- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2320,2321,2322

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Karl Karl af Lothringen

Karl 9. af Sv. Karl 10. Gustav.

den fr. kirkes uafhængighed af paven ved
den pragmatiske sanktion 1438. - Karl
8. (1470-98), reg. 1483-98, søn af Ludvig
11. Ægtede 1491 Anna af Bretagne og
fik derved dette len. Foretog 1494-95 et
sejrrigt, men resultatløst erobringstog til
Italien. - Karl 9. (1550-74), reg.
1560-74. Uselvstændig, ledet af moderen
Katarina af Medici. Lod sig overtale til at
give ordre til Bartolomæusnattens
myrderier. - Karl 10. (1757-1836), reg.
1824-30. Broder til Ludvig 16.,
modarbejdede revolutionen af al magt.
Forsøgte som konge absolutistisk statskup
1830, styrtet v. Julirevolutionen.

Karl (1744-1836), landgreve af
Hessen-Kas-sel, da. general. Svigerfader til Fr. 6.,
1769-1836 statholder i Hertugdømmerne.
Frimurer, spiritist; havde til tider
indflydelse over Fr. 6.

Karl (ital. ’Carlo), konger af Neapel. Karl

1. af Anjou (1220-85), reg. 1265-85, søn
af Ludvig 8. af Fr., fik Sicilien som len af
paven, slog Manfred ved Benevento 1266
og Konradin ved Tagliacozzo 1268, men
mistede Sicilien ved Den Sicilianske
Vesper 1282. - Karl 2., reg. 1285-1309, søn
af K. 1., måtte 1302 anerkende tabet af
Sicilien til Aragonien. - Karl 3. af
Durazzo, reg. 1381-86; vandt tronen
ved oprør mod sin kusine Johanne 1.

Karl 1. (portug. Carlos [’karlul]
(1863-1908), konge af Portugal 1889-1908.
Indførte efter urolig regering diktatur 1907,

2. 2. 1908 myrdet i Lisboa s. m. kronprins
Luis.

Karl, konger af Rumænien, se Carol.

Karl (sp. ’Carlos [-las]), sp. konger. Karl
1. = Karl 5., ty. kejser. - Karl 2.
(1661-1700), reg. 1665-1700. Sidste Habsburger
i Span., abnormt svag og ubegavet,
barnløs. Lod 1700 oprette testamente til
fordel for Filip (5.) af Anjou, Ludvig 14.s
sønnesøn, anledn. til Sp. Arvefølgekrig.
-Karl 3. (1716-88), konge af Span.
1759-88. Konge af Neapel-Sicilien 1735-59.
Arbejdede for reformpolitik, i Span.
støttet til ministre som Aranda og
Florida-blanca. Udviste jesuitterne 1767. - Karl
4. (1748-1819), reg. 1788-1808, ledet af
dronning Marie Louise og hendes elsker
Godoy. Styrtet 1808 af sønnen Ferdinand
(7.), søgte at vende tilbage, men blev af
Napoleon 1. tvunget til fornyet afkald.
D. i Rom.

Karl, se. konger (Karl 1.-6. er sagnagtige).
Karl 7., reg. 1156-67, søn af Sverker 1.,
kæmpede med Erik 9., oprettede
ærkebispesædet i Uppsala 1164. - Karl 8.
Knutsson (sv. [’knütsån]) (1409-70),
reg. 1448-57, 1464-65 og 1467-70. K
(af slægten Bonde) blev 1436 marsk og
rigshøvedsmand under opstanden mod
Erik af Pommern, trådte 1440 tilbage for
Christoffer 3. og blev statholder i
Finland. Kæmpede siden utrætteligt mod
Christian 1. - Karl 9. (1550-1611), reg.
1604-11. Yngste søn af Gustav Vasa,
hertug af Södermanland, bidrog 1568 til
Erik 14.s fald; til tider i konflikt med
Johan 3., skarpt luthersk; modarbejdede
efter 1592 Sigismund, som K fik styrtet
1599, hvorefter højadelens ledere
henrettedes. Kongetitel 1604; reorganiserede
riget, men led nederlag mod Polen, døde
kort efter Kalmarkrigens udbrud, som
K havde bidraget til, nedbrudt ved
nederlagene. - Karl 10. Gustav
(1622-60), reg. 1654-60. Søn af Johan Kasimir
af Pfalz-Zweibrücken og Gustav Adolfs
søster Katarina; opdraget i Sv., tv.
general i slutn. af 30-årskrigen; søgte
forgæves ægteskab m. Kristina, besteg tronen

