- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2353,2354,2355

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kautokeino ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kel

kemiske industrier

fa ti ske forbindelser og (1865) den stadig
meget anv. ringformel for benzol og
benzolderivater. K grundlagde med
sidstnævnte hele den mod. kemi om de
aromatiske stoffer. Adlet 1890.

kel, anden stavemåde for kehl.

Kelach, hebr. form for Kalchu, assyr.
hovedstad SØ for Ninive. Også Nimrud.

Kelantan (eng. [ka’låntån]), ståt i den
nordl. del afMalaja; 14 815 km2; 390 000
indb. (1940), heraf 30 000 kinesere.
Hovedstad: Kota Bharu.

ke’lim(tæpper) (pers.-tyrk. kilim tæppe),
orientalske, glatte, håndvævede tæpper
med farvede mønstre med svær, ulden
kæde. Skudtrådene affarvet uldgarn
indføres i lærredsbinding og bevæger sig kun
frem og tilbage inden for
mønsterkonturerne; hvor skuddets farve skifter,
fremkommer de for k karakteristiske slidser.

’Keller, Albert von (1844-1920), ty. maler.
Elev af F. v. Lenbach. Prof. i München.
Har malet figurbilleder og overlegent
behandlede portrætter.

’Kel’ler, Christian (1858-1934), da. læge.
Søn af Johan K, 1884-1932 leder af
Den Kellerske Åndssvageanstalt.

’Keller, Gottfried (1819-90), schw.
forfatter. Håndværkersøn fra Zürich, en
frugtbar, plastisk malende fortæller: Der
griine Heinrich (1855, ændret udg.
1879-80), selvbiogr. udviklingsroman.
Novellecyklen Die Leute von Seldwyla 1-2
(1856-1874) spænder fra det tragiske til det gro-

Keller [’kæbr], Helen (f. 1880), amer.
forfatterinde. Mistede syn og hørelse l’/2
år gl., men lærte først håndalfabetet og
siden lydsprog. Har taget
universitets-eksamen, taler 3 fremmede sprog og har
optrådt som taler. The Story of my Life
(1904) og mange andre bøger.

’Kel’ler, Johan (1830-84), da.
døvstumme-og åndssvagepædagog. 1856 bestyrer for
døvstummeskole (talemetode). Grl. 1865
Den Kellerske Åndssvageanstalt.

’Keller, Paul (1873-1932), ty. forfatter.
Skrev en række populære romaner;
Ferien vom Ich (1915).

’Kel’ler, Sofie (1850-1929), da.
operasangerinde (mezzosopran). 1869-95 v. Det
Kgl. Teater. Datter af H. Rung.

’Kellermann, Bernhard (f. 1879), ty.
forfatter. K-s mest kendte romaner er Der
Tunnel (1913, da. s. å.), en teknikkens
utopi, og Der neunte November (1920, da.
1921), om den ty. revolution. Forlod
Tyskl. efter 1933.

Kellerske Åndssvageanstalt, Den,
selvejende institution, grl. 1865 af Johan
Keller i Kbh., 1900 flyttet til Bregning.

Kellerup, da. stationsby
(Silkeborg-Rødkærsbro); 2207 indb. (1945). Tingsted.

Kellgren [’xæi-j, Johan Henrik (1751-95),
sv. forfatter. Fremtrådte som lærling af
de fr. encyklopædister med de
sensualistiske, illusionsløse digte Mina löjen
(1777) og Våra villor (1780). Førte i
»Stockholmsposten« mangeartet
polemik mod slette poeter og okkulte
ordener; kendt er satirerne Man ager ej snille
för det man er galen (1787) og Ljusets
fiender (1792). En rel. opfattelse af mennesket
og naturen udviklede sig hos K under
indflydelse af en kærlighedsoplevelse;
beskrevet i Den nya skapelsen (1790).

Kellogg [’kælag, ’kælogj, Frank B.
(1856-1937), USA-diplomat. Republikaner.
USAs ambassadør i Engl. 1924-25,
uden-rigsmin. 1925-29, gav s. m. Briand
stødet til Kellogg-pagten 1928.

Kellogg-pagten, en efter USAs
uden-rigsmin. Frank B. Kellogg benævnt
traktat, undertegnet i Paris 27. 8. 1928,
hvorved parterne fordømmer krig til
løsning af mellemfolkelige
uoverensstemmelser og i deres indbyrdes forhold giver
afkald på krig som redskab for national
politik. Blev tiltrådt af mere end 60
stater. Dens grundsætninger er optaget i
FNs pagt.

kelo’i’d (gr. chélé fugleklo + -id),
svulstagtigt fortykket arvæv. Arret bliver - i
stedet for en hvid lineær stribe - til en
halv blyantstyk, fremhvælvet, uskøn
dannelse . Findes kunstigt fremkaldt som
, pryd hos negre.

