Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kassation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kattefugl
kautionsforsikring
blomstfam. Filtede
urter. Særbo. Sand-k (A.
dioica)med hvide (ei.
rosenrøde) kroner og
svøb blade er alm. i
Danm. på heder og
sandbakker,
kattefugl (Galeo’scoples
caroli’nensis), arner,
spottedrossel. Mjavende
skrig.
Kattegat, farvandet ml. Jylland og Sv.,
begrænses mod N af linien
Grenen-Pa-ternosterskären (NV f. Marstrand), og
mod S af linierne Bjørnsknude-Æbelø,
Fyns Hoved-Røsnæs og Gilbjærg Hoved
-Kullen fra Lille-Bælt, Store-Bælt og
Øresund; 30 000 km1. Af Læsø og
Anholt med grunde deles det nordl. K i
den låve Vesterrende (med Læsø Rende)
og den 117 m dybe Østerrende.
Grundene er afmærket med fyrskibe. Største
havn: Göteborg. Bet. fiskeri,
katteguld, guldglinsende forvitret
glimmer.
kattehale (’Lythrum), slægt af
kattehale-fam. 6-taIlige blomster. I Danm. er alm.
k (L. salicaria) med de rød-lilla blomster
i en lang endestilket dusk, alm. i grøfter,
kattehoveder ei. kathoveder, ældre betegn,
for små morterer, der brugtes til
salutering.
katten af tønde, sl&, fastelavnsleg; opr.
havde man en levende kat i tønden,
katteskæg (’Nardus), slægt af græsfam.
med ensidigt aks. Stiv k (N. stricta) er
alm. på mager sandbund i Danm.
kattesølv, søl vglinsendeforvitret glimmer,
katteurt (’Nepeta), slægt af
læbeblomst-fam. Kronen hvid ei. blå, underlæben
3-fliget. I Danm. findes N. cataria vild.
Fl. arter er prydplanter. N. mussinii
dyrkes alm. som kantplante,
katteøje, refleksglas, der i b. t.
færdselsloven skal findes bag på cykler og være
anbragt således, at indfaldende lys kastes
vandret tilbage,
katteøjesten, 1) varietet af chrysoberyl;
2) kvarts med indlejret asbest. Begge
slibes en cabochon til smykkesten, og
viser da en lysende stribe. Ceylon,
Indien, S-Afr.
’Kattowitz [-vits], ty. navn for Katowice
i Polen.
kat’tu’n (ty., fra arab. qutun bomuld),
ældre betegn, for lærredsvævede
bomuldsstoffer påtrykt mønstre; nu anv.
betegn, calico og sirts,
kat’ tu’ntryk, stoftryk på kattun.
katugle, d. s. s. natugle.
Katwijk aan Zee [’katvak a:n ’»:],
holl. fiskeriby og badested SV f.
Amsterdam ved Oude Rhins munding; 18 000
indb. (1946).
Katyn [ka tinj], lokalitet i Sovj., V f.
Smolénsk, hvor tyskerne apr 1943
hævdede at have fundet ligene af ca. 10 000
polske officerer, henrettet af russerne.
Uanset sovj.dementi ønskede den po.
eksilregering i London K-gravene
undersøgt, og den ty medd fremkaldte så
stærk harme i po kredse, at den dipl.
forb. m!. Sovj. og Po afbrødes apr. 1943.
Jan. ’944 medd Sovj., at man efter
Smolensks erobr, havde undersøgt
skovområdet v. K og fastslået, at K-mordene
var foretaget af tyskerne.
Katz, David (f. 1884), ty.-sv. psykolog.
Undersøgelser over farve- og
berørings-oplevelser samt behovs- og børnepsyk.
forskning.
Katzbach [ kotsbaf], 98 km 1. biflod til
Oder i Schlesien. Ved K sejrede 1813
tyskerne under Bliicher over
franskmændene.
’katzen jammer (ty.), tømmermænd;
jamren over bagateller.
Kauai [ka:u’a:i], NV-ø bl. Hawaii Øerne;
1340 km«; 35 000 indb. (1947). Indtil
1300 cm nedbør. Hævede koralrev til
1200 m o. h.
’kaudervæl’sk (ty., vistnok af kaudern
prange + welsch ital., d. v.s. udenlandske
prangeres sprog), uforståeligt sprog.
Kauffmann [’kaufman], Angelica
(1741-1807), schw. malerinde. Virksom i
Venezia, Rom og London. Behandlede
motiver fra antikkens hist. og mytol. Por-
trætter, bl. a. af Goethe, Lady Hamilton
og Selvportræt.
