- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2389,2390,2391

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kirkehal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kirkuk

kithara

Bispesæde indtil 1557; ruin af en aldrig
fuldført, gotisk domkirke.
Kirkuk [-’ku:k], by i Iraq N f. Bagdad;
24 000 indb. (1935). Endestation for bane
fra Bagdad og udgangspunkt for to
rørledninger fra nærligg. oliefelt til Haifa
og Tripoli ved Middelhavet.
Kirkwall [’ka:kwå:l], hovedby på Orkney
Øerne, beligg. på Mainland; 3500 indb.
(1931). Fiskeri. St. Magnus domkirke,
grl. 1115.
’kiro- (gr. cheir hånd), hånd-,
kiroman’ti’ (kiro- + -manti),
håndspådom, skæbnespådom ei. karaktertydning
ud fra håndens udseende,
kiroprak’tik (kiro- + praktik), ulægelig
behandlingsmetode opstået i USA,
består i forsk, tryk på ryghvirvlerne, der
påstås at blive skubbet på plads. -
kiro-’praktor, den der udøver k.
kirote’si’ (kiro- + -tesi), håndspålæggelse,

helbredelse ved berøring.
’Kirov
rafl, til 1935 Vjatka, by i Sovj.
N f. Kazan, ved Vjatka; 143 000 indb.
(1939). Jernbanecentrum med [-tømmerindustri.

Kirov l’kirof], Sergej (1886-1934), sovj.
politiker, stod Stalin nær. Fra 1904
bolsjevik, 1922 medl. af partiets
centralkomité, 1926 partisekr. i Leningrad. 1934
udpeget til sekr. i centralk. og medl. af
Politbureau, men myrdet s. å., hvilket
gav stødet til Moskvaprocesserne.
Kirovabad [-rava’bat], til 1929
Jeliza-vetpol, 1929-35 Gan’dzja, industriby i
Sovj. i V-Azerbajdzjan ved banen
Baku-Tbilisi; 99 000 indb. (1939).
Kirovograd [-ravä’grat], til 1924
Jelizavet-’grad, 1924-34 Zi<novjevsk, 1934-39
1 Kirovo, by i Ukraine SSØ f. Kijev;
100 000 indb. (1939).
Landbrugsmaskin-industri.

’ Kir o vs k [-ofsk], til 1935 Hibino’gorsk, by
i RSFSR, Sovj. på Kola-halvøen ved
stikbane fra Murmansk-banen; ca.
50 000 indb. Ved K ligger i Hibin
bjergene store nefelin- og apatitlejer, der
leverer råstof til fosfat, soda og aluminium,
kirschwasser [’kirjvasar] ei. kirsch,
syd-ty. brændevin, fremstillet af modne
kirsebær og kirsebærkærner,
kirsebær (’Cerasus), slægt af mandelfam.
med hvide blomster i skærm ei. klase;
blomstrer før løvspring. Stenfrugt glat,
saftig. Fuglekirsebær (C. avium) m.
dobbeltsavtakkede, på undersiden hårede
blade vokser vildt hist og her i vore
skove; fra denne nedstammer de i haver
dyrkede søde k, mens sur-k (C. acida)
er stamformen til sylte-k og andre sure
k. I 1948 var der ialt 800 000 k-træer
i Danm.

kirsebærbladlus (’Myzus ’cerasi) er
glinsende sort, suger på kirsebærblade
og kan bevirke, at disse krølles sammen,
og skudvæksten standser, k bekæmpes
v. vintersprøjtn. med
frugttrækarboli-neum og v. sommersprøjtn. med nikotin
og sæbe.

kirsebærflue (Rhago’letis ’cerasi), lille

flue. Larven bl. a. i kirsebær,
kirsebærfugl, d. s. s. kernebider.
kirsebærgummi, gummiflod på stammer
og grene af kirsebær-o. a. stenfrugttræer,
enten som flg. af beskadigelser ei. fejl
ved ernæringen, k kan ikke anv. som
klæbemiddel.
kirsebærlikør, d. s..s. cherry brandy,
kirsebærmøl (Argy’resthia ephippi’ella),
larverne i knopper og skud af kirsebær.
Kirs jon [-’Jan], Vladimir (1902-37),
sovj.-russ. forfatter; skrev realistiske
samfunds-skuespil, bl. a. Brød.
Kirsten, da. kvindenavn, af Kristina.
Kirsten Giftekniv, ægteskabsmæglerske
ei. koblerske i Holbergs enakter »Den
Forvandlede Brudgom« (1752).
Kirsten Pils Kilde, kilde i Dyrehaven,
opkaldt efter K. P., der if. traditionen
skal have fundet den. Af kildebesøget
midsommeraften udviklede sig en
folkefest, som danner grundlaget for
forlystel-sesins ti tutionen »Dyrehavsbakken«.
Kirstineberg, Gl. og Ny, to
hovedgårde N f. Nykøbing F.; opr. een gård,
delt 1863; Gl. K-s hovedbygn. fra 18.
årh., fredet i kl. B; Ny K-s bygn. fra
1867.

