- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2368,2369,2370

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Keplers love ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kikkertsigte

Kimmel

des en vendelinse (marine-k) ei. et system
af totalreflekterende prismer (prisme-k),
der vender billedet. Forstørringen er lig
med forholdet ml. objektivets og
okularets brændvidder. Til store astron. k
hører mange okularer, hvorved
forstør-ringen kan varieres efter objektets
udstrækning og atmosfærens beskaffenhed,
idet lufturoen som regel sætter grænsen
for den opnåelige forstørring. Kikkertens
ydeevne begrænses af lysets bøjning, der
bevirker, at et punkt afbildes som en
plet, der bliver desto mindre, jo større
objektivet er. Foruden linse-k
(refraktorer) anv. også spejl-k (reflektorer), hvor
objektivet er et parabolsk hulspejl.
Derved opnås fuldkommen akromatisme, og
spejlene kan laves i store dimensioner,
hvorved opnås stor lysstyrke. Ved en
drejning om to på hinanden vinkelrette
akser kan den astron. k rettes mod forsk,
punkter af himlen. Ved en ækvatorialt
opstillet k er den ene akse parallel med
verdensaksen. k kan da følge en stjernes
dagl. bevægelse ved at drejes om den
anden akse. Den store spejl-k på Mt.
Wilson-observatoriet i Californien har en
objektivåbning på 2,5 m og en
brænd-vidde på 13 m. Tilsvarende data for den
største linse-k (Yerkes-observatoriet i
Wisconsin) er 1,0 m og 19 m. I
Californien har man bygget et spejlteleskop
med 5 m objektivåbning, opstillet på
Mt. Palomar. Til ganske små
forstørrelser (3-4 gange) anv. teater-k,
hvis okular er en spredelinse, og som giver
oprette billeder. Teaterk er opfundet i
Holland og rekonstrueret afGalilei 1608;
den astron. k er konstrueret 1610 af
Kep-ler. (111. se prismekikkert, tavle Astron.
Instrumenter),
kikkertsigte, instrument til at gøre målet
tydeligere, anv. på langtrækkende skyts
samt på finskydnings- og maskingeværer,
kikkertsøger, fot. søger bygget som en

lille teaterkikkert,
kiks, hårdt bagt brød, bestemt til længere
opbevaring; fortrinsvis fremst, af
hvedemel med svag bageevne og med
hjortetaksalt (evt. bagepulver) som
hævemid-del. Den fladt udvalsede dejg udstikkes
og præges maskinelt og føres langsomt
gennem en bageovn med vandrende herd,
som k forlader færdigbagte,
kiks (eng. kick spark), fodboldslang for
fejlspark.

Kilauea [kilau’æ:a], kuppel vulkan på

Hawaii. Krateret er 4 km 1., 28 km br.
Kilbom [’xi:lbom], Karl (f. 1885), sv.
socialist. I opposition til soc.dem. partiledelse
under 1. Verdenskrig; venstresocialist,
fra 1921 i kommunistiske parti, fra 1929
leder for komm. gruppe, der tog afstand
fra Moskva (Kilbom-kommunisterne).
Medl. af 2. Kammer 1922-24, 1929-44.
1938 tilsluttet Soc.dem.
Kildare [kil’dæa] (irsk: Cill Darä), irsk
grevskab i prov. Leinster, V f. Dublin;
1694 km1; 65 000 indb. (1946).
kilde, sted, hvor vand strømmer ud fra
jorden. I alm. k er det koldt grundvand
med få opløste stoffer, k med over 1 g/l
opløste mineralske stoffer i vandet kaldes
mineral-k; de fører oftest varmt juvenilt
vand (termal-k).
kildekalk, d. s. s. kalktuf.
kildekritik, des hist. forskers kritiske
vurdering af det overleverede materiale
og dets pålidelighed: udskillelse af alle
kilder, hvis meddelelser udelukkende
bygger på andre kendte kilder (udskillelse
af sekundære kilder); kritisk
bedømmelse af de øvr. (primære) kilders oprindelse,
meddelerens forudsætn. og tendens,
hypp. (men ikke altid) foretrækkende
den samtidige kilde for den af senere
oprindelse.

kildemos (Fonti’nalis), slægt af
bladmosser med kortstilket sporehus. En art,
F. antipyretica, alm. i vandløb og moser
i Danm.

kilden siges et fartøj at være, når det er

tilbøjeligt til at krænge over.
kilderejser, rejser til helligkilder med
syge personer, der søgte helbredelse ved
at drikke af ei. bade i kildevandet, der
særlig midsommernat mentes at have
helbredende virkning.

