Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kirkehal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kitin
Kjøbenhavnsposten
Herbert Kitchener. Alexis Kivi.
ki ’ti’n (gr. chiton panserskjorte),
kvælstof-holdigt naturstof, som udgør en del af
hudens cuticula hos insekter (30-50%)
og forsk, andre dyr, især krebsdyr, k
antages at være opbygget af
N-acetyl-glukosamin på samme måde som
cellulose af glukose.
’Kition (gr.; lat. Citium), oldtidsby på
Kypern; nu Larnaca.
kiton, anden stavemåde for chiton.
’Kittel, Rudolf (1853-1929), ty. teolog.
Prof. i Breslau. Udgiver af det hebr. G.T.
’Kittelsen, Theodor (1857-1913), no.
maler; lyrisk fantasifulde
naturskildringer; især berømt som bogill. af et barokt
lune, bl. a. III. til Asbjørnsens og Moes
Eventyr.
Kiushu, urigtig stavemåde for Kyüshü.
’Kivi (egl. Stenvall), Alexis (1834-72), fi.
forfatter. Skræddersøn fra Tavastland.
Finl.s første litt. geni. Grl. dramatikken
med komedien Numisuutarit
(Sogneskomageren) (1864) og den bibelske enakter
Lea (1869), kunstprosaen med
skælms-romanen Seitsemän veljestä (1870, da.
Syv Brødre, 1946). (Portræt),
’kivi’er (Apte’rygidae) (lydefterlignende
maori-ord), vingeløse, hønsestore,
newzealandske fugle m. grålig, løs fjerdragt
og langt næb. Natdyr.
Kivik-graven [’xi:vi:k], stenkiste fra
bronzealderen, billedprydet på indersiden
med scener og fig. af symbolsk betydn.
Fundet i stenrøse ved K. i SØ-Skåne
og åbnet 1748 (om indh. vides intet).
■Kivimäki, Toivo Mikael (f. 1886), fi.
politiker. Jur. prof.; tilh.
Fremskridtspartiet; statsmin. 1932-36. Gesandt i
Berlin 1940-44. Anklaget v.
krigsforbryderprocessen for misvisende
meddelelser om Tyskl.s magtmuligheder, febr.
1946 dømt t. 5 års fængsel. Benådet 1948.
’Kivron-byggeplade, let,
varmeisolerende byggeplade med gips som
bindemiddel. Papklædt på een ei. begge sider.
Betegn, er dannet af det sv. stednavn
Norrvik (opfinderens fødeegn) læst bagfra.
’Kivu-søen, fr. Lac Kivou, i det østl.
Belg. Congo, afvandes til
Tanganyika-søen; 2650 km«, 1472 m o. h.
Kizilirmak [kizilir’mak] (Rød Flod),
oldtidens Hdlys, Tyrk.s længste flod (1400
km), munder i Sortehavet NØ f. Ankara.
Kiaer [kæ’r], Marinus P. (1850-1929), da.
tandlæge. Oprettede 1896 på egen
be-kostn. den første skoletandklinik i Danm.
Kiærskou’ [’kæ:r-], Poul (1900-33), da.
billedhugger; dobbeltbuste af Maleren Elof
Risebye (kunstmus.), dyreskulpturer m. m.
’Kjahta j’kjatta], by i
Burjat-mongoler-nes ASSR, Sovj., S f. Bajkal-søen på
grænsen til Den Mongolske Rep. Handel
på Mongoliet.
Kjartan Ölafsson, den mandlige
hovedperson i Laxdölasaga.
’Kjarval, Johannes (f. 1885), isl. maler;
landskaber fra Isl.; fantasifulde
kompositioner og tegninger af folketyper.
’Kjarval, Tove (f. 1890), da. forfatterinde.
Psyk. romaner og novellesaml.; Af Støv
er du Kommet (1917), Mor (1918), Ved
Ntrste Vejkryds (1943).
2392
Bodil Kjer. Johannes Kjcerbøl.
Kjeld (oldn. ketill kedel), da. mandsnavn.
Kjeld (d. 1150), da. helgen; provst i Viborg,
og især dyrket der. Kanoniseret 1188.
