[Read further instructions below this scanned image.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kapitalisering
kapsejlads
sikring de forsikr.former, hvor selskabet
er forpligtet til at udbetale en kapital
(mods. renteforsikringer),
kapitali’se’ring, beregning af det beløb,
der udbetalt på een gang svarer til
værdien af en periodisk tilbagevendende
ydelse (rente). Eks: kapitalværdien af en årl.
ydelse på 600 kr. i et samfund med alm.
rentefod på 4% findes ved følgende k:
600x100
4
kr. = 15 000 kr.
kapita’lisme, det samfundssystem, som
ca. 1500-1800 i en række lande afløste
feudalismen. De grundlæggende træk i
ker højt udviklet produktionsteknik, især
i industrien, privat ejendomsret til og
dispositionsret over prod.midlerne, samt
fremvæksten af to modstående
befolk-ningsklasser: besidderne af prod.midler
(kapitalisterne) og den besiddelsesløse,
men mods. slaver og fæstebønder
retsligt frie, arbejdende befolkn.
(proletariatet). Den besiddende klasses magt er
baseret på de formuerettigheder, som
betegnes kapital (deraf navnet k). 1 kraft
af disse rettigheder opnår den en
indtægt (profit) ved at købe materialer og
arbejdskraft, lade dem anv. til prod.
virksomhed og sælge de fremstillede
produkter på markedet. - k-s udvikl, skete
tidligst i Engl. på basis af eksisterende
håndværksmæssig masseproduktion
(tekstil, kul, jern). En vigtig hist. forudsætn.
var de store godsers omfattende
ekspropriering af jord fra fattige bønder
(enclo-sures), hvorved disse blev subsistensløse
og måtte søge lønnet arbejde for andre.
Efter industrialismens gnm.brud i beg.
af 19. årh. var k endeligt trængt ignm.
i Engl. og gjorde det i den flg. tid i andre
lande. Fra sidste halvdel af 19. årh. har
k været den dominerende samf.form.
Mens den i 19. årh. overvej, var
liberalistisk præget, har den i 20. årh. delvis
ændret karakter (k-s monopolistiske og
imperialistiske fase),
kapita’list, ejer af større kapitalbeløb.
Den, hvis indtægt er renter af udlånt
kapital, kaldes ofte passiv k, mens den,
hvis indt. er udbyttet af kap. investeret
i egen virksomhed (evt. som aktionær)
kaldes aktiv k.
kapitalmarkedet, markedet for udbud
af og efterspørgsel efter langfristede lån
(obligationer o. 1.).
kapitalrenteskat, skat på det rene
for-mueudbytte af andre kapitalværdier end
jord og bygn. I Danm. findes ingen
gennemført k, men en særl.
aktieselskabsskat, som er en form for k.
ka’pitel (lat. capitulum lille hoved), 1)
(hoved) afsnit af et skrift; 2) samfund,
forsamling a) af præster ved samme (kat.)
domkirke, som ved deres
sammenkomster oplæste og drøftede et k af biblen,
b) af munke ved samme kloster ei. c) af
bærere af samme orden (ordensreglerne
var inddelt i k).
ka’piteltakst, den opr. af domkapitlerne,
siden af stiftsøvrighederne, nu af Statistisk
Departement fastsatte omregningstakst
for kornydelser til kirken, k har især bet.
ved afgifter af bortforpagtet
præstegårds-jord, men bruges også af private.
’Kapitsa, Pjotr (f. 1894), russ. fysiker.
Især bekendt for sine undersøgelser over
stærke magnetfelter og låve temperaturer,
kapitu’la’rier (lat.), de af Karl d. Store
og hans efterfølgere udstedte love.
kapitulation (lat. capitulum afsnit i et
skrift), overgivelse? sjældnere:
overenskomst om soldatertjeneste,
kapitulationer, indrømmelser, beroende
på traktat ei sædvane, if. hvilke
udlændinge nyder eksterritorialret pa en stats
territorium, k er navnlig blevet givet af
det gl. tyrkiske rige, Siam, Kina og
Ægypten, men er nu praktisk talt overalt
ophørt. I Kina er k bragt til ophør under og
efter 2. Verdenskrig, for Danm.s vedk.
ved traktat af 20. 5. 1946.
kapitu’le’re, overgive sig.
kapi’tæ’l (lat. capitalis hoved), søjlehoved,
k er vel den del af søjlen, hvor stilpræget
viser sig tydeligst,
kapi’tæ’lbånd, det farvede bånd, der
sidder foroven og forneden på bogblok-
2308
ken og som danner overgangen ml.
snittet og ryggen,
kapi’tæ’ler, i bogtryk store bogstaver af
samme højde som små bogstaver. Anv.
især til fremhævelser,
kapi’va’r, d. s. s. flodsvin.