2320

Karl 11. af Sv. Karl 12. af Sv.

ved hendes abdikation 1654. Angreb 1655
Polen, sejrede, men i vanskeligheder mod
po. guerilla og i konflikt m. Brandenburg
og Østr. Da Danm. erklærede krig 1657,
gik K gnm. Tyskl. mod Jylland, jan.-febr.
1658 over Lille-Bælts og
Langelands-Bælts is og tvang 26. 2. 1658 Danm. til
freden i Roskilde. K-s fornyede angreb
mod Danm. afvistes af Kbh. og ved holl.
indgreb. Ville fortsætte krigen, men døde
febr. 1660. - Karl 1 1. (1655-97), reg.
1660-97, søn af Karl 10. Gustav. Under
indfl. af højadeligt formynderstyre til
Skånske Krig, hvor K greb ind, sejrede
ved Lund 1676, hævdede sv. magt i Skåne.
Genrejste efter 1679 sv. stormagtsstilling;
1680 og 1682 gav stænderne i praksis K
enevældig magt, gnm. reduktioner fik
staten store godsområder, finanserne kom
i orden, stærk hær blev skabt,
Karlskrona bygget. Forsøg på forståelse m.
Danm. opgaves snart. - Karl 12.
(1682-1718), reg. 1697-1718. Søn af Karl 11.,
angrebes 1700 af da.-po.-russ. alliance.
Forenede sig m. eng.-holl. støtteflåde i
Øresund, gik i land i Humlebæk og truede
Kbh., hvorefter Danm. trak sig ud af
krigen. Slog 1700 russerne ved Narva, gik
1701 overDvina mod Polen og slog August
2., som K 1706 tvang til fred; gik derpå
efter omhyggelig forberedelse mod Peter
d. St., men hæren led svære tab, især i den
strenge vinter 1708-09; søgte mod
Ukraine, hvor Peter slog hæren ved Poltava
1709 (K ukampdygtig forinden). K
undkom til Tyrkiet, som han 3 gange fik til
at erklære Rusl. krig, men uden at bøje
Rusl.; var 1713-14 tyrkernes fange. Kom
nov. 1714 til Stralsund, som K længst
mulig forsvarede, havde fra 1715 kun
egl. Sverige tilbage, men ville ikke slutte
afståelsesfred, spillede med sin ledende
minister Görtz’ hjælp de allierede ud mod
hinanden, angreb 1716 Norge forgæves,
atter 1718, hvor K blev skudt ved
Fred-riksten. At K 12. myrdedes af folk m.
tilknytn. til hans svoger Frederik af
Hessen, kan ikke udelukkes som mulighed.
-Karl 13. (1748-1818), konge af Sv.
1809-18, af Norge 1814-18. Broder til
Gustav 3., admiral i sv.-russ. krig
1788-90, ledede 1792-96 formynderregering for
Gustav 4. Adolf, hvor K gav Reuterholm
magten. Svag karakter, tilbøjelighed for
mysticisme. Efter brodersønnens fald
konge, men uden større betydning;
barnløs; tronfølgeren, fra 1810 Bernadotte,
blev den egl. regent. - Karl 14. Johan
(sv.[’jo:han]) (1763-1844), konge af Sv.
og No. 1818—44. Søn af sagfører Henri
Bernadotte i Pau (S-Fr.), var døbt
Jean Baptiste Bernadotte. Officer,
avancerede under revolutionskrigene. Marskal
under Napoleon 1804. Deltog med
berømmelse i krigene, 1806 fyrste af
Pon-tecorvo, søgte 1808 forgæves at føre sp.
tropper over Danm. til angreb mod Sv.
1810 tronfølger i Sv., hvor man ønskede
Napoleons hjælp til revanche mod Rusl.;
tog ledelsen i Sv., sluttede 1812 forbund
m. Rusl., deltog i ty. krig 1813 og tvang
i Kiel 1814 Fr. 6. til at afstå Norge, hvis
ubelejlige modstand K fik udjævnet ved
at godkende Eidsvoll-forfatningen.
Styrede fredeligt, øvede stor personlig
indflydelse; efter nogen konflikt ret populær
i Norge i de seneste år, hvorimod der i
Sv. efter 1830 rejste sig skarp liberal
opposition mod den stærke fyrstemagt og
stænderprivilegierne. Bevarede
forståelse m. Rusl. - Karl 15. (1820-72),
sv.-no. konge 1859-72. Vicekonge i No. 1856,
regent fra 1857 under faderen Oscar l.s

2321

Kar! 14. Johan. Karl 15. af Sv.

sygdom. Regerede konstitutionelt, med
mindre personlig indflydelse end faderen
og bedstefaderen; ivrig skandinav, måtte
1863-64 bøje sig for sine liberale
ministres neutralitetspolitik.

