- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2326,2327,2328

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - karmelitterklosteret i Helsingør ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

karmeliterklosteret i Helsingør

karrosseri

mel 1156; i Danm. siden 1410, kendteste
navn her Povl Helgesen.
karmelitter klosteret i Helsingør,

Povl Helgesens og Frants Vormordsens
kloster, stiftedes 1430 af Erik af
Pommern og voksede hastigt med
sundtolds-byen det lå i. Efter Reformat. blev det
Helsingørs Alm. Hospital. Bygningerne,

Ka melitterklosteret i Helsingør.
Klostergården.

et 4-fløjet anlæg, samlet om en gård, er
opf. i løbet af 1400erne og var færdige
omkr. 1515. Som S-fløj ligger den store
3-skibede kirke, nu sognekirke, i Ø-fløjen
en hvælvet sal, hvis skulpturer tilskrives
Adam van Duren, k, vort bedst bevarede
klosteranlæg, restaur. 1900-07.
kar’mi’n (arab. qirmiz kermesskjoldlus),
lysende, rød farve, anv. allerede i
oldtiden til sminke og neglefarvning, senere
til farvning af uld. k fremstilles ud fra
den på en kaktus levende skjoldlus,
co-chenille, der indeholder k; det anv. som
bejdsefarvestof. Det opr. k er nu
fortrængt af syntetiske farvestoffer, men
navnet benyttes for de tilsvar, farvetoner,
karmindompap (Ery’thrina ery’thrina),

højrød finke, yngler i Ø-Eur.
karmoisere [-moa’se’ra] (arab. qirmiz
kermesskjoldlus) ei. karmesere, omgive en
større ædelsten ei. perle med en kreds af
mindre.

karmoisin [-mo(a)’si’n] (arab. qirmiz
kermesskjoldlus), mørkerød farve med
blåligt skær.

’Karmøy [-öi], no. ø, N f. Boknfjordens
munding, skilt fra fastlandet ved
karm-sundet; 174 km2, 16 525 indb.
’Karnak, by i Ægypt. på det gl. Thebens
plads med ruiner af stadens pragtbyg-

Amon-templets søjlehal.

ninger, bl. a. det store Amon-tempel,
hvis søjlehal (opført af Thotmes 2.) er
et af verdens mærkeligste
bygningsværker.

kar’nap, en med tag og vinduer forsynet
fra facaden fremspringende mindre
udvidelse af rummet indenfor, k anv. i
middelald. til forsvar,
karnation (lat. caro, genitiv carnis kød),
malerisk gengivelse af den menneskelige
hudfarve.

karna’ubavoks, voksart, blanding af
højmolekylære estere af fede syrer og
alifatiske alkoholer, k fås af
kamauba-palmen fra Brasilien. Anv. som
polermiddel og ved fremst, af stearinlys,
grammofonplader, sæbe og kalkerpapir,
’karneval’ (ital. carnevale af caro kød

2326

+ levare fjerne), festtiden før fastetiden.
I N-Eur., hvor man i st. f. bruger navnet
fastelavn, betegner k maskeballer,
karnifikation (lat. caro kød ,+ ftkation),
sygelig forandring, hvorved dele af
lungelapperne får en kødlignende farve og
konsistens.

