Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kimmerier ... - Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kimmerier Kina
Udarbejdelse: J Humlum
Maalestok 1:35000000
kim’me’rier, thrakisk folk, der i 7. årh.
f. Kr. styrtede det frygiske rige, men
overvandtes af Lydien.
’Kimon (d. 449 f. Kr.), athensk kons.
statsmand, søn afMiltiades, ledede Athen
ca. 473-461 (forvistes i 10 år ved
ostrakisme). Slog ca. 470 persernes flåde ud for
floden Eurymedon (i S-Lilleasien) og
450 v. Salamis på Kypern.
’kimono (jap.), lang overklædning med
vide ærmer, den jap. folkedragt for mænd
og kvinder. Anv. af eur. kvinder som
morgendragt,
kimplante, spiret kim.
ki’mære (gr. chimaira ged), i gr. mytol.
et uhyre med løvehoved, gedekrop og
dragehale; fantasifoster, illusion; bot.,
plante som er opbygget af to forsk,
arters væv.
Kina, kin: Chung-hwa Min-kwo [d3unfwa
min gwo], Den Kin. Republik, ståt
(republik) i Central- og Østasien, omfattende
det egl. K, hvortil admin. hører
Manchuriet, Indre Mongoli og Sin-kiang samt
øen Formosa (Tai-wan) og bilandet Tibet,
i alt 9,4 mill. km2 med ca. 465 mill. indb.
(1/4 af jordens befolkning); årlig tilvækst:
3-4 mill. Det egl. K omfatter geogr. de
18 provinser An-hwei, Che-kiang,
Fu-kien, Ho-nan, Ho-pei, Hu-nan, Hu-pei,
Kan-su, Kiang-si, Kiang-su, Kwang-si,
Kwang-tung, Kwei-chow, Shan-si,
Shantung, Shen-si, Sze-chwan og Yün-nan;
i alt 3,64 mill. km2 med ca. 400 mill. indb.
(1947). Vigtigste byer: Shang-hai,
Wuhan, Pei-ping, Tien-tsin, Nan-king
(hoveds tad), Chung-king.
Terræn. Langt den største del af K er
højland; kun i Manchuriet og inden for
trekanten Pei-ping - Wu-han - Shang-
2371
Kort over Kina.
hai er der store strækninger lavland.
Tibets højland består af 3-5 km høje
sletter, der gennemløbes V-0 ei.
begrænses af 6-9 km høje bjergkæder. N f. Tibets
højland ligger Tarim-bækkenet
(Østtur-kestan), der er en tør gryde i ca. l-l’/t
km højde, mod N begrænset af
Tien-shan (6-7 km) og mod V af Pamir. N f.
Tien-shan ligger den tørre Dzungariske
Lavning (1/2-1 km o. h,). Indre
Mongoliets højsletter rummer mod N
Gobi-Ørkenen og mod S Hwang-hos store
nordl. bue. Fra NØ-Tibet østpå gnm. den
nordl. del af det egl. K og videre mod
NNØ langs Manchuriets V-grænse
strækker sig en række brudbjerge (bl. a.
Khin-gan-Bj. iManch.) med mange let passable
lavninger. Store strækninger er dækket
af løss, der er blæst ud fra Mongoliet.
Shan-tungs bjerge (1540 m) fortsættes
NØ f. Det Gule Hav i De Østmanchuriske
Bjerge (2440 m). Det østl. lavland,
dannet af Hwang-hos, Yang-tze-Kiangs o.
fl. floders gule aflejringer, samt mod NV
tillige af løss, har tilstrækkelig nedbør til
at være et sammenhængende
agerbrugsområde, hvis naturlige plantevækst var
løvskov og mod NV græssteppe. Mod S
omkr. Yang-tze-Kiangs munding er der
mange, lavvandede søer. Mod NØ
fortsættes lavlandet iMidt-Manchuriet omkr.
Sungari og Liao-ho. Her er noget mere
tørt, og steppe veksler med skov.
Vandskellet mellem Hwang-ho og
Yang-tze-Kiang i Øst-K dannes af Kun-luns østl.
udløber Tsin-ling-shan, hvis højde
aftager fra 5 km i V til få hundrede m i 0.
Denne bjergkæde er Øst-K-s vigtigste
klima- og erhvervsgrænse. Mod N er
landet et tørt, brunt, støvet hvede- og hirse-
2372
land, med kolde vintre; mod S et grønt,
skovrigt, fugtigt risland, der er varmt
hele året. Syd-K-s bjerge er dannet ved
krydsende brud, og de talrige, frugtbare
sletter er små. De mange floder løber her
mod N til Yang-tze-Kiang ei. mod S til
Si-kiang. Bjergene er dækket af
stedsegrøn skov. Det sydvestl. højland i
Kwei-chow og Yün-nan består (ligesom
Sze-chwan) mod V af de bagindiske kæder
med deres dybe floddale, medens den
østl. del er et plateauland der er lavest
mod 0. - Klima. Det egl. K er behersket
af monsunskiftet. Om vinteren blæser
tørre, kolde vinde fra NV (fra land), og
kun SØ-K, der af Tsin-ling-shan er
beskyttet mod de koldeste vinde, får samtidig
regn fra vandrende lavtryk.
Sommermonsunen fra omkr. SØ bringer fugtighed og
varme, men regnmængden aftager
hurtigt mod NV, og samtidig bliver chancen
for fuldstændige tørkeår større. - K-s
befolkning er af mongolid race, og kin.
sprog tales af det store flertal. Til
andre sprogætter hører tibetansk,
mongolsk, tyrkiske sprog og manchurisk. Det
egl. K har fra forhist. tid været beboet af
kineserne, som gnm. årtusinder har
arbejdet sig sammen med landets natur og
frembragt en af verdens fineste
helager-brugskulturer med en enestående
folketæthed. - Mønt: kin. dollar (fra 1935) og
mexicansk dollar; tidl.: tael. - Mål og
vægt: Metersystemet (fra 1934) og ældre
kin. enheder, bl. a: 1 chin (catty) =
596,8 g = 16 liang (tael) å 10 ch’ien
(mace). 1 sheng = 1,035 1. 1 li = 576 m.
1 ch’ih = 32 cm. 1 mu - 614,4 m2.
-Erhverv. Landbrug. 3/4 af befolkn. er
bønder, og hver familie har gnstl. kun
2373
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
