- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2386,2387,2388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kirkehal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kirkehal

Kirkjubøur

kirkehal, moderne betegn, for kirke med
lige ei. næsten lige høje skibe; anv. mest i
sengotiken.
kirkehistorie, den del af den alm.
historievidenskab, der har den kristne kirkes
hist. til genstand, k-s opgave er at forske
og fremstille; i moderne tid tales om k-s
teol. opgave som den at vejlede i
besindelsen på evangeliet; men de’tte er en
rent kirk., ikke en videnskabelig funktion.
Oldtiden skrev k udfra et pragmatisk
synspunkt; middelalderen frembragte
kun lidt (klosterkrøniker osv.); et
nybrud skete i det 16.-17. årh., hvor k anv.
i den konfessionelle kamp. Det 18. og 19.
årh. nåede langt i retn. af objektiv og
ulidenskabelig k-skrivning.
kirkeindvielse, lat. dedi’catio, foretages
af biskoppen; dedicatio (overgivelse)
betegner kirkens indvielse til en helgen. I
kat. tid fejredes årsdagen for k med en
særlig fest.
kirkekar ei. hellige kar, de redskaber af
ædelt metal, der bruges ved gudstj.:
kalk, disk, dåbskande osv.
kirkeknipling, ofte anv. betegn, for de gl.
ital. båndkniplinger. I 17. årh. blev de
især kniplede i Milano, Idria og Genova,
kirkekollegium, 1876-1922 i
Sønder-jyll. en menigheds valgt forsamling, der
s. m. kirkeforstanderskabet var
kirkebestyrelse.

kirkelade, i gl. dage lade til kirkens
tiendekorn.

kirkelige udvalg og kommissioner.

Kirkekommissionerne 1853 og 1868
skulle udarbejde forslag til en da.
kirke-forf. (bl. a. forslaget om
sognebåndsløs-ning (lov 1855) fik bet.). Kirk. udvalg:
1) Kirk. Udvalg 1904-07 (dets
kirkefor-fatningsforslag gennemførtes ikke, men
bl. a. forslagene om menighedsråd,
præste-lønningsordning og kirkebestyrelse blev
love). 2) Kirk. Udvalg 1920
(gennemførelse af da. kirkelovgivn. i Sønderjyll.;
grundlæggende for kirkelovene af 1922).
3) Kirk. Udvalg 1928-40 (resultatløs
drøftelse af forholdet ml. ståt og kirke).
Kirkeligt Centrum, organisation i den
da. folkekirke (stiftet 1899) for at samle
dem, der ikke føier sig hjemme i de
grundtvigske ei. indremissionske retn. K lægger
især vægt på gudstj., den luth. lære og en
kristelig kultur.
Kirkeligt Forbund af 1933, da.
kirkepolitisk organisation, rekrutteret
væsentlig fra Indre Mission og Kirk. Centrum
til værn om kirkens selvstændighed i
forhold til staten, for indre kirk. selvstyre
og indfl. på det olfentl. liv, især skolen.
Kirkeligt Samfund af 1898,
grundtvigsk kirk. organisation for krist, vækkelse
og oplysning. Udg. »Menighedsbladet«;
ejer Vartov,
kirkelig vielse, indstiftelse af ægteskab
med kirkens medvirken. I den kat. kirke
er k et sakramente. I Danm. er k frivillig,
kirkelærer, lat. doctor ec’clesiæ, ærestitel
til de mest fremragende kirk. forf. i den
kat. kirke.
Kirkeministeriet, oprettet 1916 ved
deling af det dav. Kirke- og
Undervis-ningsmin. (som oprettedes 1848).
kirkemusik. Kendes inden for den kristne
kirke tilbage til dennes ældste tid. Den
enstemmige gregorianske musik (efter
pave Gregor den Store) har dannet
grundlag for al senere kat. k. Efter
flerstemmighedens opståen dannede der sig
former som motet og gennemkomp. messer.
I den protestantiske kirke opstod den
lutherske koral som det sikre grundlag for
al protestantisk k. Som led i den
protestantiske gudstjeneste udvikledes
orgelmusikken og den kirkelige kantate (J. S.
Bach), k i 18. og 19. årh. er stærkt præget
af den verdslige musik (Mozart,
Beethoven, Cherubini, Rossini, Verdi og
Dvoråk).

