Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Albert
karmelitter
Karl Albert (’Carlo Al’berto)
(1798-1849), konge af Sardinien 1831-49.
Nærmede sig gradvis liberal politik i håb
om samlet ital. monarki. Gav marts
1848 fri forfatn., støttede Lombardiets
kamp mod Østr.; slået ved Custozza
1848, ved Novara 1849, abdicerede.
Karl August (1757-1828), hertug af
Sachsen-Weimar 1757-1828, overtog reg.
1775. Ven af Goethe, der var K-s min.
til 1828; gjorde Weimar til centrum for
ty. åndsliv. Storhertug 1815, førte liberal
politik, gav 1816 første fri forfatn. i Tyskl.
(Portræt).
Karl August, Christian August af
Augustenborgs navn som sv. tronfølger
1809-10.
Karlberg
’bærjj, sv. kgl. slot nær Sthlm.,
opført i 17. årh., fra 1792 krigsakademi
(nu kaldet Krigsskolan).
Karl den Danske ei. den Gode, greve af
Flandern 1119-27, søn af Knud den [-Hellige og dronning Edel. M yrdet af borgerne
i Brugge.
Karl den Dristige (fr. Charles [Jarl])
(1433-77), hertug af Burgund 1467-77,
søn af Filip den Gode; i stadig strid med
Ludvig 11. af Fr. Tilpantede sig Alsace,
erobrede 1475 Lorraine, led nederlag
ved Grandson og Murten 1476 og faldt
ved Nancy mod Schweiz.
Karl Edvard Stuart (eng. Charles
Edward [tfa:lz ’ædwad]) (1720-88), eng.
tronprætendent, søn af Jakob (3.). Søgte
1745 forgæves at vinde tronen.
’Karlfeldt, Erik Axel (1864-1931), sv.
digter. Bondesøn fra Dalarna.
Nobelprisen 1931 (posthumt). Fik sit
gennembrud med de patetisk-humoristiske saml.
af hjemstavnslyrik, Fridolins visor (1898)
og Fridolins lustgårdoch Dalmålningar på
rim (1901), hvis titelfig., en akad. udd.
bonde, er et poet. selvportræt. Trods
spor af tidens angst i saml. Flora och
Bel-lona (1918) er udtryk for sundhed og
harmoni fremherskende i K-s digtn. (Portr.).
Karl Frederik (1700-39), hertug af
Holsten-Gottorp 1702-39. Søn af hertug Fr.
4., mistede under umyndighed
sønderjyske del af Gottorp; knyttet til Sv., Karl
12.s søstersøn, havde en tid udsigt til
tronen, men skuffedes 1718 og siden. G. m.
Peter d. St.s datter Anna (1708-28).
Karl-Gerhard, se Gerhard, Karl.
’Karlgren, Anton (f. 1882), sv.-da. slavist,
1922 professor i slav. filologi ved Kbh.s
Univ.
’Karlgren, Bernhard (f. 1889), sv. sinolog,
har rekonstrueret den oldkin. udtale og
dermed grl. studiet af kin. sproghist.
Karl Gustav (sv. Gustaf [gü-j (f. 1946),
sv. arvefyrste, hertug af Jämtland. Søn
af arvefyrste Gustav Adolf og prinsesse
Sibylia. Efter faderens død 1947 nærmest
til sv. trone efter sin farfader kronprins
Gustav Adolf.
Karl Gustav-krigene, da.-sv. krige
1657-60. 1657, da Karl Gustav af Sv.
var bundet i Polen, erklærede Fred. 3.
af Danm. krig i håb om revanche for
Brömsebro-freden. K. G. gik gnm. Tyskl.
op i Jyll., indtog Frederiksodde, rykkede
jan.-febr. 1658 over Lille-Bælts og
Langelands-Bælts is til Sjælland, hvor
mod-standsviijen brød sammen over for hans
få tropper. 26. 2. 1658 underskrev Danm.
Roskilde-freden: afståelse af Skåne,
Bornholm, Blekinge; retten til det 1645
foreløbigt afståede Halland; Bohus len
og Trondhjems len. Karl Gustav ville
atter angribe Polen-Brandenburg, men
frygtede da.-holl. samarb. og begyndte
aug. 1657 atter krig, besatte det meste af
Danm., men måtte belejre Kbh., der okt.
