- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2338,2339,2340

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kassation ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kastrup

Katastrofefondet

dansk fyrstesøn fra Albanien, gik over til
kristendommen, rejste 1443 oprør mod
tyrkerne, der 1461 måtte slutte fred.
Kastrup, forstad til Kbh., SØ f. Sundby;
7893 indb. (1945). Bet. industri. Havn.
Lufthavn (fra 1925).
Kastrup-fajance, en slags majolica ei.
tinglasurfajance fremstillet i Kastrup i
18. årh.

Kastrup Glasværk A/S, da. glas- og
flaskefabrik, grl. 1873; 1907 forenet med
andre da. glasværker med K sorq kærnen
i sammenslutningen. Akt.-kap. 1949:
4,5 mill. kr. Antal arbejdere og funkt. ca.
1000. Produktion omfatter især flasker,
brugsglas, på selve K også vinglas og
glasemballåge til med. industrier.
Kastrup Lufthavn, alm. betegn, f.
Københavns lufthavn,
kasua’lisme (lat. casus tilfælde), filos.,
den anskuelse, at verden er opstået ved et
tilfælde og stadig udvikler sig tilfældigt,
kasu’a’rer (malajisk), 1) (Casu’arii),
orden afaustr. struds- ,
agtige fugle,
vingerne stærkt redu- I
cerede, fjerenes fa-, i
ne og bifane lige !
store, hannerne
ruger. Hertil emu og
2) de egentlige k
(Casuaridae), fam.
omfattende 5 arter
på Ny Guinea og
nærliggende øer.
Mørke m. nøgen,
farvet hals og
hoved, 6 tykke hornstråler på vingen.
Regnskovsfugle; lever af frugter,
kasui’stik (lat. casus tilfælde), 1) filos.,
diskussion af moralsk komplicerede
enkeltsituationer, især pligtkollisioner; 2)
med., beskrivelse af enkelte
sygdomstilfælde.

kasu’istisk lov, lov, som giver regler for
en række enkelte tilfælde ei. situationer
uden at opstille alm. principper, af hvilke
man kan udlede afgørelserne i de enkelte
tilf. (alm. i ældre tid),
’kasus (lat: fald), gramm., nominernes
bøjningsformer. Da. har reduceret det
indo-eur. grundsprogs 8 k (nominativ, vokativ,
akkusativ, dativ, genitiv, ablativ,
loka-tiv og instrumentalis) til 3: nævnefald
(han), afhængighedsfald (ham) og ejefald
(hans), og i alle andre ord end stedordene
er endda de to første faldet sammen i
en fællesform: billede, ejefald: billedes.
Kas’vin, pers. Qazvin, by i Iran NV f.
Tehrån; 60 000 indb. (1942). Station på
banen Tehrån-Tabriz.
Bomuldsspinderier.

kaszubisk [ka’Iu’-j, vestslav. sprog, nær
beslægtet med polsk, tales V for Gdansk,
kat (’Felis do’mesticus), art af kattefam.,
også kaldet tamkat ei. huskat, tæmmet
form af den afr. kafferkat (F. ochreata),
senere antagelig blandet op med den
eur. vildk. I nyere ■ tid er k udbredt

Kattekilling.

over store dele af Jorden i forsk, racer,
k har været husdyr fra omkr. 2000 f. Kr.
Endnu før dette tidspunkt var k
genstand for rel. kultus i Ægypten, hvorfra
k-mumier kendes, k-s forplantningstid
falder sædv. 2 gange årlig, dels i slutn.
af febr.-beg. af marts, dels i juni.
Dræg-tighedstid 56 dage. Killingerne er blinde

i 8-9 døgn.
kat, gl. strafferedskab bestående af et
kort skaft forsynet med 5 ei. 9 piskesnerte
af læder ei. tov.
kat, i visse kortspil betegn, for de efter

2338

Katarina af Medici. Katarina 2. af Rusl.

kortgivningen tiloversblevne kort, hvoraf
der kan købes,
kat ei. kavaler, mil., høj vold på, men oftest
bag hovedvolden, der gav frit skud ned
på mål, der ikke kunne rammes fra
hovedvolden. Bruges ikke mere.
kat (arab. qät), arabisk nydelsesmiddel,
tørrede blade af Catha edulis, medfører ved
tygning velvære og ophør af
trætheds-følelse; virkningen minder om kaffens,
’kata- (gr. katd ned), ned-. 1 sammensætn.
undertiden blot forstærkelse af
hovedbegrebet.

