Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kinesjma ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kinon
kirkegårde
Hans E. Kinck. Mackenzie King. Rudyard Kipling. Hans Kirk.
ki’no’n (quechua sprog quinquina bark af
cinchona træet)
°=cCch=CH C=°’ gult krystal"
linsk stof med en stikkende lugt.
fremstilles ved oksydation af anilin ei.
hydrokinon. Giver med hydrokinon
kin-hydron. Udtrykket k anv. undertiden
alm. om stoffer, hvis molekyler
indeholder samme ringsystem som k.
kino-orgel, moderne musikinstrument.
Konstrut ret som et kirkeorgel, men med
tilsætning af forsk, klangeffekter af
or-kestral virkning, crescendo, vibrato,
trommer, pauker, bækken o. 1.
kinopro1 jektor (kino + lat. projector
som kaster frem), apparat til forevisning
af levende billeder, oftest f. kinofilm.
Kombineres som regel med lydanlæg,
kino’so’l, bakteriedræbende stof. Tidl.
fejlagtigt anset for at være i stand til at
dræbe sædlegemer.
Kinross [kin’rås], grevskab i østl. del af
Lavskotl.; 212 km*; 8000 indb. (1947).
Kintyre [kin’taia], 70 km 1. halvø i
V-Skotl. ml. Firthof Clyde og Atlanterhavet,
kinæste’si’ (gr. kinein bevæge H—æstesi),
muskelsans.
ki’osk (tyrk. köfk pavillon), havebygn.
med let tag båret af søjler, hvorimellem
gitterværk; også østerlandske landsteder
ei. slotte. I Eur. anv. betegn, k om lette,
fritstående bygninger f. eks. avis-k, is-k,
telefon-k, og derefter om sådanne
udsalgssteder i alm.
Kioto, urigtig stavemåde for Kyöto.
kip (ty. forbryderjargon Kippe (machen),
(slutte) kammeratskab), sportsudtryk for
ulovlig totalisator. Efter indbyrdes
aftale lader man den hest, cykel ei. rytter
vinde, som k-s deltagere spiller på.
’kiperbinding (mnty.-holl.) ei.
køperbin-ding, bindingsart i væveteknikken, der
giver skrå linier på det vævede stof ved
at bindepunkterne for hvert nyt skud
forskydes een kædetråd til siden.
’Kipling, Rudyard (1865-1936), eng.
forfatter. Tilbragte sin første barndom og
en del ungdomsår i Indien. Den eng.
imperialismes talsmand, navnlig i digtene
Barrack Room Ballads (1892), The Seven
Seas (1896). Han lægger vægten på den
hvide mands civilisatoriske pligter (jfr.
digtet Den Hvide Mands Byrde). Ind.
noveller: Pia in Tales from the Hills (1888,
da. Engelskmænd i Indien 1891), Soldiers
Three (1888, da. Tre Soldater 1936) o. a.
Romaner: The Light That Failed (1896,
da. Lyset der Sluktes 1900), Kim (1901,
da. 1903 o. fl.) og Stalky Å Co. (1899, da.
1903 o. fl.). Desuden børnebøger og
eventyr: The Jungle Book (1894),
Just-So-Stories (1902) o. a. Karakteristisk f. K
er en frisk, journalistisk stil. Nobelpris
1907. (Portræt),
kippe (oldn. kippa rykke), søv., sænke og
hejse et flag til hilsen; k ankere t, svinge
det i vandret stilling over vandet,
■kippgenerator (ty. kippen vippe),
elektr. spændingskilde for savtakkede
spændinger. Benyttes ved fjernsyn.
Kippinge, sogn på Falster, hvis gotiske
kirke (14. årh.) med helligkilde har været
et af landets berømteste valfartssteder.
Dens ry holdt sig til noget før 1800.
kipps apparat et i kem. laboratorier anv.
automatisk apparat til udvikling af
luftarter, som frembringes ved reaktion ml.
faste stoffer og vædsker.
Ki’prenskij, Orest A. (1783-1836), russ.
nyklass. portrætmaler. Har bl. a. malet
Thorvaldsen (Rom 1833).
kipret kaldes et stof, vævet i kiperbinding,
kir- (gr. cheir hånd), hånd-,
’kiragra (kir- -(- -agra), arthritis urica
(ægte gigt) i håndleddet.