John Keats.

Wilhelm Keitel.

50

2353

kel’p (eng: aske af tang), aske af havalger,
som anv. i den kem. industri, især til
jodudvinding.

Kelsen [’kælzanj, Hans (f. 1883), østr.
retslærd. 1911-30 prof. i Wien, 1930-33 i
Köln, derefter i USA. Hans hovedværker
behandler statsret og retsfilosofi.
Ophavsmand til den østr. forfatning af 1920.
Efter 1945 jur. rådgiver for de amer.
be-sættelsesstyrker i Østrig og Tyskl.
Kelstrup Strand, badestrand SØ f.
Haderslev.

’kel’ter, af romerne kaldet galler,
indo-eur. folkegruppe, der i oldtiden bredte sig
over Engl., Belg., Fr., NØ-Sp., SV.Tyskl.,
Posletten (fra omkr.- 500 f. Kr.) og
Gala-tien i Lilleasien (fra beg. af 3. årh. f. Kr.),
men efterh. blev betvunget af Rom fraset
Irland og N-Skotland, k findes nu kun
på Irland, i Højskotl., Wales og Bretagne,
kelti’be’rer, grækernes navn på de
keltiske og iberiske blandingsstammer om
Tajo og Duero.
’kel’tiske kirke, den irsk-skotske kirke,
kendt fra 4. årh. Organiseret som en
klosterkirke, hvor bispen stod under abbeden;
indflydelsesrig kulturel faktor i hele
Vesteur. p. gr. af sin intensive mission.
Under Rom fra slutn. af 7. årh.
keltiske sprog, indoeur. sproggruppe,
taltes i oldtiden af gallerne, hvis sprog
dog kun kendes fra nogle egennavne og
enkelte korte indskrifter. De nu talte k
falder i to hovedgrupper: 1) gælisk,
omfattende irsk, det nylig uddøde manx
(på øen Man), og skotsk (gælisk i
snævrere forstand); 2) britannisk, omfattende
walisisk (kymrisk) i Wales, det omkring
1800 uddøde cornisk (i Cornwall), og
bretonsk i Bretagne. Livskraftigst af
disse k er walisisk (1 mill.) og bretonsk
(1 200 000); også skotsk (’/4 mill.) og det
af den irske ståt hektisk opmuntrede irske
(’/« mill.) synes at have chance for at leve
videre. På irsk haves foruden
ogam-ind-skrifterne (4. årh.) en litt. fra 8. årh. og
fremefter; stærkest er imidlertid den
walisiske litt., der begynder i den senere
middelalder, mens den bretonske (fra
omtrent samme tid) er ret beskeden,
keltring (fris. sik keltern bruge grove ord),
i 16. årh. landstryger. Har spec. været
brugt om de omstrejfende natmandsfolk
i Jyll.

Kelvin [’kælvin], Lord, f. William Thomson
(1824-1907), eng. fysiker. Udførte
vigtige arbejder på alle fysikkens områder,
især opdagelsen af Joule-Kelvin-effekten
og grundlæggelsen af den
termodynamiske temp.skala (kelvinskalaen),
’kelvinskala, den absolutte
termodynamiske temperaturskala, regner temp. ud
fra det absolutte nulpunkt -4- 273° C.
Kelvingrader betegnes med K og er lig
celsiusgrader + 273°.
Kem, station på Murmansk-banen ved
Hvidehavet, Karelsk-Finske Rep., Sovj.
Tømmer-eksporthavn.
Ke’mal, Namik [na’mik] (1840-88), tyrk.
digter, fremstående nat. reformator.
Hovedværk Vatan (fædrelandet) (1872).
Ke’mål Pa♀a [-la], d. s. s. Kamål Atatürk.
’Kemerovo, sovj. by i Kuzbass, i Sibirien
0 f. Novosibirsk; 133 000 indb. (1939).
Kulfelt med koks- og kemisk industri;
jernbanecentrum,
ke’mi’ (gr. chémeia af chéein hælde), læren
om grundstofferne og deres forb., disses
opbygning, dannelse og reaktioner, k
omhandler i modsætning til fysik de
stoflige fænomener, som er ledsaget af varige
stofændringer, k hviler på atomteorien og
den herfra udformede molekylteori. Et-

