- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2398,2399,2400

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - klassekamp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

klassekamp

kleinmeister

klassekamp, modsætningsforhold ml.
forsk, klasser i samfundet, betinget af
disses modstridende økon. interesser.
Marxismen karakteriserer k som den
drivende kraft i alle klassedelte samfunds
udvikling.

klassekvotient, det gnstl. antal elever
i en samling klasser. I Kbh. er k for
grundskoleklasser ca. 30, eksamensmlsk.
ca. 25, gymnasiet ca. 20, særklasser ca.
15. Hvis k i to på hinanden flg. år har
været over 33 i byerne og 35 på landet,
skal een ei. fl. nye klasser ei. en ny skole
oprettes, hvis ikke skoledistrikterne
lægges om.

Klasse-Lotteri,Det Kgl.
Københavnske, grl. 1753, pengelotteri, drevet af
staten, hvem overskuddet tilfalder. 1948
findes 159 000 lodder, udstedt som 1/1,
1/2, 1/4 og 1/8-lodder. 1/1 gennemgående
lod til alle 6 årlige trækninger (klasser)
koster (1948) 112 kr.; de årl. udtrukne
38 000 gevinster andrager 13,2 mill. kr.

klassevalg, en ordning, hvorved vælgerne
inddeles i klasser, f. eks. efter stand ei.
formue.

klassi’cisme, i kunst- og litt.hist. enhver
retn., der med gr. og rom. kunstværker
som direkte ei. indirekte forbillede
tilstræber klarhed, enkelhed og
naturlighed. - I snævrere betydn. 1) litt., det sæt
af æstetiske og psyk. vedtægter for litt.,
som udformedes i Frankr. i sidste
halvdel af 17. årh., teoretisk bl. a. af Boileau,
praktisk bl. a. af Corneille, Racine,
Moliére og La Fontaine, og som var
normgivende for store dele af vesteur.
litt. højt op i 18. årh., i Danm. således
for bl. a. Holberg og Wessel; 2)
billedkunst og arkit., den menneskeopfattelse
og stil, som opstod i midten af 18. årh.
i forb. med arkæol. üdgravn., i Ital. og
Grækenl. og afgørende prægedes af
Winckelmann tolkning af fundene som
udtryk for »ædel enfold og stille storhed«;
virksom inspirationskilde i V-Eur.
indtil midten af 19. årh.

klassificere [-i’se’-] (lat. classis afdeling),
inddele i klasser.

klassificeringssystemer [-’se’-], sov.,
trykte regler for bygning af skibe og
disses periodiske eftersyn (klasse), udg.
af de forsk, klassifikationsselskaber til
basis for søassurandørerne, der i de påg.
selskabers registre (register book) kan
indhente alle oplysninger om de her
opførte skibe.

klassifikation (lat. classis afdeling +
facere gøre), inddeling. Hvis en
samling genstande gruppevis adskiller sig
fra hinanden m. h. t. en ei. fl.
egenskaber, kan der foretages en k af dem,
så at hver klasse indeholder de genstande,
der i den pågæld. henseende er ens.
Simplest er den todelte (dikotomiske) k,
hvorved samlingen inddeles i de
genstande, der har en vis egenskab, og de,
der ikke har den.

klassifikations/ormel, filos., formel for
(dikotomisk) inddeling af en samling
genstande; A er enten B ei. ikke-B og C
ei. ikke-C og D ei. ikke-D osv.

klassifikationsselskab, sov., selskab,
der udsteder regler for handelsskibes
bygning og materialdimensioner, fører
kontrol med bygningen og senere
vedligeholdelsen og sætter skibene i klasse
af hensyn til forsikringsselskabernes
sik-kerhedsberegninger. De vigtigste k er:
Lloyd’s Register of Shipping, London,
Bureau Veritas, Paris, og British Corp.,
Register of Shipping and Aircraft,
Glasgow.