katabo’lisme (kala- gr. bdllein kaste),

fysiol., d. s. s. dissimilation.
kata’fal’k(A;a/a- + lat./a/a stillads),
kunstnerisk udstyret forhøjning, hvorpå kisten
stilles under sørge- og begravelseshøj
tideligheder.

katafo’rese (kata- + gr. forein bære), d. s.

s. iontoforese.
Ka’tajev [-jef], Valentin (f. 1897),
sovjet-ru ss. forf. Har skrevet noveller og romaner,
bl. a. samfundssatiren Kassebedrøverne
(1926, da. 1945).
katakana, jap. stavelsesskrift, forenklet

form af hiragana.
kata’klysmeteori’ (gr. kataklysmös
oversvømmelse), geol., katastrofeteori,
kata’kom’ber (kata- + gr. kymbé hulning),
i klippegrund udhuggede gange med
gravkamre i væggene; de fleste k er
kristne k fra 3.-4. årh. (benyttedes senere til
gudstjenester). Interessantest er k i Rom
(ca. 1000 km lange, ca. 6 mill. lig),
kata’krese (gr. katachrésthai misbruge), i
stilistikken spec. om misbrug af
billedsprog, men overhovedet om logiske
modsigelsesforhold i ordanvendelsen
(»kvindelig formand«, »læseplanen løb ud i
sandet«).

kata’lase (gr. katallassein veksle), enzym,
som findes i mange dyriske vædsker (blod,
spyt, mælk), k spalter brintoverilte til
vand og ilt.
kata’lekt(isk) (gr. katalégein ophøre),
afkortet, ufuldstændig, især om en
verslinie med manglende stavelsesfyldning i
udgangen.

katalep’si’ (gr. katdlépsis tagen, griben),
tilstand, ved hvilken krop, hoved og
lemmer i lang tid beholder den stilling,
man giver dem, uden at trættes ei.
komme til at ryste,
kata’lo’g (gr: fortegnelse), liste, alm. over
kunstgenstande, bøger m. m., udsendes
bl. a. af bibl. og boghandl. Føres i nyere
tid oftest i kartoteksform.
kataly’sator (gr. katalyein opløse), et stof,

som kan fremkalde en katalyse,
kata’lyse (gr. katalyein opløse), den
fremmende (positiv k) ei. hemmende
(negativ k) virkning, et stof (en katalysator)
uden at indgå i det endelige produkt kan
have på reaktionshastigheden af en kem.
proces. En evt. kem. ligevægtstilstand
forandres ikke, kun hastigheden,
hvormed den opnås, kan ændres ved k.
Reaktionsmekanismerne ved k er af meget
forsk, art, undertiden ukendte, k er
overordentlig alm. ved kem. processer og
spiller en uhyre rolle såvel ved (især
bio-kem.) naturprocesser som i den kem.
industri. Enzymernes virkning er således
en k.

kata’lytisk. Et stof, som kan virke som

katalysator, siges at virke k.
Ka’tanga (fr. [katä’ga]), mineralrigt
distr. i det sydl. Belg. Congo. Især
kobber, desuden uran, radium og tin.
kata’plasma (kata- + plasma), omslag,

særlig grødomslag,
kataplek’si’ (kata- + gr. pléssein slå),

2339

pludseligt, kortvarigt anfald af lammelse
af de fleste af legemets muskler uden
ledsagende bevidstløshed. Også hyppigt hos
dvr

