Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kautokeino ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keene’s cement
Kekule von Stradonitz
Keene’s cement [ki:n-], bindemiddel,
fremstillet af stukgips og alun. Bruges
udrørt med alunopløsning til vægpuds.
Bliver meget hård og kan poleres til
lighed med marmor,
keeper [’ki:par] (eng. af keep holde
(tilbage)), fork. af wicket-k (gærde-vogter),
markspiller i cricket, der står bag
gærdet for at standse de bolde, som slåeren
ikke rammer.
Keesing’s Contemporary Archives
[’ki:zir;z kan’tæmprari ’a:kaivz],
oversigtsværk (planlagt af hollænderen I.
Keesing [’ke:sir)]) over nyeste
verdenspolitik, siden 1931 udg. i London, især
med dagspressen som kilde (ugentl.
udsendte ark til indhæftning i samlemappe).
Tilsv. ty. udg. (udkom i Wien),
Kee-sings Archiv der Gegenwart,
ophørte i beg. af 1945. Holl. udg.
(Kee-sings Historisch Archief) er
udkommet i Amsterdam siden 1931.
Keewatin [ki’wæ:tin, -’wåtin], distrikt i
Canadas Northwest Territories, NV f.
Hudson Bugten; 590 912 km2 = 6,2%
af Canadas areal,
-ke’fa’l (gr. kefa’lé hoved), vedr. hovedet;
-kefa’li’, hovedform ei. -størrelse.
Kefallenia [kjæfali’nia] (gr. folkesprog:
Kefalloniå [kjæfalo’nja]; ital. Cefa’lonia),
gr. ø bl. De Ioniske Øer; 773 km8; 72 000
indb. (1938). Hovedstad: Argostölion.
kefalo-, d. s. s. -kefal.
’Kefalos, i gr. mytol. en jæger, i hvem
Eos forelskede sig.
’kefir (tyrk: mælkevin), drik fremstillet
ved gæring af komælk. Hjemmehørende
Keflso’dotos (1. halvdel af 4. årh. f. Kr.),
gr. billedhugger fra Athen, fader t.
Praxiteles. Hovedværk: Eiréné m. barnet
Plutos på armen.
Keflavik [’kjæblavi:k], isl. handelsplads,
50 km SV f. Reykjavik; 1900 indb.
(1946). Fiskeri. Stor lufthavn, benyttet
af De Allierede under 2. Verdenskrig.
Ved traktat m. USA (offentliggjort 11.10.
1946) fastsloges K lufthavn som isl.
statsejendom, men USA hævdede ret til
at benytte K som forbindelsesled t. Eur.,
så længe USA har militæropgaver i Tyskl.
’Kefren (ca. 2650 f. Kr.), ægypt. konge af
4. dyn., byggede en af de store
pyramider ved Giza og den store sfinks
(vogteren af kongens mindetempel),
keg [kæg], eng. talmål for sild = 60 stk.
kegle, 1) mat., ethvert legeme, der er
begrænset af en
kegleflade og en plan. En
om-drejningskegle (ill.)
fremkommer ved
drejning af en retvinklet
trekant om en katete; 2) i
bogtryk betegn, for
blylegemets størrelse fra
bogstavets overkant til
underkant; måles i typogr.
punkter,
kegleflade, mat.,
frembringes af en ret linie, der går gnm. et fast
punkt og stadig skærer en given kurve.
En omdrejningskegleflade
fremkommer, når en vinkels ene ben drejes om
det andet.
kegler, meget udbredt spil, der som regel
dyrkes på en spec., overdækket bane.
Spillet går ud på med kugler - tidl. også
med andre kasteredskaber - at ramme
og vælte opstillede kegler, sædv. 9 i
antal.
keglesnegle (’Conus), trop. havsnegle,
ofte smukt farvet skal. Rovdyr m.
gifttænder.
keglesnit, mat., fælles betegn, for ellipser,
parabler og hyperbler, der alle kan frem-
Keglesnit. Ellipse, parabel og hyperbel.
2350
komme som snit i en omdrejningskegle.
I retvinklede koordinater fremstilles k
ved ligninger af 2. grad. De kaldes derfor
også kurver af 2. orden,
keglesnitsflader, mat., flader, hvis plane
snit alle er keglesnit. Til k hører
ellipsoi-der, hyperboloider og paraboloider. I
retvinklede koordinater fremstilles k ved
ligninger af 2. grad. De kaldes derfor
også flader af 2. orden,
keglestub, mat., fås ved at bortskære
spidsen af en kegle ved en plan parallel
med grundfladen.