2368

kilderkin [’kiidakin] (middelholl.
kindeken lille barn), eng. ølmål = 2 firkin =
81,827 1.

kildeskatter, indtcegtskildeskatter ei.
udbytteskatter er indkomstskatter, der
opkræves ved indkomstens kilde. De
består, når de danner et sluttet system, af
skatter på 1) personl. virksomhed
(lønskat e. 1.), 2) blandet virksomhed, hvor
arbejde og kapitalværdier tils. danner
indtægtskilden (erhvervsskatter), 3) rent
formueudbytte - fra jord (grundskatter),
bygninger (bygn.skatter) ei. andre
kapitalværdier (kapitalrenteskatter). I Engl.
findes fra gl. tid et vidt udviklet system
af k 5 i Danm. kun enkelte bestanddele,
således forhøjelserne efter indkomstens
kilde v. den kommunale indk.beskatn.
på landet.

kildeskriftselskabet (egl. Selskabet for
Udgivelsen af Kilder til Dansk Historie),
selskab grl. 1877 under Kr. Erslevs
ledelse, har skaffet midler til og ledet
ud-—-givelsen af række kilder t. da. hist.,overv.

fra før 1700.
kildeørred (Salve’linus fonti’nalis),
nordamer. ørred. Indført i Danm. i dambrug,
kildreren (cl i tor is), del af de ydre
kvindelige kønsorganer, organ fortil i
skamspalten.

kile, 1) tresidet stykke materiale, der anv.
til kløvning af andre faste stoffer; 2)
ma-skinelement til samling af andre maskin-

dele. Fig. t.v. viser tvær-k, fig. t. h.
længde-k; disse har i reglen en hældning på 1/100
ligesom kilegangen i den del, der skal
fastgøres på akslen,
kileben, knogle i hjerneskallens basis af
meget urglm. form. Består af k-legemet,
m. 3 par »vinger«: de små k-vinger, de
store k-vinger og ganevingerne,
kilebenshule, hulhed i
kilebenslege-met, der som een af næsens bihuler står
i forb. med den bageste del af næsehulen,
k-betændelse er en form for
bihule-betændelse.
kileskrift brugtes først og opfandtes
vistnok af sumererne; den har sit navn af det
udseende, det enkelte skriftelement let
antog, når skrivepennen trykkedes ned
i skrivematerialet, ler. De ældste tavler
med k fandtes i Uruk og stammer fra
ca. 3000 f. Kr.; en del af tegnene er bil-

Del af mindeindskrift for Salmanassar.

leder (hoved, hånd, fod, vand, fisk, stjerne
o. a.). k er på een gang ord-og
stavelses-skrift; det samme tegn kan stå for
»himmel« og for lyden »an«, som i
verbalelementet ba-an = ban. k overtoges
af babyloner og assyrer og bredte sig til
Elam i 0 og i 2. årtus. til hittitterne i
Lilleasien og churritterne i
N-Mesopota-mien; den brugtes da også med babyl.
sprog som fælles meddelelsesmiddel af
fyrsterne i Mesopotamien, Syrien og
Ægypten (Amärna-Brevene). Endv.
brugtes den, omdannet og simplificeret, i
Fønikien (Ras Shamra) og af perserne
(Achæmenideindskrifterne); her nøjedes
man med 29, henh. 36 kiletegn, medens
disses antal i Babylonien nåede op til
over 200 og kombinationerne af dem til
mange tusinde,
kilespade, lang kile med skaft og
håndtag, bruges i skovbrug til plantning af
små planter i bearbejdet jord.
kiliasme, anden stavemåde for chiliasme.
Kilija, russ. stavemåde for Chilia.
Ki’likien, landskab i SØ-Lille-asien, er

obret af Rom 102-64 f. Kr.
Kilimanjaro [’kilim3n’d3a:rou], udslukt
vulkan i N-Tanganyika. Afr.s højeste
bjerg; 6010 m, gletscher fra isfyldt krater.

