- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2365,2366,2367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Keplers love ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kidde

kikkert

Harald Kidde. Alexander Kielland.

forsk, fra de noget maniererede
skrivemåder i det øvrige forf.skab, også i K-s
sidste roman, Jærnet (1918). (Portræt).

Kidde Aage (1888-1918), da. politiker.
Fremtrædende blandt
Studenterforeningens kons., udførte stort arb. f.
danskheden i Sønderjyll. Gik ind for
demokratisk grundlov, ivrig forsvarsven; formand
f. kons. ungdomsorganisation 1913-16,
folketingsm. 1918. Broder til Harald K.

Kidderminster [’kidaminsta], by i
Midt-Engl. SV f. Birmingham; 37 000 indb.
(1948). Tekstilindustri med
tæppefabrikation.

kiddike (’Raphanus rapha’nistrum), art af
korsblomstfam., ligner ager-kål og
-sennep, men får en perlesnorformet
ledskulpe; et alm. ukrudt i vårsæd, især i
Jylland.

kidnapping [’kidnäphj] (arner, slang
kid barn + nap stjæle), bortførelse (især
af børn) for at aftvinge de pårørende
løsepenge.

Kiel [ki:l], ty. by i Holsten, hovedstad i
Schleswig-Holstein; 214 000 indb. (1946).
Tidl. stort skibsværft. Tidl. ty.
marinestation. Univ. (grl. 1665). - Historie. K
var fra 13. årh. medlem af Hanseforb.,
fra middelalderens slutn. vigtigt centrum
for pengeomsætning (Kieler Umschlag);
kom 1544 til Gottorperne, der 1665 gjorde
K til universitetsby. 1773-1864 under da.
monarki, blev et hovedpunkt i forb. ml.
Kbh. og Hamburg. Ved Kielerfreden

14. 1. 1814 afstod Fred. 6. No. til Karl d.
13. af Sv. Udgangspunkt for den
slesvigholst. rejsning 23. 3. 1848. Efterstræbt af
Preussen som flådebasis, udbygget især
fra ca. 1890. Hovedstation for ty. flåde
under 1. Verdenskrig og udgangspunkt
for revolutionen nov. 1918. Som vigtigt
militærmål udsat for en lang række
allierede bombeangreb under 2. Verdenskrig
(dagangr. 30. 6. 1941, atter 1942, 1943,
jan. 1944). Ca. 60% ødelagt. 1946
hovedstad i Schleswig-Holstein.

Kielber’g [’ki:l-] (eng. [’ki:lba:g]), Sir
Ferdinand Michael Krøyer (f. 1882), da.-eng.
forretningsmand, udd. i Danm., siden
1926 leder af koncernen The United
Mo-lasses Co. samt andre virksomheder;
under besættelsen formand for Det Da. Råd
i London. 1946 adlet af den eng. konge.

Kielber’g [1ki:l-], Ole (f. 1911), da. maler;
medl. af »Corner«. Landskaber,
blomstermotiver m. m.

Kielce [’kjæltsæ], by i Polen NNØ f.
Krakow; 50 000 indb. (1946).
Jernbanecentrum med handel; sukker- o. a. industri.

15. 1. 1945 erobret af sovj. styrker ved
hurtigt fremstød fra Wisla.

Kieler Bugt, del af Østersøen, fra Angel
i NV til Fehmarn i S0„

’Kielerka’na’len [’ki’lar-],
Nord-Ostsee-Kanal, Kaiser-Wilhelm-Kanal, ty. skibs
fartskanal forbindende Kieler
Fjord(Hol-tenau) med Elbens munding
(Brunsbüt-tel). 98,6 km 1., 11 m dyb; 102 m bred ved
overfladen. Niveaukanal, forsynet med
sluser for tilfælde af forskellig vandstand
i Nord- og Østersøen. Anlagt 1887-95,
udvidet 1909-15, væsentlig af militære
grunde. 1937 passerede 53 379 skibe på
tilsammen 23,3 mill. NRT.

Kieler omslag, ty. K. Umschlag (ty.
Umschlag omsætning), tidl. marked i K.
i jan. Vigtigt lånemarked i 16.-18. årh.,
hvor bl. a. den da. reg. og da. adelsmænd
søgte kapital.

kieler-sprot [’ki’larsprat] (ty. Kieler fra
Kiel + Sprott brisling), røget brisling.

