- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2335,2336,2337

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kassation ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kassation

Kastrioti

Luftfotografi af Kastellet.

kassation (fr: forkastelse), 1) jur., en
højere domstols ophævelse af en af
underinstansen afsagt kendelse ei. dom, fordi
denne beroede på urigtig udlægning af
retsregler. - 2) mil., dels vragning til al
ei. delvis krigstjeneste, dels, i visse lande,
frakendelse af mil. stilling,
kassationsret, overs, af fr. Cour de
cassa-tion.

kas’sava, d. s. s. arrow-root.
kasseapparat ei. kassekontrolapparat
bruges i detailforretninger og større
virksomheder til kontrol af ind- og
udbetalinger. k består af et antal tælleapp.
kassebog, i bogholderiet den bog, hvori
kontante ind- og udbetalinger og ofte
også ind- og udbetalinger over bank og
postgiro føres,
kasseforretning, forretn. der
forudsætter kontant betaling. I børshandel
forretn. hvor levering og betaling sker straks
efter handelens afslutn., mods.
terminsforretning.

kassekontrollør-, embedsmand, der har
øverste tilsyn m. ind- og udbetalinger v.
offentl. kasser og disses personale,
kassekredit, løbende bankkredit inden

for et fastsat maksimumsbeløb.
’Kassel, ty. by i N-Hessen; 126 000 indb.
(1946; 1939: 216 000). Tidl. vigtig
industriby med alsidig industri; ca. 75%
ødelagt v. allierede luftangreb især efter 1943.
- K var til 1866 hovedstad i Kurhessen.
kassemangel, i daglig tale betegn, for
underslæb m. h. t. kontante penge, som
gerningsmanden har i sin varetægt uden
pligt til at holde dem adskilt fra sin
egen formue,
kasserabat, prisafslag i tilf. af betaling
inden en vis tidsfrist. Angives mest i
procent af salgssummen,
kas’se’re (fr. casser), erklære ugyldig ei.
ubrugelig, vrage, tilintetgøre; ophæve;
indkassere,
kas’se’rer, den, der forestår ei. har
ansvaret for en kasse.
Kasser’odde, spidsen af Treide Næs.
kasse’rolle (fr.), mindre kogekar med skaft

eller håndtag,
kas’sette (ital. cassetta kasse), 1) arkit.,
fordybet firkantet felt, ofte med roset i
midten; k-lofter hyppige i antik gr.
bygningskunst; k-værk renæssancens mest
yndede ornament; 2) fot., beholder til
fot. plade ei. planfilm forsynet m. plant
skydelåg, der kan fjernes, når k er i
kameraet.

kassette-brevene, eng. casket letters, 8
breve fra Marie Stuart til jarlen af
Bothwell. Fremlagdes som bevis på Maries
medskyld i mordet på Darnley af hendes
fjender, der påstod at have fundet k
i et Bothwell tilhørende sølvskrin.
Originalerne tabt; k-s ægthed diskuteres.
Kassio’peia (gr. Kassiopeia), i gr.
sagn-hist. kong Kefeus’ hustru. Da K udtalte, at
hun var skønnere end nereiderne, sendte
disse et havuhyre, til hvilket K måtte
bringe sin datter Andromeda som offer.
Efter K er opkaldt stjernebill.
Cassiopeia.

kas’sitter, gr. kossæer, folkestamme i
V-Iran, som beherskede Babylonien
1700-1170 f.Kr. De indføjede sig ialt væsentligt
i babyl. leve-og tænkesæt; et vigtigt
tilskud til babyl. civilisation gav de dog
ved at gøre hesten alm. kendt og anv.
kassubisk, da. stavemåde for kaszubisk.
kast, gren af atletikken, omfatter spyd-,

diskos-, hammer- og vægtk.
kastagnetter [kastan’jætsr] (sp.
casta-fietas små kastanier), sp. og ital.
slaginstrument til akkompagnement til
folkedanse, bestående af to konkavt formede,
løst sammenbundne ben ei. træstykker,
fæstet til tommelfingrene og som anslås
med de fri fingre.
Kas’ta’liske Kilde (gr. Kastalia), en kilde
på bjerget Parnassos i oldtidensGrækenl.,
hvor pilgrimmene til Delfi rensede sig; i
hellenistisk tid symbol for digterisk
begejstring.