Kegnæs [’kai-], halvø på S-kysten af Als.
ke’hl ei. kel (ty. Kehle strube), 1) i
snedker-sprog profilet af façonlister, rendeformet
udhulning; 2) bygningstekn., a) rende ml.
to tagflader, som skærer hinanden i en
indadgående vinkel; b) svært
tømmer-stykke, som danner underlag for 2) a).
k-skifter: de korte spær mod k.
Kehler [’ke’-j, Henning (f. 1891), da.
forfatter. Magister i fr. Foruden lødige
Ibsen-studier (1915-16) og en bog om
De Store Romaner (1940) udg. talr. bd.
kritiske essays, bl. a. Kronik og Kritik
(1922). Talentfuld og ofte modig
skribent, hvis sans for Chesterton ikke er
tilfældig. Som dramatiker bl. a. skrevet
komedien Ullabella (1941).
kehlstød (ty. Kehle strube), i snedkeri en
profileret liste, der især anv. til
indfatning af dørfyldinger,
keh’raus (ty. auskehren feje ud),
afsluttende dans.
Kei [kæi], nederl. øgruppe SV f. Ny Guinea;
1482 km2; 52 000 indb. (1938).
Keighley [’ki:/>li], by i N-Engl. NV f.
Bradford; 57 000 indb. (1949).
Uldindustri. Fabrikation af sy-og tekstilmaskiner.
Keijö [kæidäo:], jap. navn på Søul i Korea.
Keijser [’kæjsar] (Keyser), Thomas de
(1596 ei. 97-1667), holl. maler. Har malet
enkeltportrætter og gruppebilleder.
Da-meprotroet (kunstmus., Kbh.).
Kei’l, August (f. 1904), da. billedhugger;
medl. af »Grønningen« fra 1938. Værker:
Mindepark for Forulykkede Fiskere
(Es-bjærg), Freds- og Frihedsmonument
(Fr.-værk).
Keilhau [’kæilhäu], Wilhelm (f. 1888), no.
nationaløkonom og historiker. Prof. i
statsøkon. v. Oslo univ. fra 1934. Har
bl. a. skrevet bd. 8, 9 og 10 af Det Norske
Folks Liv og Historie samt tillægsbind
hertil (1929-38). Fulgte 1940 med
regeringen til Engl.; 1940-45 dir. i No.s Bank.
Keiser [’kaizar], Reinhard (1674-1739),
ty. komponist. Opholdt sig 1721-23 i
Kbh. Komponerede til Fred. 4.s
fødselsdag 1722 operaen Ulysses.
Keiser-’Nielsen, Søren (1856-1926), da.
politiker. Præst; radikal folketingsmand
1909-20 (Stubbekøbing). Kultusminister
1913-16, undervisningsmin. 1916-20.
Keitel [’kaital], Wilhelm (1882-1946), ty.
general. 1938 chef f. samlede ty.
værnemagt, sluttede 1940 våbens tils t. m.
Frankrig, underskrev 1945 Tyskl.s
kapitulation. Efter Nürnbergrettens dom hængt
16. 10. 1946. (Portr. sp. 2354).
Keitele [’kæitælæ], fi. sø N f. Jyväskylä;
526 km2.
kejser, fyrstetitel, stammende fra, at
Augustus og hans efterfølgere, der ikke havde
nogen egl. titel for deres magt, fik deres
adoptivnavn Cæsar som titel. I lang tid
opfattedes k-titlen som indebærende et
krav på et universalmonarki, men efterh.
blev den blot betegn, for aspiration til et
mægtigt rige. Rom. kejsere 27 f. Kr.-395
e. Kr. Byzans 395-1453, V-Rom
395-476, genoplivet ved Karolingerne og de
ty.-rom. kejsere 800-1806, Rusland (tsar)
1547-1917, Nikæa 1206-61, Trapezunt
1206-1461, Østrig 1804-1918, Frankrig
1804-14 (15) og 1852-70, Tyskl.
1871-1918, Brasilien 1822-89, México
1864-67. Engl.s konge var kejser af Indien
1877-1947. Italiens konge var kejser af
Abessinien 1936-43. Titlen k tillægges
desuden herskerne i fl. ikke-eur. lande
(f. eks. Kina (til 1912), Japan, Abessinien).
Kejserens Nye Klæder, eventyr af H.
C. Andersen, 1837, med’sp. kilde,
kejserens skæg, at strides om, at
strides om en bagatel. Udtrykket
stammer fra en strid ml. møntkendere (om
2351
Karl den Store var afbildet på de ægte
mønter med ei. uden skæg),
kejserfisk (Hola’canthus), skælfinnefisk
m. en kraftig torn på hovedets sider.
Tropisk.
Kejser Franz Josephs Fjord, stærkt
forgrenet fjordkompleks i Østgrønl.
