- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2359,2360,2361

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Keplers love ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Keplers love

Kertj Strædet

grundlaget for forudberegningen af
planeternes steder gnm. mere end 100 år. K
udgav en lærebog i optik og angav
princippet i den af to samlelinser bestående
astron. kikkert. (Portræt).
Keplers love, de tre af Kepler fundne
love for planeternes bevægelse om Solen,
ifølge hvilke 1) planetbanerne er ellipser
med Solen i det ene brændpunkt; 2) de
af radius vektor beskrevne arealer er lige
store i lige lange tidsrum; 3)
omløbstider-nes kvadrater for de forsk, planeter
forholder sig som kuberne af baneellipsernes
halve storakser,
-ker, endelse i bornholmske sognenavne

(Larsker osv.), fork. af -kirke,
kera- (gr. kéras horn), horn-; hornhinde-,
kerabau [-’ba:u], bøffelrace fra
Soenda-øerne.

kera’mik (gr. kéramos pottemagerarbejde),
betegn, for alle slags brændte lervarer,
glaserede og uglaserede: jydepotter,
stentøj, terrakotta, fajance, majolika og
porcelæn; ke’ra’misk,..vedr. keramik,
kerargy’rit (kera- + gr. argyros sølv),
hornsølv.

kera’ti’n (gr. kéras horn), hornstof.
Betegn. for fl. forsk, proteinstoffer hørende
til albuminoiderne (skleroproteinerne).
Hovedbestanddelen af dyriske hornagtige
stoffer (horn, negle, uld, fjer, osv.). I kem.
henseende meget bestandige stoffer,
opløses dog af iseddike, fjer-k opløses i
alkoholisk opløsning af
fedtalkohol-sulfona-ter, har været søgt anv. til trådspinding,
kera’titis (kera- + -itis),
hornhindebetændelse.
kerat(o)-, d. s. s. kera-.
kerato1 globus (kerato + lat. globus kugle),

misdannelse af hornhinde,
keratoi’ritis (kerato- + iris + -itis),
betændelse af øjets hornhinde og
regnbuehinde.

kerato’konus (kerato- + gr. könos kegle),
en kegleformet fremhvælvning af
hornhinden.

keratomalaci [-’si’] (gr. kerato- +
ma-laci), hensmeltning af hornhinden,
skyldes mangel på A-vitaminer i føden og
træffes hos spædbørn, som ernæres
uhensigtsmæssigt (havresuppe, for lidt mælk),
keratomy’kose (gr. kerato- + mykose), en

svampesygdom i hornhinden,
kerato^la’stik (kerato- 4- -plastik), d. s. s.

hornhindetransplantation,
kera’tose (kera- + -ose), forøgelse af
hudens hornlag som følge af abnormitet
i forhorningsprocessen.
kerato’sko’p (kerato- + -skop), apparat

til undersøgelse af hornhinden.
’Kerberos, i gr. rel. en hund med 3
hoveder og slangehale, der vogter døren til
Underverdenen.
’Keren Haje’sod (hebr: grundfond), jød.
kolonisations- og indvandringsfond for
Palæstina (stiftet 1920).
’Keren Ka’jemeth Le’jisrael (hebr:
fond til Israels (evige) beståen),
nationalfond (stiftet 1901) for den zionistiske
organisation, som har til opgave at købe
jord i Palæstina.
’Kerenskij, Aleksandr (f. 1881), russ.
politiker. Sagfører, moderat socialist.
Krigsmin. i den af det lib. bourgeoisi
dannede reg. 1917, juli s. å. førstemin.,
sept. overgeneral, søgte forgæves at
fortsætte krigen. Styrtet nov. 1917 under
forgæves forsøg på at slå den kommunist,
revolution ned; emigrerede. (Portræt).
Kerguelen [kærge’læn, kær’glæn],
ubeboet subantarktisk fr. ø i sydl. Indiske
Ocean, omgivet af skær. 5000 km*.
Kérillis [keri’li:s], Henri de (f. 1889), fr.
journalist. Red. af »Écho de Paris« til
1937, derpå af »L’Époque«. Kons.
nationalist, skarpt antitysk. Til Engl. 1940,
siden til USA.
Kerkrade [’kærkra:da], by i sydl. Holl.,
prov. Limburg nær ty. grænse; 40 000
indb. (1947). Kulgruber.
Kérkyra [’kjærkjira], gr. navn på øen og

byen Korfu.
Kermadec-graven [k3:’mädæk],
dybeste grav i sydl. Stillehav; 9428 m dyb.
Kermadec Øerne [k3:’mädæk], NØ f.
New Zealand. Radio- og meteor, station,
til brug for luftfarten. 15 indb. (1945).
Kermänshåh [kärm3:n’Jo:h], by i V-Iran

