- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2302,2303,2304

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kampmann ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kanonist

Kant

Maalestok 1 = 5 625 000
Kort over Kansas.

Udarbejdelse■■ J. Humlum

Codex Juris Canonici. Første samling er
fra ca. 1140 (Decretum Gratiani),
udvidet 1234 med Liber extra, 1298 med
Liber sextus, senere med de såk.
clemen-tinske dekretaler og de uoff.
extravagan-tes. På Eur.s ret har k øvet stor
indflydelse. Reformationen brød i princippet,
men ikke i praksis med k.
kano’nist, den, der er kyndig i kanonisk

ret, mods. legist.
kanonjager, flyvemaskine af
jager-typen, kun bevæbnet med 20 mm
kanoner.

kanonmetal. I ældre tider benyttedes
som k smedejern, støbejern samt bronze
(kanonbronze), bronze med 88-92%
kobber og 12-8% tin, en Legering der var
var både hård og sejg, hvorved den var
velegnet som materiale til skyts. Nu anv.
altid specialstål, d. v. s. stål legeret med
nikkel, krom og wolfram, hvorfor disse
sjældne metaller er stærkt efterspurgt i
krigstid.

kanonport, udskæring for kanonløb i

skibsside, pansertårn o. lign.
kanontårn, pansret drejeligt tårn på
forter og krigsskibe til beskyttelse for
besætning og materiel,
ka’nope (efter byen Kanopos), 1)kar, hvori
ægypterne ved balsameringen nedlagde
de dødes indvolde; 2) etruskisk
gravurne med menneskehoved.
Ka’nopos, ægypt. oldtidsby ved Nilens
vestl. munding, yndet udflugtssted for
alexandrinerne.
Kano-skolen, jap. malerskole, grl. af
Kano Masanobu (1424-1520) og
videreført af Kano Mobonobu (1475-1559) og
Kano Tannyü (1602-74). K, der var
påvirket af Sung-tidens kin. tuschmaleri,
blomstrede i 16.-17. årh. som kejserens
anerkendte hofkunst.
Kans., off. fork. f. staten Kansas, USA.
Kansas [’känzas] (fork. Kans.), præriestat
i det centrale USA; 213 086 km2;
1 801 000 indb. (1940); i 1947: 1 925 000,
7,5 pr., km2; 65 000 var negre; 41,9%
boede i byerne. Hovedstad: Topeka;
største by: Kansas City. Terrænet er en
del af Great Plains, afvandet af floderne

2302

Kansas og Arkansas, mod 0 196 m, mod
V 1260 m h. Jorden er frugtbar, den
nordl. del er løssdækket. Erhverv. Der
avles enorme mængder hvede (1944:
5,2 mill. t = 17,9% af USAs prod.),
desuden majs (1944: 2,9 mill. t) og lidt havre
og byg. 1944 fandtes 4 mill. stk. kvæg,
2,6 mill. svin, 0,6 mill. får. Minedrift:
kul mod 0; olie (1944: 13,4 mill. t) mod
S, desuden salt og zink. Industri:
slagterier, mejerier, kødkonserves,
olieraffinering. - Historie. K var en del af det
fr. Louisiana; købt af USA 1803;
territorium 1854; ståt 1861, efter skarp
konflikt for og mod slaveri. Støttede
Nord-staterne i borgerkrigen 1861-65.

Kansas City [’känzas ’siti], dobbeltby ved
Kansas Rivers udmunding i Missouri,
USA, bestående af K i staten Kansas
med 121 000 indb. (1940), deraf 20 000
negre, og af K i staten Missouri med
399 000 indb. (1940), deraf 40 000 negre.
Vigtigt jernbanecentrum. Handel med
korn og kvæg (kvægmarkedet er 350
acres til 60 000 kreaturer). Industri:
slagterier, konservesfabrikker, møllerier.

Kansas River [’känzas ’rivsr], 212 km 1.
usejlbar prærieflod i USA, vestl. biflod til
Missouri, munder i denne ved Kansas
City.

kansler, lat. cancellarius, fr. chancelier,
eng. chancellor, ty. Kanzler, i senrom.
kejsertid en underordnet embedsmand,
der ved skranken (lat: cancelli) modtog
publikums henvendelser, fra
karolin-gerne kancelliets chef. I Tyskl. bevarede
ministerchefen kanslertitlen (rigs-k), i
Engl. kaldes fl. ministre endnu Chancellor
(C. of the Exchequer = finansmin.). I
Danm. spillede k (kongens k) en
hovedrolle fra Anders Sunesen; k var oftest
en gejstlig, efter Reformationen en
verdslig adelsmand. Rigens k var (fra 15. årh.)
en embedsmand knyttet til rettertinget,
på hvilket han i visse tilf. udøvede
domsmagten.

Kanslergadeforliget, polit, kriseforlig
jan. 1933 ml. Venstre (Krag) og
regeringspartierne Soc.dem. og Det Rad. Venstre,
sluttet under forhandl, i Staunings pri-

2303

vatbolig i Kanslergade. Venstre opnåede
sænkning af kronekursen (fra 18,16 kr.
til 22,50 pr. £) til afbødning af det
voldsomme prisfald for landbrugsvarer; til
gengæld undlod Venstre at stemme mod
1 ars forbud mod lock-out og strejke,
hvorved Soc.dem. bremsede
arbejdsgivernes krav om lønsænkning under den
omfattende arbejdsløshed. Samarb.
medførte tillige vedtagelse af socialreformen;
landbrugsordninger med nedbringelse af
produktionen; udstykning;
skatteforhøjelser.

Kan-su f’gan’su], prov. i NV-Kina;
380 000 km2; 6,3 mill. indb. Hovedstad:
Lan-chow.

kant, mat. Ved to planers k forstås deres
skæringslinie.

Kant, Immanuel (1724-1804), ty. filosof.
Grl. kriticismen. Hovedværker: Kritik
der reinen Vernunft (1781), Kritik der
praktischen Vernunft (1788), Kritik der
Urteilskraft (1790), men mange andre
værker foreligger fra hans hånd. K var
Tyskl.s største filosof i den nyere tid og
har haft mægtig indflydelse. I sin
erkendelsesteori hævdede han, at vor
opfattelse af verden er et produkt af de
givne fornemmelser og vore
erkende-evner. Hine udgør erkendelsens »stof«,
disse påtrykker den dens »former«, som
er anskuelsesformerne rum og tid,
for-standsformerne (kategorierne) substans,
kausalitet m. fl. og fornuftformerne
(ideerne) verden, gud, sjæl. Da
anskuelses-og forstandsformerne er betingelser for,
at vi overhovedet kan erfare noget, må
de gælde for alt, hvad vi kan erfare.
Derfor har mat. og »ren« fys. apriorisk
gyldighed for erfaringsverdenen. Men da
denne bærer præg af formerne, er den kun
en fænomenverden, hvorimod »das Ding
an sich«, d. v. s. verden, som den ville
være uden at være opfattet af os, er
absolut uerkendelig og måske »en blot grille«.
Fornuftformerne er ikke betingelse for
erfaring og har derfor ikke apriorisk
gyldighed for erfaringsverdenen, men
fungerer som ledende principper for
forskningen. - I Etikken hævder K at pligt-

2304

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0864.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free