- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2314,2315,2316

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kapitalisering ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Karavankerne

kardæsk

sikkerhedshensyn foretager en rejse
sammen. Denne rejseform er ældgl., alm. i
Ml.- og Forasien samt Afr., hvor lange
afstande må tilbagelægges gnm. ørkener
med fare for vandmangel ei.
røveroverfald. Særlige k-veje er opstået allerede
i oldtiden, da Sydens produkter (afr.
slaver og elfenben) ved k-handel førtes
til Middelhavslandene, ei. kin. silke m. m.
bragtes fra 0 til V. Da vejenes forløb er
afhængig af de vandingssteder, der må
opsøges undervejs, ligger de nogenlunde
fast og følges til dels den dag i dag. I
deres skæringspunkter er opstået byer
som støttepunkter for k-handelen, med
særlige bygninger, karavanse’rai’er,
hvor k søger ind under ophold.
Kara’van’kerne, bjergkæde i Ø-Alpernes
sydøstl. del på grænsen ml. Østrig og
Jugoslavien; indtil 2263 m h.
kara’vel* (sp. carabela, af gr. kdrabos
krabbe), søv., middelalderlig skibstype
med højt skrog og løftet agterstævn. Især
anv. i Middelhavet.
Karbalå [’kärbäla:], by i Iraq, SSV f.
Bagdad; 65 000 indb. (1932). Shiittisk
valfartsby med Huseins grav.
karba’mi’d (lat. carbo kul + amid),
kulsyrens amid, urinstof,
karbami’na’t, (lat. carbo kul + amin)

salt af karbaminsyre.
karba’mi’nsyre (lat. carbo kul + amin),
NHtCOOH, kendes kun som salte m. m.
Ammoniumsaltet
(ammoniumkarbami-nat) fremst, af ammoniak og kuldioksyd
og anv. til fremst, af urinstof (k-s amid);
findes desuden i hjortetaksalt.
Karberg, Andreas (f. 1881), da.
embedsmand. F. i Sønderborg; dr. jur.,
bankmand. Fra 1926 amtmand (Ringkøbing).
Landstingsm. 1920-26 (Venstre),
kar’bi’d (lat. carbo kul), fællesbetegn. for
forbindelser (af dog væs. forsk, art) af
visse grundstoffer med kulstof. Tekn.
vigtige er kalciumkarbid (ofte kaldet
»karbid«) og siliciumkarbid.
karbi’no’l, d. s. s. metylalkohol,
karbo- (lat. carbo kul), kul-,
karbo’cykliske forbindelser [-syk-]
(karbo- + cyklisk), stoffer, hvis molekyler
indeholder en ring, alene dannet af
kulstofatomer,
karbo’ge n (carbo + oxygenium), en
blanding af 5-7 % kuldioksyd og 93-95 %
ilt. Kuldioksyd virker stimulerende på
åndedrættet, og k har derfor fundet anv.
f. eks. ved oplivningsforsøg på skindøde,
karbohy’draser (karbo- + gr. hydör
vand), kulhydrathydrolyserende
enzymer, spiller en stor rolle for det org. liv.
Eks. på k er diastase, ptyalin og
inver-tase.

karbok’sy’l (karbo- + oxygen + hydroxyl),
radikalet

-C^qjj . den for org. karbonsyrer
karakteristiske atomgruppe. Giver
molekylet sur karakter, idet brintatomet kan
fraspaltes som brintion,
kar’bo’l (lat. carbo kul) ei. karbolsyre,

d. s. s. fenol,
karbolforgiftning, forgiftning med
fenol (karbolsyre) ved fejltagelser ei. i
selvmordsøjemed, kan også skyldes
optagelse gnm. hud fra omslag ei. under
kreaturvask, desinfektion ei. lign.,
medfører stærke smerter, uklarhed og
lammelse af åndedræt og kredsløb, behandles
med indgift af kulpulver ei. vegetabilsk
olie.