’KaufTman’n, Henrik (f. 1888), da.
diplomat. Gesandt i Ital. 1921-24,
Kina-Japan 1924-32, No. 1932-39, fra 1939 i
USA. Nægtede under besættelsen at følge
ordrer fra reg. i Kbh., sluttede 9. 4. 1941
Grønlandstraktat m. USA (anlæg af
baser på Grøn!.); afskediget af reg. i
Kbh. 16.4.1941, nægtede at lystre
hjemkaldelsesordre, bidrog til at skabe
gunstigere vurdering af Danm. bl. De
Allierede. Tilsluttede sig på Danm.s
vegne De Forenede Nationers erklæring
1.1.1942. Min. u. p. maj-nov. 1945
(fortsat i Washington, fra 1947
ambassadør). (Portræt sp. 2348).
Kaufman [(kå:fmsn], George (f. 1889),
amer. lystspilforfatter, oftest
samarbejdende med andre forf., f. eks. i Beggar
on Horseback (1924), Of Thee I Sing
(1931), Dinner at Eight (1932, da. 1945),
Merrily We Roll Along (1934), You Cant
Take It With You (1936, da. 1940).
Kaufmann, Walter(1871-1947), ty.fysiker.
Påviste 1901 elektronmassens
afhængighed af hastigheden, som senere
forklaredes ved relativitetsteorien.
Kau’ka’sien, fællesnavn for Kaukasus og
lavlandet N og S derfor.
kau’ka’siske race, ældre betegn, for den
europide racegruppe.
kau’ka’siske sprog, fællesbetegn. for en
række sprog, der tales i Kaukasus. Den
lille gruppe sydkaukas. sprog med
georgisk i spidsen er tydeligt indbyrdes
beslægtet, mens slægtskabet med den meget
omfattende N-kaukas. gruppe, hvis mest
kendte sprog er tjerkessisk, er tvivlsomt.
Desuden tales i Kaukasus det iranske
osetisk samt fl. tyrk. dialekter.
kau’ka’siske tæpper, uldne ei.
halvuldne tæpper med geometriske mønstre
i livlige farver.
’Kaukasus, russ. Kavkaz [käf’kas], 1100
km 1. bjergkæde i Sovj. ml. Sortehavet og
Kaspihavet (NV-SØ). K, der er dannet
ved brud og foldning i tertiær, er en østl.
fortsættelse af Krims bjerge og fortsættes
hinsides Kaspihavet af Balhan-bjergene.
K-s højeste punkt Elbrus (5629 m) er en
udslukt vulkan. Der findes 1400
gletschere. Passerne ligger højt, og K krydses kun
længst mod V af en bane. Nedbøren
aftager østpå og med højden. K er
skovklædt indtil 1800 m o. h. mod V og 2300
m modØ. Olie findes ved Ø-enden (Baku)
og på N-skråningen (Majkop, Groznyj);
endv. findes kul, jern- og manganmalm
samt mineralske kilder. Vandkraften
udnyttes i talr. floder, som også (især mod
0) bruges til vanding. Hovederhvervet er
agerbrug og kvægavl. -
Befolkningsmæssigt er K et af Jordens mest brogede
områder. Antropologisk er 2 racegrupper
repræsenteret: den mongolide ved de
fåtallige kalmukker, og den europide.
Sprogligt er der langt større
mangfoldighed: 9 sprogætter er repræsenteret ved
ca. 40 sprog, hvoraf nogle er spaltet i fl.
dialekter. Af disse sprogætter er 5
indskrænket til K (jfr. kaukasiske sprog):
abhaser, kartveler (især georgiere),
tjer-kesser, tjetjener, lezgiere; disse folk er
kortskallede og mørke, men i øvr. forsk,
m. h. t. legemshøjde og andre træk; de
repræsenterer sikkert et antal forhist.
indvandringer af forsk. folk. Øvrige
sprogætter i K er indoeur. (oseter og tater),
tyrk.-tatarisk (især azerbajdzjanere),
mongolsk (kalmukker). Indvandrere i
nyere tid er overvejende indoeur:
armeniere, grækere, persere, kurder, og ikke
mindst russere. Desuden folk af semitisk
sprogæt (jøder). (Kort se Sovj.).
■Kaulbach [-ba ], Fritz August v.
(1850-1920), ty. maler. Glansfulde portrætter,
bl. a. af hustruen, den da.fødte
violinistinde Frida Schütte.
’Kaulbach, Wilhelm (1805-74), ty. maler.
Elev af P. v. Cornelius. Fra 1849
akademidirektør i München. Hovedværk:
Figurmalerier med Hist. Motiver til
trappehallen i Neues Museum i Berlin.
Tegninger og bogill.
