- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2290,2291,2292

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kaliumkromisulfat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kameralvidenskab

Kalundborg. Vor Frue Kirke.

1549-59). Ældste kendte privilegier fra
1485.

Kalundborg Fjord, 12 km 1. indskæring
fra Store-Bælt ml. Røsnæs og Asnæs.

Kalundborg radiofonistation, da.

langbølgestation, 1250 m, 60 kW.
Antennen bæres af 2 stk. 10<) m ståltårne.
Taget i brug 1927; forstærket 1933.

Kalundborg Slots Ladegård, d. s. s.
Kålund Kloster.

kalv, 1) ungt kvæg indtil ca. 1 års alderen.
2) geogr., i Danm. mindre ø ved siden af
en større, f. eks. Fænø Kalv, Masnedø
Kalv. 3) fiskeri, garntragt anbragt i ruser
ei. våd. k hindrer fiskene i at undvige.
4) søv., sammenslået garn (dugt) som
kerne i firslået tovværk. Var tidl. rød i
den eng. marines tovværk som tegn på
statsejendom (»den røde tråd«).

Kalv, Erland, nordjysk stormand, der 1368
gik over til de holstenske grever og fik
Riberhus i forlening. Ved freden 1373
måtte han udlevere både Riberhus og
Ålborghus til Valdemar Atterdag.

kal’va’rieb jerg (lat. calva pandeskal),
1) Golgatha; 2) en høj med skulpturelle
fremstillinger af korsfæstelsen.

Kalvebod Bastion, Hjælpekorpset,
Kbh., luftkuranstalt, grl. 1909, yder hjælp
og pleje til tuberkuløse rekonvalescenter
efter henvisning fra læge ei.
tuberkulosestation.

Kalveboderne [’kala-], farvandet S f.
Kbh.s havn ml. Sjælland og Amager.
Lukket af dæmning med havn og sluse.
25 km2 af K inddæmmet og udtørret
(1939-47).

kalvekastningsfeber ei. svingefeber ei.
febris undulans Bang, infektionssygdom,
skyldes bakterien Brucella abortus Bang,
fremkalder smitsom kastning hos kvæget
og visse lidelser hos hoppe og so, hos
mennesket en septisk almeninfektion,
karakteriseret af stærkt svingende feber
med påfaldende god almentilstand.
Lidelsen er langvarig, men helbredes næsten
altid.

kalveknæ’ (genu valgum), fejlstilling af
benet i form af indadretning ved knæet,
kaldes i udtalt grad x-ben. Skyldes en
vækstskævhed i lårets nederste del s. flg.
af engelsk syge ei. svigtende
kalkdannelse i knoglen. Kan rettes ved operation.

kalvekrø’s (efter ligheden med en kalvs
frynsede krøs) ei. (urigtigt) kalvekryds,
den lodrette, krusede kniplingskant, som
fandtes på mandens skjortebryst i 18. og
første halvdel af 19. årh.

kalveskind, tæt og smidigt læder, anv.
til overlæder (boxcalf), kufferter osv. Med
hårene beredes k som pelsværk.

Kalvestrøm [’kala-], farvandet ml.
Sjælland, Bogø og Farø.

kal’vil’ (fr., efter byen Calville i det fr.
dept. Eure), æble med tydelige, reglm.
fremstående kanter, løst og fint frugtkød
og ved lagring fedtet frugthud. Rød
høst-k og rød vinter-k findes som gl.
træer i mange haver i Danm.

kalvis, mindre isstykker, der har løsnet
sig fra isbjerge.

Kalvø, fl. mindre da. øer, bl. a. i
Guldborgsund (0,2 km2).

Kalvø, hovedgård N f. Kalvø slotsruin,
opr. ladegård til K Slot. Siden 1825 i
den hamborgske slægt Jenisch’ eje. 1946
konfiskeret af staten som ty. ejendom.
1948 forpagtet af jagtrådet som
forsøgsstation.

