- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2377,2378,2379

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kinaldin - kinaser ... - kinesergult - kineseri - kinesertråd - kinesio- - kinesis - Kinesiske Mur - kinesisk havestil - kinesisk-japanske krig - kinesisk kunst - kinesisk litteratur - kinesisk musik - kinesisk nattergal - kinesisk skrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kinaser

kinesisk skrift

(a-metylkinolin).Vædske, som findes i
sten-kulstjærenog som kan fremstilles af anilin.
Udgangsmateriale v. fl. farvestofsynteser,
ki’naser, d. s. s. coenzymer.
kinasyre, org. syre, udbredt i naturen
f. eks. i kinabark og i kaffebønner.

Kinau, Johann, se Gorch Fock.
Kincardine [kiVka:din], grevskab i
0-Skotl. ved Nordsøen; 989 km4; 29 000
indb. (1947). Hovedstad: Stonehaven
[stoun’hæivn].
Kinch [kerj’k], Helvig (f. 1872), da.
malerinde; g. m. arkæologen K. F. K. Deltog
som tegner i Carlsbergfondets arkæolog,
eksp. til Rhodos 1902-09.
Kinch, Karl Frederik (1853-1921), da.
klass. filolog og arkæolog. Ledede s. m.
C. Blinkenberg Carlsbergfondets
udgravninger på Rhodos 1902-14. Hovedværk:
Fouilles de Vroulia (udgravninger i V.)
(1914).

Kinck [kirjk], Hans .Ernst (1865-1926), no.
forfatter. Udd. som filolog. Dybtgående
forståelse af det naturbestemte sjæleliv
kendetegner K-s bondeskildr. og
erotiske noveller. Centralt problem i
romanerne Sneskavlen brast (1918-20) og
Herman Ek (1923) er brydningen ml. gl.
bondekultur og moderne
embedsmands-kultur. Motiv f. det dram. digt
Driftekaren (1908) er no. folkekarakter.
(Portræt sp. 2384).
Kinda ka’nal [’xinda], sv. kanal,
öster-götland, ml. Åsunden og Göta kanal;
80 km 1., 15 sluser; anl. 1856-71.
kindbakker (ty. Backe kæbe), forreste
par munddele hos insekter og krebsdyr,
kindbenet, kranieknogle, der ligger neden
for og uden for øjenhulen, hvor det
danner ansigtsskelettets mest fremspringende
parti.

Kin’dt-’Larsen, Edvard (f. 1901), da.
arkit. Akad.s guldmedaille 1931. Fra
1929 ansat i stadsarkitektens direktorat.
Har (s. m. hustruen Tove K (f. 1906))
især beskæftiget sig med møbeltegning,
kinematik (gr. kinéma bevægelse), læren
om legemers bevægelse beskrevet rent
geometrisk uden hensyn til de virkende
kræfter, mods. dynamik,
kinemato- (gr. kinéma bevægelse),
bevægelses-,

kinemato’gra’f (kinemato- + -graf), fot.
apparat til optagelse af seriebilleder;
ordet k anv. nu spec. om røntgen-k.
kinematogra’fi’ (kinemato- + -grafi), fot.

optagelse af levende billeder (se film),
kinesergult (King’s yellow), mineralsk

pigmentfarve, indeh. ferrihydroksyd.
kinese’ri’, genstand (mest nips) fra Kina;
kinesiske motiver (som mønster);
pedantisk overholdelse af uvæsentlige
bestemmelser ei. tradition,
kinesertråd, stærk, appreteret hørtråd.
kinesio- (gr. kinésis bevægelse),
bevægelses-, gymnastik-,
’kinesis (gr: bevægelse), biol.,
kernedeling i celler.
Ki’ne’siske Mur, ca. 2500 km 1. kin.
be-fæstningsmur, bygget i 15. årh. som værn
mod mongoler, tyrker og manchuer; når

Parti af Den Kinesiske Mur.

fra Det Gule Hav til V-Kan-su. Verdens
største bygningsværk. K er 14-16 m h.
og 6-8 m tyk. Hovedanlæg fra 3. årh.
f. Kr. (kejser Shih Hwang-ti); restaureret
under Ming-dynastiet.
kinesisk havestil, haveform præget af
miniature-landskaber, k overførtes fra
Kina til Eur. i 18. årh.
kinesisk-japänske krig 1894-95 opstod
ved strid om Korea. Viste første gang,
hvor stærk Japans militærmagt var
blevet under eur. påvirkning; japanerne tog
Port Arthur og Wei-hai-wei, men stand-