kata’pul’t (kata- + gr. pallein ryste), en
allerede i oldtiden brugt kastemaskine,
konstrueret efter armbrøst-princippet.
Princippet er atter anv. i nyeste tid som
udskydningsanordning, der anv., når en
flyvemaskine (som regel søfly) skal
startes fra et skib, som ikke er udstyret med
hangarskibets lange startdæk. k består
af en ca. 45 m 1. svingbar drager udstyret
med to skinner og en vogn, hvorpå flyet
er anbragt. I starten trækkes vognen v.
hj. af trykluft hurtigt henover
skinne-banen, og efter at have nået yderenden
udløses flyvemaskinen automatisk og
fortsætter ved egen motorkraft,
kata’rakt (gr. katarrdktés vandfald), 1)
geogr., betegn, for Nilens
strømsnævringer; 2) med., uklarhed i øjets linse; grå
stær; 3) tekn., bremse, der virker ved, at
luft ei. vædske presses gnm. en snæver
åbning, når et stempel bevæger sig i en
cylinder. Modstanden vokser med
stempelhastigheden.
Kata’rina, 6 helgeninder. - Katarina af
Alexandria (d. 305), martyr,
helgendag 25. 11. - Katarina af Vadstena
(d. 1381), Birgittas datter, helgendag 22.
3. - Katarina af Siena (d. 1380),
profetinde, helgendag 30. 4.
Katarina (eng. Catherine), eng. dronninger.
Katarina af Aragonien (1485-1536),
datter af Ferdinand d. Katolske og
Isabella. 1509 g. m. Henrik 8., som skuffedes
i håbet om tronarving og 1533 lod
parlamentet erklære ægteskabet ulovligt p. gr.
af K-s tidl. ægteskab m. Henriks broder
Arthur. Moder til Maria (den Blodige).
-Katarina Howard [’hauad]
(1520-42), eng. adelsdame, 1540 g. m. Henrik 8.
(nr. 5). Katolik. Henrettedes for utroskab.
- Katarina Parr (1512-48), eng.
adelsdame. 1543 g. m. Henrik 8., hvis sjette og
sidste dronning hun blev. Protestant.
Katarina af Medici (1519-89), fr.
dronning, datter afLorenzo d. yngre af Medici,
g. m. Henrik 2. af Fr. Fik 1560 magten i
Fr. som formynder for sønnen Karl 9.,
viste bet. kløgt og handlekraft, søgte at
balancere ml. huguenotter og katolikker,
men tolerancepolitikken glippede.
Anstiftede 1572 af frygt for Colignys
indflydelse Bartolomæusnattens myrderier
s. m. guiserne. (Portræt).
Kata’rina (russisk Jekaterina), russiske
kejserinder. Katarina 1. (ca.
1684-1727), reg. 1725-27. Af livlandsk
bondeæt. Fyrst Mensjikovs elskerinde,
senere Peter d. St.s. 1712 g. m. denne,
moder til Anna og Elisabeth. Tog magten
efter Peters død, lod Mensjikov styre.
-Katarina 2. (1729-96), reg. 1762-96.
Prinsesse af Anhalt-Zerbst, 1745 g. m.
den senere Peter 3., som hun styrtede
1762. Undlod at genoptage syvårskrigen
mod Preussen. 1783 besattes Krim, 1784
dele af Kaukasus, ved krige m. Tyrk.
(1768-74 og 1788-92) vandtes SV-Rusl.;
ved delinger 1772, 1793, 1795 ca.
halvdelen af Polen. Repræs. f. oplyst
enevælde. Gennemførte omfattende refor-.
mer (forvaltn., retsvæsen), støttede
erhvervsliv og kultur. Efter bondeoprør
1773 (Pugatjov) mere reaktionær;
iv-egenskab nu også i Ukraine. (Portræt.
Katarina (Jagellonica) (1526-83), sv.
dronning, søster til Sigismund 2. af Polen,
den sidste af dynastiet Jagiello. 1562 g.
m. hertug Johan af Fini., senere Johan 3.
af Sv., som K påvirkede i katolsk retning,
kata’rinahissen, personelevator i Sthlm.,
fra Slussen til Mosebacke, opført 1887,
ombygget 1933.
ka’ta’rr (gr. katar-roos nedstrømmende),
overfladisk slimhindebetændelse med
rigelig slimafsondring,
katar’ra’lsk feber (febriscatarrhalis),
betegn. for den febrile katarr i de øvre
luftveje med snue, ondt i halsen og hoste.
Sygdomsbilledet ikke skarpt afgrænset,
ka’taster (mlat.), skattematrikel,
kata’strofe (gr. katastrofe vending),
afgørende vendepunkt ei. begivenhed; stor
ulykke, sammenbrud.
Katastrofefondet, filantrop, selskab, op-

2340

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Hjelm-kasuar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free