kar’nis (gr. korönis krum), liste, hvis ene
konvekse del løber glat _ ,, ■
over i den anden konkave. : j
Karo’ling’er, Karl den v, 1 .AJ" J
Stores dynasti, stammede —-— I’
fra bisp Arnulf af Metz Karnis.
(Arnulfingerne), fr. konger
751-887, 893-923 og 936-87, ty. 843-911
og ital. 774-906.
Karo’linska (mediko-kirurgiska)
in-stitutet, højere læreanstalt i Sthlm., der
uddanner læger; grl. 1810.
Karolinska sjukhuset [’Iü:k-j
Stockholm, sv. statshosp. med alle
patientkategorier. Undervisningsanstalt for
lægestuderende. Hovedparten af Karolinska
in-stitutets kliniske undervisning er forlagt
til K. Opførelsen påbeg. 1931, første afd.
taget i brug 1937, indviet 1940. 1947:
1222 senge, fl. udvidelser planlagt.
Kårolyi [’ka:roji], Mihåly (f. 1875), ung.
politiker. Ønskede før 1914 forståelse m.
Vestmagterne; ved sammenbruddet okt.
1918 ministerpræs., jan. 1919 præsident.
Liberal, forsøgte jordreform, marts 1919
styrtet ved Bé!a Kuns kommunistoprør.
Landflygtig; under 2. Verdenskrig leder
f. ung. tyskfjendtl. gruppe i London, 1947
ung. min. i Paris.
Karon, nyere da. stavemåde for Charon.
karo’ti’n (gr. karätön gulerod), CMHM,
tre isomere kendes, rødgule fysiol.
vigtige plantefarvestoffer. Molekylerne
indeholder lange kæder af konjugerede
dobbeltbindinger. Nær beslægtet med
A-vitamin, hvortil det kan omdannes af
organismen, bl. a. j3-karotin af et enzym i
leveren, k forekommer i grønne blade,
gulerod, tomat m. m.
karotino’ider (karotin. + -oid), rødgule
farvestoffer, opkaldt efter karotin i
gulerødder (karotter), af bet. for ernæring,
idet fl. af dem omdannes til A-vitamin.
De forekommer i grønkorn s. m.
bladgrønt, i gulerødder og i mange rødgule
frugter. Iltholdige k kaldes xantofyler.
ka’rotte (gr. karötön gulerod), kort,
finkødet, tidlig gulerod.
Kar’pa’terne, ca. 1300 km 1. system af
foldebjerge, der mod N og 0 omslutter
den Ung. Slette, forbindende Østalperne
m. Balkan. K, der består af fl. delvis
paral. kæder, er dannet i tertiær og deles
i en ydre zone af sandsten og skifre og en
indre zone af eruptive dybbjergarter m.
v. V-K omfatter bl. a. Chriby, Tatry
(Høje Tatra 2663 m), Beskiderne og de
Slovakkiske Malmbjerge. 0 herfor
betegnes yderzonen med fællesnavnet Øst-K.
På den anden side af den Ung. Slette
ligger Det Transsilvanske Højland, mod V
dannende Bihor og mod S De
Transsilvanske Alper.
Kårpathos [’karpa/jos], ital. ’Scarpanto,
gr. 0 bl. Dodekaneserne; 282 km2; ca.
8000 indb.

Kar’pato-U’kraine, öech. Podkarpatskå
Rus, område i Karpaterne i V-Ukraine,
Sovj.; 12 620 km2; 789 000 indb. (1938).
Hovedby: Uzjgorod. Cechisk 1918-39;
fik efter okt. 1939 selvstyre inden for
Cechoslov. ligesom Slovakiet; marts 1939
indlemmet i Ungarn under navnet
Kårpåtal ja. Ved Cechoslov.s genoprettelse
1945 overlod Cechoslov. K til Sovj.
karpe (Cy’prinus ’carpio), ferskvandsfisk,

2 skægtråde, lang rygfinne, store skæl.
Kan blive meterlang. Alm. i Eur.
karpefisk (Cyprini’formes), fiskegruppe,
der s. m. karpelaks, barrygge og malier
udgør ordenen Ostariophysi.
Udelukkende fersk- ei. brakvands’fisk, oftest høje,

