- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2296,2297,2298

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kampmann ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kampmann

kancellilaud

Kampmann, Hack (1856-1920), da.
arkitekt. Prof. ved akad. 1908-19, kgl.
bygningsinspektør 1892-1920. Gennembrud
med provinsarkivet i Viborg (1889-91);
endv. restaureringen af Helligåndshuset i
Randers, fl. toldkammerbygninger i
Jylland; teatret (1897-1900),
statsbibl.(1898–1902), handelshøjskolen og katedralskolen
i Århus, sindssygehospitalet i Viborg,
Marselisborg slot (1899-1902), udvidelsen af
glyptoteket i Kbh. (1901-06), politigården
i Kbh. (opf. 1918-24). K samarb. i sine
sidste år med sønnerne Chr. og H. J. K.
Kampmann, Hans Jørgen (f. 1889), da.
arkitekt, søn af Hack K. Politigården i
Kbh. efter faderens tegn. (s. m. Aa.
Rafn og H. Jacobsen), Hadsten kirke
(1918-19), post- og telegrafbygning i
Randers (s. m.C. Harild), villaer og etagehuse
i Kbh. og på Fred.berg. Ledede den
kunstn. opførelse af hovedbanegården i
Tehrån (1937-38).
Kampmann, Per (f. 1892), da.
civilingeniør, medindehaver af
entreprenørfirmaet Kampmann, Kjerulff & Saxild
(Kampsax) og siden 1947 i direktionen
for Det Danske Luftfartsselskab.
Kampmann, Viggo (f. 1910),
økon.-sta-tist. konsulent i Skattedept. 1946, chef for
Det Økon. Sekretariat fra 1947.
Kampmann, Kierulf? & Saxild (fork.
Kampsax), da. entreprenørfirma, grl.
1917 af ingeniørerne Per Kampmann
(f. 1892), Otto Kierulf? (f. 1891) og
Jørgen Saxild (f. 1891). K har udført mange
store arbejder også i udlandet, bl. a. 1100
km jernbanelinie i Tyrkiet og den
trans-iranske bane.
Kamptegnet, da. nazistblad, udg. 1939-43
af translatør Aage H. Andersen, først som
organ for NSAP (National Socialistisk
Arbejder Parti, grl. 1935), fra okt. 1941
som organ for Da. Antijød. Liga med forf.
Olga Eggers som ansvsh. red. Ophørt
efter injuriedom.
kampvogn, d. s. s. tank.
kamrotter, d. s. s. gravemus.
kamtakker, arkit., de trinlign. afsatser på

trappegavl,
kamtap, akseltap m. fremspringende ringe
til optagelse af længdekræfter i
forbindelse m. et kamleje.
kamtja’da’ler [-ti-], palæasiatisk folk på
halvøen Kamtjatka, østl. Asien;
mongo-lider, opr. med laksefiskeri som
hovederhverv, nu agerbrugere.
Kam’tjatka [-ti-], halvø i NØ-Asien ml.
Bering-havet og Det Ohotske Hav, Sovj.;
270 000 km2; ca. 10 000 indb. K er
bjergfyldt med 127 vulkankegler, deraf 19
aktive; højest er Kljutjevskaja Sopka
(4778 m). K er dækket af nåleskove;
klimaet er barsk. Kvægavl og fiskeri.
Største by: Petropavlovsk.
Kamt j at ka-b æver, i pelshandelen betegn.

for havodderskind.
kamæle’o’ner1 (Rhipto’glossa), gruppe af
øgler, insektædende m. tangformede
fødder og snohale. Øjnene, der kan bevæges

uafhængigt af hinanden, m. en meget smal
øjespalte. Lang kølleformet tunge, der kan
slynges ud. Tilbøjelig til farveskifte;
skovdyr i den gl. verdens trop. egne. F.n enkelt
art i S-Spanien.

’Kana, by i Galilæa, hvor Jesus ved et
bryllup gjorde vand til vin.

’Kanaan [-na-an], G. T.s navn på
Vest-jordanlandet. Kanaanæerne er i G. T.
dels fællesbetegn. for hele den førisrael,
befolkning i K, dels en enkelt stamme
af denne.

’Kanachos fra ’Sikyon (ca. 500 f. Kr.),
gr. billedhugger. Mester for
Apollonsta-tuen i Didyma-templet v. Milet.

