- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2293,2294,2295

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kaliumkromisulfat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kamerlingh Onnes

Kampmann

delser og regaler: finansvidenskab,
nationaløkonomi, forvaltningslære m. m.
’Kamerlingh ’Onnes, Heike (1853-1926),
holl. fysiker. Undersøgelser over låve
temperaturer. Grl. kuldelaboratoriet i
Leiden. Fortættede 1908 helium til
vædske og opdagede supraledningen.
Nobelpris 1913.

Kamerun [-’ru:n], indtil 1919 ty. koloni
ved den inderste del af Guineabugten,
nu delt i Cameroons (brit.) og Cameroun
(fr.).

kames[kæimz](eng.), småbakker, bestående
af diluvialsand og -grus, afsat nær
isranden ved afsmeltningen af
indlandsisen.

1 Kamewa-propeller, s v. patenteret
skibsskrue med blade, der kan drejes
hydraulisk; patent ved .Karlstads Mek.
Wtrk-stad.

kam’fe’n, CxtHu, fast kulbrinte hørende
til terpenerne, k findes i fyrrenåle,
æteriske olier og terpentinolier. Kan
omdannes til kamfer,
’kamfer (malayisk kapur), C10HuO,
japankamfer ei. laurinol, cyklisk keton, smp.
177°, kp. 204°, hvidt krystallinsk stof
med karakteristisk lugt. Forekommer i
naturen som en del af den æteriske olie
fra ved og blade af kamfertræet. Fremst,
nu syntetisk, k anv. til fremst, af
celluloid og som mølmiddel; tidl. meget anv.
i med. som stimulerende middel, bruges
nu mest som hudirriterende middel ved
gigt osv.

kamferdråber, middel mod afmagt:
en opløsning af 15 dele kamfer i 85 dele
hoffmannsdråber.
kamferolie, 1) olien udvundet af
kamfertræets dele; 2) opløsning af kamfer i
olivenolie, hudirriterende middel til
ind-gnidning mod gigt m. v.
kamferspiritus, opløsning af kamfer i
spiritus, anv. til indgnidning mod
rheu-mat. smerter,
kamfertrae (Cinna’momum ’camphora),
art af laurbærfam., hjemmehørende i
Japan og Kina. Kamfer og kamferolie
udvindes ved destillation,
kamgarn, 1) fint, glat garn spundet af
kæmmet uld i spec. k-spinderier; 2) stof
vævet af dette garn.
kamgavl, arkit., gavl afsluttet med kam.
kamgran, varietet af rødgran, på hvilken
sidegrenene af 2. orden er tynde, og
næsten lodret nedhængende,
kamgræs (Cyno’surus), slægt af græsfam.
De flerblomstrede småaks i duske, hvert
frugtbart småaks forsynet med et goldt,
der ligner et kamformet dækblad. I Danm.
er en art alm. på enge.
kamhuse, rækkehuse, hvor hvert hus har

en vinkelfløj.
ka’mik, esk .moisk fodbeklædning,
kamikaze ’ jap: guddommelig vind),
betegn. for selvmordsftyvere.
ka’mille (Matri’caria), slægt af
kurv-blomstfam. Urter med
fjerdelte blade. Kurvbunden
uden avner, randblomster
hvide. Fnok mangler. 50
arter, i Danm. 3:
vellugtende k (M. chamomilla),
der anv. til k-te, dens
krydrede duft hidrører fra
olieholdige kirtler; lugtløs k
(M. inodora) og skive-k
(M. suaveolens), der mangler
randkroner. De vokser alle
tre langs veje og på marker,
kamilleolie, æterisk olie, der
udvindes af tørrede
kamille-blomster; tidl. meget anv. i parfumeri
og medicin,
ka’millete’, betegn, for 1) tørrede, findelte
kamilleblomster, 2) te, tilberedt af disse,
der anv. som beroligende og sveddrivende
husmiddel.

kamilli’a’nere, kat. broderskab til
sygepleje, stiftet 1586 af italieneren Camillus
(1550-1614; helgen 1746); siden 1889 i
Danmark.

ka’mi’n, muret ildsted. Kendt i
normanniske borge fra omkr. 1000; af Olav Kyrre
indført til No., hvor den som rgl.
anbragtes i stuens hjørne. Alm. i Fr. 2.s og Chr.
4.s bygn. Betegn, k anv. nu også om låve
jernovne af særlig konstruktion.