2389

kirtelhår, plantehår, som ender med en
ei. fl. celler, der afsondrer en æterisk olie
ei. et klæbrigt stof.
kirtelsvulst, 1) hævelse p. gr. af
betændelse i lymfekirtler; 2) tuberkuløs
betændelse i lymfekirtler, især på halsen
(kirtelsyge); 3) adenom, f. eks. i lever,
brystkirtel, prostata; 4) kræftsvulst i
lymfekirtel.

kirtelsyge, kirteltuberkulose. Alle
lymfekirtler kan angribes, men hyppigst
halsens kirtler, luftrørskirtlerne og kirtlerne
i tarmens krøs.
kirtler (glandulae), 1) fysiol., organer, der
i fosterlivet udvikles fra epithelet.
Under den videre udvikling kan de enten
bevare forb. med epithelet ei. miste denne,
så de ligger som isolerede cellegrupper
omgivet af bindevæv, k-s funktion ei at
optage stoffer fra blod og lymfe,
bearbejde disse og udskille (secernere) ny
produkter (sekreter), der enten skal bruges
som nødv. komponenter i organismens
husholdning ei. fjernes fra denne som
skadelige affaldsstoffer. De k, der har
mistet forb. med epithelet, afleverer deres
sekret til blod og lymfe (intern
sekretion mods. ekstern sekretion). Ekspl. på
k med intern sekretion: hypofysen,
skjoldbruskkirtlen, binyrerne. Ekspl. på
k med ekstern sekretion: spytkirtler,
lever, nyre. - Kirtelorganernes struktur
er forsk. Man skelner ml. drueformede,
rørformede og sækformede
kirtelendestykker. - 2) bot. k hos planter er
afvigende fra dyriske k, idet de er
sekretførende intercellularrum, der opstår
enten v. en spaltn. af cellevæggene ei. v.
opløsn. af celler.
Kiruna [’ki:rüna], sv. købstad (fra 1947),
ved banen Luleå-Narvik; 14 000 indb.
(1949). Opvokset omkr. Kiirunavaara og
nærligg. jernmalmfelter.
Kirunavaara, d. s. s. Kiirunavaara.
ki’rur’g, specialist i kirurgi,
ki’rur’g (’Teuthis chi’rurgus),
vestindisk kystfisk, på hver side af halen en
spids pig, der kan frembringe alvorlige
sår.

kirur’gi’ (gr. cheir hånd + érgon arbejde),
opr. om den del af lægegerningen, som
udføres med hånden; bet. nu operativ
lægevirksomhed.
Kirurgisk Akademi, bygning i
Bredgade, Kbh., opført 1785-87 efter tegning
af P. Meyn, opr. anv. som
uddannelsessted alene for kirurger, fra 1838 for alle
lægestuderende i anat., senere afløst af
Anat. Institut, Nørre Fælled. Huser nu
Med.-Hist. Museum,
ki’s (ty.), gl. bjergmandsudtryk for lyst

farvede mineraler med metalglans.
Kisch [kil], Egon Erwin (1885-1948), ty.
forfatter og journalist, ivrig antifascist;
emigrerede 1933, derefter i México, død
i Praha. Har bl. a. skrevet Der rasende
Reporter (1924), Hetzjagd durch die Zeit
(1925) og Zaren, Popen, Bolschewiken
(1927).

’ki’sel, i geologien kvarts, kalcedon o. lign.
af kiselsyre og kiselsyreanhydrid
bestående dannelser,
kiselalger, d. s. s. diatomeer.
kiselgalmej [-’mai’], d. s. s. kiselzink.
kiselgur (ty. Guhr det gærede; jy. gor
dynd, slim), diatomejord, aflejret i søer;
anv. bl. a. til varmisolationsmateriale,
kiselsinter, porøs hvidlig opalsubstans,
der afsættes ved varme kilder som
skorper (Island, Yellowstone o. a. st.),
kiselskifer, mørk, hård, tæt bjergart
bestående af kvarts og kalcedon fra
palæo-zoiske aflejringer. Opstået ved
omdannelse af radiolar- og diatomekisel.
kiselsure salte, kiselsyrens salte,
silikater.

kiselsvampe, fællesbetegn. f. de grupper
af havsvampe, hvis skelet er dannet af
kisel.

kiselsyrer, forb. af silicium.
Forekommer i naturen, i mindre mængde frit, i
stor mængde som k-anhydrid og som
salte svarende til en k bestående af
k-anhydrid SiOt i forb. m. et vekslende
antal vandmolekyler,
kiselsyreanhydrid, Si02, forekommer i
naturen som bjergkrystal, ametyst,
røgtopas, agat m. m. og som mindre velud-

2390

viklede krystaller som kvarts (herunder
sand og sandsten) og flint.

kiselzink, HtZn2SiOs, oftest lyst
grønligt mineral, der forekommer stalaktitisk.
Anv. som zinkmalm.