VSV f. Tehrän på vejen Bagdad-Tehrän;
89 000 indb. (1942). Tæppe- og
olieindustri. Kornsilo,
’kermes ei. kirmes (ty. Kirchmesse), kat.
årsfest for en kirkes indvielse, ofte af
lystig karakter,
kermes (arab. qirmiz), betegn, for 3 røde
farvestoffer, 1) k-minerale, et rødt
antimonsulfid, 2) k-bær (se nedenst.), 3) k
animale ei. k-korn, tørrede k-skjoldlus
(hunner med æg). Farvestoffet, der er
identisk med karmin, anv. kun i Orienten,
’kermesbær (arab. qirmiz
kermesskjold-lus), da. navn på en lille nordamer, busk,
Phyto’lacca de’candra (nær salturtfam.),
hvis frugter kan bruges til rødfarvning
af vin.

’kermesskjoldlus (arab. qirmiz)
(Le’ca-nium ’ilicis), sydeur. skjoldlus. Lever på
eg. De ægfyldte hunner anv. allerede i
oldtiden til fremstilling af rødt farvestof.
Kern [karn], Jerome (1885-1945), amer.
operettekomponist. Har bl. a. skrevet
musik til Show Boat, Sweet Adeline og
Music in the Air.
kerne, 1) bot., a) frugt i forsk,
blomsterplanter; frøkorn; b) i visse træers
stammer det indre, døde, ikke saftførende ved,
der i reglen er mørkere, fastere og i tør
tilstand mere vægtfyldigt end den
udenom liggende splint; 2) tekn., den del af
en støbeform, som udfylder det rum, der
skal være hult i støbestykket,
kernebider (Coccothra’ustes coccothra’u-

stes), stor, brunl., meget tyknæbbet
finke; løvskovsfugl, ikke sjældent
ynglende i Danm. Standfugl ei. strejffugl,
kernedeling ei. cellekernedeling, den
spaltning og fordeling af cellekernens
indhold, der gerne går forud for en deling
af cellen selv. Man skelner ml. mitose
(ækvationsdeling), meiose
(reduktions-deling) og amitose (direkte k). (111. se
mitose og reduktionsdeling).
kernefrugtfamilien (Po’maceæ), træer
ei. buske med spredte, fjerstrengede
blade, blomsten er oversædig, reglm.
5-tallig med mange støvblade. Frugten
er et flerrummet bær ei. en stenfrugt.
Ca. 150 arter; i Danm. 12 arter af
slægterne abild, dværgmispel, tjørn og røn.
kernefrugtskimmel (Sclero’tinia
fruc-’tigena), snyltesvamp, angriber blommer,
æbler, pærer m. fl. frugter, der får brune
pletter og evt. skrumper ind.
kernefysik, den del af atomfysikken,
som behandler atomkernernes opbygning
og omdannelser,
kernehinde, den fine hinde, der
omslutter cellekernen, k opløser sig under
celledelingen, men gendannes omkring
døtre-kernerne.

kernekløft, kerneridser ei. marvskøre,
radiale spalter i et træ, strækker sig fra
marven ud til siderne, gabende indadtil;
forekommer navnlig i ældre stammer og
gør megen skade, når disse opskæres,
kernemælk, se kærnemælk,
kernestøtter, metalstykker, der
understøtter kerner i støbeforme,
kernesvampe (Pyrenomy’ceter), orden af
sæksporesvampe. Oftest små svampe med
i reglen kugleformede sporehuse, der hos
en del arter sidder nedsænket i et tæt
mycelium, et såkaldt stroma, som kan
være grenet ei. fladt udbredt, ofte fl. cm
i udstrækning. Meget talrig orden, hvis
arter findes som snyltere ei. rådplanter
på andre planter,
’kernete’n, tenformet, midlertidig
struktur ml. en celles poler under dens deling,
kerneøkse, .uslebet, øksetype fra æ.
stenalder hugget af en flintkerne.