kirkemøder, dels mere private, dels off.
kirkeforsamlinger; navnlig de kat.
koncilier og kyrkomötet i Sv.
Kirkenes [’xirkanæs, -ne:s], no.
industri-flække, Finnmark, inderst i Bøkfjorden.
Udskibningssted for jernmalmen fra
S-Varangers miner. 3 300 indb. (1930).
Jernminerne ligger 11-16 km S f. K. Ty.
u-båds-basis under 2. Verdenskrig. 1942

2386

deporteredes 500 no. lærere til K. Efter
sovj. bombardement og ty. ødelægg.
erobret af sovj. tropper 25. 10. 1944.
Kirkens Front, da. kirkeligt tidsskrift,
helliget den aktuelle debat, startet 1943
som illegalt blad, fortsat efter befrielsen.
Kirkens Korshær, stiftet 1912, da.
folkekirkelig organisation, med forbillede i
Church Army. Virker i større byer med
slumarb. og alle slags sociale institutioner,
f. eks. redningshjem.
kirkeordinans, den da. rigslov, hvorved
Reformationen 1537 sattes i funktion,
k gav regler for gudstj. m. m.
kirkeprovins, i den kat. kirke en metro-

polits (ærkebiskops) embedsområde.
kirkereklame, en fra angelsaks, lande
stammende tendens til at gøre
opmærksom på kirkens eksistens med den alm.
forretningsreklames midler,
kirkeret, læren om de retsregler, der
gælder rel. samfund, deres forh. til staten og
deres indre ordning. Den kat. k kaldes
kanonisk ret. De evang. kirker har ingen
fælles k. I Danm. overtog staten ved
Reformationen den praktiske ledelse af
kirken, og Kongeloven 1665
understregede kongens enevælde på kirk. område,
dog under forudsætning af troskab mod
kirkens bekendelse. Grundloven gav
rel.-frihed, men lod fortsat staten støtte
og styre kirken gnm. kultus- (nu kirke-)
ministerium og rigsdag. Kirkens love
vedtages på rigsdagen,
kirkeret, skånske og sjællandske,
to samlinger af retsregler fra ca. 1170 om
forholdet ml. kirken og befolkningen.
Må nærmest opfattes som forlig ml. de
to interesserede parter,
kirkeritual, regler for gudstjenesten, de
kirk. handlinger og præstens øvrige
virksomhed. k stammer i Danm. fra 1685;
siden er meget ændret, de kirk.
handlinger har fået nye autoriserede ritualer,
men et nyt, samlet k har endnu ikke
kunnet skabes.
Kirkerådet, 1883-1901, en da. rådgivende
institution i kirk. spørgsmål, bestående
af bisperne, en teol. og en jur. professor.
Det betragtedes som ulovligt af Venstre
og grundtvigianerne og ophævedes ved
systemskiftet.
Kir’kesion, rom. grænse fæstning ved
Khaburs udløb i Eufrat. Tidl.
sammenblandet med Karkemish.
kirkeskat (egl: kirkelige afgifter), 1) uden
for Kbh. og Frbg.: a) af Kirkeministeriet
udskrevet skat på folkekirkens medl.
uden for Kbh. og Frbg. til dækning af
præstelønninger osv. (1947-48 8 mill. kr.);
b) af menighedsrådene udskrevne lokale
afgifter til vedligeholdelse af kirker og
præstegårde, kirkebetjentenes løn osv.;
2) i Kbh. og Frbg. en samlet skat på
folkekirkens medl. til dækning af de kirk.
udgifter.