Karbo’li’neum [-sum] (varemærke):
letflydende tjæreolie, anv. ved påstrygning
til beskyttelse af træværk mod fugtighed
og svampe,
kar’bo’lolie ei. karbolsyreolie,
tjæredestillat indeholdende fenol, og hvoraf dette
kan vindes,
karbolvand, opløsning af (2%) fenol

(karbol) i vand. Desinfektionsmiddel,
karbo’me’ter (karbo- + -meter), apparat
til bestemmelse af kulstofmængden i stål
ved måling af dets magnetiske
egenskaber.

kar’bo’n (lat. carbo kul), næstyngste
formation i palæozoiske gruppe. Floraen rig,
især med sporeplanter (bregner, delvis
pteridospermer, lepidodendrer, sigillarier,
calamitter og cordaiter), alle store træer,

2314

der voksede i sumpe i varmt klima.
Faunaen rig med foraminiferer (fusulina),
koraller, crinoider, brachiopoder,
nau-tiler, goniatiter, primitive insekter, hajer
og ganoider, urpadder, primitive
krybdyr. Marin facies for en stor del kalksten
(bjergkalk, fusulinakalk), limnisk facies
stenkulførende sandsten og skifer (såk.
produktiv kulformation). Fra k stammer
de overvejende dele af Jordens kulforråd.
1 Eur. stenkul i en zone fra England
gennem Mellemeuropa (foldet i k).
Yderligere kulfelter i Rusl., Kina, USA
(Appalacherne o. a. st.),
karbo’nade (fr. af lat. carbo kul; egl:
kødskive, der ristedes over kulild),
hakket kalvekød, der formes som runde
skiver, paneres og steges på pande,
karbo’na’t (lat. carbo kul), salt af kulsyre,
karboni’se’ring (lat. carbo (træ)kul),
destruktion af vegetabilske stoffer, f. eks.
burrer, i uld ved behandling i fortyndet
svovlsyre og tørring i varmen, hvorved
dannes hydrocellulose, der let fjernes,
karbo’nitter (lat. carbo kul (på gr. af
kul-stofindh.)), over for stød og ophedning
ret ufølsomme sprængstoffer, best. af
nitroglycerin, kali- ei. natronsalpeter og
mel ei. træmel; anv. meget som
grubesprængstof,
karbonpapir [-’barç-] (lat. carbo (træ)kul),
tyndt papir, påført et afsmittende lag
sort ei. blå farve, benyttes til
gennemslag af skrift,
kar’bo’nsyre, org. forb., hvis molekyler

indeholder karboksylgruppen -COOH.
karbo’ny’l (lat. carbo kul), det divalente
org. radikal =CO. k er den for aldehyder
og ketoner karakteristiske atomgruppe.
Udgør desuden en del af
karboksylgruppen. En række metaller danner
forbindelser med k, de såk. metalkarbonyler.
karbonylklorid ei. fosgen, COCl2%
kulsyrens diklorid. Farveløs luftart med
stikkende lugt, kp. 8,3°. Meget giftig, anv.
som kem. kampstof (kvælende gas),
karbo’rundum ei. karbor und
(karbo-+ korund), siliciumkarbid, SiC. Finder
stor anv. som slibemiddel; som naturligt
mineral kun påvist i meteorer,
kar’bun’kel, med., brandbyld.
karbu’rator (lat. carbo kul), et apparat,
der ved benzin- og petroleumsmotorer
forstøver brændstoffet og blander det
med luft i et sådant forhold, at
blandingen er eksplosiv, k er automatisk, så at
den, når den er indstillet rigtigt, giver et
omtrent konstant forhold ml. benzin- og
luftmængde uanset motorens
omdrejningstal. Ved særl. anordninger kan k
give en mere benzinrig blanding og derved
lette starten af en kold motor,
karbu’re’ring, tilsætning af benzin, benzol
ei. krakket olie til luft ei. gas
(automobilmotorer, karbureret vandgas osv.),
kar’by’lami’ner, d. s. s. isocyanider,
karchesion [-’ke-J (gr., lat. carchesium),

1) udkigskurv i masten på oldtidens skibe;

2) antikt tohanket bæger af lign. form.
kardanaksel [-’da»)-]> den aksel, der
overfører kraften fra en bilmotor til baghjul,
k er, da bagbroen (bagakslen) under
kørslen bevæges op og ned, udstyret med
kardanled. k forsænkes undertiden ved
indskydning af et særligt tandhjulssæt.

kardanled t-’dai-], et ml. 2 akselender
indskudt led, der kan overføre en drejende
bevægelse, men alligevel tillader en vis

skævhed m. de to aksler. I skitsen er A
den drivende, B den drevne aksel og C
er kardankrydset. A og B ender begge
med en gaffel, hvis grene har lejer for
kardankrydset C.
kar’da’nsk ophængning (opfundet af
G. Cardano), en indretning, hvorved
f. eks. et skibskompas ophænges
drejeligt om to på hinanden vinkelrette akser,
så at dette vil forblive i samme stilling
uafhængigt af skibets slingren.