Lugtløs
kamille.

Kaminkøler.

kaminkøler ei. køletårn bruges ved
damp-kraftanlæg til
afkøling af kølevandet til
kondensatoren, så den
samme vandmængde
stadig kan bruges.
Kølingen sker ved, at
vandet risler ned over
trælister ei.
jernplader.

kaminpassiar (eng.
fireside chat [’fairsaid
■tjät]), navn f.
Franklin D. Roosevelts
radiotaler, der især i beg.
af 2. Verdenskrig
bidrog til at skabe
stemning mod Hitler og
svække USAs
isolationister. k 29. 12.
1940 blev kendt for
hyldest til Engl. og
anklage mod Hitler
for stræben efter verdensherredømme.
Ka’minski, Heinrich (f. 1886), ty.
komponist. Har skrevet kirkelige værker,
kammermusik, operadramaet Jiirg Jenatsch
(1929) m. v.
kami’so’l (ital. camiciola lille skjorte), en
lang, ærmeløs vest, brugt af damer i beg.
af 19. årh.
’kam-keramik, oldtidslerkar
ornamenteret med indprikkede mønstre udført med
et kamlignende redskab. Typisk for
stenalder i NØ-Eur.
kamleje, leje til optagelse af
længdekræfter v. hj. af fremspringende ringe på
akslen og tilsv. flader i lejet,
kammer (gr. kamara), 1) lille værelse; 2)
jur., a)afd. af en folkerepræsentation; b)
afd. af en domstol; c) (i
sammensætninger) forvaltningsorgan, der har med
finansstyrelsen at gøre, f. eks.
rentekammer; 3) mil., rum for a) ladningen i
ildvåbens løb, b) sprængladningen i
mineanlæg (mine-k), c) munderingssager
(munderings-k).
kammeradvokat, sagfører, som optræder
på statens vegne i sager, hvori staten
er part, og som virker som
ministeriernes jur. konsulent.
Kammeraterne, udstillingssammenslutn.

af da. bildende kunstnere, stiftet 1935.
kammerbor, værktøj til boring i løse

bjergarter, samt optagning af prøver,
kammerdug (af Kamerijk, det flamske
navn for Cambrai), ægte, er fint
hørlærred; alm. k oftest fin bomuldsvare. Anv.
til undertøj, skjorter og især
lommetørklæder, hvor betegn, k bruges om
hulsømtørklæde af hør.
kammerherre, hoftitel, i Danm. anvendt
efter enevældens indførelse, til tider med
pligt til personlig opvartning af kongen,
til tider som ren titel,
kammerjunker, hoftitel, i Danm.
indført med enevælden, som regel givet til
yngre; lavere end kammerherre,
kammerjæger, den, hvis bestilling det er

at fordrive rotter, mus, væggetøj o. 1.
kammer ladning, forløber for
bagladning, angivet af danskeren N. J.
Löb-nitz (1798-1867); kammeret kan
svinges til side, hvorefter krudt og kugle
indføres, og kammeret drejes atter på plads,
kammermester, i middelald. den
embedsmand, som forvaltede den da. konges
skatkammer og øvr. finanser,
kammermusik, musikstykker for eet ei.
fl. soloinstrumenter. Opr. musik for mere
intime kredse, i privatgemakker (kamre),
kammermusiker, hoftitel, der uden
forpligtelser tildeles som udmærkelse til en
musiker.

Kammermusikforeningen i Kbh.
stiftedes 1868 af Franz Neruda.
kammer ovne, store ovne til fremst, af
koks og gas (0,6-15 t kul pr. charge),
kammerråd, opr. betegn, for visse
embedsmænd i rentekammeret, senere en
titel med rang under kancelliråd.
kammersanger, hoftitel, der uden
forpligtelser tildeles som udmærkelse til en
sanger.

