Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kinesisk skrift - kinesiske sprog, det - Kinesjma ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kinesiske sprog, det
kinolin
Blad af album, der har tilhørt en af
Sung-dynastiets kejsere.
form stammer fra tiden kort e. Kr.
Forud in den i bogtryk alm. anv. form
findes fl. andre, dels stærkt stiliserede,
dels meget kursive,
kinesiske sprog, det, hører til den
indo-kin. sprogæt og er et monosyllabisk,
isolerende sprog. Der findes talrige
dialekter, der m. undtagelse af dialekterne
i Swatow og Amoy går tilbage til det
nordkin. talesprog fra ca. 500 e. Kr.
Dialektforskellene er dog uhyre; inden
for Nordkin. (dialekterne N f.
Yang-tze-kiang), det såkaldte mandarinsprog, er
indbyrdes forståelse endnu mulig, men
hele S-Kina er splittet i mange dialekter,
hvoraf Shang-hai- og Kantondialekterne
er de bedst kendte. Som fællessprog anv.
skriftsproget. Konsonantgrupper
forekommer ikke, og kun få af konsonanterne
kan stå i udlyd. Hvert ord har et bestemt
musikalsk tonefald; i Pekingdialekten
findes fire (stigende, jævn, faldende og
stigende-faldende) i andre indtil 8.
Gramm. forhold udtrykkes ved
ordstilling og hjælpeord, begrebspræcisering
ved ordsammensætn.
Kine’sjma, by i RSFSR, Sovj. ved Volga
NV f. Gorkij; 75 000 indb. (1939).
Flodhavn, bane; industri,
ki’ne’tisk energi (gr. kinétikös
bevægelses-) ei. bevægelsesenergi, den energi, som
et legeme har p. gr. af sin bevægelse, k
er lig med l/i rav’, hvor m er legemets
masse og v dets hastighed,
ki’ne’tisk varmeteori forklarer varmens
natur som en uordnet bevægelse af
stoffets molekyler således, at molekylernes
kinetiske energi er proportional med
stoffets absolutte temp. I faste stoffer er
molekylerne så tæt sammen, at de
påvirker hinanden med stærke kræfter, der
fastholder dem i bestemte stillinger i
forhold til hinanden, hvorfor den termiske
bevægelse indskrænkes til svingninger af
molekylerne omkring
ligevægtsstillin-gerne. I vædsker kan molekylerne
bevæge sig frit imellem hinanden, men
holdes af den indbyrdes tiltrækning stadig
sammen til et afgrænset rumfang. Den
k er bedst udarbejdet for luftarter, hvor
molekylerne er så langt fra hinanden, at
tiltrækningen bliver forsvindende. Et
luftmolekyle vil da bevæge sig i en
retlinet bane, injfitil det støder mod et andet
molekyle ei. imod beholderens vægge,
hvorved dets hastighed ændrer både
størrelse og retning, så at bevægelsen
bliver en siksakformet bane, sammensat
af korte retlinede stykker. Den k er en
statistisk teori, der kun kan angive
gennemsnitsværdier for hastighederne og for
vejlængden ml. sammenstødene. Ved
samme temp. har alle molekyler gnmsnt.
samme kinetiske energi, så at lette
molekyler får større gennemsnitshastighed
end tunge molekyler. F. eks. beregnes
middelhastigheden ved 0° C for et
brintmolekyle til 1844 m/sek og for et
iltmolekyle til 461 m/sek, men der vil
forekomme såvel større som mindre
hastigheder end middelværdien.
Molekylhastig-heden vokser med kvadratroden af den
absolutte temp. og bliver nul ved det
absolutte nulpunkt, der er den temp.,
hvor molekylerne ikke besidder nogen
bevægelsesenergi. Den k forklarer en
række af stoffernes termiske egenskaber
2380
som varmeledning, varmefylde, smeltning
og fordampning, diffusion og osmose.
Teorien er udarbejdet afClausius (1867),
Maxwell (1873) og Boltzmann (1875) og
er i den nyeste tid bekræftet ved talr.
eksperimentelle undersøgelser, bl. a. ved
direkte måling af molekylhastigheder.
King [kir;], Ernest Joseph (f. 1878),
USA-admiral. Under 1. Verdenskrig knyttet
til USAs Atlanterhavsflådes stab;
1936-39 viceadmiral, chef f. flådens
luftstyrker; 1940-41 chef f. USAs
patruljetjeneste i Atlanterhavet; 1941 chef f.