1658 fik holl. undsætningog 10.-11.2. 1659
afslog sv. storm. Bornholm befriede sig
selv dec. 1658, ty.-po. tropper fortrængte
sv. fra Jyll. og slog s. m. da. tropper sv.
ved Nyborg 1659. Danm. håbede på
generobring af Skåne, men det stred mod
vestmagternes interesser; K. G. afviste
mægling og angreb Norge, men døde
1660, hvorpå Sv. sluttede fred m.
Polen-Brandenburg-Østr. i Oliva og m. Danm.
i Kbh. Danm. fik Bornholm og
Trondhjems len tilbage.
’Kärli, ind. huletempel ml. Bombay og
Poona, 40 m dybt. (111.)
2323
Karl 5. af Tyskl. Karl 6. af Tyskl.
Kar’linsky [-ski], Elisabeth (f. 1905), da.
malerinde, g. m. Hans Scherfig; medl. af
»Corner«; landskaber og havebilleder.
karl johanssvamp, bot., d s. s. spiselig
rørhat.
Karl-Magnus-sagnene, sagn om Karl
den Store og hans mænd, navnlig bevaret
i fr. ridderdigtning (chansons de geste)
fra 11. til 14. årh. Udbredt over hele
Eur., også til norden (via en no. saga);
den da. folkebog om Karl Magnus udg.
1509.
Karl Mar’tel (fr. Charles-Martel (ca.
688-741) (af lat. martulus hammer),
majordo-mus i frankerriget 714-41, søn af Pipin
af Herstal, genvandt Alemannien,
Bayern og Thüringen og slog araberne ved
Poitiers 732. Lod tronen stå ubesat, da
den merovingiske skyggekonge døde 737.
’Karloman (fr. Carloman) (d. 754),
ma-jordomus i Frankerriget s. m. broderen
Pipin den Lille 741-47, hvorefter han gik
i kloster. Søn af Karl Martel.
’Karloman (fr. Carloman, ty. Karlmann),
frankiske konger, 1) Karl d. St.s broder,
og medkonge 768-71. - 2) Ludvig 2.s
søn i det vestfrankiske rige 879-84. - 3)
Ludvig den Tyskes søn i det østfrankiske
rige 876-80 (s. m. sine brødre Karl d.
Tykke og Ludvig 2.).
’Karlowitz [-vits], ty. navn på Sremski
Karlovci i Jugoslavien. Her afstod
tyrkerne ved fredsslutning 1699 Ungarn
(banatet Temesvår undt.) og
Transsil-vanien til Østr., Podolien til Polen,
Peloponnes til Venezia.
Karlovy Vary [’karlovi ’vari], ty.
Karlsbad, berømt cech. kursted i Erzgebirge
med varme, alkaliske kilder. Eksport af
karlsbadersalt. 54 000 indb. (1945).
Kaolinlejer.
Karl Peter Ulrik, hertug af Gottorp,
d. s. s. Peter 3. af Rusl.
’Karlsbad [-b«:t], ty. navn på Karlovy
Vary, Cechoslov.
Karlsbad-beslutningerne, vedtaget på
kongres i K. af ty. ministre 1819, søgte
at kue den nationale frihedsbevægelse
ved censur, skarpt tilsyn m.
akademikerne, forbud mod Burschenschaft.
Bestod formelt til 1848.
karlsbadersalt, afførende saltblanding
svarende til saltindholdet i vand fra
Karlsbadkilderne. Hovedbestanddele
natriumsulfat og natriumbikarbonat.
Karlsbadpunkterne, det sudeterty.
partis krav, sammenfattet af Henlein på
partimøde i Karlsbad apr. 1938: fuld
ligestilling med éecher, anerkendelse af
ty. bosættelsesområde, selvstyre, frihed
til at bekende nationalitet og
verdensanskuelse, oprejsning for begået uret,
beskyttelse af tyskere også uden for
sudeterty. områder, ty. embedsmænd i ty.
område. - Der krævedes ikke indlem-
Det indre af huletemplet i Kärli.