2327

tandløse m. svælgtænder, der virker imod
en hornplade, karpestenen på
hjernekassens underside. Svømmeblæren tvedelt.
Æglægningen foregår om forsommeren,
æggene klæbes til vandplanter. Lever af
bunddyr; enkelte planteædere. Artsrig
gruppe, navnlig udbredt i den nordl.
halvkugles tempererede områder. Fl.
arter af økon. bet. Hertil karpe, suder,
karudse, skaller, guldfisk, løje, brasen,
elrits, smerlinger m. fl.
karpelaks (Characi’formes), m.
karpe-fiskéne beslægtet fiskegruppe. Munden m.
kraftige tænder, fedtfinne. Trop.
ferskvandsfisk, navnlig i S-Amer. og Afrika.
Fl. arter genstand for fiskeri. Hertil
tiger-fisk, pirajer m. fl.
karpelus (Branchi’ura), småkrebs m. bred
flad krop og en slags sugemund, snylter
på ferskvandsfisk,
karpetunge, fedtholdig muskelpude på

ganen hos karper,
karplanter, ældre betegn, for planter med

karstrenge.
’Karratfjord, vestgrønl. fjordkompleks
S f. Svartenhuk. Blandt dens grene er de
vigtigste Uvkusigssat-fjord og Karrats
Isfjord.

Karrats Isfjord, isfjord, der fra Karrats
Fjord går mod ØNØ og modtager talr.
isbjerge fra to gletschere: Rinks Isbræ og
Umiamako Isbræ,
karré [-’re] (fr., egl: firkant af lat.
quadra-tus firkantet), fodfolksopstilling, der
tillader ildafgivelse til alle 4 sider. Tidl.
brugt isSer overfor rytteri,
karré (bebyggelse), flerfløjet bebyggelse,
der lukker sig helt ei. delvis om en
beplantet gård. Den lukkede k var alm. for
statsboligfondsperioden (1916-31) og
som variant heraf opstod den
halvlukkede k, der som regel åbner sig mod S
ei. V.

Karrebæk Fjord, indskæring ml.
Sjælland, Gavnø og Enø. Næstved Kanal
går gnm. K til Karrebæksminde.
Karrebæks’minde, ladeplads ml.
Karrebæk Fjord og K Bugt; 218 indb. (1945).
Karrebæksminde Bugt, den
nordøstligste del af Smålandsfarvandet,
karrémaskine (fr. carré firkant),
guil-lochermaskine til kvadratiske mønstre,
’karrenfelder, landskab med vekslende
smalle render og skarpe rygge bestående
af kalksten, udformet ved strømmende
vands kem. erosion.
’Karrer, Paul (f. 1889), schw. kemiker.
1919 prof. ved univ. i Zurich. 1937
nobelpris i kemi s. m. W. N. Haworth. Arb.
over karotinoider og vitaminer,
kar’re’ret (fr. carré), firkantet,
kvadratisk; ternet,
karretog, mil., 2-3 sammenhægtede
karrer (med maskingevær og patroner)
trukket af 1 hest.
karri’ere (mlat. carraria kørebane),
hestens hurtigste gangart; løbebane,
forfremmelse,
karriol, se kariol.

Karroo [ka’ru:], busksteppedækkede
højsletter i S-Afr. 0 f. Cape Town. Nordligst
Store K. 400-700 m o. h„ sydligst
Lille K 200-500 m o. h.
Karroo-formationen, iagserie i S-Afr.
begyndende med dwykakonglomerat fra
den permokarbone istid, derover lag med
glossopteris (perm), øverst landdannelser
med krybdyr og primitive pattedyr
(perm-trias).
kar’rosse (fr. fra lat. carrus kærre), en

firhjulet gaiavogn.
karrosse’ri’ (fr.), den på chassiset
hvilende overbygning af et automobil;
tjener til at afgive beskyttende
opholdsplads for personer ei. gods og er i reglen
bestemmende for bilens benævnelse.
Åbne k (allweather ei. sportsvogne) er i
reglen forsynede med kaleche, der kan
slås op ei. ned. De kaldes touring, når de
kan rumme 4-5 pers., og runabout ei.
roadster, når de er beregnet til 2 pers.
Lukkede k til 4-5 pers. og med 4 døre
kaldes sedan ei. saloon, med 2 døre coach,
til 2 pers. coupé, til 5-7 pers. limousine.
I cabrio-coach består taget af sejldug, der
kan rulles tilbage, medens siderne er faste,
k for rute- og turistbiler har ingen spec.
betegn. Lastbiler har lukket førerkabine

2328

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free