Kirchhoff [’kirxhof], Gustav (1824-87), ty.
fysiker. Grl. sammen med R. Bunsen
spektralanalysen i 1860 og fandt loven
om det konstante forhold ml. et legemes
udstrålings-og indsugningsevne. (K-s lov).
Kirchhoff-’Larsen [kirkhof-], Christian
(f. 1880), da. forfatter og journalist;
medarbejder ved »Nat. tid.«, »Berl. Tid.« og
fra 1931 ved »Børsen«. Har skrevet Den
Da. Presses Hist. 1-2 (1942-47).
kir’gi’sere, fællesnavn for 2 asiat,
nomadefolk, kazaher og Kara-k, med tyrk.
2383
sprog, mongolid racetype, i N- og
0-Turan (Sovj.).
Kir’gi’sersteppen, stor græs- og
busksteppe i N-Turan, Sovj.
Kirgisi’stan, unionsrep. i Sovj. i og ved
Tien-shan Bjergene i Centralasien;
201 600 km!; 1 495 000 indb. (1939),
heraf 65% kirgisere. Hovedstad: Frunze.
I bjergområderne kvægavl; i lavlandets
oaser ris, majs, hvede, bomuld,
sukkerroer, lucerne m. m. Landbrugsindustri.
1924-36 var K en ASSR i RSFSR, derpå
unionsrep.
’Kiril, bulg. navneform f. Cyril.
’Kirin, kin. Chi-lin [dsilin], by i
Ø-Manchuriet, Kina, v. Sungari; 139 000 indb.
(1939). Industri; handel med tobak og kul.
Kirk [kark], Alan Goodrich (f. 1888),
USA-admiral og ambassadør. Chef for det sømil,
efterretningsvæsen 1940-41, stabschef v.
USAs flådestyrker i Eur. 1942. Chef f.
USAs flådestyrke ved landgangen i
Nor-mandiet 1944. Viceadmiral 1945. 1946
ambassadør i Belg. og Luxembourg.
Kirk, Ellen (f. 1902), da. forfatterinde.
Den friske roman Med Fjerkost og
Kasserolle (1931) vakte opmærksomhed; siden
fl. ypperlige overs.
Kirk, Hans (f. 1898), da. forfatter.
Romanen Fiskerne (1928) indfører i da. litt.
den kollektive menneskeskildring, hvis
kompositionsprincip er gruppen i st. f.
individet (»helten«). Denne metode, som
hænger sammen med K-s
kommunistisksociologiske totalopfattelse, genfindes i
Daglejerne (1936) og De Ny Tider (1939)
(skildring af en landegns
industrialisering). Hertil svarende teori udviklet gnm.
artikler og anmeldelser. I hans strengt
saglige stil er humoren et værdifuldt
subjektivt moment. (Portræt).
Kirk, Ole (1788-1876), jysk bondepolitiker,
gårdejer i Ulborg (Ringkøbing amt);
medl. af nørrejyske stænderforsaml. 1836
-48, optrådte med stor selvstændighed.
Talte i grundlovgivende rigsforsaml. 1848
-49 mod alm. valgret.
Kirkcaldy [k3:’kå:(l)di], havneby på
N-siden af Firth of Forth, SØ-Skotl.;
48 000 indb. (1947). Linoleums-,
tekstil-og maskinindustri.
Kirkcudbright [ka:’ku:bri], skotsk
grevskab N f. Solway Firth; 2330 km!;
31 000 indb. (1947).
’Kirke, i gr. sagnhist. en troldkvinde på
øen Aiaia. Da Odysseus kom hertil,
forvandlede K hans mænd til svin, men O.
modstod trolddommen og fik K til atter
at ophæve den.
kirke (gr. kyriakön hvad der hører Herren
til (kyrios herre)) betegner 1) en bygning,
hvor gudstjenesten holdes; 2) de første
menighedssamfund inden for
kristendommen ei. for alle kristne under eet; i
så fald siges det, at kirken er een. k kaldes
endv. hellig, katolsk (d. e. almindelig) og
apostolsk (d.e. grl. gnm. ei.overleveret fra
apostlene). Den kat. k med sit suveræne
overhoved paven i spidsen er en
melleminstans ml. Gud og mennesker, og uden
for den gives der ingen frelse, k er
hierarkiet ei. præsteskabet, som ignm.
sakramenterne forvalter nådemidlerne; i mods.