ka’stanie, 1) bot., (Ca’stanea), slægt af
skålfrugtfam., træer med spredte blade
og oprette rakler. Nødderne, der sidder
3 sammen, omsluttes af en med pigge
besat skål. 30 arter. Ægte k (C.
vulga-ris) har tandede, læderagtige blade og

2335

spiselige frugter. Hjemmehørende i
Middelhavslandene, plantet i Danm. Alm.
k er d. s. s. hestek;

2) vet., den horndannelse, der findes på
den indvendige side af hestens lemmer
og som er en rest af en under hestens
udvikling stærkt reduceret hudkirtel,
kastanievin (Tetra’stigma),
hurtigvoksende slyngplante, vinfam. Bladene ligner
hestekastaniens; uanselige blomster; lange
slyngtråde. Stueplante, kom først til
Danm. 1929.
kaste, se kastevæsen,
kastebevægelse, den bevægelse, der
udføres af et legeme, der kastes ud i
rummet under en vis vinkel (elevationen) med
vandret plan. Ses bort fra
luftmodstanden, følger k en parabel, hvis højeste
punkt kaldes stighøjden. Kastevidden
bliver størst ved elevationen 45°. P. gr.
af luftmodstanden bliver k mere
indviklet (ballistisk kurve),
kasteblok, søv., blok, der kan åbnes i den
ene side, så at et tov kan lægges i
blokskiven.

ka’stel’ (lat. castellum fæstning), mil.,
lukket værk ved ældre fæstninger, opr.
beregnet på at tjene som sidste tilflugtssted,
kastel’la’n (lat. ca’stellum fæstning),
borgfoged, slotsherre.
Ka’stel’let (off. Citadellet Frederikshavn)
i Kbh., opr. anlagt af Chr. 4. 1629, det
nuv. påbegyndt 1662, men stadig ændret
og forøget. Kommandantgården opf.
1725, kirken 1704; endv. kaserner,
magasiner og kontorer. Besattes af tyskerne
ved overrumpling 9. 4. 1940. (111.).
’kastering, sport, jernring, inden for
hvilken tilløb og afsendelse af diskos,
hammer ei. kugle skal foregå. Til kuglestød
og hammerkast har k en diam. på 2,135
m., til diskoskast 2,5 m.
kasteruser, små ruser, bl. a. til ålefangst,
udsat forankrede med sten o. 1., men uden
støtte af pæle.
kasteskyts, fællesnavn for korte pjecer,
d. v. s. haubitser og morterer, der skyder
i høje krumme baner,
kastetræ, redskab til kastning af spyd
o. 1., bruges af eskimoer, i N- og S-Amer.,
i Oceanien og Austral.
kastevind, søv., pludseligt, stærkt
vindstød, hyppigt på skovkransede indsøer
ei. andet lukket farvand, hvis bredder
hindrer vindens fri bevægelse; farlig for
sejlbåde.

kastevæsen (portug. casta slægt, race),
soc. lagdeling i et samfund, der, mods.
det liberalistiske klassedelte samfund,
ikke tillader ihdividet at arbejde sig op
i en højere klasse (her kaldet kaste) end
den, han ved sin fødsel tilhører. Større ei.
mindre tilnærmelse til et k kan man finde
i forsk, samfund, k findes mest udpræget
i Indien, hvor der if. traditionen er fire
(brahmaner ei.præstestanden; ’kshatria’er
ei. krigerstanden; ’vaiçya’er ei.
handelsstanden og ’çudra’er ei. den tjenende
stand), men i virkeligheden ca. 2000 forsk,
kaster.