Atlanterhavsflåden, 1941-42
øverstkom-mand. f. flåden. Chef f.
søkrigsoperatio-nerne 1942-45. Afgået 1. 1. 1946.
King [kiil], Henry (f. 1892), amer.
filminstruktør. Efter en række udmærkede
stumfilm gled K ved talefilmens
gennembrud tilbage i ubemærkethed, men fik
med »Lloyds of London« (1936) et
glansfuldt come-back, senere bl. a. »Chicago«
(1938) og »Jesse James« (1939).
King, William Lyon Mackenzie
[ms’kæn-zi ’kii)] (f. 1874), canadisk politiker.
Nationaløkon., journalist, 1919-48 leder
f. liberale parti. Førstemin. 1921-30,
1935-48 samt udenrigsmin. til 1946.
Repr. f. Canada ved række imperiekonf.
og internat, konf. (Portr. sp. 2384).
King Charles hund [’kii) ’tja:lz],
spaniel, sort m. rustrøde tegninger.
King-chow [d3ii) d3ou], by i prov.
Hu-pei, Midtkina; ca. 300 000 indb. Ved
Yang-tze-Kiang ligger K-s havneby
Sha-si.
Kingo, Thomas (15.12. 1634-14.10. 1703),
da. digter og biskop,
f. i Slangerup. Teol.
kandidat 1658.
Huslærer- og
kapellan-virksomhed i
V-Sjælland indtil 1668,
derefter præs t i
Slangerup; fra 1677
biskopover Fyns stift.
Af hans o ver vejende
spøgefulde digtning
i 1660erne viser
Næfve-Tuud og
Knud her-ud og Sæbye-gaards Koe-Klage
ham som en selvstændig elev af Bording.
Fra 1671 til sin død frugtbar off.
lejlighedsdigter i tilslutn. til den nye
enevælde. Som et led i dennes
uniformerings-bestræbelser fremtræder hans rel.
digtning, hvoraf de 2 bd. Aandelige
Siunge-Koor (1674-81) er viet husandagten. Fra
1683 på kgl. befaling beskæftiget med
en ny kirkesalmebog; Vinterparten (1689)
havde han dog selv præget så ensidigt,
at den blev forkastet, og i red. af den
1699 autoriserede såk. Kingos Salmebog
var han ikke med. K-s rel. lyrik, hvis
højbarokke stil er kraftigst i hans
udtryk for syndserkendelse og
verdensfor-sagelse, er fremfor alt viet morgenen
og påsken. Hans stejle og
temperamentsfulde personlighed bryder stundom gnm.
den tilstræbte objektivitet.
Kingsbay (no. [’kitjsbai]) ei. Kongsfjorden,
fjord på V-Spitsbergen. På SV-siden
kul-lejer ved Ny-Ålesund. Fra K startede
Amundsen 1925, 1926, Byrd 1926 og
Nobile 1928 deres nordpolsflyvninger.
King’s Bench [’kiijz ’bæntj] (eng:
kongens bænk, domstol) evt. Queen’s Bench.
Opr. den eng. domstol, som fulgte
kongen på hans rejser rundt i landet. Fra
15. årh. havde den sæde i Westminster
og gik 1873 op i High Court of Justice,
hvoraf den stadig udgør en afd.
King’s Chambers [’kii7Z ’tlæimbsz] (eng.,
egl: kongens kamre), evt. Queen’s
Chambers, de havbugter, der i Storbritannien
anses for nationalt vand, og hvis grænse
over for søterritoriet angives ved en linie
fra forbjerg til forbjerg.
King’s Counsel [’kirçz ’kaunsl] (eng:
kongelig sagfører) (fork. K. C.), i Engl.
betegn. for advokater, der modtager en
særlig kgl. udnævnelse og bl. a. har ret
til at bære silkekappe og til at beregne
sig højere salærer end andre advokater
(barristers).
King’s County [’kiijz ’kaunti] (eng:
kongens grevskab), til 1922 navn for irsk
grevskab Offaly.
2381
Kingsford-Smith [’kiijzfad ’smi/>], Sir
Charles Edward (1897-1935), austr.
flyver, kendt for talr.
langdistanceflyvninger. Forsvandt sporløst 1935 over Det
Indiske Hav på en af sine mange
flyvninger Engl.-Austr.