Kjelda’hl [’kæl-], Johan (1849-1900), da.
kemiker. Forstander f. Carlsberg Labor.
1896-1900, prof. 1892. Arbejdede m.
enzymundersøgelser. Har udformet
K-metoden.
Kjeldahls metode til
kvælstofbestemmelse i org. stoffer beror på, at stoffet
destrueres helt til uorg. stoffer v.
kogning m. koncentreret svovlsyre og
katalysatorer. Kvælstoffet forekommer
derefter oftest som ammoniak, som let kan
frigøres og bestemmes kvantitativt v.
titrering.
Kjeldsen, Niels (1840-64), da. dragon.
Gårdejersøn fra Give. Deltog 28. 2. 1864
i rekognoscering på vejen ml. Kolding
og Viv, indhentedes af overlegen østr.
husarafdeling, nægtede at overgive sig,
faldt i kampen. Påstanden om, at K
blev dræbt på forræderisk vis af østr.
fændrik ved skud bagfra, er blevet stærkt
anfægtet.
Kjellberg [’xælbærj], Frithjof (1836-85),
sv. billedhugger; hovedværk:
Linné-monumentet (1885, Humlegården, Sthlm.).
Kjellén [xæ’le:n], Rudolf (\S64-\922), sv.
historiker, politiker. Prof. i Göteborg
1901, i Uppsala 1916. Grl. geopolitikken,
der søger at forklare staternes polit,
funktioner ud fra deres naturlige
forudsætninger (historie, naturforhold). Udg.
Stormakterne 1-4 (1911-13), Staten som
livsform (1916). Tyskorienteret; kons.
medl. af 2. Kammer 1905-08, af 1.
Kammer 1911-17; ivrig forsvarsven.
Kjellgren [’xæl-], Josef (1907^18), sv.
forfatter. Tidl. sømand; har udg. lyrik
Fyrsken (1931), Occident (1933) og
ro-’ maner, bl. a. Människor kring en bro
(1935), hvori livets skønhed og den soc.
uretfærdighed er stadige motiver.
Kjer [kæ’r], Bodil (f. 1917), da.
skuespillerinde. Deb. 1937 på Det Kgl. Teater
(Viola i »Hellig Trekongers Aften«,
»Eurydike«, Ester i »En Kvinde er
Overflødig«). Filmdebut 1938, siden fl.
ypperlige præstationer, f. eks. i »Vi kunde ha’
det så rart« (1942), »Elly Petersen«
(1944) og »Soldaten og Jenny« (1948).
(Portræt).
Kjersmei’er [’kærs-], Carl (f. 1889), da.
afrikanist og forfatter; har beskæftiget
sig med eksotiske folks kunst, udgivet
oversættelser af asiat, og afr. digtning,
indtager ved hovedværket Centres de
style de la sculpture negre africaine 1-4
(1935-38) en fremragende plads inden for
afrikanistikken.
Kjerul’f [’kæ:r-], Axel (f. 1884),
journalist og forfatter; søn af Charles K. Siden
1913 musikanmelder ved »Politiken«.
Kjerul’f [’kæ:r-], Charles (1858-1919), da.
komponist til Drachmanns viser og
»Dansen på Koldinghus« (1896).
Kjerulf [’xärütf], Halfdan (1815-68), no.
komponist. Udd. som musiker i
Kristiania og Leipzig. Romancer og kor værker.
Kjerulf [’xärülf], Theodor (1825-88), no.
geolog, første chef for No. Geol. Unders.,
forkæmper for is tids teorien; afh. om
Osiofeltets silur.
kjole (samme ord som kjortel), 1) alm.
betegn, for kvindens overdragt, siden
15. årh. ofte delt i liv og nederdel; 2)
siden 17. årh.s slutn. kaldes mandens
lang-skødede overklædning k. Ca. 1780 fik k
den skarpe vinkel ml. overdel og skøder
og er stadig i denne form officiel
festdragt. Som dagligdragt afløstes k ca.
1850 af jakken.
2393
kjortel, langt, løsthængende
klædningsstykke brugt i den nord. oldtid og
middelalder, ens for begge køn.
