- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2395,2396,2397

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kirkehal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjøbenhavns Roklub

klassebevidsthed

Grüne (1805-78) ty.venligt og i 1850erne
forfægter af helstatspolitikken.

Kjøbenhavns Roklub, grl. 1866; 1948:
520 aktive, 302 passive medl.

Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab
(fork. KTAS), stiftet 1882; driver i henh.
t. koncession lokaltelefonnettet 0 f.
Store-Bælt. Aktiemajoriteten overtoges af
staten i 1939. Pr. 1. 1. 1949 havde KTAS
304 168 abonnenter (390 080 apparater),
antal samtaler (i året 1948): indenbys
581 264 000, mellembys (samtaleperioder
å 3 min.): 69 314 000. (Tallene indbefatter
Bornholm og Lolland Falster, hvor
tlf.-selsk. blev overtaget af K 1.7. 1946 respt.
1. 1. 1948).

Kjølen [’xø:l3n] (oldn. kjolr fjeldryg) (sv.
Kölen), der. del af det skand. (næsten
folketomme) fjeldplateau, der fra
Finnmark til lidt SØ f. Trondheimsfj. danner
vandskellet ml. Nordhavet og Bottniske
Bugt, og over hvilken grænsen ml. No.
og Sv. forløber. Fjeldtoppe: Kebnekaise
(2123 m), Sarektjåkko (2090 m), begge
i sv. Lappland, Storsylen (1762 m) på
grænsen ml. Jämtland og Trøndelag,
Jekkevare (1915 m) i Troms, Sulitjelma
(sv. Sulitälma) (to toppe, henh. 1914 m
og 1877 m i no. Nordland og sv.
Lappland) og Okstindene (1912 m) i Nordland.

Kjølsenfkøl’-], Frits Hammer (f. 1893), da.
søofficer. 1939-41 da. marineattaché i
Berlin. Modtog 4. 4. 1940 alarmerende
meddelelser fra den holl. marineattaché om
forestående ty. angreb mod Danm.
Meddelelserne sagdes (med rette) at stamme
fra hitlerfjendtlige ty. officerskredse. Udg.
1945 pjecen Optakten til 9. April, hvor
K angreb reg. for ikke at have lagt
tilstrækkelig vægt på meddelelsen. Forlod
Berlin efter ty. krav. Kommandør 1945;
fra 1946 da. marineattaché i USA (fra
1947 tillige i Canada).

Kjölur [’kjö:lør] ei. Kjalvégur [-[’kjalve:-yør],-] {+[’kjalve:-
yør],+} isl. fjeldvej ml. Lang- og Hofsjökull.

KKG, fork. f. Åøbenhavns Å"vindelige
Gymnastikforening.

kl, fork. f. kiloliter.

kla’bau’termand (ty. klabautern banke,
gore støj), skibsnisse.

Kla’bund [-nt], egl. Alfred Henschke
(1890-1928), ty. forfatter. Skrev
koncentrerede ekspressionist, romaner, Pjotr
(1923). Kinesisk påvirkn. i dramaet Der
Kreidekreis (1925).

kladde (mty: klat, smudsplet), foreløbigt
ei. første udkast til noget skriftligt. I
bogholderi d. s; s. journal.

Kladder a’dat sch [-ti], ty. polit.-satir.
ugeblad (grl. 1848).

Kladno l’kladna], Cech. by; 42 000 indb.
(1945). Jern- og kulminer.

Klagemuren, den sidste rest af det gl.
tempel i Jerusalem; her samles jøderne

til andagt fredag aften for at sørge over
tabet af templet.

’Klagenfurt, hovedstad i Kärnten, Østr.;
50 000 indb. (1946). Fabrikation af
maskiner, jernvarer m. v. 1 omegnen bet.
minedrift. Jernbaneknudepunkt,
lufthavn.

Klageret, Den Særlige, da. domstol,
indført 1939. Pådømmer disciplinærsager
mod dommere og trælTer bestemmelse om
genoptagelse af straffesager.