2377

sedes af Rusl.s indgriben, måtte derfor
nøjes med Formosa ved freden,
kinesisk kunst. Arkitektur. Ro og
storhed er den kin. tempelarkit.s kendetegn.
Overalt dominerer det tunge,
fremspringende tag med mærkelige opaddrejede
hjørner. Templernes grundform svarer i
princippet til beboelseshusenes. Særlig
værdsat er fint gennemtænkte
bygnings-grupper, passet ind i landskabet.
Karakteristiske er pagodetårne i fl. etager og
den i Han-tiden byggede kin. mur, der
adskiller N- og S-Kina. - Plastik. Den
ældste bevarede kin. plastik består af
strengt stiliserede stenskulpturer af dyr,
samt pragtfulde kultiske bronzekar,
hvoraf nogle i form af rinoceros, harer
og fugle. Under Han-dynastiet (omkr.
Kr. f.) skabes udtryksfulde gravfig.
(dæmoner, mennesker og dyr), der når deres
kunstneriske højdepunkt under
T’ang-dynastiet (618-907); desuden kendes fra
samme tid meget flade stenrelieffer med
afb. af hist. begivenheder i fl. rækker.
Fra omkr. 500 findes kæmpestore
gravmonumenter af sten med mytol. og
symbolske dyr; denne stil fortsættes i de flg.
1000 år og afsluttes med Ming-kejsernes
gravmonumenter. Efter 500 kendes
buddhastatuer i sten og bronze, hvoraf
de ældste er de mest monumentale; senere
lægges hovedvægten på figurernes
elegance og ansigternes beåndede udtryk.
I stenhuler og bjergvægge er udhugget
vidunderlige kæmpegrupper af rel.
indhold. Under og efter Ming-tiden svigter
både den rel. og kunstneriske kraft.
Den sirlige stil sejrer i porcelænets tid.
-Malerkunst. Den ældste kin. malerkunst
(vægmalerier og billeder på silke og papir)
kendes kun gnm. omtale i litt. værker.
De ældste bevarede billedruller (bl. a. m.
landskaber) stammer fra 4. årh. e. Kr.
Under T’ang-dynastiet (618-907) spores
en indreasiatisk indflydelse, der giver sig
udtryk i voksende realisme og
naturfølelse. Det kin. malerakademi, grl. under
Sung-dynastiet (960-1279), skaber en
fast tradition, der er en af de vigtigste
årsager til malerkunstens uafbrudte,
blomstrende udvikling i de flg. årh.
Karakteristisk er en yderst fin
pensel-føring, baseret på kalligrafien, der både
i tusch- og farveteknikken værdsættes
som en spec. kunst. Sung-dynastiets
landskabskunst hører til verdenskunstens
fineste frembringelser. Under den lange
Ming-periode (1368-1644) udøves
kunsten fortrinsvis af højtdannede
dilettanter, som udvikler teknikken, især
tusch-maleriets, til fuldkommenhed. -
Kunsthåndværk. Efter Chou-dynastiets
(1050-249 f. Kr.) store bronzekunst fulgte
Han-og T’ang-tidens gravkeramik og
Sung-tidens (960-1279) første kaolin-porcelæn
(bl. a. seladon). Under Ming-dynastiet
(1368-1644) får porcelænet den hårde
blanke glasur og eksporteres til Eur.
Ts’ing-dynastiets (fra 1644) kejsere
K’ang-hsi, Yung-chéng og K’ien-lung har givet
navn til berømte porcelænsvarer, som
efterlignedes i Eur., jfr. famille verte.
-Andre yndede materialer var elfenben,
jade, bjergkrystal, glas (til snusflaskér),
fedtsten, træ og emaille (champlevé,
cloisonné). Nævnes skal også lakarbejder,
ofte indlagt med perlemor. Til dragter
anv. kostbare brokader. (Hertil tavle),
kinesisk litteratur går tilbage til 6. årh.
f. Kr.; dens høje alder og den tidlige
opfindelse af bogtrykkerkunsten (6. årh.
e. Kr.) har gjort k til en af verdenslitt.s
mest omfangsrige. De ældste litt. værker
er de 5 klassiske bøger, der er tillagt
K’ung-fu-tse, men for en stor del består
af ældre ting; kun een af de 5 klassikere,
en fremstilling af fyrstendømmet Lu’s
hist. 722-484, er K’ung-fu-tses eget værk.
Til de 5 klassiske bøger slutter sig 4 andre
bøger; disse værker har været grundlaget
for Kinas åndelige kultur og været
genstand for dyb ærbødighed og fremkaldt
en rig kommentarlitt. Mod den
kungfut-sianske skole virkede den taoistiske med
Lao-tse i spidsen (6. årh.). Størstedelen
af den ældre litt. blev tilintetgjort ved
den store opbrænding af bøger, som
kejser Shih-hwang-ti lod foranstalte 213 f. Kr.