2369

Kilkenny [kil’kæni] (irsk Cill Chainnigh),
1) grevskab i prov. Leinster, SØ-Eire;
2062 km2; 77 000 indb. (1946); 2)
hovedstad i 1), 11 000 indb. (1943).
Killarney [ki’la:ni], irsk Cill Airne,
turistby i SV-Eire ved de skønne K Søer;
6000 indb. (1943).
Kilmarnock [kil’mcrnak], by i SV-Skotl.
SV f. Glasgow; 43 000 indb. (1947). Uld-,
læder- og maskinindustri,
kilo- (gr. chilioi 1000) (fork. k), i
metersystemet 1000 x enheden. I daglig tale
fork. f. 1 kilogram,
kilogram (gr. chilioi 1000 + gram)
(fork. kg) = 1000 g. Enhed for vægt i
metersystemet,
kilogram’me’ter, arbejdsenhed, det
arbejde, som udføres, når en kraft på 1 kg
løfter et legeme vejlængden 1 m.
kilohertz [-’härts] (efter Heinrich Hertz)
(fork. kHz), enhed for frekvens anv. i
radiotekn., svarer t. 1000 perioder pr. sek.
kilo kalorie (kcal) = 1000 kalorier,
kilometersten, tilhugne sten, som langs
landevejene angiver vejlængder fra et
bestemt udgangspunkt,
kilometertæller, et instrument, som
viser den af en cykle ei. bil kørte distance,
k på biler er i reglen indbygget i
speedometeret.

kilowatt (fork. kW) = 1000 watt, enhed
for elektr. effekt. 0,736 kW = 1 HK.
kilowatttime (fork. kWh), 1000
watttimer, mål for elektr. arbejde,
kilovoltampere (fork. kVA), 1000
voltampere, mål for tilsyneladende elektr.
effekt.

Kilpatrick [-’pätrik], William Heard
(f. 1871), amer. reformpædagog, elev af
Dewey. Prof. i pædagogik ved Columbia
Univ. (r918-38). Foundation of Method
(metodeudformning) (1935); Group
Edu-cation for a Democracy (gruppeopdragelse
til demokrati) (1940) har påvirket alle
reformskoler i Amer.
’Kilpinen, Yrjö (f. 1892), fi. romance-

komponist. Titulær prof. 1942.
kilt (skotsk-eng. lån fra nordisk; da. kilte
op løfte en lang klædning op og fæste
den), højskotternes skørt.
Kim, hovedpersonen i R. Kiplings roman
K (1901).

ki’m, 1) anat., fosteranlæg; 2) bot., betegn,
for en blomsterplante i fostertilstand. En
fuldstændig k har rod, stængel, blad(e)
og knop; 3) alm. betegn, for mikrobe
(f. eks. i forb. kimfri),
kimbaneteorien, biol. teori fremsat 1892
af A. Weismann. k er læren om et
såkaldt kimplasmas overføring fra ophav
til afkom og dets rolle som
arvebestem-mende element. Teorien fremhævede
kontinuiteten fra generation til generation
og påpegede, at man i unge dyrefostre
allerede på meget tidligt tidspunkt ofte
kan udpege de urkønsceller, hvorfra
senere de egl. kønsceller fremgår.
Kimberley [’kimbsli], by i
Kap-Provinsen, centrum i S-Afr.s vigtigste
diamantminefelt; 40 000 indb. (1936); 1946 var
der 19 000 hvide,
kimber’lit (efter Kimberley), den
olivin-bjergart (peridotit), hvori sydafr.
diamanter forekommer (blue ground). k er
stærkt breccieret og delvis omdannet til
serpentin.

kimblad, bot., det ei. de første blade på en
plante; k har i reglen en simplere form
end løvbladene og indeholder
oplags-næring; zool., de opr. enkelte cellelag hos
de første fbsterstadier.
kimepithel, med., epithel på overfladen
af fosterets kønskirtler. Fra og i dette
udvikles kønscellerne,
kiming, 1) grænsen ml. luft og vand set
fra en iagttager på åbent hav.
k-dalin-gen er vinklen ml. retningen til k og
horisontplanen; 2) overgangen ml. et
skibs bund og sider,
kimløg ei. yngleknopper ei. løgknopper
kaldes løglign., aflaldende knopper, der
tjener til plantens vegetative formering.
Kimmel [kiml], Husband Edward (f. 1882),
USA-admiral. 1941 øverstkommand. f.
USAs Stillehavsflåde; fjernet efter Pearl
Harbor-katastrofen dec. s. å.; afgik
1942. Skarpt kritiseret, men anklage
frafaldet.

237O

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0886.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free