent i stor
udstrækning som kaligødning samt efter
rensning til fremst, af andre kaliumforb.
kaliumkromisulfat, KCr (SO,)2, 12H.O,
kromalun ei. kalikromalun. Fremstilles af
kaliumdikromat. Anv. i farveriet,
garveriet og til blækfabrikation,
kaliumnitrat, KNOs, salpeter ei.
kalisalpeter, salpetersyrens kaliumsalt. k
dannes i naturen ved forrådnelse af org.
kvælstofholdige stoffer under nærværelse
af kaliumsalte. Fremstilles nu væs. udfra
salpetersyre. Vigtigt oksydationsmiddel.
Anv. bl. a. til forsk, sprængstoffer
(sortkrudt), i med. og til
levnedsmiddelkonservering.

kaliumpermanganat, KMnOi, mørke,
metalglinsende krystaller, opløselige i
vand med intensiv violet farve. Vigtigt
oksydations- og desinfektionsmiddel,
kaliumsilikat, kiselsyrens kaliumsalt;
kalivandglas er en stærk vandig
opløsning af k og har lignende anv. som
natron vandglas til imprægnering,
æg-konservering osv.
kaliumsulfat, KtSOi, svovlsyrens
kaliumsalt; anv. bl. a. i den kem. analyse, som
gødningsmiddel og i glasfabrikationen,
kaliumtal, et mål for jordens indhold af

kalium, led i jordbundsanalyser,
kalivandglas, vandig opløsning af
kaliumsilikater.
Kalix älv [’ka:liks-], 430 km 1. sv. flod,
fra Kebnekaise, optager bifurkationen
Tärendö älv, der tilfører K største delen
af Torne älvs vandmasser, og Ångesån;
udmunder i Bottniska viken,
kalk, betegn., anv. for forsk, kalciumforb.,
undertiden blot for et stofs indhold af
kalciumforb. (indeholder »kalk«), k
betegner af kalciumforb. i tekn. enten 1)
naturligt forekommende k-sten (kulsur
k, kalciumkarbonat, CaCO„), ei. 2) brændt
k ei. stenk fremstillet ved brænding af
1 (k-ilte, kalciumoksyd, CaO) ei. 3) læsket
k fremstillet ved læskning af 2)(k-hydrat,
kalciumhydroksyd, Ca(OH\). Foretages
læskningen med overskud af vand fås
k-m æ 1 k, der lagres i kule og danner kulek;
er vandmængden netop den nødvendige,
fås melk ei. pulverk. Sækkek er enten
melk ei. pulveriseret brændt k, der
sælges i papirsække. - k anv. meget i med.,
dels for at sikre knoglevæksten og som
middel mod overfølsomhedstilstande, dels
som indifferent bestanddel i salver m. m.
kalk (lat. calix), bæger, hvori vinen ved

nadveren overrækkes altergæsterne,
kalkalger, alger, hvis løv indeholder
kul-sur kalk i større mængde, så at de er
hårde og stenagtige. Der findes k bl.
blågrønalger, bl. grønalger og bl.
rødalger. k findes især i havet.
Kalkalperne, fællesbetegn. for de dele
af Østalperne, der opbygges af kalk og
kridt, omfatter de nordl. K (Algäuer
Alper, Bayerske Alper, Salzburger Alper,
Totes Gebirge og Østrigske Alper) og de
sydl. K (Lombardiske Alper, Tridentiner
Alper, Doltomitter Alper, Venezia Alper,
Karniske Alper, Juliske Alper, Steiner
Alper og De Sydsteirske Bjerge).
’Kaikar, CTiristian Herman (1802-86),
da. teolog (døbt jøde), lærd G. T.-forsker,
1860-73 formand for Da. Missions
Selskab.

’ Kai kar, O tto (1837-1926), da. sprogmand,
udg. Ordbog til det Ældre Da. Sprog
(1881-1907, tillægsbd. 1908-18).
kalkbehovsbestemmelse, led i
jordbundsanalyser,
kalkbreccie, breccie af kalksten med
kalkbindemiddel, anv. som »marmor«,
kalkbrænding, opvarmning i ovn af
kalksten til hen ved 1000% hvorved
kul-dioksyd (CO.) uddrives og brændt kalk
(CaO) bliver tilbage. I reglen anv. til k
skaktovne, hvori man afvekslende
foroven fylder kalksten og koks; den
brændte kalk udtages forneden. Den foroven
udtagne gas indeholder ca. 30%
kuldiok-syd, der kan renses ved vask med vand.
kalkbænk, 1) stor trækasse til
opbevaring af kalkmørtel på byggeplads. Bør
være overdækket; 2) bræddeflage med
låve sider, hvorpå kalk og sand blandes
til kalkmørtel.