■Kaunas, russ. Kovno, by i S-Litauen;
152 000 indb. (1939). Jernbanecentrum;
alsidig industri. Hovedstad i Litauen
1918-39. Ty. besat juni 1941-31. 7. 1944
■Kaunitz, Wenzel Anton von (1711-94),
østr. diplomat. Bidrog til fr.-østr.
tilnærmelse som gesandt i Paris, 1753-92
østr. udenrigsmin. Søgte forgæves
revanche over Preussen 1756-63;
erhvervede 1772 Galicien v. Polens 1. deling,
bremset af Preussen i bayerske
arvefølge-krig 1778-79. Svækket indflydelse efter
Maria Theresias død.
’Kaupisch, Leonard von (1878-1945), ty.
flyvergeneral. Ledede angrebet på Danm.
9. 4. 1940, øverstkommanderende f. ty.
tropper i Danm. indtil 9. 6. s. å. Udtalte
14. 4. 1942 tilNordschleswigscheZeitung,
at angrebet kun kunne gennemføres mod
No., fordi Danm. var blevet besat så
hurtigt. (Portræt sp. 2348).
Kaupstaöur [’köyfsdaöør], isl. købstad
(fra 1918) på Vestmannaeyjar; 3500 indb.
(1946).
’kauri, små porcelænssnegle, der anv. som
smykker og betalingsmiddel i Indien og
trop. Afr.
’kaurifyr (maori-sprog kauri) (’Agäthis
au’stralis), art nær granfam. Højt
skovtræ, der vokser på New Zealand, k
udsveder meget harpiks, af de indfødte anv.
til tygning,
’kauri-ko’pa’l (maori-sprog kauri +
nahua-sprog kopalli) ei. cowrie-,
cowdee-kopal, fossil, ravlignende harpiksart fra
New Zealand og Ny-Caledonien; anv. til
fernis og lak, i linoleum og som
raverstatning.
Kauritlim, lim fremstillet af
urinstof-derivater kondenseret med formaldehyd.
Kaus, Gina, egl. Zinner-Kranz (f. 1894),
østr. forfatterinde. Skuespil, noveller,
underholdningsromaner som Morgen um
neun (1932, da. 1935) og biogr.
Katharina die Grosse (1935, da. 1935).
kau’sa’l (lat. causa årsag), årsagsmæssig,
kau’sa’lbisætning, gramm.,
årsagsbi-sætning: bisætning, der angiver grunden
til det i den overordnede sætn. berettede,
kau’sa’lgene’tisk, (lat.-gr.), vedr. hist.
årsager.
kausa’lisme (lat. causa årsag), filos.,
opfattelse, at enhver begivenhed skyldes en
forudgående årsag. Mods. finalisme og
kasualisme.
kausali’te’t, årsagssammenhæng,
forbindelse ml. årsag og virkning,
kau’sa’lloven ei. kausalprincippet,
sætning, der siger, at enhver forandring har
en årsag.
kau’sa’lneksus (lat.), årsagsforbindelse,
’kausati’v (lat. causa årsag) ei. faktitiv,
afledet verbum, der betegn,
fremkaldelsen af s tam verbets handling. F. eks.
fælde, af falde,
kaustifi’ce’re [-s-], gøre kaustisk, fremst.
kaustiske stoffer,
’kau’stisk (gr. kaustikös brændende),
ætsende, bidende, skarp,
kaustisk flade, ældre betegn, for
brænd-flade.
kaustisk stof, gl. betegn, for uorg.
hy-droksyder, f. eks. kaustisk soda
(na-triumhydroksyd).
kau’te’l (lat. cautus forsigtig), forsigtig-
hedsforholdsregel.
kauterisation (gr. kauteriazein brænde
med jern), med., fjernelse af sygt væv ved
kem. ætsning ei. elektr. bortbrænding,
kaution (lat. cautio skriftlig forsikring),
en persons indeståen for en andens
forpligtelse. Hvis kautionisten påtager sig
at hæfte som selvskyldner, kan kreditor
holde sig til ham, så snart skyldneren
ikke indfrier sin forpligtelse på det
tidspunkt, da han er pligtig hertil. Den
simple kautionist er derimod først pligtig
at betale, når det ved retsforfølgning er
konstateret, at skyldneren er ude af
stand til at betale sin gæld.
Tabskau-tion er en k for det tab, kreditor måtte
lide. Efterkaution er en k, som
indgås til sikkerhed for, at en kautionist
opfylder sin k-forpligtelse overfor
kreditor. Kontrakaution er en k til
fordel for en kautionist for at holde ham
skadesløs for, hvad han måtte komme
til at betale kreditor,
kautionsforsikring, forsikr., der sikrer
arbejdsgiveren mod funktionærens evt.
uredelige omgang med betroede midler.
2344
2345
2346
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
Sand-kattefod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