Klages [’kl«:gas], Ludwig (f. 1872), ty.
filosof. Har bl. a. skrevet Der deist als
Widersacher der Secle 1-3 (1929-32), hvor
han skildrer »ånden« (fornuften) som
nedbrydende kraft i mods. tii »sjælen«

2395

(det skabende livsprincip). Har desuden
ydet bidrag til karakterologi og
udtryks-psyk., især grafologi.
klagesangene, digte, som er skrevet
under indtrykket af Jerusalems ødelæggelse
i 586 f. Kr. Forf. er næppe som tidligere
antaget Jeremias.
Klags’hamn, sv. industriby og havn tæt
S f. Malmö; 900 indb. (1946).
Cementfabrik.

Klaipeda [’klaipje:da], ty. Memel,
havneby ved Østersøen, i Litauen; ca. 40 000
indb. Under Preussen til 1919, hovedstad
i Memel-området 1919-39, ty. 1939-45,
erobr, af Sovj. 28. 1. 1945, derefter til
Litauen (Sovj.).
’Klakksvik [-vuik], da. Klaksvig, bygd
på Boröoy, Færøerne; 2270 indb. (1945).
Øernes vigtigste fiskerihavn; moderne
by i hurtig vækst; elektricitetsværk,
drevet ved vandkraft; træskibsværft,
hospital og realskole,
kla’kø’r (fr. claqueur), betalt klapper,

f. eks. ved teaterpremierer,
kla’mamus (lat. clamamus vi råber),
nedsættende betegn, for lang skriftlig
redegørelse, »smøre«. Brugtes i ældre tid om
anmærkning i karakterbog,
klampe, søv., små træ- ei. jernstykker af
forsk, form, som anv. til forstøtning og
fastgørelse af tove.
Klampenborg, villakvarter ml.
Skovshoved og Tårbæk; galopbane, badestrand.
Endestation for S-bane fra Kbh.
klamreaber (’ Ateles), meget langlemmede,

sydamer. aber m. snohale,
kla’n (gælisk clunn afkom), 1) betegn, for
stamme hos kelterne i Sko ti. og Irl. Hvert
k-medlem førte et tilnavn efter sin k-s
formodede stamfader, i Skotl. med Mac,
i Irl. med O’ foran. I Skotl. ophævedes
k off. 1747; 2) i videre forstand en i
regelen v. eksogami karakteriseret
gruppe af beslægtede individer i et primitivt
samfund.

’kla’ner (Der’mestidae), næsten cylindriske
biller m. kølleformede
følehorn. Langhårede larver;
lever i pelsværk, madvarer
o. 1.

klangfarve. Forskellen på
de forsk, instrumenters
klang afh. af antallet og
styrken af overtoner i forh.
t. fundamenttonen. Den
bestemmes af instrumentets
form og materiale samt må-J
den at fremkalde
vibrationerne på (enkelt ei. dobbelt rørblad,
streng, bue o. 1.), for sangstemmens vedk.
af resonansrummene og stemmelæberne,
klangfigurer fremkommer, når en
vandret metalplade, hvorpå der er strøet sand,
sættes i akustiske svingninger ved
strygning med en violinbue, idet sandet
lægger sig på steder, hvor der ingen
bevægelse er (knudepunkterne), k er først
iagttaget af den ty. fysiker Ernst F. F.
Chladni (1756-1827).
klap (valvula), i anat. ventilagtig membran,
som lukker for hulrum, f. eks. hjerte-k.
klapbro, en bro, der v. hj. af en ei. to
klapper kan åbnes for gennemsejling af
skibe. (111. se bro),
klapbåd, sov., sammenklappelig båd af

sejldug og træ.
klaphingst, hingst, lidende af
kryptor-kisme.

klaphorn, fællesbetegn. for en række
ældre blæseinstrumenter med tonehuller og
klapper.

klapjagt, jagtmåde, især v. jagt på
råvildt, harer, ræve, fasaner. Terrænet
deles i såter, langs såtens ene side og
noget af fløjene opstilles skytterne, og
begyndende fra den mods. side søger en
kæde af klappere at drive vildtet frem
mod dem.

klapkamera, fot., kamera, hvor
objektivet er forbundet med filmen (pladen)
v. en lystæt bælg, der kan klappes
sammen.