klassisk (lat. classicus vedrørende en af
det gl. Roms 6 befolkningsklasser, spec.
den øverste; deraf betegn, mønstergyldig).
Ved k betegn, ofte 1) den del af
oldtidens gr. og rom. kunst og litt., der både
i antikken og senere, navnlig fra
Renæssancen og fremefter, ansås for
forbilledlig. 2) Senere udvidedes betegn, til at
gælde værker, der ved harmoni ml.
almengyldigt indhold og en mestret form
er »evige«. En forf. af sådan litt. kaldes
’klassiker. 3) Ved k perioder forstås
også litt. blomstringstider af nat. typisk
præg. I Danm. benævnes således 1.
halvdel af 19. årh. k, men dennes romantiske

2398

ånd kontrasterer mod fr. klassicisme,
hvorfor sprogbrugen er desorienterende,
klassisk arkæologi omfatter gr., italisk,

etruskisk og rom. arkæol.
klassisk filologi, den videnskab, som
har gr. og rom. litt. og sprog som emne.
klassisk tid, i gr. arkæologi perioden
480-330 f. Kr., d. v. s. fra perserkrigene
t. Alexander d. Store. Athen var da den
førende gr. by.
-klast (gr. klaein bryde, brække), -bryder,
-knuser.

’klastiske (gr. klasis brydning) kaldes
bjergarter, der består af fragmenter og
småpartikler, der stammer fra andre
bjergarter (eks. sand, sandsten,
konglomerat).

klatrefisk, d. s. s. krybefisk.
klatrefugle, nu ikke mere anv. betegn,
f. forsk, fugleordner som papegøjer,
spætter, isfugle, gøge m. fl.
klatretråde ei. gribetråde, omdannede
blad- ei. stængeldele, der hjælper til at
holde planten oprejst ved at lægge sig
om andre genstande, f. eks. grene.
Træffes f. eks. hos ært og vin.
Klaus, mandsnavn, fra ty., opstået af
helgennavnet Nikolaus ved hovedtryk
på sidste del; jfr. Niels.
Klaus ei. Nicolaus, greve af Holsten
1340-97, søn af Gerhard 3., bemægtigede sig
Sønderjylland efter 1375.
Klausen, Äristoffer Afarqvard
(1852-1924), da. socialdemokrat. Gårdejersøn,
kbh. lærer, gnm. arbejde i fattigskolen
knyttet til arbejderbev. 1895 folketingsm.
og partiets første medl. i finansudvalget,
ledende i folketingsgruppen, trådte efter
1905 noget tilbage. Partiordfører i
skolespørgsmål, 1900-14 rådmand i Kbh.
(1. afd.).

Klausenburg [’klauzanburk], ty. navn

på byen Cluj i Rumænien.
’Klausner, Josef (f. 1874), jød. historiker
og litt.forsker. Fra 1925 prof. i nyhebr.
litt. ved univ. i Jerusalem,
klau’su’l (lat. claudere spærre),
bestemmelse, navnlig af indskrænkende art, i
en aftale.

klausulæder, i handel mellemmand, der
køber en vare som er belagt m. klausul
og (ulovligt) sælger den videre uden
denne klausul, altså »æder« klausulen,
k fandtes især under 1. Verdenskrig,
hvor Danm., for at kunne indføre forsk,
varer gnm. den eng. blokade, måtte
belægge dem med klausul, så de ikke skulle
indgå i eksporten t. Tyskl.
’Klaveness, Thorvald (1844-1915), no.
præst, sidst i Oslo; teol. liberal,
fremragende prædikant og udg. af en meget
brugt katekisine og af prædikensamlinger.
Klavenæs, Thoralv (1866-1937), no.
forfatter og redaktør. Især kendt for det
illustrerede værk om no. udvandrere
Det Norske Folk i Amerika (1904).
kla’ve’r, strengeinstrument, som er
forsynet med et klaviatur, ved hvis
tangenter (lat. clavis) man v. hj. af filtbeklædte
hamre kan anslå de enkelte strenge. Det
moderne k er en udvikling af hammer-k.
Det har i alm. omfanget A"-a"". Store
mod. flygler går op til c"". Mod. k
fremstilles i flg. hovedtyper: flygel med vand-

Klavermekanik (flygel). 1. hvilestilling
2. anslagstilling, a tangent, d støder, e
hammerstilk, f hammerhoved, g streng,
h dæmper, i fanger.