til dette særlige præstedømme hævder
protestanterne det alm. præstedømme, at
alle kristne har direkte adgang til Gud
uden nogen kirkelig ei. anden
menneskelig melleminstans. Den augsburgske
trosbekendelses art. VII bestemmer k som
»de helliges forsamling, hvor Evang.
forkyndes ret, og sakramenterne forvaltes
ret«. De første lutherske k var stats-k,
de reformerte var som regel fri-k. Siden
2384
1849 har k i Danm. været en folke-k,
hvis administration er lagt under et
verdsligt kirkeminist. og lovgivningen
under den bekendelsesløse rigsdag,
kirkebetjente, uordinerede kirk.
embedsmænd; på landet: degn, kirkesanger,
organist og ringer. I byerne i reglen:
kordegn, organist, graver. Ansættes af
menighedsrådet ei. for Kbh.s vedk. af
ministeriet,
kirkeblok (blok, opr. udhulet træklods,
brugt som bøsse), faststående
kirkeinventar til gaver til kirken ei. sognets fattige;
nu mest afløst af mindre kirkebøsser,
kirkebog ei. ministerialbog, en i to eksempl.
ført fortegn, over kirkelige handlinger i
et da. sogn. Førelse af k er påbudt siden
1645-46, i Sønderjyll. tidligere, men
findes enkelte steder ført før. 1812
(Sønderjyll. 1763) bestemtes, at k skulle føres i to
eksemplarer (en af præsten og en af
degnen). k skal indeholde alle i sognet skete
fødsler, konfirmationer, lysninger,
vielser og dødsfald. Endv. føres (uden for
Sønderjyll.) borgerlige handlinger som
navngivelse og borgerl. vielse samt
kirkelig velsignelse af borgerl. ægteskab.
Kirkeby, Anker (f. 1884), da. journalist,
siden 1907 ved »Politiken«. Har bl. a.
taget initiativet til oprettelsen af Den
Danske Stats Arkiv for Films og Stemmer
(nu i Nationalmuseet) og udg. fl. bøger.
Kirkebø, da. navn på Kirkjubøur.
kirkedag, kirkelig repræsentativ
forsamling; d. s. s. synode.
Kirkefond, Det Københavnske,
stiftet 1896 for at skaffe en forsvarlig kirk.
betjening af Kbh. ved opførelse af kirker
(ca. 50), hvorved de store sogne er blevet
delt. Præstevalget ved disse kirker sker
efter alm. regler. K understøttes af
frivillige gaver,
kirkeforfatning. Oldkirken havde ingen
k; forventningen om Jesu nære genkomst
gjorde den overflødig. I 2. årh. udviklede
sig en monarkisk k om biskoppen; ud af
den voksede det rom.-kat. hierarki; i
den kat. kirke sejrede den papale k først
1870. Den ortodokse kirke ledes
patriarkalsk, men synoden, der også omfatter
lægmænd, har indfl. Den anglikanske
kirke er episkopal. I de luth. kirker blev
fyrsten ei. hans konsistorium ofte ledende,
nogle lande (Norden) bevarede
bispedømmet, men stærkt beskåret. De reformerte
kirker har oftest en demokratisk k. - I
Danm. gav grundloven løfte om k; det er
ikke indfriet, men menighedsrådsloven
(1903) er et skridt i den retn. I Sv. er
kyrkomötet udtryk for k. Fini. ligeså.
No. har ingen k.
kirkefor st ander skab er, 1876-1922
forsamlinger af menighedsrepræsentanter i
Sønderjylland. ,
kirkefædre, lat. patres ec’clesiæ, de
old-kirk. forf., som anerkendes af den kat.
kirke, og som har været grundlæggende
for kristendommens dogmatiske
udformning: Ambrosius, Hieronymus, Augustin,
Gregor d. St. o. m. a.
kirkegangskones indledelse, præstens
højtidelige indførelse af en gift kvinde i
kirken efter en fødsel; påbudt i ritual af
1685, siden 1754 frivillig. Nu ophørt,
kirkegods, kirkers jordtilliggende; styres
i Danm. af menighedsrådene,
kirkegårde, begravelsespladser, der fra
gl. tid har ligget om og tilhørt kirkerne.
Først i nyere tid er der (i byerne)
indrettet centralk for fl. sogne. De mod. (især
ty. og nordiske) k er præget af planter,
medens de sydlandske k domineres af
gravmonumenter.
2385
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