2284

kalke (fr. calque af lat. calcare trampe på),
kopi af originaltegning, fremstillet v.
gennemtegning på gennemsigtigt papir
ei. lærred.

kalkede grave, hyklere; sål. kaldte Jesus
farisæerne på gr. af deres rent udvortes
retskaffenhed.
’Kalkedon (gr. Chalké’dön), oldtidsby i
Bithynien v. nuv. Kadiköy, anlagt i 7.
årh. f. Kr. som gr. koloni. I K afholdtes
en af oldkirkens vigtigste synoder, hvor
det kristologiske spørgsmål 451 løstes
ved et kompromis, der afviste både
mo-nofysitter og nestorianere.
kal’ke’re (lat. calcare trampe på), overføre
en tegning på gennemsigtigt papir fra
en nedenunderliggende tegning. Kopien
anv. ofte til fremstilling af lystryk,
kalkfarve kaldes 1) farver der ikke
forandres ved berøring med kalk og derfor
bl. a. kan anv. til freskomalerier og
kalkning af mure. Eks: antimonokker,
barythvidt, engelskrødt, jernokker,
kromgrønt, ultramarin, kulørt glaspulver; 2)
farver, der er blandet med kalkmælk og
benyttes til maling (kalkning) af mure.
kalkfeldspat (anortit), C(iAl2 Si2Oe,
tri-klinfeldspat, endeled af plagioklasrækken.
Kalkgrunden, flere grunde, bl. a. i
Flinterenden og NØ f. Grenå havn.
kalkgødning, jordforbedringsmiddel, alm.

kaldet jordbrugskalk,
’kalki, i ind. hinduistisk rel. guden
Vish-nus 10. og sidste avatära, der tilhører
fremtiden, en Messias-forventning,
kalkklorose, bot., blegsot, der skyldes

jernmangel,
kalkkonkre’men’t, med., udfældning af
kalksalte.

kalkkvælstof, d. s. s. kalciumcyanamid;
kvælstofgødning. Anv. i Danm. især til
ukrudtsbekæmpelse; import 1947 5000 t.
kalklys, d. s. s. Drummonds kalklys.
kalkmaleri, d. s. s. freskomaleri,
kalkmergel, mergél med stort
kalkindhold (omkr. 75%).
kalkmælk, d. s. s. kalciumhydroksyd,
læsket kalk behandlet med vand.
kalkmørtel, mørtel af kalk og sand.
Kalken kan enten være alm. kalkhydrat ei.
hydraulisk kalk. k til muring bør mindst
indeholde en kalkhydratmængde på 8 %
af tørstofvægten,
kalkogra’fi’ (gr. chalkös kobber + -grafi),
1) gravering på kobber, 2) statssamlinger
af graverede kobberplader,
kalkplanter, planter, der trives bedst på
kalkbund ei. kalkholdig jord, f. eks.
mange gøgeurter, lucerne, følfod, nellike,
lathyrus, ært, bønne, selleri, porre,
rødbede, persille, gulerod. Det er ikke kalken
som sådan, men den af kalken skabte
basiske reaktion i jorden, planterne
sætter pris på; de kaldes derfor bedre
base-bundsplanter.
kalkpræcipitat, fældet kalk, væsentlig
kalciumfosfater, som fås ved udtrækning
af affedtede ben med saltsyre og
udfældning med kalkmælk. Anv. som gødning,
kalkpuds, puds fremstillet af kalkmørtel,
kalkrørorme, forsk, børsteorme, der lever
i kalkrør. I Danm. navnlig den lille
spi-rorbis m. urfjeragtig oprullet rør, alm.
på tang, og den på sten og skaller alm.
Pomatoceros triqueter m. lange kantede
rør.

kalksalpeter, d. s. s. kalciumnitrat,
kalksandsten, byggesten af
murstens-format fremstillet ved presning af en
mørtel af brændt kalk og sand og
hærdning i damp under 6-9 atm. tryk.
kalksinter, stalaktitisk kalkspat, afsat i
drypstenshuler eller ved varme kilder.
Også kildekalk kaldes k.
kalkspat, CaCOt, meget udbredt mineral.
Krystalliserer romboedrisk, kraftig
spaltelighed efter et romboeder på 76°,
farveløst med glasglans, hårdhed 3. Meget
kraftig dobbeltbrydning. Dannes ved
udskillelse af vandig opløsning
(kildekalk, kalksinter) og ved aflejring af
organismers kalkskaller (kridt o. a.).
Hovedbestanddelen af kalksten og marmor.
Anv. til mørtel, cement, jordforbedring
og i den kem. industri,
kalksten, mere ei. mindre kompakt
sedimentbjergart, hvis hovedbestanddel er
kalciumkarbonat, undertiden tillige mag-