Kingsley f’kiuzli], Charles (1819-75), eng.
forfatter. En af grl. af »kristne
socialister«. Hans soc. ideer er udtrykt i
art.-samlingen Cheap Clothes and Nasty og i
romanerne Yeast (1848) om
landarbejderne og Alton Locke (1850) om
byarbejderne. Westward Ho (1855) er en hist.
roman fra Elisabethtiden.
Kingsley Wood [’kirçzli ’wud], Sir
Howard (1881-1943), brit. politiker. I
Underhuset fra 1918 (kons.), 1931-35
generalpostmester, 1935-38
sundheds-min., 1938-40 luftfartsmin., apr.-maj
1940 Lord Privy Seal og 1940-43
finans-min. under Churchill. Gennemførte
krigens tunge budgetter og nye skatter, men
med ligelig fordeling. Efterfulgt af Sir
John Anderson.
King’s Lynn [’kiijz ’lin], eng. handelsby
ved Wash Bugten; 26 000 indb. (1948).
Kingston [’kiijstan], Jamaicas hovedstad
ved fortrinlig havn på øens S-kyst.
109 000 indb. (1943).
Kingston-on-Thames [ ’krøtsn ån ’tæmz],
eng. by ved Themsen, SV f. London.
41 000 indb. (1948). Store gartnerier.
’Kingstons ventil, til- og afgangsventil
for søvand under vandlinien på skibe.
Kingston-upon-Hull[’kii?st3n span ’hät],
d. s. s. Hull, eng. by.
Kingstown [’kiijstsn, ’kiijztaun], tidl.
navn på Dun Laoghaire.
King Øen, 0 i Bass-strædet, S f. Austr.
kinhy’dro’n,’ forb. af kinon og
hydro-kinon. Mørke, metalglinsende krystaller.
Fremst, ved oksydation af hydrokinon.
Anv. i kinhydronelektroden til
elektro-metriske målinger, f. eks. bestemmelse
af brintionkoncentrationer,
ki’ni’n (Quechua-sprog quinquina bark af
cinchona træet), Ci0HnN2O2,3H2O, det
vigtigste kinaalkaloid, base, som let
danner salte med syrer, k er tungtopløseligt
i vand, letopløseligt i syrer og i de fleste
org. opløsningsmidler. Benyttes oftest
som kininsulfat, k er et uhyre anv.
lægemiddel, især mod malaria.
Kinkaid [kin’kæ:d], Thomas Cassin (f.
1888), USA admiral. 1943 viceadmiral og
chef for USAs flådestyrker i det nordl.
Stillehav, 1943-45 samme kommando i
det syd vestl. Stillehav, fra 1946 chef for
USAs marinedistrikter langs
Atlanterhavskysten,
’kinker, søv., små øjer ei. bugter, der
danner sig på tov, wire ei. kæde, når der
arbejdes hermed.
’Kinnamos, Johannes (1143-80), skrev
Byzans’ historie 1118-76.
kinnediabas, diabas fra Kinnekulle m.
karakt, plettet forvitringsskorpe.
Træffes som ledeblok i Danm.
Kinnekulle [xins’küla], 307 m h.
taffelformet bjerg ved Vänerns SØ kyst.
Består af kalksten, sandsten og skifer (af
sidstn. udvindes olie) og øverst en
ejendommelig basalt (kinnediabas).
’kino, i Tyskl. opstået, alm. anv. fork. f.
kinematograf i bet. biografteater,
kino ei. kinogummi er indtørrede
garvesyre-og farvestofholdige plantesafter, der anv.
til garvning og farvning. Udvindes af
forsk, træer, der bl. a. vokser i Indien,
Afr., Austr. og Vestindien,
kinofilm, fot. film, 35 mm bred m.
perforering. k anv. v. optagelse af levende
billeder samt i småbilledkamera,
kino’i’de stoffer har samme
karakteristiske ringsystem som kinon. k vil altid
være farvede. Omfatter mange vigtige
farvestoffer,
kinokamera, fot. kamera til optagelse af
levende billeder,
kino’li’n, heterocyklisk basisk forb.,
vædske. Mange alkaloider er k-derivater
(især kinaalkaloiderne), k findes i
stenkulstjære, kan fremst, af anilin. Anv. til
flere farvestofsynteser. Af k-f ar
vestoffer anv. det vaskeægte gule k til
tøjfarvningen. Det røde og blå k anv. til
sensibilisering af fot. plader for ultrarøde
stråler.
2382
Artikler rier vnvneç under K hør eaøes under C-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