Kielland [’xælan], Alexander (1849-1906),
no. forfatter. Søn af storkøbmand i Sta-

2365

vanger; cand. jur. 1871. Borgmester 1891,
amtmand 1902. Elegant og enkel stil og
tiltagende samfundsreformatorisk
tendens kendetegner K-s romaner; Garman
& Worse (1880) skrevet over erindr, fra
barndomshjemmet, Skipper Worse (1882)
og hovedværket, trilogien
Gift-Fortuna-Sankt Hans Fest (1882-87) rettet mod
rel. og pædagogiske fordomme, Jacob
(1891) mod demokratiets begunstigelse
af den kulturløse stræber. (Portræt).

Kielland f’xælan], Gabriel (f. 1871), no.
arkit. og maler. Offentlige bygn. i og ved
Trondheim, glasmalerierne i Trondheims
domkirke. Desuden glasmalerier og
alterbilleder til andre no. kirker. Portrætter,
figurbilleder og landskaber.

Kielland [’xælan], Kitty (1843-1914),
no. malerinde, søster til forf. Alexander
K; bl. a. landskaber fra Jæren.

Kielland [’xælan], Thor (f. 1894), no.
mussumsmand, direktør for
kunstindustrimuseet i Oslo.

Kielman von Kielmansegg [’ki:lman
fon ’ki:lmansæk], /ohan /fdolf (1612-76),
gottorpsk polit. Jurist af borgerlig
herkomst, fra 1644 kansler hos hertugen af
Gottorp og ledende diplomat; opnåede
1658 frigørelse fra lensafhængigheden af
Danm. ved venskab m. Sverige.

Kien-lung [tli’æn ’lur;] (1711-99), kin.
kejser 1735-96, søn af K’ang-Hsis søn
Yung-Chéng (1722-35). Hævdede
stor-magtsstilling udadtil, skarpt afvisende
mod europæernes anmodninger om
han-delskoncessioner; skabte misfornøjelse
ved skatteforhøjelser (hemmelige
man-chu-fjendtl. selskaber).

Kiental [’ki:nto:l], kursted i Berner
Alperne, Schw.

Kienzl [’ki:ntsl], Wilhelm (1857-1941),
østr. komponist. Skrev under indflydelse
af Wagner 9 operaer, herimellem
Evan-geliemanden (1894, Kbh. 1911).

Kie’pura [kjæ-], Jan (f. 1902), po.
operasanger (lyrisk tenor). Deb. 1925 og optr.
siden 1931 ofte i film (»I Nat eller
Aldrig«).

Kier [kæ’r],Otto Frederik Rasmus (f. 1891),
da. civilingeniør. 1923-44 medindehaver af
ingeniør- og entreprenørfirmaet Wright,
Thomsen og Kier, fra 1944 dir. i
aktieselskabet.

Kierkegaar’d [’kir-], Amelie (f. 1888), da.
operetteprimadonna. 1904-13 v.
Frederiksberg Teater og Centralteatret (World
Cinema), 1913-24 Scalas populæreste
skuespillerinde. Afsked 1924.

Kierkegaar’d [’kir-], />eterChristian(1805
-88), da. grundtvigsk teolog. Biskop i
Ålborg 1857. Udformede læren om
trosbekendelsens overgivelse til apostlene i
de 40 dage før himmelfarten.
Kultusminister 1867-68. Broder til Søren K.

Kierkegaar’d [’kir-], Søren Aabye (5. 5.
1813-11. 11. 1855), da. filosofisk og
opbyggelig forf. Fremsatte i en række
hoveds, pseudonymt
udgivne skr. en
særegen livsfilos.,
mundende ud i en
pietistisk farvet, fanatisk
opfattelse af
kristendommen. Foruden
opbyggelige skr. har
K bl. a. skrevet:
Enten-Eller (1843),
Begrebet Angst
(1844), Stadier på
Livets Vej (1845),
Afsluttende Uvidenskabeligt Efterskrift til de
Filos. Smuler (1846), Sygdommen til
Døden (1848), Indøvelse i
Christendommen (1850) og en række flyveblade:
Øjeblikket (1855). I sin livsfilos. belyste K
en række typiske livsindstillinger: den
æstetiske, den ironiske, den etiske, den
humoristiske og religiøsiteten A og B.
De er karakteriserede ved en voksende
sammenhæng og spænding (med deraf
betinget anstrengelse) i personligheden,
stigende til lidelsen ved på trods af al
fornuft at fast holde »det kristelige paradoks«:
at ens evige salighed skal være betinget
af troen på en ubeviselig og urimelig hist.
begivenhed: Guds bli ven menneske i
Jesus. Kriteriet på troens personlige
sandhed bliver for K den inderlighed,