kastning, 1) tekn., træs, støbejerns og
andre materialers formændring som følge
af egenspændinger, der kan fremkomme
f. eks. ved uensartet afkøling efter
støbning ei. svejsning; 2) vet., udstødelsen af

2336

_ et ikke ^levedygtigt foster inden
dræg-tighedsperiodens udløb. Man skelner ml.
spontan og infektiøs k, fremkaldt af
k-bacillen (Brucella abortus).
ka’sto’r (gr. kdstör bæver), opr. betegn,
for forsk, delvis af bæverhår vævede
stoffer; nu betegn, k ei. kasto’ri’n
hårede, bløde, ofte fløjlsvævede stoffer, f.
eks. plys.

ka’sto’rfilt, fint hårfilt, opr. af bæverhår;

bruges til fremstilling af Vi-hatte.
ka’sto’rgarn, groft zefyrgarn (kamgarn);

opr. fremstillet af bæverhår.
’Kastor og Poly’deukes [-’döu-] (gr.),

de to dioskurers navne,
ka’sto’rskind (gr. kdstör bæver), d. s. s.

bæverskind,
kastration (lat. castrare fjerne testiklerne)
ei. kastrering, fjernelse af kønskirtlerne;
det individ, på hvilket k er foretaget,
kaldes ka’stra’t ei. gilding. Virkningen
afhænger af det påg. individs køn og alder.
I alle tilf. af k ophæves
forplantningsevnen, og kønsdriften udvikles ikke,
resp. afsvækkes. Kastrerede børn vil som
voksne nærme sig til en kønsløs type;
høj, svær, langhåret, skægløs, med
kvindelig pubesbehåring, uden brystkirtel.
Bækkenet får en bredde ml.mænds og
kvinders. Stemmen hos mandl. kastrater er
meget høj (kastratsangere). Kvindl.
kastrater har ingen menstruation. I psykisk
henseende er kastrater, bortset fra de
seksuelle områder, ikke påfaldende forsk,
fra ikke kastrerede. Hvis k udføres på
voksne, kommer lign. om end mindre
udprægede symptomer. I de senere år har
man med godt resultat brugt k som
behandlingsmetode over for recidiverende
seksualforbrydere. - jur., k kan anv. i
forbindelse m. straf, sikkerhedsforvaring
ei. anbringelse på særlig anstalt, hvor
straf ikke kan anv., såfremt den
pågældende har gjort sig skyldig i visse grove
sædelighedsforbrydelser. I disse tilf. er
k uafhængig af den dømtes samtykke.
Desuden kan k finde sted på begæring af
en person, hvis kønsdrift udsætter ham
for at begå forbrydelser ei. medfører bet.
sjælelige lidelser ei. social forringelse for
ham. Jfr. sterilisation;

vet., k udføres hos hingsten for at gøre
den mere omgængelig og lettere at anv.
s. m. andre dyr. Tyren kastreres for at
anv. til trækbrug ei. for at opnå bedre
kød; ligeså vædder og orne.Hanekyllinger
kastreres for hurtigere at opnå større
slagtevægt. De ovennævnte kastrerede
handyr benævnes vallak, stud, bede og
galt og for hanens vedkommende kapun.
Hunde og katte kastreres for at
modvirke deres tilbøjelighed til omstrejfen,
k af heste samt af andre husdyr over 4
mdr. er forbeholdt dyrlæger, k af
hundyr benævnes ovariotomi ei. udbødning.
ka’stra’tsangere, mandlige sangere, hvis
stemmes mutation forhindredes ved
kastration i barndommen. Stemmernes
omfang var som sopraner og alter.
Forekom især i 17. og 18. årh., navnlig i
Italien.

Kastri [-’stri], gr. folkeligt navn på Delfi

i Grækenland.
Kastri’oti, Georg ei. Skanderbeg [-’bæ:g],
albansk Gjerj Kastrioti (d. 1468), muhame-

2337

Artikler, der savnes under K. har saøp* tmrlvt r

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free