’Kanada (sanskrit: atom-æder), den
legendariske stifter af den ind. vaiçeshika-filo-

2296

sofi. Han kendes kun under dette
spotte-navn, medens hans rigtige navn er gået
tabt.

ka’nakker (polynes. kanaka menneske), de
hvides navn på øboerne i Stillehavet; opr.
anv. af Hawaii-boerne om sig selv.

kanal (lat. canalis rør), en åben, kunstigt
fremstillet vandledning, k kan være 1)
tillednings-k, som fører brugsvand
til forbrugsstedet: en by, fabrik ei. a.;

2) aflednings- ei. af vandings-k,
som bortleder unyttigt ei. skadeligt vand;

3) skibsfarts-k, en kunstigt bygget
vandvej, som, når den forbinder to
vandområder i samme højde gnm. fladt
terræn, kaldes niveau-k (eks. Suez-k (165,8
km 1.), Kieler-k (98,6 km 1.)). Forbinder
k vandområder, der ligger i forsk, højde
ei. føres kanalen over bakket terræn, må
k indrettes med fl. afdelinger i forsk,
højde, forbundet ved sluser (eks.
Pana-ma-k (81,5 km 1.)). Den ældste
skibsfarts-k byggedes ca. 1450 f. Kr. af ægypterne,
og de ældste vandingskanaler endnu
tidl. Da. skibsfartskanaler findes som
forb. til havnene i Odense og Næstved.
Betegn, anv. også om smalle
havnebassiner, f. eks. de københavnske k.

Jur. Kunstige vandveje er ligesom
naturlige i alm. undergivet den stats
højhedsret, gnm. hvis territorium de
løber. Om visse k, der er af særlig
betydning for den internat, skibsfart, gælder
dog særlige regler. Suez-k er således ved
en traktat af 1888 internationaliseret, d.
v. s. åben for alle nationers skibe,
neutraliseret, således at krigshandlinger ikke
må finde sted på dens område, samt
fritaget for blokade. Panama-k står under
USAs højhedsret og er ved traktater med
Storbritannien og staten Panama
internationaliseret og neutraliseret. Kieler-k
blev ved Versaillestraktaten
internationaliseret, men i 1936 erklærede Tyskl.
sig ensidigt løst fra bestemmelserne
herom.

Kanalen (eng. The Channel [öa ’tlänl],
fr. La Manche [la ’mo:!]), farvandet ml.
Engl. og Frankrig, forb. Atlanterhavet
med sydl. Nordsø og har enorm bet. for
skibsfarten. Bredden er mindst ml. Dover
og Calais (31 km). Dybden er
gennemgående ringe, kun i enkelte dybe render
overstiger den 100 m. På gr. af hyppig
tåge og talrige undersøiske banker kan
sejladsen være vanskelig, men ca. 200
fyr vejleder skibene.

kanali’se’ring, 1) omdannelse af
vandløb, således at disse bliver tjenlige til
skibsfart, k sker v. hj. af indbygninger,
stemmeværker o. lign. konstruktioner,
hvorved vanddybde og -hastighed bliver
passende; 2) betegn, for kloakering.

ka’nalje (ital. canaglia hundepak), pak,
pøbel; tarvelig person, slubbert.

kanalopvarmning, opvarmning af et
rum derved, at kanaler i rummets gulv
ei. vægge opvarmes af
gennemstrømmende røg, varm luft ei. af rørledninger.

kanalovn ei. tunnelovn, kontinuerlig ovn,
hvori varmegodset på vogne på skinner
bevæges gnm. ovnen, hvori opvarmningen
kan foregå v. hj. af flammer,
forbrændingsprodukter ei. strålevarme.
Varmeøkonomien er bedre end for
diskontinuerlige ovne, men k optager ofte megen
plads. Lodrette k, hvori varmegodset
bevæges på en paternosterelevator,
kaldes tårnovne og anv. f. eks. til tørring af
formdele og kærner til støberier.

kanalstråler, stråler af hurtige, positive
ioner, som dannes ved elektr. udladninger
i luftfortyndede rør, hvori de
tiltrækkes af katoden og derfor kan påvises i
rummet bagved denne, hvis den er
forsynet med en kanal, k opdagedes 1886 af
Goldstein og undersøgtes 1906-13 af
J. J. Thomson, der ved at måle deres
afbøjninger i elektr. og magn. felter
bestemte deres hastighed og forholdet ml.
ladning og masse, og derved opdagede
neons isotoper. Metoden udvidedes af
Aston ved konstruktion af
massespektrografen.