2360

Johannes Kepler. Aleksandr Kerenskij.

kero’se’n (gr. kérös voks), amer. betegn,
for petroleum med kp. 200°-300°.

Kerr, Alfred, egl. Kempner (1867-1948),
ty.-jød. kritiker. K-s teaterkritikker og
rejseskitser er skrevet i en flimrende,
noget forceret stil. Skrev som emigrant
kampskr. Die Diktatur des Hausknechts
(1934).

Kerr [ka:J, Sir Archibald Clark, (1946)
Baron Inverchapel [’invstfäpl] (f. 1882),
brit. diplomat. Min. i Chile 1928-30,
Sv. 1931-35, ambassadør i Iraq 1935-38,
Kina 1938^2, 1942-46 i Sovj. Deltog
i Jalta-konferencen febr. 1945. Fra 1946
ambas. i USA.

Kerr [ka:], Deborah (f. 1921), eng.
filmskuespillerinde. Har vist kvindeligt og
indtagende talent særlig i »Duellen«
(1943) og »Jeg var Spion« (1947). Fra
1947 i Hollywood: »Kræmmersjæle«
(1947).

Kerr-effekt [ka:-], opdaget 1875 af den
skotske fysiker John Kerr (1824-1907),
består i, at gennemsigtige stoffer (glas
ei. vædsker) bliver dobbeltbrydende, når
de anbringes i et kraftigt elektr. felt. Da
K er uden træghed, kan den anv. til
fjernsynsmodtagning; det efter K
konstruerede lysrelæ betegn, som
Kerr-celle.

’Kerria (efter den eng. gartner W. Kerr
(d. 1814)), slægt af rosenfam. med 1 art,
K japonica, en busk med spredte blade
og enlige, ret store gule blomster. Dyrkes
som prydbusk; stammer fra Japan.

Kerrl, Hanns (1887-1941), ty.
national-soc. Knyttet til Hitler 1922, bidrog 1932
til v. Papens kup mod soc.dem. reg. i
Preussen; 1934 preuss, justitsmin.,
1934-36 rigsmin. u. p., kirkemin. 1936-41.

Kerry [’kæri], irsk: Ciarraighe, grevskab
i prov. Munster, SV-Eire; 4701 km1;
134 000 indb. (1946).

Kerry Mountains [’kæri ’mauntinz],
bjerggruppe i SV-Eire med Irlands
højeste bjerg, Carrantuohill (1042 m).

Kerschensteiner [’kærjsnjtainar], Georg
(1854-1932), ty. pædagog. Skoledirektør
i München 1895-1919. K ville gøre skolen
til en arbejdsskole (Der Begriff der
Ar-beitsschule, 1912) med hovedvægt på
manuelt arbejde, laboratorier, skolekøkken,
erhvervsudd. Fremhæver det fritvalgte
skabende arbejdes karakterudviklende
værdi.

’kersej (eng. kersey, efter byen Kersey i
Suffolk), et svært, kipret, tætvalket,
uldent stof med tæt luv. k væves af
strøggarn, der indeholder kradsuld; anv.
til kapper og uniformer.

Kerte’minde, da. købstad ved K Bugt
og Fjord; 3588 (med forstæder
3676) indb. (1948). Højskole,’
kirke (15. årh.), en del
bindingsværkshuse fra 17. og 18.
årh. Industri (konserves m.m.),
fiskeri, havn. Station på
Oden-se-K-Martofte banen. Stadrettigheder
1413.

Kerteminde Bugt, indskæring fra
Store-Bælt på Fyns Ø-kyst.

Kerteminde Fjord, indskæring ml. K
Bugt og Kertinge Nor.

Kerteminde-mergel, lys mergel fra
pa-leocæn; udbredt på Sjælland og Fyn;
anv. til jordforbedring.

Kertj [kjært!], havneby på Ø-Krim, RSFSR,
Sovj., ved K Strædet; 104 000 indb.
(1939). Store jernlejer, jernudsmeltning.
Stærkt omkæmpet under 2. Verdenskrig;
ty. besat 1. gang 15. 11. 1941, definitivt
rømmet 11.4. 1944.

Kertj Strædet, strædet ved byen K ml.

2361

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free