2354

hvert kem. problem vil v. fortsat
undersøgelse gå over til et atom- ei.
molekyl-fysisk problem. De stofegenskaber, k
beskæftiger sig med, skyldes
hovedsagelig atomernes yderste elektroner, medens
stoffernes fys. egenskaber er mere
tilknyttet hele atomet, k deles i den org.
k (kulstofforb.s k), og den uorg. k (de
øvrige grundstoffers k), samt den fys.
k omfattende begge stofgrupper, k’s
udvikling fra de ældste tider, hvor k især
drejede sig om fremst, af metaller,
farvestoffer og lægemidler, er gået langsomt
gnm. guldmageri og iatrokemi i 16.
årh. til en eksakt videnskab begyndende
m. flogistonlæren i 17.-18. årh. og
førende op til nutidens kem. forskning.
Særlig i de sidste 100 år har k
gennemgået en voldsom udvikling. Blandt
grundlæggerne af den moderne k kan kort
nævnes: Lavoisier (forbrændingsteori),
Dalton (grundlagde atomteorien),
Ber-zelius (atom- og molekylvægte), Liebig
og Wöhler (grl. den mod. org. k),
Men-delejev og Lothar Meyer (det periodiske
system).

Kemi [’kæmi], fi. by, ved Kemijoki;
20 000 finsktalende indb. (1945). Grl.
1869. Udførsel af trævarer. Hårde fi.-ty.
kampe okt. 1944.
kemigrafi, fremstilling af trykforme, især
klicheer ad fotomekanisk (kemigrafisk) vej.
kemiingeniør (tidl. fabriking.), kandidat
fra Polyteknisk Læreanstalt. Studiet
omfatter mat., fys., fysisk, uorg. og org.
kemi, tekn. kemi, maskinlære, tegning,
elektrotekn. m. m. Studietid er normalt
4V2 år og omfatter et betydeligt
laboratoriearbejde bg en selvstændig
udarbejdelse af et fabriksprojekt.
Kemijoki [’kæmijoki], sv. Kemi älv, 494
km 1. flod i N-Finland, gennemstr.
Kemi-järvi, udmunder i Bottniske Bugt.
Tøm-merflådning.
Kemijärvi [’kæmijärvi], sv. Kemi trask,

sø i N-Finland; 142 km2,
kemi’ka’lier, betegn, for stoffer, som anv.

ved kem. arbejder,
kemiske ildslukkere, beholdere, hvor
enten sluknings- ei. uddrivningsmidlet er
en anden kem. forb. end vand. Til k
hører kulsyresprøjter, skumslukkere,
tetraslukkere, pulverslukkere og
kulsyresneslukkere.

kemiske industrier, industrier, der
udvinder kem. produkter af råstofferne ei.
forædler sådanne produkter ved kem.
midlçr ei. v. hj. af kem. apparatur, f. eks.
ved destillation; spec. tænkes på
synteser af mere sammensatte kem. stoffer ud
fra simplere, modsat industrier, der kun
foretager mek. bearbejdn., formgivn. og
samling, f. eks. maskinindustrien. En
skarp grænse findes dog ikke. Den
kem. sværindustri fremst,
grovkemikalier, medens finindustrien af disse
fremstiller f. eks. farver, medicinalvarer ei.
lign. mere indviklede forbindelser.
Næringsmiddelindustrien danner et
grænseområde. De egentlige k i Danm.
fremstiller varer til en værdi af ca. 1600 mill.
kr. (1947).

For nogle af de vigtigste industrier var
produktionen 1947:

mill. kr.

Bryggerier (øl), sprit- og frugt-

vinsfabrikker..........................ca. 346,6

Sukkerfabrikker........................- 154,0

Oliefabrikker..............................- 127,9

Cementfabrikker og
teglværker......................................- 109,9

Gasværker..................................- 107,0

Farve- og lakfabrikker............- 93,4

Garverier....................................- 81,4

Margarinefabrikker....................- 62,9

Gummifabrikker........................- 62,7

Sæbefabrikker..............’ - 58,6

Mælkekondenseringsfabrikker. - 51,4

Tagpap-, tjære- og asfaltfabr. - 51,2

Porcelæn-, fajance- og keramik - 48,5

Svovlsyre- og superfosfater .. - 45,5
Farverier o. a. efterbehandl.

af tekstiler..............................- 43,3

Medicinalfabrikker....................- 41,5

Glasværker...........................- 35,8

Madlavningspræparater............- 34,1

Kosmetikfabrikker................- 27,1

2355

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0881.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free