Kap-Kolonien, fra 1814 brit. koloni i
S-Afr., indgik 1910 i den Sydafr. Union
som Kap-Provinsen,
’kaplak (holl. kaplaken tøj til hue), i ældre
søret en ydelse fra befragteren til
skibsføreren, for at denne skulle varetage hans
interesser under rejsen. I moderne søret
en procent af bruttofragten, som tilfalder
skibsføreren.
Kaplandet, ældre betegn, for den sydligste
del af Afr., omtrent d. s. s. Kap-Provinsen,
’kaplanturbine (efter ty. ing. Viktor
Kap-Ian f. 1876), vandturbine m. drejelige
skovle, hvorved den får god
virkningsgrad ved lav belastning.
’Kappers, C. M.Ariéns (1877-1946), holl.
nerveanatom. Leder af Centraal-Instituut
voor Hersen-Onderzoek i Amsterdam.
Omfattende vidensk. produktion om
nervesyst.s sammenlignende anatomi.
’Kapo (fork. f. ty. Äameradschaftspolizei),
i ty. koncentrationslejre politimæssig
ledelse, udtaget bl. fangerne selv. K stod
inde for orden og disciplin; hyppigt
udtaget bl. forbryderelementer, der
udnyttede stillingen på medfangers bekostning.
Kapo’distrias (Capo d’Istria), Ivan
(Giovanni) Antonovitj (1776-1831), gr.-russ.
politiker af ital. slægt. I russ.
udenrigstjeneste 1809-22, støttede den gr.
frihedsbevægelse og valgtes 1827 til græsk
præsident. Myrdedes 1831, bl. a. p. gr. af
sin tilsidesættelse af frihedskampens
ledere.
ka’pok, frøhårene af k-træ og forsk, arter
silkebomuldstræ. k bruges til fyldning af
puder og svømmebælter,
ka’poktræ (’Ceiba pen’tandra), art nær
katostfam., har hvide blomster, og
frøene i kapslerne er omgivet af lange hår.
k vokser mest i Amer.
kaponiére [-’njæ:ra] (fr. fra sp. caponera
kapunbur), befæstet rum i fæstningsgrave,
fra hvilket graven langskydes.
Kaposvår [’kopo3va:r], industriby i SV-
Ungarn; 33 000 indb. (1941).
ka’pothat (fr. capote kyse), kyselignende
damehat med hagebånd; var moderne i
midten af 19. årh. Brugt af ældre damer
indtil 1900.
Kapp, Wolfgang (1856-1922), ty. politiker.
Forsøgte marts 1920 kons. statskup i forb.
m. general v. Lüttwitz og en del af
rigs-værnet. Kapp-kuppet blev slået ned ved
generalstrejke. K flygtede til Sv., vendte
tilbage og stilledes for rigsret, død i
varetægtsarrest,
’kappa, k, det tiende bogstav i det gr.
alfabet. lydværdi: k.
Kappa’do’kien, landskab i Ø-Lilleasien
ml. Pontos og Kilikien. Halvt
uafhængigt ca. 250 f. Kr. (konger med navnene
Ariarathes og Ariobarzanes); rom.
provins 17 e. Kr.
kappe (mlat. cappa kort hættesjag), 1)
be-klædn., a) langt, vidt, ærmeløst slag m. ei.
uden hætte, alm. anv. som overtøj indtil
ca. 1520, da k fik ærmehuller og blev til
kåbe; b) mil. overfrakke; c) kvindeligt
hovedtøj, ofte blot en kruset strimmel
fæstet over panden; 2) zoo/., hos
bløddyrene en fra ryggen udgående hudfold,
der hænger ned om kroppen. Fra k
afsondres skallen; 3) maskintekn., ydre
indfatning af apparat ei. maskineri; 4)
bygningstekn., de krumme murflader ml.
2309
skæringslinierne i en
hvælvingskonstruk-tion; den fladbuede udmuring ml.
jernbjælkerne i visse etageadskillelser;
5) søv., a) overtræk af vandtæt sejlddg,
b) indenbords nedgang af træ fra dækket.