2378

for at udslette erindringen om det af ham
tilintetgjorte feudalvælde, men blev
rekonstrueret efter hukommelsen af
litteraterne efter kejserens død. Digtekunsten
blev dyrket med stor iver; den første
betydelige digter var Ch’ü-Yüan
(350-285 f. Kr.), hvis elegier i frie vers fik stor
bet. for de næste årh.s poesi. Med
Hantiden (206 f. Kr.-220 e. Kr.) kom den
første store periode i k, men den egl.
blomstringsperiode er T’ang-dynastiets
tid (618-907) med de store digtere
Li-t’ai-po og Tu-fu (712-770). Efter
T’ang-tiden gik digtningen i frø og blev til
vedtægtsmæssig formkunst. En vigtig rolle
spiller essay-litt., breve, polit,
afhandlinger etc.; mange af disse skrifter har
især værdi ved deres udsøgte stil. Den
mest fremragende kin. essayist var
Han-Yü (768-824). Under det mongolske
dynasti (1280-1368) fremkom romanen
og dramaet. Romanerne handler mest om
krig og kærlighed. Fra det 13. årh.
stammer romanen »San kwo chih« (historien
om de tre riger) om opløsningsperioden i
det 3. årh. e. Kr., og fra det 15. årh.
kærlighedromanen »Yü chiao li« (de to
kusiner). Der findes fra denne tid fl.
saml. noveller, 1671 udgav P’u Sung ling
en samling æventyr og noveller, der er
meget berømt for deres stil. Dramaet
består dels af hist. skuespil og borgerlige
karakterskuespil, farcer etc. Fl. kin.
stykker er blevet bearbejdet af eur. forf.
Den hist. litt. er meget rig; den første
store kin. hist.skriver var Sih-ma Ch’ien
(d. 86 f. Kr.), der skrev det store hist.
værk »Shih ki« (hist. mindeværdige
erindringer), forbilledet for de flg.
dyna-stihist. Som regel er hvert dynastis hist.
skrevet af det efterflg., men er
bemærkelsesværdige ved deres objektivitet. Den
topografiske litt. er meget stor og
ligeledes rejselitt. Her kan især nævnes de
buddhistiske pilgrimmes rejseskildringer
fra Indien, f. eks. Hsüan-Tsang, der rejste
629-634. Der findes en række værker om
praktiske fag, krigskunst, medicin,
agerbrug etc. og store samlerværker og
encyklopædier (især fra 18. årh.). Den ca.
1900 beg. eur. indflydelse på k har
affødt en intellektuel gæring i Kina.
kinesisk musik. Det kin. musiksystem
- verdens ældste - føres tilbage til kejser
Hwang-ti (ca. 2600 år f. Kr.). Oktaven
deles i 12 toner, der hver har sin
symbolske betydn. overfor måneder og
dagens timer. Den meste kin. musik - såvel
den ældre som den yngre - er pentaton.
I årene 1100 f. Kr.-1200 e. Kr.
benyttedes en lydisk syvtone-skala, hvorefter
mongolerne indførte en skala, der er
identisk med den eur. dur. Den kin.
opera ei. musikdrama stammer fra 16.
årh. og indeholder ligesom den eur.
recitativer og arier. Guitar, violiner og fløjter
følger melodien, en gong markerer, når
kadencen sætter ind. - Der findes utallige
folkesange. Til ledsagelse af sang ei. til
ceremonier findes en rigt varieret mængde
musikinstrumenter af folkelig form, art
og bygning,
kinesisk nattergal QLeiothrix ’lutea),
sydkin. sanger af tjmaliernes gruppe.
Grøn overside, gul underside. Burfugl.
kinesisk skrift, en kort før 1000 f. Kr.
skabt og i det flg. årtus. færdigudviklet
ordskrift. Grundstammen bl. ordtegnene
er nogle få hundrede billedtegn for
konkrete ting (sol, måne osv.); endv. en del
rebusagtige sammenstillinger af disse til
at udtrykke komplekse forestillinger. En
tredje gruppe udgøres af »lånte« tegn,
billedtegn der anv. for ligelydende ord
med anden bet., som når tegnet for en
vis vægtenhed:. liang benyttes for
talordet »2«, der tilfældigvis hedder det
samme. De 9/10 af alle kin. ord gengives
ved sådanne lån, hvortil føjes et andet
tegn (radikal), der angiver den bet.sfære
hvortil ordet hører; f. eks. skrives ordet
liang: fe med det ovenfor nævnte tegn
(fonetikon) for vægt, suppleret med et
tegn (radikal) for »genfærd«. Tegnene
skrives med en tuschpensel i lodrette
linjer, begyndende i øverste højre hjørne
af bladet. En bog begynder med det vi
kalder sidste side. Skrifttegnenes nuv.

2379

Artikler, der sav nev und pr V har varro* immJ*- r*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free