Komplekset fra K til Kong Oscars Fjord
omslutter øerne Ymers 0, Geographical
So-ciety 0, Traill 0 og Ella 0.
Kejserkanalen, kin. Yiin-ho [jyn fa],
1450 km 1. kanal i Østkina fra Tien-tsin
til Hang-chow, forb. Hwang-ho
ogYang-tze-Kiang. Bygget fra 400 f. Kr. til 1400
e. Kr. Nu uden trafikal betydning,
kejserkrigen, da. betegn, f. krigen ml.
Chr. 4. og d. ty. kejser (og Den Katolske
Liga) 1625-29, afsnit af 30-årskrigen.
Chr. 4. ønskede at udvide sin magt i
Nord-tyskl. og forsvare sine trosfæller, blev slået
af Tilly v. Lutter am Barenberg
1626,hvorpå Wallenstein 1627 besatte Jyll. Danm.
hævdede dog sin sømagt, og da Gustav
Adolf af Sv. forberedte indgreb, foretrak
Wallenstein at afvikle krigen m. Danm.
Fred i Lübeck 1629 gengav Chr. 4. hans
lande, men han lovede at afholde sig fra
indblanding i ty. anligg. Nederlag for
Chr. 4.s storpolitik, beg. til Danm.s
nedgang i flg. årtier,
kejserkrone (Fritil’laria imperi’alis), art
af liljefam. med store, røde,
klokkeformede blomster; er alm. dyrket i da. haver,
kejser kultus, kultisk dyrkelse af kejseren
som guddom; har sin opr. fra Orienten,
kom tidligt til at farve den gr.
herosdyr-kelse af mennesker, der havde udmærket
sig, f. eks- Alexander d. St. og de
dynastier, der fulgte efter ham. I Rom
indførtes k af Augustus; fra Nervas tid
blev de afdøde kejsere gnm. en
apoteose ophøjet bl. guderne og gjort til
genstand for statskult.
kejserkåbe (Ar’gynnis ’paphid), stor
perlemorssommerfugl, alm. i Danm.
kejserpingvin (Apteno’dytes ’forsteri), den
største af alle pingviner, ca. 1’/« m 1.;
gullig strube. Lægger kun eet" æg, der
anbringes på fødderne og udruges under en
fold af bughuden. Ruger på isen i selve
S-Polarområdet,
kejserprinsen, prins Napoleon, søn af
Napoleon 3.
kejserretten, 1) i det middelalderlige
Tyskl. den ret, som hvilede på den
kejserlige rigslovgivning, ei. som antoges at
være givet af kejserne; 2) i Danm.
betegn. for den i Tyskl. anv. ty.-rom. ret.
kejsersagnet, gr. sagn om en kejser, der
skulle bringe kristendommen til alle
hedninger. I N-Eur. er k smeltet sammen med
lokal tradition om Karl d. St., kejser
Barbarossa og Holger Danske,
kejsersnit, fødselsoperation, hvor
fosteret fjernes gnm. snit i bugvæggen og
livmodervæggen ei. ved vaginalt k gnm.
skedevæg og livmodervæg. Anv. især ved
snævert bækken og forliggende
moderkage.
kejsertræ (Pau’lownia tomen’tosa), et
indtil 15 m højt træ (maskeblomstfam.) fra
Ø-Asien. Prydtræ, blomstrer dog i Danm.
kun i gunstige år.
Kejser Wilhelmskanalen, andet navn
for Kielerkanalen.
Kejser Wilhelms Land, navn på tidl.
ty. koloni på NØ-Ny Guinea,
kejservin (bot.), d. s. s. kastanievin.
kejthåndethed, tilbøjelighed til at bruge
venstre hånd i stedet for højre; skyldes
antagelig medfødt ejendommelighed i
hjernens bygning.
’Kekrops, attisk heros, if. sagnet Athens
første konge, født af Jorden. Fremstilles
i kunsten med menneskelig overkrop og
underkrop som en slangehale.
’Keksholm russ. Keksgolm, fi. ’Käkisalmi,
lille by i RSFSR, Sovj., ved Ladogas
V-kyst; fi. til 1940(1944).Middelalderfæstn.,
omstridt af russere og svenskere i 13.-14.
årh., erobret af Sv. 1611, afstået m.
omliggende område (K lån) til Sv. 1617.
Købstad 1650. 1721 afstodes det meste
af lenet til Rusl.; til Fini. 1920; til Sovj.
1940 (1944).
Kekule von Stradonitz [’ke:kule: fon
’Jtra:-], August (1829-96), ty. kemiker.
Opstillede (1854) strukturformler for ali-
2352
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
[-Omdrejnings-kegle.-]
{+Omdrejnings-
kegle.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