2399

ret liggende strenge og opretstående k
med lodret stående strengebesætning.
Kammerpiano (pianino) er en mindre
udg. af opretstående k.
klaverspillerkrampe, krampagtig
stivhed af arm- og håndmuskler, tillige med
smerter og træthed i armen, som følge af
overanstrengelse ved klaverspil, helbredes
gerne ved passende hvile,
klavertråd, troostiteret hårdtrukken
ståltråd.

klaverudtog, to- ei. firhændigt
arrangement for klaver af værker, der opr. er
skrevet for anden besætning (symfoni,
opera, kammermusik ei. lign.),
klavia’tu’r, tangenterne på klaverer og

andre tasteinstrumenter,
klavicembal [-’tjærn-] ei. klavicymbel,

d. s. s. cembalo,
klavichord, anden stavemåde for
clavi-cord.

klavicy’terium [-sy-], et cembalo med

lodret resonansbund.
Kla’zomenai [-’so-] (gr. Klazome’nai),
ionisk oldtidsby på Lilleasiens V-kyst,
hvorfra Anaxagoras stammede.
Kléber [kle’bæ:r], Jean Baptiste
(1753-1800), fr. general, fik 1799
overkommandoen over den fr.hær iÆgypten ved
Bonapartes hjemrejse, hævdede sig dygtigt;
myrdet.

Klee [kle:], Paul (1879-1940), schw.-ty.
maler. Hans tegninger med spinkle og

Paul Klee: Tiden og Planterne.

følsomme linjer giver udtryk for en
kosmisk livsfølelse og er blevet betegnet som
en art »sjælens musik«.

’Kleffens, Nicolaus van (f. 1894), holl.
diplomat. Udenrigsmin. 1939-febr. 1946,
derpå min. u. p. og holl. repræsentant i
Sikkerhedsrådet, fra maj 1947
ambassadør i USA.

’klefter (gr. kléftai, egl. røvere), gr.
frihedskæmpere, der i 15.-19. årh. fra bjergene
bekæmpede tyrkerne.

Kleiber [’klai-], Erich (f. 1890), østr.
dirigent. 1923-31 og 1933-35 kapelmester
ved Statsoperaen i Berlin. Siden 1939
i USA.

Klei’n, Christian Sophus (1824-1900), da.
politiker. Jurist, nat.lib. folketingsmand
1858-66, landstingsm. 1866-98.
Justits-min. 1872-75. ledende i min. Fonnesbech
1874-75. Søgte at fortrænge Estrup ved
forligsforsøg, men savnede tilslutning.
Overpræsident i Kbh. 1891-99.

Klein [klain], Felix (1849-1925), ty.
matematiker, prof. i Göttingen. K var lige
fremragende som forsker og som
organisator og havde stor indflydelse på
udformningen af den moderne undervisn. i mat.
ved univ. og de højere skoler.

Klein, Franz (1854-1926), østr. retslærd.
Har udarbejdet den østr. civilproceslov
af 1895, der var den første moderne
retsplejelov.

Klein [klæin], Oscar (f. 1894), sv. fysiker.
1927-30 lektor ved Kbh.s Univ. 1930 prof.
ved Stockholms högskola. Arbejder over
kvanteteori og relativitetsteori.

Klei’n, Vilhelm (1835-1913), da. arkitekt.
Påvirket af Chr. 4.s nederl. Renæssance.
Private og offentlige bygninger,
industribygningen (1871) i Kbh., det gl.
kunstindustrimuseum (1892-94), åndssvageanstalten
(1898-1901) ved Vejle. Oprettede 1875
Tegne- og Industriskolen for Kvinder.

’kleinkunst (ty: småkunst), opr.
kunstindustriprodukter i lille format, senere
tillige betegn, for det bagatelagtige og
pilne i kunsten.

kleinmeister [’klainmaistsr] (ty: små-

24OO

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free