’Kappel, ty. ’Kappeln, by i Angel ved
Slien; fabrikation af tørmælk m. v.;
4800 indb. (1946; 1939: 2800). Da. skole
(1948: 317 elever).
’Kappel, schw. landsby i kanton Zürich
(700 indb.), hvor katolske kantoner 1531
slog Zurich og Zwingli faldt,
kappemuskelen (musculus trapezius),
stor trekantet muskel, der udspringer fra
torntappene af alle hals- og brysthvirvler
og nakkebenet og hæfter sig på
skulderbladets kam og nøglebenet. Ved
sammentrækning trækker den skulderen tilbage
og løfter den.
kappeovn ei. sktrrmovn, d. s. s.
ventila-tionsovn.
kappeprojektil, geværprojektil bestående
af en blykerne og en kappe af en
kobbernikkel-legering, der hindrer blyafsætning
i geværløbet,
kapperør, blyrør m. indvendig
beklædning af tin.
Kap-Provinsen, eng. (Province of the)
Cape of Good Hope, del af den S-Afr.
Union; Afr.s sydvestl. del; 717 720 km2,
4 017 000 indb. (1946), deraf 860 000
hvide; ca. 512 000 taler afrikaans, ca.
337 000 engelsk (1946). Hovedstad:
Cape Town.
kaprice [-’pri:s3] (fr.), grille indfald; lune,
nykker; kapriciøs [-si’ø’s, -’lø’s],
lunefuld.
kapridninger, de militære, i Danm.
betegn, for de ridekonkurr., der 2 gange
årligt afholdes for hærens befalingsmænd.
Der rides skoleridning,
ridebanespringning, terrainr.idt, enkeltmandsridt over
steeplechasebane og landevejsridt.
kapri’fo’lium (lat. caper gedebuk + folium
blad), alm. gedeblad.
ka’pri’nsyre (lat. caper gedebuk), hører
til de fede syrer. Forekommer som kem.
forb. i forsk, fedtstoffer og i fuselolie.
kapri’o’l (ital. capriola bukkespring),
sko-lespring, hvor hesten i et spring slår
voldsomt bagud,
ka’pro’nsyre (lat. caper gedebuk), hører
til de fede syrer. Findes som glycerid i
smør.
’kaprubi’n, handelsnavn for ædelstenen
almandin.
ka’pry’lsyre (lat. caper gedebuk), hører
til de fede syrer, findes som glycerid i
forsk, fedtstoffer (f. eks. mælke- og
kokosfedt),
kapsav ei. afkortersav, rundsav, hvor
klingen, der er ophængt svingende, føres
. imod træet.
kapsejlads, sportslig konkurrencesejlads,
k sejles over retlinede, trekantede ei.
af begge dele kombinerede k-baner, altid
med flyvende start. De alm. k-baners
længde varierer fra 3 til 15 sømil, og
fastlagte mærker skal rundes på forlangt
side og i bestemt rækkefølge. Ved
distance- og hav-k sejles over bet. større
distancer, ofte fl. døgn i træk uden særl.
krav om at runde mærker. Store hav-k
fra land til land arrangeres hvert år i
udi. og undertiden over Atlanterhavet.
Som k-både kan alle både anv.; de
inddeles efter måle- og
byggebestem-melser i: 1) havkrydsere, målt og bygget til
Østersø- ei. RORC (Æoyal Ocean Äacing
Club)-reglen; 2) NL-både, uens både,
ikke bygget til en klasse ei. udklassede,
for hvilke handicap udregnes efter
NL-målet (nord. længdemål); ved hj. af
respittabeller omregnes sejltider til
præmietider; 3) entypebåde, bygget efter
samme tegning og byggebestemrrielse;
hertil hører f. eks. viking, W-båd, måge,
drage, nord. folkebåd, starbåd,
KDY-juniorbåd, piratbåd, snipe- og oslojolle;
4) klassebåde, bygget til en bestemt
måleregel, hvor bådens dimensioner indgår i
en formel; det udregnede resultat skal
holdes inden for det for klassen fastsatte
maksimum og minimum. Herunder alle
R-både, f. eks. seksmeter, ottemeter og
tolvmeter, samt 5’fø m nord. krydser,
femmeter, nord. 22 m2,
forsk.skærgårds-krydsere, danabåde, klassespidsgattere,
2310
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