2366

hvormed paradokset fastholdes som
paradoks og ikke bortforklares:
»subjektiviteten er sandheden«. Den off. kristendom
(kirkeorganisation og -lære) har’forrådt
og forfalsket denne kristendommens
kerne, og herimod rettede K lige før sin
død et lidensk. angreb i Øjeblikket.
Bestemmende for K-s tanker var hans
polemiske forhold til Hegels filos. system, der
nød stor anseelse i datidens Kbh., og
hans positive forh. til Sokrates, af hvem
han hævdede at have lært den »indirekte
metode«, hvorefter læseren ikke skal
belæres, men bringes til intellektuel
selvvirksomhed. K-s vigtigste litt.
forud-sætn. var den ty. romantik. Hans værkers
sproglige originalitet, hvorpå en
væsentlig del af deres ry hviler, består bl. a. i
de rigt varierede, vidtløftige
hypotaktiske sætningskonstruktioner, og det
mod-sætningsrige ordforråd, der ligeligt har
optaget filos. termini og kbh. jargon. I
den nyere tid har K-s tanker vakt bet.
opmærksomhed i udlandet og spiller bl. a.
en vis rolle i »eksistentialismen«.

kiese’rit [ki-] (efter den ty. læge D. G.
Kieser (1779-1862)), MgSOt, HtO, hvidt
monoklint mineral, der forekommer i lag
med stensalt bl. a. ved Stassfurt.

Kiev, anden stavemåde for byen Kijev i
Ukraine.

KIF, fork. f. .Københavns /dræts-Forening.

kifak (grønlandsk kivfaq tjenerinde),
grønl. karl ei. pige beskæftiget ved
husligt arbejde; ofte en grønl. matros ei. en
ved en koloni ansat arbejdsmand.

kighoste (kig er et lydefterligningsord)
(tussis convulsiva, pertussis), meget
smitsom infektionssygdom, forårsaget af en
bakterie. Inkubationstiden 5-8 dage,
derefter et katarralsk stadium med snue,
let hoste og feber. Efter 8-14 dage
fortager feberen sig og det konvulsive
stadium begynder med hoste i typiske
anfald ofte ledsaget af opkastninger.
Højdepunktet i 3.-4. uge, hvorefter anfaldene
aftager. Smittefrihed først 5-6 uger efter
begyndelsen af det katarralske stadium.
Jo yngre børnene er, jo sværere er k.
Hyppigste komplikationer er bronkitis
og lungebetændelse. Forebyggende kan
anv. k-vaccine.

Kiilerich [’ki’larik], Ole (f. 1907), da.
journalist. Medarb. v. »Berl. Tid.« 1930-32,
v. »Nat.tid.« 1932-43. Første red. af
»Frit Danm.« 1942. Flygtede til Engl.
1943 og blev medl. af Det Da. Råd. Fra
maj 1945 medarb. v. »Information«.

Kiirunavaara [’ki:rünava:ra], sv.
jernmalmfelt og vist verdens største
jernmalm-ansamling (mindst 1 mld. t), ved Kiruna,
4 km 1., 20-200 m bred, dybden ukendt,
består af apatitholdig magnetjernsten.
Fosforindholdet (1-2%) er i alm. stort;
jernprocenten omkr. 70. Brydningen
foregår i dagbrud og malmen føres bort fra
malmbjerget i underjordiske tog. Eksport
via Narvik, normalt væsentl. til Tyskl.

Kijev [’ki:jef], ukrain. Kyjiv, hovedstad
i Ukraine; 846 000 indb. (1939). K ligger
på Dnjeprs høje, højre bred; vigtig
flodhavn og jernbanecentrum med maskin-,
tekstil-, fodtøjs- og fødevareindustri;
skibsbygning. Vigtigt ukrainsk
kulturcentrum (videnskabsakademi, univ.).
Hovedgade: Krestjatik. Berømteste
bygning: Sofia-katedralen (1017-37) (stærkt
ødelagt under 2. Verdenskrig). - Historie.
K regnes for Rusl.s ældste by, fra 864
hovedstad for sv. vikingerige, fra 988
ærkebispesæde. Ødelagt af mongolerne
1240. 1320 under Litauen, 1569 under
Polen; 1654 under Rusl., hærget under
krigene 1917-20. Erobredes efter stort
omringelsesslag sept. 1941-okt. s. å. af
tyskerne og ødelagdes omtrent.
Generobr, af Sovj. 6. 11. 1943.

kikkert ei. teleskop er et optisk instrument
til forstørrelse af synsvinklen ved
betragtning af fjerne genstande, bestående af to
linser ei. linsesystemer, objektivet, der
vender mod genstanden, og okularet, der
vender mod øjet.Den astron. k-s
objektiv er en samlelinse med lang brændvidde,
der i sit brændplan danner et virkeligt
og omvendt billede, som betragtes gnm.
okularet", der er en samlelinse med kort
brændvidde. Til terrestrisk brug indsky-

2367

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0885.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free