Kanal-svømning, svømning over den
Eng. Kanal, første gang gennemført af
engl. Matthew Webb 1875 på tiden 21
timer 45 min. Den bedste tid er opnået

2297

af Michel (Fr.) på 11 timer 06 min.
(1925).

Kanaløerne (eng. Channel Islands [’tlänl
’aitsndz]) ei. Normanniske Øer, eng.
0-gruppe i Kanalen ved Frankrigs kyst. 196
km2, 89 000 indb. (1946). De største øer
er Jersey, Guernsey og Alderney; de er
alle låve klippeøer. Erhverv: landbrug
(Jersey-kvæg), fiskeri. Øerne har selvstyre.
Sproget er overvejende fransk. Som del
af Normandiet knyttet til Engl. fra 1066.
Besat af tyskerne 1940-44.

Kanaoka, Kose-no (9. årh. e. Kr.), jap.
maler. Den buddhistiske skoles første og
største mester. Grundlægger af
Kose-skolen. Bygger på Tang-tidens traditioner.
Ingen helt sikre værker kendes.

kanapé [-’pe’] (fr.), 1) i 18. årh. bolstret
bænk med ryg, armlæn og 6-8 ben; nu

Rokoko-kanapé.

en mindre sofa; 2) udskåret, skorpeløst,
fint belagt smørrebrød; anv. som hors
d’oeuvre.

kana’re’sisk ei. känada, nyindisk uarisk
sprog af den dravidiske gruppe, tales i
staten Mysore og omegn,
ka’na’riefrø, de af de blanke inderavner
omgivne frugter af kanariegræs. k anv.
til fuglefoder,
ka’na’riefugl (Se’rinus ca’naria), gulgrøn,
sortstribet finke, lever i krat og haver
på Canariske Øer, Madeira og Azorerne.
Meget udbredt burfugl; forekommer som
tårnform i en større og helt gul race.
ka’na’riegræs (’Phalaris canari’ensis),
art af græsfam. med små-aksene i et ovalt
hoved. Dyrkes i S- og Ml.-Eur.; i Danm.
findes den forvildet omkr. byer og på
lossepladser. Frøene anv. som fuglefoder.
Ka’nåris (gr. Kandrés), Könstantinos
(1790-1877), gr. søhelt, ståk 1822 ild
på tyrk. admiralskib ved Chios. Efter
1843 fl. gange min. Tilbød 1863 i Kbh.
prins Vilhelm (Georg 1.) den gr. trone,
ka’naster (sp. canasta kurv), en især tidl.
højt vurderet tobak fra Venezuela; kom
i handelen i ruller, der blev nedpakket i
sivkurve.

Kanazawa [-zaßa], jap. industriby
påMidt-Honshü ved Det Jap. Hav; 164 000 indb.
(1935).

kancel’le’ringsdag (nylat. cancel
annullere), søv., i certepartiet aftalt tid for skibs
nærværelse på lasteplads, ifald tiden ikke
overholdes er befragteren berettiget til at
hæve kontrakten,
kancel’li’ (mlat. cancelli skranke), fra
middelalderen det kontor, hvor en
fyrstes forordninger og beslutninger
udfærdigedes skriftligt; ledet af kansler. I
Danm. kendes k fra 12. årh. Fra Fred.
l.s tronbestigelse 1523 opstod Tyske K,
der gennemgående administrerede
hertugdømmernes forhold og den meste
udenrigspolitik, mens Danske K havde
resten. Efter 1660 indrettedes k med
kol-legiestyre, og andre
administrationsafdelinger m. egne ekspeditionskontorer
voksede frem. 1770 oprettedes et særligt
departement for udenrigske anl.; Ty.
K fra 1806 Slesvig-Holstenske K,
fra" 1816 SI.-Holst.-Lauenborgske
K, admin. hertugd.s anl. 1848 opløstes
begge k; Da. K-s forretninger gik især til
kultus-, justits- og indenrigsmin.
Kancellibygningen ei. Den Røde
Bygning i Kbh. på hjørnet af Chr.borg og
Slotsholmsgade, opført af Fr. 4. (arkitekt
J. C. Ernst) til brug for den civile
central-admin.; rummer nu dele af Finans-,
Indenrigs- og Justitsmin. (111.).
kancellilaud kaldtes tidl.
hovedkarakteren ved jur. embedseksamen, når ingen
af dens enkeltkarakterer lå under 1.
karakter (laud), k var ofte betingelse for
ansættelse i kancelliet (justitsministeriet).

2298

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0862.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free