Kirkeskoler, De Forenede, skoler
oprettede af pietistiske præster kort efter
1700 ved 6 kirker i Kbh., beregnede på
de fattigste børn. 1840 blev de et led i det
off. skolevæsen, men overtaget af Kbh.s
kommune og nedlagt 1937, hvorefter deres
navn og formue overgik til Kbh.s
kommunes sangskole.
kirkeslavisk, den ortodokse kirkes
traditionelle sprog, tillige længe bulgarernes,
serbernes og russernes litt.sprog,
udviklet af en bulg. dialekt (9. årh.); har stærkt
påvirket de resp. folkesprog og selv
modtaget påvirkninger fra dem.
kirkesprog, det ved gudstj. anv. sprog:
i den kat. kirke latin, i den ortodokse
kirkeslavisk, i evang. kirkers
menighedens modersmål. - Siden 1925 er der
fastsat regler for ty. gudstj. og ty. folkekirk.
menigheders oprettelse i Sønderjyll. I
alle sønderj. sogne har beboerne ret til
kirk. handlinger på ty.
Kirkestaten, det område, som til 1870
stod under pavens styre. K hviler på
godssamlinger fra omkr. 600, i 8. årh.
udvidet med hidtil langobardiske områder,
som Pipin og Karl d. St. forærede paverne.
I senmiddelalderen gik K i opløsning,
men 1500-1504 genoprettede Alexander
6. Borgia og Julius 2. den ved at inddrage
Romagna og indlemme bl. a. Ravenna og
Bologna. Under stormagtskrigene ml.

2387

Frankr. og Habsburg i 16. årh. søgte K
at balancere, men ramtes hårdt v.
indtagelse af Rom 1527; efth. for afhængig
af Habsburg til at føre en selvstændig
magtpolitik. I 17.-18. årh. styredes K
gennemgående slet. Napoleon udslettede
K 1809, Wien-kongressen genoprettede
den. 1848 forsøgte Pius 9. at give K
en fri forfatn., men da K kom til at stå i
vejen for Ital.s enhed og yderligtgående
nationalister rejste oprør i Rom, dreves
han over i reaktion. 1860 tilfaldt nordl.
og østl. K det nyoprettede Ital., mens fr.
tropper beskyttede Rom. 1870 erobrede
ital. tropper Rom, og K-s hist. var
afsluttet. Det deraf fjendtlige forhold ml.
paven og den ital. regering lempedes ved
Lateranforliget 1929, der gav paven
verdslig suverænitet over Vatikanstaten.
kirkestævne afholdes på landet efter
gudstj. udenfor kirkedøren; her blev
rigsdagsvalg og kommunale meddelelser
bekendtgjort. Nu uden bet.
kirkesyn foretages efter lov af 1922 hvert
forår af menighedsrådet; hvert 3. år
deltager provsten og en bygningskyndig,
k bestemmer, hvilke arbejder, der skal
udføres på kirken; Kirkeministeriet har
dog den endelige afgørelse,
kirketonearter, den række tonearter,
der statnmede fra det gr. tonesystem, og

Kirketonearter, a. dorisk-hypodorisk, b.
frygiskhypofrygisk, c. lydisk-hypolydisk,
d. miksolydisk-hypom iksolydisk.

som gik over i den oldkirkelige
(gregorianske) musik. Benyttes stadig i den gl.
kat. kirkemusik.

Til de ovennævnte kom senere tonearten
på a - den æoliske - der svarer til vor mol,
og tonearten på c - den joniske - der
svarer til vor dur.
kirketugt, den kirk. opsigt med
kirkemedlemmernes tro og moral, begrundet
på Matth. 18. I den kat. kirke udøves
k efter kanonisk ret, i den luth. kirke ved
en række særlige love (i Danm. især fra
Chr. 4.s tid og optaget i Danske Lov);
her er k dog næsten bortfaldet. I den
reformerte kirke tages k noget strengere,
kirkeugle (A’thene ’noctua), lille ugle,
yngler i vejtræer, stengærder, kirketårne.
Nordgrænsen Danm., findes ikke på
Sjælland/Stand- ei. strejffugl,
kirkeværge, den, der har det
umiddelbare tilsyn med kirken; k vælges af
menighedsrådet og stadfæstes af
provstiudvalget (i byerne af overtilsynet).
Kirke-’Værløse, landsby nær
Lille-Værløse i Nordsjæll.; 340 indb. (1945); mil.
øvelsesplads,
kirkeældste, medlem af kirkeforstander-

skab i Sønderjyll. (1876-1922).
kirkeår, den række af gudstjeneste- og
festdage, som indesluttes af et år, og hvis
helligholdelse er fastlagt med visse tekster,
bønner etc. 1 Danm. begynder k med 1.
søndag i advent.
Kirkjubøur [’tjirtjubøvur], da. Kirkebø,
lille færøsk bygd, 13 km SV f. Torshavn.

2388

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free