’Kammersee [-ze:], hyppigt anv. betegn.

for Attersee.
Kammersgaard, Jenny (f. 1918), da.
distancesvømmerske; har bl. a. 1939 svøm-

met fra Warnemünde til Gedser. Lærte
først at svømme som 17-årig.
kammersluse, skibsfartssluse, der er
indrettet i form af et bassin, der i begge ender
er forsynet med porte. Når et skib
skal passere k, f. eks. løftes fra det låve
vandspejl til det høje, åbnes først portene
ved den låve side, hvorefter skibet sejler
ind og portene igen lukkes. Derefter
åbnes for vandtilførslen fra det højere
liggende vand enten v. hj. af et stigbord
ei. ved at portene ved den høje side
langsomt åbnes. Slutteligt åbnes de
sidstnævnte porte helt og skibet sejler ud, efter
således at være hævet det nødvendige stykke,
kammerspil, intime skuespil for få
personer, beregnet på mindre lokale og
særligt publikum. Betegn, stammer fra
Strindberg, hvis »kammarspel« først
opførtes på Intima teatern i Sthlm., senere
døbte Reinhardt et af sine små litt.
Berlinerteatre, anneks til Deutsches
Theater, »Kammerspiel theater«,
kammersyre, råproduktet af svovlsyre
fremstillet efter blykammermetoden.
Meget uren, indeholder ca. 35 % vand.
kammertone, den fikserede tone, der er
udgangspunktet for stemning af
musikinstrumenter. k gjaldt tidl. kun for
stemning af kammer- og anden
instrumentalmusik, medens man til stemning af
orgler benyttede den ca. Vj-lVt tone højere
kortone. k-s højde har varieret gennem
tiderne. Mozarts musik er tænkt for a’ =
421,5 dobbeltsvingninger pr. sekund.
Frankrig indførte ved lov 1859 a’ = 435
(Pariser-stemningen), der snart efter blev
obligatorisk i de fleste andre lande. Den
internat, k er nu a* = 440.
kammuslinger (’Pecten), havmuslinger
m. kun 1
lukke-muskel, skallerne
hvælvede m.
radiære ribber, kan
svømme. Fl. arter
i Danm. Enkelte
arter spises,
skallerne anv. som
gratinskaller,
kamp- (lat. campus

mark), mark-,
Kam’p, Jens (1845-1900), da. lærer og
folkemindesamler; udg. bl. a. Da.
Folkeminder (1877) og Da. Folkeeventyr (1879).
kampagne [-’panja] (ital. af lat. campus
mark), fladt åbent terræn; felttog;
agi-tationstog; sæson.
Kampala [käm’pa:b], by i Uganda (Afr.);

60 000 indb. Univ. for indfødte.
’Kampen [-pa], holl. by ved Ijsel nær
Zuidersøen; 23 000 indb. (1947). Maskin-,
tekstil- og tobaksindustri; i 15. årh. var
K en blomstrende hansestad,
kampen for tilværelsen (eng. struggle
for life), Darwins betegn, for
organismernes indbyrdes konkurrence om
livsbetingelserne,
kam’pe’re (fr. camp lejr), ligge i lejr; slå
lejr.

kam’pe’rline (af kampere), et over pæle
spændt reb, der afgrænser en lejr ei.
bivuak.

kampesten, populær hetegn. for erratisk
blok.

kampfisk (.’Betta), småfisk af
labyrintfiskenes fam. Hannerne kæmper
indbyrdes og anv. til offentlige kampe i Siam.
Fl. arter holdes som akvariefisk.
’Kamphøvener, Morten (f. 1889), da.
journalist, medarb. ved »Hejmdal«
1922-29, ved »Jydske Tidende« 1929, polit,
red. smst. 1945; har udg. bøger om
sønderjyske emner,
kampleder, boksedommer, som i ringen
håndhæver reglerne. Domsafsigelsen er
overladt til pointsdommerae undt. i
professionel boksning, hvor k kan være
eneste dommer.
Kampmann, Christian (f. 1890), da.
arkitekt; søn af Hack K. Beg. i den
nyklas-sicist. stil; fuldførte efter faderens død
statsskolerne i Randers (1923) og Viborg
(1925) s. m. Johannes Frederiksen (f.
1881). Projekteringen af
hovedbanegården i Tehrån (1935-37, delvis s. m. K. T.
Seest (f. 1879)). Dagmarhus i Kbh.
(1937-39, s. m. Hans Dahlerup Berthelsen
(1881-1939)).

Stor kammusling.

2293

2294

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

2295

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0861.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free