2324
Karl August. Erik Axel Karlfeldt
melse i Tyskl., men opfyldelse af K ville
have betydet en sådan svækkelse af
Cechoslov. som ståt, at forlig på
grundlag af K var uantagelig for éecherne. For
tyskerne var K en begyndelse til videre
krav; 13. 9. krævedes tilslutning til Tyskl.
Karlsborg [-’bårj], sv. fæstning på
vestsiden af Vattern, anlagt 1819-1909.
’Karlsburg [-burk], ty. navn på byen
Alba-Iulia i Rumænien.
Karls’hamn, sv. købstad (fra 1668),
Blekinge, V f. Karlskrona; 11000 indb.
(1949). Karl Gustavs kyrka (1681-1702).
Kastel. Industri: olie, foderkager,
tekstil, sukker, sprit. Handel bl. a. med
granit. God havn.
’Karlskoga (ei. [-’sko:-]), sv. købstad (fra
1940), SØ-Värmland; 30 000 indb. (1949).
Bofors våben- og ammunitionsfabr.
Karls’krona, sv. købstad, hovedstad i
Blekinge lån og Sveriges vigtigste
flådestation; 31 000 indb. (1949).
Fredriks-kyrkan (ca. 1700), Amiralitetskyrkan
(1685), Rådhuset (1798), radiostation,
teater og koncerthus (1939).
Porcelæns-fabr. Skibsværfter. Anlagt af Karl 11,
1679.
Karlskrönikan, sv. rimkrønike på
knittelvers, skrevet omkr. midten af 15. årh.,
behandler Sv.s historie 1389-1452; polit,
farvet af sympati for titelpersonen, Karl
Knutsson. Udg. 1866.
’Karlsruhe [-ru:a, -’ru:3], ty. by nær
Rhinen i Württemberg-Baden; 172 000 indb.
(1946). Til 1946 hovedstad i Baden.
Vigtig industriby (maskiner, cykler, tobak);
handel med vin; trafikknudepunkt. Grl.
1715. Ca. 25% ødelagt under 2.
Verdenskrig.
’Karlstad [-stfl(d)] sv. købstad (fra 1584).
hovedstad i Värmland.ved Klarälvens
udmunding i Vänern; 34 000 indb. (1949).
Domkirke (1724-30). Industri: træ, papir,
jern, maskiner, tekstil; anselig handel og
skibsfart. Her førtes 5.-6. 1. 1949
forhandlingerne om skand. forsvarspagt.
Karlstad-konventionerne, sv.-no.
traktater, sluttet i Karlstad efter forhandl,
aug.-sept. 1905 ved unionsopløsningen.
Foreskriver neutral zone ml. landene,
sløjfning af grænsefæstninger og
voldgift i tilf. af konflikt.
Karlstads stift, sv. stift, omfatter
Värmland, Dalsland og vestl. Örebro län;
376 000 indb. (1946).
’Karlstadt [-Itat], Andreas, egl. Bodenstein
(ca. 1480-1541), ty. reformator. 1517
vundet for Luther, måtte 1524 forlade
Sachsen p. gr. af sin radikalisme. 1534
prof. i Basel.
’Karlsten [-ste:n], gl. sv. fæstning,
Bohus-län, ved Marstrand. Anlagt (efter ældre
fæstn.værker) 165§, desarmeret 1882.
Erobret af Tordenskiold 1719.
Karlsvognen, del af stjernebilledet Den
Store Bjørn.
’Karlö, sv. navn for Hailuoto, Fini.
karm (nord.), 1) opr. brystværn, deraf
rammer, vinduesk; 2) stor, bekvem, spec.
lukket og dækket vogn; forældet ord, tidl.
anv. om middelalderl. forhold.
’karma (sanskrit karman gerning), 1) i ind.
rel. efter upanishaderne summen af et
individs moralske gerninger,
bestemmende gangen i hans sjælevandring; deraf 2)
i moderne teosofi betegn, for »loven om
årsag og virkning«, hvorefter menneskets
handlinger, tanker og følelser er
medbestemmende for dets skæbne efter døden.
’Karmel, 551 m h. forbjerg på Palæstinas
kyst, kendt fra Elias’ kamp med
Bål-præsterne. Ved K ligger nu byen Haifa.
karme’litter, tiggerorden, stiftet på Kar-
2325
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
