- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2374,2375,2376

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kina - kinabark - kinadekokt - kina-dråber - kinagarvesyre - kinagræs - kinaldin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kinabark

kinaldin

1,5 ha, hvilket ikke tillader dyrkning af
planter til foderbrug. Fjerkræ og svin er
de vigtigste husdyr. Korn udgør 4/5 af
ernæringen. Den kin. bonde er trods flid
og stor indsigt fattig, og der mangler
penge til kunstgødning, vejforbedring,
dæmningsanlæg osv. Høstudbyttet pr.
ha er ofte stort, men pr. indb. meget lille.
Der kan høstes to afgrøder årl. på 2/3 af
landbrugsjorden; ca. halvdelen er
kunstvandet og ca. 1/4 terrasseret. Der dyrkes
et stort antal planter. Vigtigst er ris,
hvede, hirse og bomuld. Ris- og
hvedearealet er af samme størrelse, men
rishøsten er ca. 3 gange større end
hvedehøsten. For ris, hvede, hirse, te, tobak og
soyabønner er K antagelig
verdensprodu-cent nr. 1 ei. 2. N f, Tsin-ling-shan dyrkes
(ofte uden kunstvanding) hvede,
kao-liang, hirse og soya, men hveden træffes
også langs Yang-tze-Kiang (ofte
vinterafgrøde mod S) ligesom risen kan træffes
helt mod N i Manchuriet. Mod S, hvor
ingen årstid er uden regn, dyrkes
kunstvandet ris samt hvede, byg, bælgplanter,
bomuld, majs, batat, sukkerrør, sesam,
tobak og morbær. Te dyrkes i de sydøstl.
lavere bjerge. Omkr. Si-kiang kan tages
to risafgrøder om året. - Minedriften har
rigeligt kul og bet. reserver af antimon
(40% af verdensproduktionen) og
wolfram (20% af verdensprod.). Tin- og
jernmalm findes i mindre mængde og
kobber, svovl og olie kun meget
sparsomt. Shen-si og Shan-si rummer 4/5 af
K-s kul, andre vigtige kulfelter ligger i
Manchuriet, Shan-tung, Ho-pei, Ho-nan
og Sze-chwan. I forh. til indb.-tallet er
kulprod. ganske ringe svarende til
landets få maskiner og dårlige trafikmidler.
Jernmalm findes bl. a. ved
Yang-tze-Kiang (Hu-pei og An-hwei) og i
Manchuriet. Tin udvindes i S-Yün-nan;
antimon i S-Hu-nan og wolfram i S-Kiang-si.
Industrien hemmes af de dårlige
trafikforhold og af befolkningens ringe
købeevne og manglende tekn. uddannelse. De
vigtigste industriområder ligger næsten
alle mod 0: Mukden-Dairen (kul,
jernmalm, soya, cement), Tien-tsin (kul,
salt, cement, glas, bomuldsvarer),
Shantung (kul, bomuld), Shang-hai-Nan-king
(bomuld, silke, mel, cigaretter, skibe,
tændstikker), Wu-han (jernvarer), Hong
Kong-Canton (skibe, silke),
Chung-king (kul, jernvarer, tekstiler) og
Kunming (tin, kobber, maskiner). - Trafik.
K-s jernbaner (ca. 20 000 km) danner
kun i Manchuriet et relativt tæt net
(bygget af Sovj. og Japan). Ml.
Manchuriet og Yang-tze-Kiang er der kun beg.
til et stormasket net, medens S-K af
gennemgående linier kun har
Wu-han-Siang-tan - Canton - Hong Kong og
Shang-hai - Siang-tan. Blandt de talrige
kanaler er Kejserkanalen den mest
kendte. Bilvejsnettet er under udv. og der er
forb. til Burma samt via Sin-kiang til
Sovj. De vigtigste havne er Canton
-Hong Kong, Shang-hai og i Manchuriet
Dairen. S-K og Manchuriet er K-s
eksportområder (soya, te, silke, malme). Der
importeres ris, olie, maskiner, biler o. a.
industrivarer.

Forfatning. Forfatn. af 31. 12. 1946,
udstedt af Chiang Kai-shek efter
vedtagelse af grundlovgiv. nationalforsaml. i
Nan-king (uden kommunistisk tilslutn.)
trådte i kraft 25. 12. 1947. Øverste organ
f. folkeviljen er Nationalforsaml. der
vælges hv. 6. år (alm. stemmeret f. mænd og
kvinder over 20 år) og samles hv. 3. år,
vælger præsident og kan ændre forfatn.
Når Nationalforsaml. ikke er samlet,
ligger lovgiv, magt hos 3-årigt valgt
lovgiv. forsaml, (lovg. yüan), valgt af
provinserne m. særl. repræsentation f.
erhvervene. Provinsforsamlingerne vælger
et »kontrollerende yüan«, der skal
godkende embedsbesætteiser m. m.
Udøvende magt hos præsident, valgt på 6
år; præsident vælger leder for regeringen
(eksekutiv yüan) i overensst. m.
lovgivende yüan. - I K-s 2020 amter (hsien)
leder folkevalgte lokalråd; ligeledes
folkevalgte provinsråd og provinsguvernører.
Der åbnes mulighed for provinsselvstyre,
men forsvar, udenrigspolitik, undervis-