Kisfaludy [’kilfaludj], Kdroly
(1778-1830), ung. forfatter; broder til S. K.
Skrev dramaer og lystspil; var en af
førerne for den romantiske bevægelse i
Ung. Til minde om ham stiftedes 1836
det litt. K-selskab.

Kisfaludy [’kilfaludj], Sandor
(1772-1844), ung. forfatter; broder til K. K.
Skrev patriotiske digte og dramaer, der
viser påvirkning fra Schiller.

Kish [kil], by i oldtidens Babylonien 0 f.
Babylon, udgravet af fr. og eng.-amer.
ekspeditioner. Bl. ruinerne det store,
velbevarede tempel fra ny-babyl. tid.

Kisielewski [kisjæ’læfski], Jan August
(1876-1918), po. dramatiker, medl. af
»Det Unge Polen« omkr. 1900, skrev en
række skuespil med boheme-milieu.

Kisil ’Kum, anden stavemåde for ørkenen
Kyzyl Kum, Sovj.

Kisjinjov [kiji’njaf], rum. Chifinäu,
hovedstad i Moldav-rep., Sovj.; 113 000
indb. (1938); jernbaneknudepunkt i et
frugtbart landbrugsområde.

Kis kunfélegyhåza [ ’kükun’fe :læd3a :za],
by i S-Ungarn; 39 000 indb. (1941).
Mølleindustri, handel med tobak og vin.

Kiskunhalas [’kifkun’halaj], by i
S-Ungarn; 34 000 indb. (1941). Handel med
vin og frugt.

’kislev, jødernes 9. måned, omtrent =
december.

Kislovodsk [-la’vatsk], kursted i RSFSR,
Sovj., på Kaukasus’ N-skråning; 51 000
indb. (1939). Mineralkilder.

Kismayu [-’ma:ju:], eng. stavemåde for
Chisimaio.

’kismet (arab. qismah lod), den muham.
betegn, for den af den uafvendelige
skæbne tildelte lod.

’Kison, arab. Nahrel Muqatta’,hebr. Nahal
Qishön, lille flod gnm. Jizreel-sletten i
N-Palæstina til Middelhavet ved Haifa.

Kispest [’kijpælt], sydøstl. forstad til
Budapest; 65 000 indb. (1941).

’Kissingen, Bad, ty. kursted i Bayern;
10 000 indb. (1939). Talr. kolde
mineral-kilder m. v.

kiste, siden y. stenalder brugt til
gravlægninger; først af sten, senere af
planker, i bronzealderen bul-k af flækkede
egestammer. Først i y. jernalder brugtes
rigtige sammentømrede k.

kistebillede, trykte billeder med hist. ei.
moralske motiver, som den mandlige
landsbyungdom tidl. brugte at klæbe på
indersiden af tøj-kistens låg.

Kistna (eng. l’kistna]), ind. Krishna, 1280
km 1. flod i Deccans højland, munder N f.
Madras i Det Bengalske Hav.

kit, plastisk masse, der klæber godt til
andre stoffer og kan hærdne. Bruges som
bindemiddel og til udfyldning, f. eks.
glarmester-k (slemmekridt og linolie),
gummivare-k (opl. af uvulkaniseret
kautsjuk i benzol), varmebestandigt k
(linolie-metaloksyd-k og vandglas),
marine-lim (kautsjuk-harpiks-k), syrefast
k (f. eks. asbest, tungspat, vandglas),
sten-k (f. eks. cement ei. kalk og
vandglas).

Kitazato, Shibasaburö (1853-1931), jap.
bakteriolog, der sammen med Behring
grl. serumbehandl., idet han foretog
vaccination mod stivkrampe og difteri.

Kitchener [’kitlins], Herbert, Lord
(1850-1916), brit. general. Beg. 1898 erobringen
af Sudan, slog mahdien v. Omdurmän og
trængte frem til Khartoum. FikMarchand
til at trække sig tilbage fra Fashoda.
Deltog i Boerkrigen og undertrykte
hårdhændet den sidste modstand.
Øverst-kommand. i Indien 1902-09 og Ægypten
1911-14; 1914-16 krigsmin. Organiserede
de brit. hære (»K-hærene«). Forholdet
til min.kollegerne tilspidsedes, men 1916
gik K under m. krydseren »Hampshire«.
(Portræt sp. 2392).

Ki’thairon (gr. Kithai’rön], et rigt
skovklædt bjerg i oldtidens Grækenl.,
grænse-bjerg ml. Attika og Boiotien.

’kithara, antikt gr. strengeinstrument
uden gribebræt.

2391

Artikler, der savnes under K, bør søges unaer C-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free