’k jo ver (Sterco’rarius), slægt af måger,
rovfugleagtigt næb, krumme kløer,
oftest mørke farver. Jager efter måger o. a.
søfugle og tager byttet fra dem. Lever
også af ådsler, bær m. m. 4 arter i nordl.
og arktiske egne, i Danm. nu og da på
træk (se også lille k.).
Kjæden, egl. »Kjæden De Tre Vise af
Østerland«, da. filantropisk forening,
grl. 1774; drev 1811-58 et
blindeinstitut i Kbh. (senere overtaget af
staten), stiftede 1829 Københavns
Bespisningsans talt.
Kjær [kæ’r], £jnar A/artin (1893-1947),
da. politiker. Lærer; venstremand, i
Folketinget 1935-43, 1945-47
(Brønderslev). Indenrigsmin. i Knud Kristensens
reg. fra nov. 1945.
Kjær, Hans Andersen (1873-1932), da.
arkæolog. Udgravninger i Danm. og
Kjær [xär], Nils (1870-1924), no.
forfatter. Opnåede stor teatersucces med
komedien Det Lykkelige Valg (1913); mere
særpræg har For Truet er der Håb (1917),
et skuespil öm døden. Udg. endv. essays
om litt. og polit, emner.
Kjærbøl [’kæ:rbøl], Johannes (f. 1885), da.
socialdemokrat. 1926-35 formand for
Dansk Smede- og
Maskinarbejderfor-bund; 1935-40 handelsmin., arbejds- og
socialmin. juli 1940-nov. 1942, nov.
1942-aug. 1943 (maj 1945) arbejdsmin.
Efter befrielsen leder for admin. af de ty.
flygtninges forhold i Danm. Fra nov.
1947 min. f. byggeri og boligvæsen.
(Portræt).
Kjærbølling [’kæ:r-], Aiels (1806-71), da.
ornitolog. Udg. stort tavleværk over
Danm.s fugle; grundlægger af Zool.
Have 1859.
Kjærgaard [’kæ:r-], Sigurd (f. 1883), da.
kirurg. Overkirurg v. Sundby Hosp. 1924,
v. Rigshosp. 1934. Prof. v. Kbh.s Univ.
1926.
Kjærgaard-’Jensen [kæ:r-], Niels (f.
1882), da. mejerimand. Prof. v.
Land-bohøjsk. 1923-47 og fra 1935-46 tillige
forstander for Statens Forsøgsmejeri,
Hillerød.
Kjær ’Han’sen [kæ’r-], Max (f. 1896), da.
nationaløkonom; fra 1937 prof. i
er-hvervsøkon. ved Den Handelsvidensk.
Læreanstalt i Kbh. Har især skrevet om
reklamespørgsmål.
Kjærulff-’Schmidt [’kæ:r-], Helge (f.
1906), da. skuespiller. Gennemgik Det
Kgl. Teaters elevskole, deb. 1929 på
Betty Nansen-teatret, siden v. forsk,
privatscener og revyer.
Kjøbenhavn, da. rutebåd (DFDS),
bygget 1918, minesprængt 11.6. 1948 kl. 4
om morgenen ud for Hals. Ca. 50
omkomne.
Kjøbenhavns Brandforsikring, grl.
som gensidigt selskab 1731 (efter den
store brand 1728). Omfattede først kun
terrænet inden for voldene, efter 1889
også forstæderne. K sorterer under
ju-stitsmin. Pr. 30. 9. 1948 var K-s formue
30 636 723 kr., den indtegnede
forsikringssum 3 071 558 000 kr., heraf for egen
risiko 1 903 855 700 kr.
Kjøbenhavns Flyvende Post, da. litt.
tidsskrift, red. af J. L. Heiberg og organ
for dennes æstetik og kritik. Udkom
1827-28 og 1830, 2-3 gange ugentlig;
genoptoges 1834-37 som ureglm. udg.
»Interimsblade«.
Kjøbenhavnsposten, da. avis 1827-56
og 1858-59, særlig anlagt på at bringe
kbh. lokalstof. Under red. fra 1840 af
den socialt og demokratisk, men ikke
nat. indstillede autodidakt Johan Pete>-
2394
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