2374

ning er fælles. Ejendomsret
grundlovsfæstet. Forfatn. trådte i kraft 25. 12.
1947. - Religion. Den gl. kines. statsrel.,
forfædredyrkelsen, udøvet i hjemmet og
på familiegravene, blev sat i system af
K’ung-fu-tse. En mere spekulativ retning,
taoismen, skabtes af Lao-tse. Buddhismen
vandt indpas omkr. Kr. f. De fleste
kinesere dyrker både kungfutsianismen,
taoismen og buddhismen; desuden findes 48
mill. muhamedanere og et ikke ringe
antal ev. og kat. kristne. Kristendommen
fandt indpas i 16. årh.

Historie. Fra 3. årtus. findes i K en
stenalderkultur, der viser slægtskab med
Forasiens samtidige kultur.
Overleveringen om de ældste dynastier Hsia og
Shang er mytisk. Først da kejser Wu
Wang 1050 f. Kr. grl. dynastiet Chou
begynder den egl. hist. tid. K var delt
ml. en række lensfyrster, der efterhånden
blev uafh., indtil fyrsten af Ts’in 249 f.
Kr. afsatte den sidste Chou-kejser.
Under Chou-dynastiet bredte kineserne sig
fra H wang-ho’til Yang-tze-kiang, og
åndslivet blomstrede (Lao-tse, Kung-fu-tse,
Meng-tse). Dynastiet Ts’in 249-206
samlede K til eet rige og påbegyndte
bygningen af den kin. mur. Dynastiet Han
206 f. Kr.-220 e. Kr. skabte en ny kulturel
blomstring, og kejserne Wu-ti (140-87)
og senere Ming-ti (58-75) var store
erobrere, der udstrakte K-s magt til Tonking
mod S, Mongoliet mod N og Kaspihavet
mod V. Samtidig bredte buddhismen sig.
Enopløsningstid styrtede dynastiet Han,
indfald udefra og kampe ml. Buddhas
og Kung-fu-tses tilhængere prægede
tiden, til dynastierne Suei (581-617) og
T’ang (618-907) genoprettede ordenen.
Kejser T’ai-tsung (627-49) erobrede atter
det meste af Centralasien. Med arabernes
ekspansion gik nogle vestl. provinser tabt
(slaget ved Samarkand 751); der opstod
snart en livlig handelsforbindelse ml. de
to folk, som bl. a. medførte, at vestl.
religioner, bl. a. kristendommen og islam,
nåede K. I denne tid prægede ellers
buddhismen K, og bogtrykkerkunstens
opfindelse gav anledning til nyt opsving
for litt. og videnskab. Efter en ny
opløsning fulgte dynastiet Sung (960-1279),
der ikke kunne klare sig mod tatarer og
mongoler; de sidste (under Kublai)
styrtede dynastiet Sung og indsatte dynastiet
Y üan (1280-1368) som underkejsere i K.
Mongolernes magt svækkedes
efterhånden, og 1368 grl. Chu Yüan-chang et nyt
nationalt dynasti Ming (1368-1644), der
reorganiserede riget, men snart mistede
den egl. magt til hoffets eunukker. - I 16.
årh. indlededes handel m. portugiserne,
fra 1624 m. holl. Efter 1600 trængte
manchu-stammer ind over nordgrænsen,
og under voldsomme uroligheder, hvor
den sidste Mingkejser begik selvmord,
kaldte kin. generaler manchuerne til
hjælp 1644, hvorefter de tog
kejsermagten med Shun-chi 1644-61 (dynastiet
Ts’ing, 1644-1912). Manchukejserne
påbød hårpisk og manchurisk dragt, men
lod kin. embedssystem bestå, og allerede
kejser K’ang-hsi, 1661-1722, var stærkt
påvirket af kin. kultur og livssyn. K blev
stærk militærmagt, hævdede sig mod
Rusl. og afviste europæerne og
kristendommen, især under den store krigskejser
K’ien-lung, 1735-96. Dog øgedes
handelsomsætningen m. Eur.; efter 1800
svækkedes riget; 1840-42 (Opiumskrigen) og
atter 1856-60 led det nederlag i krige
mod Engl., måtte 1842 afstå Hong Kong
og i flg. år give de eur. magter
eksterritorialret i K.Ca. 1850-65 rystedes
kejsermagten af det nationale T’ai-p’ing-oprør;
1860 indtog eng.-fr. soldater Peking og
plyndrede kejserens sommerpalads. Reg.
søgte at bevare riget ved varsomt
imødekommende politik mod europæerne, men
ønskede ikke alvorligt at fremme en
indre reformpolitik, og K blev stadig
svagere. 1894-95 led K et svært nederlag
mod Japan og afstod Formosa. Unge
kinesere dannede hemmelige selskaber,
der arbejdede for K-s befrielse for
Man-chu-dynastiet og styrkelse ved
europæiske reformer. 1898 besatte eur. magter
støttepunkter ’ i K (Engl. Wei-hai-wei,

2375

Rusl. Liao-tung, Tyskl. Kiao-chow).
Bokseropstandens forsøg på at slå europæerne
i K ned 1899-1900 mislykkedes totalt og
førte til dyb ydmygelse; i Manchuriet
kæmpede Japan og Rusl. 1904-05 om
overherredømmet på kin. grund. 1901-08
forsøgte den kin. reg. reformpolitik m.
fremme af eur. erhvervsliv; dynastiet
svækkedes, og 1911-12 styrtedes det ved
en national revolution.