klapløber, søv., en slags enkelt talje til

losning, sejlhejsning o. 1.
1 klapmyds [-mys] (ty. Klappmütze klaphue)
(Cy’stophora cri’stata), stor sæl, hannen m.
en oppustelig blære på snuden. Oversiden
har store brunsorte pletter; hovedets

2396

overside har samme farve som pletterne.
Nordl. Atlanterhav,
klapper, 1) person, som driver vildtet
frem mod jægerne; 2) fork. betegn, for
en flyvemaskines balanceklapper,
klapperslange (’C rot al iis ’horridus),
nordamer. giftslange, halen beklædt m. horn-

ringe, der kan frembringe en raslende lyd.
Ca. 2 m 1.
’Klaproth, Martin Heinrich (1743-1817),
ty. kemiker, arb. m. mineralanalyse.
Opdagede zirkonoksyd samt grundstofferne
uran og titan,
klapsten, håndstrøgne teglsten fremstillet
af så stift ler, at formen må klappes,
d. v. s. dunkes, for at blive fyldt,
klaptræ, to flade træstykker forbundet
med korte reb. k bruges ofte til tøjring
af geder ei. får, kan ligeledes erstatte
grimen til større husdyr,
kla’re’re (ty.), ordne, ekspedere. Især om
at udfærdige og aflevere de fornødne
papirer samt betale de pligtige afgifter
ved ind- og udførsel af varer ei. ved
skibes ankomst og afgang,
kla’ret (af fr. clair klar), renset (afklaret)
fedt, i reglen oksetalg, anv. til bagning
og stegning,
klari’net (fr. af ital. clarino fra lat. clarus
klartlydendc), træblæseinstrument med
enkelt rørblad og 18 tonehuller. Omfang
e-c"", stemt i A ei. B. Alt-k og bas-k
ligger henholdsvis en kvint og en oktav
lavere end den alm.
klaring, tekn., rensning af vædsker
indeholdende partikler, der ikke lader sig
frafiltrere på alm. måde; k kan foretages
1) ved centrifugering, 2) ved adsorption
på aktive kul, kaolin, brændt gibs o. I.,
der let kan fjernes fra vædsken, og 3) ved
udrøring af æggehvide, som ved
opvarmning koagulerer og river urenhederne med.
Til k af vin anv. gelatine, der danner
bundfald med garvesyren,
klart skib, søv., kommando til, samt
arbejde med at gore et krigsskib klart til
kamp. Under krigsforh. vil alt materiel
om bord altid være klar til øjeblikkelig
højeste ydelse, medens besætningerne evt.
ikke alle på een gang er på deres k-poster
af hensyn til den nødv. forplejning og
hvile.

’Klarälven, 450 km 1. sv. flod, udspr.
under navn af Trysilelv ei. Klara trå
søen Femund i No., løber gnm.
Värm-land til Vänern. Vandkraftanlæg,
tøm-merfiådning.
klase, bot., lang blomsterstand med
stilkede blomster, hvor de nederste (yderste)
springer først ud. (111. se blomsterstand),
klaseskærm (Oe’nanthe), slægt af
skærm-blomstfam. Vand- ei. sumpplanter. 4 arter
i Danm.

klasse (lat. classis i det gl. Rom gruppe
af borgere, der adskilte sig fra andre
grupper i h. t. formue og polit, pligter
og rettigheder), 1) filos., samling ei.
mængde af individer, om hvilke der kan
udsiges et sandt fælles prædikat; 2)
sociol., grupper af samfundsmedlemmer,
der adskiller sig fra hinanden ved deres
ejendomsforhold til produktionsmidlerne
(i marxistisk sprogbrug især om
udbyttere og udbyttede); 3) zoo! de
systematiske grupper, hvori rækkerne deles;
hvirveldyrsrækken deles f. eks. i forsk,
klasser som pattedyr, fugle, krybdyr,
padder osv.; 4) pædag., afdeling af elever
i en skole; 5) gramm., d. s. s. ordklasse;
6) sav., gruppe, hvori skibe deles (efter
størrelse, sødygtighed osv.); også det
periodiske eftersyn, skibe underkastes af
klassifikationsselskaber.
klassebevidsthed, et individs
bevidsthed (mening) om at hore til en bestemt
(økonomisk) samfundsklasse.

2397

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Flæskeklaner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free