Karl, ty.-rom. kejsere og konger. Karl 3.
den Tykke (839-88), ty. konge (s. m.
sine brødre Karloman og Ludvig 2.)
876-87, fr. 884-87, kejser 881, søn af Ludvig
den Tyske, afsat i Tyskl. - Karl
4.(1316-78), ty. konge 1346-78, kejser 1355, søn
af Johan af Böhmen, Lod fyrsterne styre
deres lande og udvidede domænen med
Pfalz, Schlesien, Lausitz og
Brandenburg. - Karl 5. (1500-58), søn af Filip
d. Smukke af Habsburg og Johanne d.
Vanvittige af Castilien. Arvede 1506
Ne-derl., 1516 de sp. besiddelser (her: Carlos
1.), 1519 de østr. arvelande,-blev s. å.
ty. kejser. Før 1521 svag og
uselvstændig, senere fremragende diplomat. Opr.
mødt med uvilje i Span. som nederlandsk,
måtte slå oprør ned 1520-21;
betragtede senere Span. som sin
hovedbesiddelse. Uforstående over for den ty. nat.
bevægelse, frastødtes af Luther i Worms
1521. Fordrev sin personl. fjende og
stor-polit. medbejler Frans 1. fra Italien (krige
1521-26, 26-29, 36-38, 42-44),
standsede den tyrk. ekspansion i Middelhavet og
ved Donau. Søgte efter 1544 at fæstne
kejsermagten i Tyskl. og genskabe kirkens
enhed på kat. grundlag; sejrede over
protestanterne 1546—47, men slået 1551-52,
da de ty. fyrster under Moritz af Sachsen
slog sig sammen med Frankrig. Måtte
lade broderen Ferdinand føre vigende
forhdl. m. tyskerne (Passau 1552,
Augsburg 1555). Svækket af gigt; abdicerede
1554-56 til fordel for sønnen Filip 2., idet
dog Ferdinand fik de østr. arvelande og
(1558) kejsertitlen. Hvor K 5. havde
magten fuldt ud, kendte han ikke til
religiøs tolerance, men han ønskede en
dybtgående reform af romerkirken og
stødte fl. gange s. m. paven. Boede efter
abdikationerne i San Yuste-klostret i
Extremadura. - Karl 6. (1685-1740),
reg. 1711-40. Yngre søn af Leopold 1.,
habsburgsk tronkandidat i Span. 1704-11,
fulgte derpå broderen Josef 1. som kejser.
Opgav 1714 de sp. krav, men fik Belg.,
Milano, Neapel og (1720) Sicilien.
Neapel-Sicilien tabt efter po. arvefølgekrig
1733-35. Fik 1718 Banatet Ternes vår og dele
af Serbien fra Tyrkiet, opgav Serbien
1739. Sidste mand af sin slægt, indførte
kvindelig arveret (pragmatiske sanktion
1713) til fordel for datteren Marie
There-sia. - Karl 7. (1697-1745), kejser
1742-45, kurfyrste af Bayern 1726-45. Rejste
arvekrav ved Karl 6.s død, støttet af Fr.
og række ty. fyrster, opnåede
kejserkroning,men led nederlag modMarieTheresia.
(Portrætter af Karl 5. og 6. sp. 2324).

Karl 1. (1887-1922), kejser af Østr. og
konge af Ung. 1916-18, sønnesøn af broder
til Frants Josef 1. Søgte forgæves at
undgå sammenbrud v. forhdl. om
separatfred m. de Allierede. Gik af 12. 11.
1918; søgte marts og atter okt. 1921
forgæves at tilbageerobre ung. trone, døde
interneret på Madeira. G. m. Zita af
Bourbon-Parma.

Karl (1771-1847), østr. ærkehertug,
general. Søn af Leopold 2. Sejrede i Sydtyskl.
1796 og 1799, hævdede sig mod Napoleon
v. Aspern-Esslingen 1809, slået s. å. ved
Wagram.

Karl af Lothringen (1643-90), østr.
feltherre, befriede 1683 Wien fra tyrkisk
belejring. Formelt hertug af Lorraine
1675-90 (L. var besat af Frankrig).

2322

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free