2290

Kalvø slotsruin, resterne af gl. kgl. slot
på den lille 0 Kalvø i bunden af Kalvø
Vig. Opr. anlagt af Erik Menved,
nedbrudt under Christoffer 2., genopført i
14. årh. (Valdemar Atterdag?). 1518-19
var Gustav Vasa fange her. Nedbrudt af
Ulrik Fr. Gyldenløve 1672, siden
stenbrud; rester af hovedtårn og mure
udgravet 1903-45 og delvis restaureret.

Kalvø Vig, indskæring V f. Mols.

’Kalydon (gr. Kaly’dön), i oldtiden
Aito-liens hovedstad; ødelagt af romerne 48
f. Kr.

Kålymnos [’kalimnos], ital: ’Calino, gr.
0 bl. De Dodekanesiske Øer; 109 km2.

Ka’lypso (gr. Kalyp’sö), i gr. sagnhist.
en nymfe, hersker over øen Ogygia, hvor
den skibbrudne Odysseus dvælede i 7 år.

Kalø, ældre stavemåde for Kalvø.

kam, 1) redskab m. en række tænder på
et skaft til at rense og ordne hår med;
fremstilles af celluloid, hårdtgummi,
ga-lalit, zink o. a.; 2) ritten på en væv,
hvormed islætten slås fast, når skytten
er slået igennem; 3) (gavlkam), den del
af gavl, som når op over tagfladen, k kan
være glat, aftrappet ei. svungen; 4)
(kæmning), tømmerforbindelse, -der
sammenholder krydsende tømmerstykker; 5)
fremspring på nøgle, hjul, aksel o. 1.

Kam (også Cham ei. Ham), søn af Noa, if.
G. T. stamfader til ægypterne o. a. afr.
folk (de »hamitiske« folk).

Käma (sanskrit: kærlighed, attrå), i ind.
rel. kærlighedsguden fremstillet som en
yngling ridende på en papegøje.

’Kama, Volgas største biflod (1850 km 1.),
udspringer V f. Molotov, munder i Volga
S f. Kazan. Sejlbar, store
tømmertransporter. Tilfrosset 5 mdr.

Kamakura, jap. by på Honshü, SV f.
Yokohama; 10 000 indb. Nationalt val-

fartssted p. gr. af den 15 m h., i 1252
støbte, bronzestatue af Buddha.
Ka’mares, grotte i Ida-bjerget på Kreta,
i forhist. tid sæde for kulthandlinger,
Fund af karakteristisk broget keramik,
den såk. K-vare, fra slutn. af ældre
ægæisk tid (ca. 1900-1700 f. Kr.). (111. se
tavle Ægæisk kunst),
kamarilla [-’rilja] (sp. egl: lille kammer),
hemmelig kreds (hofmænd) med politisk
indflydelse,
’kämasütra (sanskrit: elskovs lærebog),
ind. lærebog i kærlighedslivets praksis,
overs. 1897 til ty. af den ty. indolog
Richard Schmidt (1866-1939).
’Kamban, GuQmundur (Jönsson)
(1888-1945), isl.-dä. forfatter og
teaterinstruktør. K-s betydeligste værker er
skuespillene Hadda Padda (1914), Kongeglimen
(1915), Marmor (1918), Vi Mordere (1920),
På Skalholt (1934) og romanerne Skalholt
1-4 (1930-32) og Jeg ser et Stort Skønt
Land (1936). K, der havde samarbejdet
med tyskerne, blev dræbt af
frihedskæmpere 5. 5., da han modsatte sig arrestation.
K-s arb. for tyskerne er senere
karakteriseret som værende af vidensk. art.
’kambium, bot., d. s. s. vækstlag,
kambregne (’Blechnum), slægt af bregner.
De sterile og sporehusbærende blade er
forsk, i udseende. 1 art i Danm.
’kambrium (lat. Cambria Wales) ei.
kam-briske formation, ældste palæozoiske
formation, overvejende marin (sandsten og
skifer); af forsteninger kun laverestående
dyr: svampe, koraller, brachiopoder, talr.