Det nationalrevolutionære parti
Kuo-min-tang, ledet af Sun Yat-sen, havde
især tilslutning mod S. Det gik 1912 ind
på at den hidtil reformvenl.
provinsguvernør Yüan Shih-k’ai blev præsident,
men han søgte at tilrive sig diktatorisk
magt og styrtedes 1916, hvorpå K deltes
ml. stridende generaler, der som
øverstkommanderende i provinserne blev
landets egentlige herrer i fortsat indbyrdes
kamp. Mod N blevChang Tso-lin ledende;
sydpå blev Chiang Kai-shek
Kuo-min-tangs leder efter Sun Yat-sens død; han
brød m. kommunisterne, stødte 1926-27
mod N og opnåede efter Chang Tso-lins
død 1928 at samle en stor del af K. 1934
blev kommunisterne fra Syd-K trængt op
til Shen-si (hovedstad: Yen-an).

Ved sin deltagelse i 1. Verdenskrig (fra
1917) havde K nået en vis sympati hos
De Allierede, og USA arbejdede efter
krigen på at beskytte K mod Japans
agres-sive politik. 1931 angreb dog
JapanMan-churiet og erobrede det, stødte i flg. år
videre frem, mødtes m. boycot og skarp
national modstand, uanset den bitre
strid ml. Chiang og kommunisterne. Aug.
1937 åbnede Japan regulær krig mod
Chiangs »Nanking-Regering«, der 1938
måtte fortrække til Chung-king, mens
Japan tog Shang-hai og det meste af
kysten. Engl. og USA modarbejdede
Japan ved at sende Chung-king
forsyninger ad Burma-vejen, og trods energiske
angreb kunde Japan ikke slå
Chung-king-regeringen ned, heller ikke efter
1941-42, da Burma-vejen blev afbrudt.
Navnlig USA støttede Chiang kraftigt.
1942 opgav USA og Engl. deres
eksterritorialrettigheder i K. Da Japan brød
sammen aug. 1945 og Sovj. rykkede ind
i Manchuriet, blev kommunistgeneralen
MaoTse-tungs styrkerfremherskende i N,
mens Chiang rådede sydpå. Chung-kings
udenrigsmin. Soong sluttede 14. 8. 1945
traktat m. Sovj., der mod
indrømmelser i manchuriske jernbanespørgsmål
og ret til at holde tropper i Port Arthur
lovede at rømme Manchuriet. Imidlertid
ville kommunisterne ikke indordne deres
styrker under Chiang, og borgerkrigen
fortsatte; 1946 drev Chiang m.
USA-støtte kommunisterne tilbage, men led
fra 1947 følelige nederlag. 1948 vandt
kommunisterne magten i hele Manchuriet
og Nordkina; efter forgæves henvendelse
om hjælp i USA afgik Chiang 1949.
April-maj 1949 faldt Nanking og Shang-hai.
kinabark (sp. quina fra quechua-sprog
quina bark) fås af arter og bastarder af
slægten kinatræ (Cinchona), som har
hjemme i Andesbjergene. Nu er kulturer
anlagt på Java, Ceylon og i Forindien.
Barken tørres i sol ei. over ild. k
indeholder kinaalkaloider ei. kinabaser,
hvoraf der kendes ca. 25. De vigtigste
er kinin og cinkonin. De fleste
kinaalkaloider er i kem. henseende
kinolinderi-vater. Giftige, k anv. som middel mod
feber (malaria),
kinadekokt, kinabarkafkog, anv. som

slimløsende middel,
kina-dråber, alkoholisk udtræk af bl. a.

kinabark; aromatisk bittermiddel,
kinagarvesyre findes i barken af
Cin-chona-arter (kinatræ) som salte af
kinaalkaloider.

kinagræs ei. ramieplanten hører til
nælde-fam. Den er en flerårig urt med 1-2 m h.
stængler, af hvis bark der fås en bast,
som kineserne i gl. tid fremstillede
græs-lærred af. Anv. nu til tove, garn og
møbelstoffer m. m., idet fiberen er meget
stærk og tillige fugtighedsbestandig. Går
i handelen under navne som kinahamp,
rheafibre, boehmeriatrævler og ramie.
Dyrkes i Ø-Asien,
kinal’di’n, heterocyklisk basisk forb.

2376

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0888.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free