2285

niumkarbonat (dolomitisk k). Ofte
indgår ler (cementsten, mergelkalksten),
sand, glaukonit (grønsandskalk), bitumen
o. a. k er tæt, oftest hvidlig, undertiden
gul, rød, grønlig, sort. Dannet ved
hærdning af løse kalkaflejringer, mest
havdannelser, der er opstået ved kem.
udfældning og ved aflejring af organismers
kalkskaller.Meget udbredt bjergart; anv.
især til bygningssten og til kalkbrænding,
kalktrang, populær betegn, for, at
jordens reaktionstal er for lavt. Grænsen for
k ligger dog ikke ved et bestemt
reaktionstal, men er afhængig af jordtype og de
dyrkede afgrøder. Lerjord bør have
højere reaktion end sandjord og mosejord.
Lucerne, sneglebælg, foderbeder og byg
kræver højere reaktion end f. eks.
kartofler, rug og lupin,
kalktrangsplanter, karakterplanter som
rødknæ, knavel, spergel og blå stedmoder,
kalktuf, porøs kalksten der afsættes ved
kilder med kalkholdigt vand, ofte som
inkrustation på vegetationen. Tidl. anv.
som bygningssten (frådsten) f. eks. Tveje
Merløse kirke. Vigtigste lejer i Danm. v.
Roskilde (Maglekilde, Vintremøller) og
ved Hobro,
kalkulation (lat. calculus lille kalksten
(som hjælpemiddel ved regning)),
beregning. I erhvervslivet oftest en beregn, af
omkostn. v. indkøb, fremstilling ei. salg
af et bestemt produkt, en vis vare, hele
en virksomheds omsætn. i en given
periode ei. lign. For-k foretages på grundl. af
tidl. erfaringer, inden indkøbet,
produktionen etc. finder sted; efter-k beregner
de virkelige afholdte omkostn. k foregår
normalt ved at man til de direkte omk.
(f. eks. råvarer, arbejdsløn m. m.) lægger
(en andel i) indirekte omkostn. (som
husleje, renter osv.),
kalkuld, uld, der i garverierne skrabes af
skindene efter behandling med kalk;
stridere og dårligere end »klipuld«,
kalkule [kal’ky:la] (fr. af lat. calculus lille
kalksten (som hjælpemiddel v. regning)),
1) overslag over, hvad en vare står ei.
kommer til at stå en virksomhed i; 2)
metode til at regne ei. løse opgaver ved
manipulation af symboler. - kalku’lere
[-ku-], beregne; foretage kalkulationer,
kal’ku’n ((v. misforståelse) af Calicut)
(Mele’agris gallo’pavo), stor
hønsefugl, hannen med
nøgent hoved og
hudlapper. Opr.
skovfugl i N-Arner,
og Mexico,
polygam, lever af
insekter og frø. Nu
vidt udbredt som
tamform.
Kalkunavl. Tillæg af
k-kyllinger anses for
at være vanskeligere end tillæg af andet
alm. fjerkræ (sygdomme og kulde kan
give dødelighed), til gengæld er der som
regel meget gode priser på unge slagtek,
hvoraf hovedparten eksporteres (jfr.
fjerkræhold),
kalkungrib (Ca’thartes ’aura), lille
nordamer. grib. Sort; rødt hoved. Byfugl.
kalkvand, mættet opløsning af
kalciumhydroksyd.
Kall’, /ohan Christian (1872-1934), da.
filos. forfatter. Skrev bl. a. Filosofi og
Religion (1915).
’Kallas, Aino (f.1878), fi. forfatterinde. Har
udg. en række inciterende hist. romaner
og noveller i arkaiserende stil bl. a.
Barbara von Tisenhusen (1921, sv. 1924) og
Vargbruden (1928).
’Kallavesi [-væsi], sø i Midt-Finland.
Kållay [’ka:toi], Miklos von (f. 1887), ung.
politiker. Knyttet til Horthy og Gömbös,
landbrugsmin. 1932-35, førstemin.
1942-marts 1944. Gik af, da han modsatte sig
ty. troppers indrykn. i Ung.; i ty.
koncentrationslejr til 1945.
Kallebod Strand, tidl. skrivemåde for

Kalveboderne.
Kallerup-stenen, d. s. s. Høje
Tåstrupstenen.

’kalli- (gr. kdllos skønhed), skøn-,
kalligra’fi’ (kalli- + -grafi), skønskrivning,
skrivning dyrket som kunstart, k har
nået en særlig høj udvikling i de arab.

2286

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free