- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2341,2342,2343

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kassation ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

katastrofeteori

kattefod

rettet af Da. Røde Kors 1932 for at
videreføre det af dette fra 1920 udførte
arbejde med sikring af landevejstrafikken
ved oprettelse af katastrofeposter; med
tlf. og forbindssager var der i 1948 i alt
oprettet ca. 1000 poster, der benyttes ved
ulykkestilf.; i 1947 er K gået ind under
Da. Røde Kors som selvejende
institution.

katastrofeteori, 1) geol., forlængst
opgivet teori, if. hvilken Jorden med
mellemrum ramtes af ødelæggende
katastrofer, hvorved alt levende dræbtes og
hvorefter nye arter opstod; 2) økon., teori om,
at stigende misforhold i fordelingen af
samfundsproduktionen ml.
arbejderklasse og kapitalistklasse gnm. krise
automatisk vil føre til det kapitalistiske
samfunds sammenbrud, k er af
revisionistiske og borgerlige økonomer tillagt
Marx, efter kommunistisk opfattelse med
urette.

katato’ni’ (kata- + -toni), form af
ungdomssløvsind med fremtrædende
motoriske forstyrrelser i form af
muskelspændingstilstande og uroanfald,
kataty’pi’ (katalyse + -typi), fot. metode
uden lys, hvor brintoverilte virker
katalyserende på dannelsen af de sværtede
produkter.

ka’te’der (lat. cathedra stol), lærers pult;
lærestol.

katedersocialisme, den akad.,
socialreformatoriske socialisme, som doceredes
v. en række ty. univ. 1870-1900. En
fremtræd, tilhænger var Ad. Wagner,
kate’dra’l (lat. cathedra bispestol), en
hoved(dom)kirke ved et bispe- ei.
ærkebispesæde.

kate’dra’lskole, lærd skole i en stiftsby,
katego’ri’ (gr. katégoria anklage),
hovedklasse af genstande, grundbegreb,
kate’go’risk (gr.), ubetinget, ubegrænset,
kategorisk dom, udsagn uden begrænset
gyldighed, ubetinget udsagn. Mods.
hypotetisk d.
kategorisk imperativ (gr.-lat.),
ubetinget bud. Kants betegn, for det højeste
moralbud. Mods. hypotetisk i.
kate’kese (gr. katéchéin undervise), i
oldkirken kristendomsundervisningen før
dåben; siden betegn, for den kr.
børnelærdom; kate’ke’t, 1) den, der
underviste i kristendom forud for dåben;
2) nu: på missionsmarken missionærens
indfødte medhjælper; kateke’tik, læren
om den rette kristendomsundervisning,
kate’ki’n, betegn, for fl. forsk, stoffer,
som kan udvindes af garvestofekstrakter
(kateku), hvoraf de udgør en væs.
bestanddel.

katekisation (gr. kat’échésis troslære, af
katéchézein undervise), systematisk
under visn. i form af spørgsmål og svar, især:
religionsundervisn.
kate’kismus (gr. katéchismös
undervisning), i middelalderen undervisning af
dåbskandidater, ei. - ved barnedåb
-præstens spørgsmål og faddernes svar;
siden Reformationen betegn, for håndbog
i den kristne børnelærdom, fremstillet i
spørgsmål og svar. I Danm. er Luthers
Lille K (1529) bekendelsesskrift; den
reformerte kirke anv. Geneve- ei.
Hei-delberg-K (henh. 1545 og 1563). Den
kat. Catechismus Romanus (1566) er
en præstehåndbog,
kate’ku’ (malajiskcächü), betegn, for forsk,
tørre garvestofekstrakter, som oftest af
trop. planter f. eks. gambir-k. Anv. til
garvning, farvning, silkebesværing m. m.
kateku’me’n (gr. katechumenös elev), i
oldkirken betegn, for den, der
forberedes til dåben,
’ka’terge’ræ’t (ty. Kater hankat + Gerät
redskab), ty. observationskikkert til
natbrug, ejendommelig ved at infrarødt
belyste mål kan ses i kikkerten; benyttet
hemmeligt under 2. Verdenskrig,
ka’tete (gr. kathetos lodret) kaldes hver af
de sider i en retvinklet trekant, der
indeslutter den rette vinkel,
ka’teter (kata- + gr. hienai sende); tyndt
rørformet instrument af metal, gummi
ei. Nylon til indførelse i forsk,
legems-kanaler; mest anv. er blære-k til
indførelse gnm. urinrøret og udtømning af
urinen.