2315

Kardec [-’dæk], Allan, dæknavn for H. D.
Rivail.

’Kardelj, Edvard (f. 1910), jugoslav,
kommunist. F. i Slovenien. Lærereksamen;
fagforeningspolit., arresteret 1932-35 f.
illegal kommunist, agitation, i udi.
1934-37; fra 1941 bl. ledende modstandsfolk
i Slovenien. Fra marts 1945
vicepremier-min. under Tito. Sammen med Tito
skarpt angrebet af Kominform juni 1948.
Fra aug. 1948 udenrigsmin.
karde’mommeplante (Elet’taria), slægt
af ingefærfam. med 1 art E.
carda’mo-mum. Kardemomme fås af de i kapslerne
værende frø, som indeholder aromatiske
stoffer, k vokser vildt i Forindien.
Kar de Mumma, pseud. f. Erik
Zetter-ström.

■Kardex, navn på et bestemt fabrikat af

plankartotek,
kardi- (gr. kardia hjerte), hjerte-,
mave-munds-.

kar’dia (gr.) ei. ’cardia (lat.), hjerte, øvre

mavemund.
kardial’gi’ (kardi- + -algi), smerte i
hjertekulen (kardia), symptom ved
sygdomme i mavesækken,
kardi’na’l (lat. cardo dørtap; deraf: det,
hvorom alt drejer sig), 1) kat.
kirkeembede, udviklet af visse rom.
præstestillinger. Siden 1059 foretager k
pavevalg. k-kollegiet er pavens råd. 1586
fastsattes tallet til højst 70; indtil 1946
var flertallet af k ital; 2) (adj) vigtigst,
størst, grund-, hoved-,
kardinal (efter fjerdragtens lighed med
kardinalernes røde dragt) (Richmon’dena
cardi’nalis),. ildrød, arner, finke af
størrelse som stær, m. sorte tegninger om øje
og næb. Alm. burfugl. Betegn, k anv.
også om forsk, andre arner, finker,
kardinalbille (Py’rochroa co’cinea),
skarlagenrød bille, den fladtrykte larve
under bark. Alm. i skove,
kardinaldyder, grunddyder, de dyder,
hvoraf de øvr. kan udledes. Platons k
er: Visdom, tapperhed, besindighed,
retfærdighed; kristendommens k er: Tro,
håb, kærlighed,
kardinalhat, en skarlagenrød, lavpullet,
bredskygget silkehat, med 15
silkekvaster på hver side. Påbudt 1246.
kardinalpunkter, hovedpunkter, spec.

S-, V-, N- og Ø-punktet i horisonten,
kardinalskongregationer, 12
kommissioner af kardinaler i Rom (de fl. oprettet
i 16.-17. årh.), der varetager hver sit
område af den kirk. forvaltning.
Nyor-ganiseret 1908. Vigtigst er Sacrum
offi-cium og propagandaen,
kardinaltal, d. s. s. grundtal, talrækkens

hele positive tal, 1, 2, 3.....

kardio- (gr. kardia hjerte), vedr. hjertet,
kardio’gra’f (kardio- + -graf), apparat
til optegnelse af hjertets stød mod
brystvæggen.

kardio’gram’ (kardio- + -gram), kurve
over hjertets kontraktioner registreret
v. hj. af en kardiograf, d. s. s. elektrok.
kardio’ide (kardio- + id) (gr.), kurve, der
beskrives af et punkt
på en cirkel, der ruller
på en anden lige så stor
cirkel.

kardio’lyse (kardio- +
-lyse), operation til
løsning af
betændelsesag-tige sammenvoksninger
ml. hjerte og hjertesæk.
kardio’spasme
(kardio-+ spasme), krampagtig
sammentrækning af
musklerne ved
overgangen fra spiserør til mavesæk,
kar’do’l (anacardium), en olielignende
vædske, der findes i akajou-nøddeskaller,
anv. til sortfarvning af paraffinlys,
mærkning af vasketøj, trykfarver og som
middel mod myrer,
kar’du’s (fr. cartouche, af ital. cartoccio
papirshylster), 1) forsk, slags groft
indpakningspapir, fås i mange farver og
kvaliteter; anv. også til hylstre,
konvolutter osv.; 2) den silketøjspose, hvori
ladningen af krudt indsys,
kar’dæsk, 1) (ty. fra ital. cartoccio hylster,
egl. samme ord som kardus), et projektil
til det svære skyts, bestående af en stål-

2316

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Kardio ide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free