2291

trilobitter, som er vigtige
ledeforsteninger. Vid udbredelse især på nordl.
halvkugle. I Skand. sandsten og alunskifer,
’kambro-silu’r, fællesbetegn. for
kambrium, ordovicium og gotlandium.
’kambunke (Koe’leria), slægt af græsfam.
Duskgræs med smalle, stive blade. 3 arter
i Danm.

Kam’byses (pers. Kanbüdjija), perserkonge
529-22 f. Kr., søn af Kyros; erobrede
Ægypten v. slaget ved Pelusium 525.
kamé [-’me’] (ital. cameö), smykkesten
med ophøjet
reliefdekoration,
ka ’me’ 1 ,søv., stor
vandtæt beholder, der fyldt
fastgøres til et sunket
skib og hæver det ved
lænspumpning.
ka’me’ler (arab.
dja-mal fin, blød)
(Ca’me-lidae), hovdyrfam.,
store, langbenede m.
lang buet hals, kun 2
tæer, i modsætning til
andre drøvtyggere 2
fortænder i
overmunden, hjørnetanden i undermunden ikke
fortandslign. Mangler netmave. Hertil
den topuklede k (Camelus bactrianus)

Topuklet kamel med 3 uger gammel unge

m. 2 pukler, vild ei. forvildet i
Gobi-ørkenen, i øvrigt udbredt som tamdyr
over store dele af Asien, og dromedaren
(C. dromedarius) m. 1 pukkel, i Afr. og
V-Asien. Til k-fam. hører også lamaerne,
kamelfår, d. s. s. lama.
kamelged, d. s. s. angoraged; dens hår

betegnes som kamelhår,
kamelhalsfluer (Ra’phidia), til
netvingerne hørende insekt, hvis forbryst er
halsagtigt forlænget. Puppen primitiv,
kan krybe omkring. Landdyr, 2-3 arter
i Danm.

kamelhår. Kamelens og dromedarens
pels har dels fine og bløde, rødbrune
uldhår (kameluld), dels grovere,
mørkebrune dækhår. Af førstnævnte fås
undertøj, sweaters, sokker, filtog bløde, varme,
vævede stoffer, der anv. til tæpper og
beklædning. Grove k bruges til vævede
drivremme og sække,
ka’me’lia (Ca’mellia ja’ponica), art af
tefam., en stedsegrøn busk med
læderagtige blade og store hvide, røde ei.
brogede blomster. Dyrkes hos os som
kold-husplante, hjemmehørende i Kina og
Japan. - Linné opkaldte planten efter
jesuitten G. J. Kamel (17. årh.), der
indførte den fra Japan.
Ka’me’liadamen (fr: »La dame aux
camélias«), roman (1848), senere
skuespil (1852) af Dumas fils. Motivet er brugt
i Verdis opera »La traviata« (1853).
Kame’nets-Po’dolsk, by i det vestl.

Ukraine; 72 000 indb. (1939).
’Kamenjev [-jæf], Lev B. (opr. Rozenfeld)
(1883-1936), sovj. politiker, jødé.
1914-17 i Sibirien, 1917 medl. af det kommun.
partis centralkomité, 1919 af Politbureau;
Trotskijs svoger. Stor indflydelse efter
Lenins død. 1927 udelukket af partiet
som trotskist; genoptaget; 1935 dømt
for forræderi, henrettet.
’Kamenskoje, til 1936 navn på Dnjepr-

odzerzjinsk, Ukraine,
’ka’mera (gr. kamdra kammer),
fotografiapparat.

kame’ra’lvidenskab (vulgærlat. camera
fyrstens kammer, navnlig skatkammer),
i Tyskl. i 17.-18. årh. de kundskaber, som
fordredes i forvaltning af fyrstens besid-

2292

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Kamé af rød jaspis
m. bill. af Athene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free