kateto’me’ter (gr. kathetos lodret +
-meter), apparat til måling af den lodrette
højdeforskel ml. punkter, der ikke ligger
lodret over hinanden, k består af en
lodret målestok, langs hvilken kan forskydes
en sigtekikkert,
ka’tha’rer (gr. katharös ren), fællesnavn
for middelalderlige sekter (ca.
1000-1300), der bekæmpede kirkens
verdsliggørelse. Kendtest er albigenserne. Til
bekæmpelse af k oprettedes inkvisitionen,
ka’tharsis (gr. ’katharsis renselse), opr.
kultisk renselse af legemet, senere
renselse af sindet’ for »urene« ei. uønskede
tanker og følelser,
kathäsarit’sägara (sanskrit: havet, der
optager fortællingernes floder), en stor
samling ind. eventyr og fabler, samlet af
Somadeva i 11. årh. e. Kr.
Käthiäwär (eng. [ka:ti3’wa:]), ind.
Kä-thiäväd, halvø på Forindiens V-kyst NV
f. Bombay.
Katholm, hovedgård S f. Grenå, grl.

omkr. 1545 af slægten Fasti. Hovedbygn.
fra 1588-91 og 1622; fredet i kl. A.

kation [’katjo’n] (kata- -f ion), positiv
ladet ion.

Katkov [-’kDf], Mihail (1820-89), russ.
skribent, opr. liberal og angloman
(tids-skr. »Russkij Vestnik«), senere
reaktionær og slavofil.

Katla [’kahdla], isl. vulkan i sydøstl.
Myr-dalsjökull, 970 m h. En halv snes udbrud
i hist. tid, bl. a. 1625 og 1918.
Udbruddene medførte voldsomme jøkelspring.

Kätmändu [ka:tma:n’du:], Nepals
hovedstad; ca. 110 000 indb.

ka’tode (kata- + gr. hodös vej), den
negative elektrode i et elektrolysekar ei. et
udladningsrør. k i et elektronrør tjener
til frigørelse af elektroner og gives en
negativ spænding. I direkte opvarmede
rør består k af en gløde tråd, i indirekte
opvarmede rør er k isoleret fra
glødetråden og kan have en heraf uafhængig
spænding.

katodestråle-oscillograf, apparat, der
kan aftegne varierende elektr. strømme
ei. spændinger i form af en kurve, k
benytter en elektronstrøm, der påvirkes af

et ei. fl. sæt afbøjningselektroder og
derefter rammer en fluorescerende skærm.
De ældre k (Brauns rør) benyttede
katodestråler, de nyere elektronstråler fra
en glødetråd. k anv. også til afbildning i
fjernsynsmodtagere.

katodestråler, strøm af hurtige
elektroner, der udsendes fra katoden i et
udladningsrør ved låve tryk og høj spænding,
k, der opdagedes af Hittorf 1869, er
usynlige, men bevirker fluorescens, hvor de
rammer glasvæggen; de udgår vinkelret
fra katodens overflade, bevæger sig i rette
linier, men bremses af tynde metalplader,
der derved kan kaste skygger, k afbøjes
af elektr. og magnetiske felter i en
retning, der viser, at k medfører negativ
elektr. Ved måling af afbøjningerne
bestemte J. J. Thomson i 1897 k-s
hastighed samt forholdet ml. deres ladning og
masse og førte derved beviset for
elektronernes eksistens.

katodestrålerør, se
katodesträleoscillo-graf.

katodo’sko’p, afstemningsindikator for
radiomodtager.

ka’to’lsk (gr. katholikös almindelig)
betegner dels en kirkes universelle
udbredelse, dels dens rettroenhed i modsætn.
til kætterske og skismatiske samfund.
Ordet k findes i fl. af de oldkirkelige
trosbekendelser og anv. af en række kirker:
rom.-k, gr.-k, anglikanske kirker osv.
Katolsk Aktion (lat. Actio catholica, ital:
Azione catolica), internat, kat. bevægelse,
der tilsigter lægmænds aktive indsats for
religiøsitetens indtrængen i alle
dagliglivets forhold. Grl. af Benedikt 15.,
udbygget af Pius 11.; indordnet i den kat.
kirkes hierarki.
Katolsk-Apostoliske Kirke, det off.

navn på irvingianernes trossamfund,
katolske breve (gr.katholikös almindelig),
de breve i N. T., som ikke er stilet til en
enkelt menighed: Jakob, 1.-2., Peter,
1.-3., Joh., Judas,
katolske kirke ei. romersk-katolske kirke,
det under pavens ledelse stående kristne
trossamfund. Foruden Bibelen betragter
k den kirk. overlevering, traditionen,
som troskilde. Midtpunktet i den kat.
kultus er messen. Karakteristisk for k er
helgen- og Mariedyrkelsen samt
munkevæsenet. k-s opbygning er hierarkisk;
paven er Petri efterfølger og Kristi
jordiske stedfortræder; præsterne
forvalter de 7 sakramenter. Det off.
kirke-sprog er latin, k-s retsregler er den
kanoniske ret. k betoner sin selvstændighed
over for staten. - 1946 havde k ca. 400
mill. medl. og 362 000 præster (deraf 964
bisper); i Danm. ca. 25 000 medl.
Katolske Liga, Den, sammenslutn. af
Det Ty. Riges kat. fyrster, stiftet
1609-10, rettet imod den Protestantiske Union.
Opløstes 1616, genopstod 1619-35.
Katolske Majestæt (sp. EI Rev Catölicö),
ærestitel for Spaniens konger, som pave
Alexander 6. gav efter Granadas erobring
1492.

’katost (frugten ligner en ost) (’Malva),
slægt af katostfam.;
lappede ei.
håndsnit-delte blade og
blomster med 3 frie
yderbægerblade. Spaltefrugt. 30 arter, i Danm.
5, af hvilke alm. k
(M. silvestris) er alm.
på marker og ved
veje; den har
rødviolette blomster.
Katowice[kat3’vjitsæ],
ty. 1 Kattowitz, by i
SV-Polen; 130 000
indb. (1946). En af
de vigtigste byer i
industriområdet i Sl^sk. Kulminer;
jern-og zinkudsmeltning og -industri.
Kemi-kalieind.; cementfabr. - Jernbanecentrum.
Købstad 1866; po. 1921.
ka’tra’lbriller, stærbriller slebne med

asfærisk overflade.
Katrine, kvindenavn, af Katarina,
katrineblommer (fra fr. prune de Sainte-

Catherine), store, tørrede blommer.
Katrine’holm, sv. købstad (fra 1917),
Södermanland, SSV f. Eskilstuna; 14 000
indb. (1949). Jernbaneknudepunkt.
Katsura [katsura], Tarö (1848-1913),
fyrste, jap. politiker. General, kons.,
modstander af parlamentarisme; førstemin.
1901-05 (russ.-jap. krig), 1908-11
(anneksion af Korea), 1912-13.
katta (’Lemur ’catta), lille halvabe af
lemurernes fam. Sort- og hvidringet hale.
Madagascar.
katte (’Felidae), rovdyrgruppe m. store
dolkformede hjørnetænder, de skærende
dele af kindtænderne stærkt udviklet,
2 savtænder i hver kæbehalvdel, 1 lille
knudetand i overmunden, ingen i
undermunden, de skarpe kløer kan trækkes
bagover under gangen, bløde trædepuder;
overvejende natdyr, orienterer sig v.
hørelse og syn, sniger sig ind på byttet.
Omfatter adsk. arter i både den nye og
gl. verdens temp. og trop. dele, f. eks.
løve, tiger, los, leopard og tamkatten
(se kat).

katteagtige rovdyr, fællesbetegn. for

katte, desmerdyr og hyæner,
kattebjørn, d. s. s. bambusbjørn,
kattefod (Anten’naria), slægt af kurv-

Alm. katost.

2341

2342

2343

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0877.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free