- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2401,2402,2403

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - klassekamp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kleinschmidt

klinkbevægelse

mester), fællesbetegn. for en kreds af ty.
kobberstikkere i det 15.-16. årh., bl. a.
Altdorfer og brødrene Beham.
’Kleinschmidt, Samuel (1814-86),
ty.-da. grønlandsmissionær. Grl. det nuv.
grønl. skr.sprog. Gronl.-Da. Ordbog (1871).
Kleist [klaist], Heinrich von (1777-1811),
ty. forfatter. Officerssøn; havde
patologiske anlæg, begik selvmord. K-s
dramaer spænder fra det stærkt
personlige og bizarre Penthesilea (1808) til det
folkeligt-romantiske Das Käthchen von
Heilbronn (1810). Die Hermannsschlacht
(1821) røber den fanatiske patriot. (Portr.)
Kleist, Paul Ludwig Ewald von (f.1891), ty.
general. Kommanderede fra 1941
panserarmé på sydl. del af Østfronten, standset
ved Rostov. Fanget af amerikanerne
1945.

’Kleisthenes (gr. Klei’sthénés), athensk
statsmand, styrtede Hippias 510 f. Kr.
og gav en demokratisk forfatning,
kleistoga’mi’ (gr. kleistös som kan lukkes
+ -garni), det forhold, at visse planter
foruden de sædv. blomster har nogle, der
ikke åbner sig, og som derfor kun har
selvbestøvning. Disse blomster mangler ei.
har meget små kronblade,
klejne (mnty. kleinet lille ting),
sløjfe-formet kage af mørdejg, som koges i
klaret.

klejnsmed (ty. klein lille), håndværker,

som forarbejder mindre jerngenstande.
Klem’, Knud (f. 1901), da.
museumsdirektør. Siden 1937 dir. for Handels- og
Søfartsmuseet på Kronborg, fra 1939 tillige
tilsynsførende ved Helsingør Bymuseum,
’kle’matis ei. skovranke (gr. klematis tynd
kvist), stauder ei.
klatrende buske af ranunkelfam.
m. mods. blade, hvis
stilke tjener som klatreorga- ,
ner. Blomsterne m. 4 ei.
fl. kronbladagtige bioster- r
blade, frugterne er
nødder,*-ofte med langt udvoksende, håret griffel.
230 arter. Mange arter og former er
prydplanter i haver, f. eks. Cl em at is
vital ba (Eur.) med små grønlig-hvide
blomster, især til lysthuse, og Clematis
lanuginosa (Japan, Kina) med store
himmelblå blomster; begge disse er
klatreplanter, mens f. eks. Clematis
integri-folia (Eur., Asien) med blå blomster er
stauder.

’Kle’mensker, da. stationsby
(Rønne-Allinge) på Bornholm; 409 indb. (1945).
klemliste, bvgningstekn., u-formet
træ-liste, hvori elektr. ledninger, der skal være
let tilgængelige, anbringes.
Klemm, Walter (f. 1883), østr. maler og
grafiker. Grafiske suiter, bl. a. til
Reine-cke Fuchs; farvetræsnit,
klemmebreve, de af Chr. 3.s love (1555),
hvorved en del sogne lagdes sammen for
at forbedre præstelønninger m. m.
klemspænding, spændingsforskellen ml.
polerne (klemmerne) på en strømkilde,
når den afgiver strøm, k er mindre end
ei. højst lig med EMK.
’Klenau, Paul von (1883-1946), da.
komponist, virkede hovedsagelig i Tyskl.
Skrev bl. a. operaerne Sulamith (1913),
Kjartan og Gudrun (1918), balletten Lille
Idas Blomster (1916), 3 symfonier,
korværker m. v.
kle’no’die (mnty. af klene spinkel;
strålende), kostbart smykke; dyrebar ting.
Klenze [’klæntsa], Leo v. (1784-1864), ty.
arkitekt og arkitekturforf. Nyklass.
bygninger i München: Glyptothek (1816-34),
Alte Pinakothek (1826-36),
Allerheiligen-hofkirche (1827-37) i oldkristelig stil. 1834
medarbejder i Athen ved anlæggelsen af
den ny by og slottet, 1839 museet i
eremitageslottet i St. Petersburg.
Kle’obulos, tyran på Rhodos ca. 600 f.

Kr., en af de 7 vise.
Kle’omenes (gr. Kleo’me’nés), tre
spartanske konger: Kleomenes 1. (d. ca. 490
f. Kr.), hjalp med at fordrive Hippias fra
Athen 510 og besejrede Argos. K 3. reg.
236-21, udvidede borgertallet og
fordelte jorden påny, styrtede eforernes magt,
slog det achæiske forbund, men blev
fordrevet af makedonerne.
’Kleon, ledende demokratisk statsmand i
Athen 427-22 f. Kr., garver af profession,

tilhænger af energisk krigsførelse mod
Sparta under Den Peloponnesiske Krig,
overrumplede 425 en spart, garnison på
øen Sfakteria, faldt v. Amfipolis mod
Brasidas.

Kle’o’patra, ægypt. dronninger og
prinsesser af det ptolemæiske hus; mest kendt
er Kleopa trå 7. (69-31 f. Kr.) reg. 51-31.
Hun blev fordrevet 48 f. Kr., genindsat af
Cæsars, m. broderen Ptolemaios 13.; blev
Cæsars elskerinde og fødte ham sønnen
Cæsarion. Efter Cæsars død krævede
Antonius hende til regnskab for hendes
holdning i borgerkrigen, men betaget af
hendes ynde opholdt han sig de flg. år i
Ægypten. K fremkaldte ved sin flugt Antonius’
nederlag ved Actium, hvorefter hun
begik selvmord for ikke at falde i Augustus’
hænder.

Kleopatras nål, bot., d. s. s. Eremurus.
Kleopatras nåle, moderne betegn, for 2
ca. 20 m h. ægypt. obelisker, rejst i det 16.
årh. f. Kr. i Heliopolis; den ene førtes
1878 til London, den anden 1880 til New
York.

klep’sydra (gr. kléptein stjæle + hydör
vand), 1) vandur i form af en lerkrukke
med snæver tud nær bunden og et hul nær
randen til regulering af vandstanden.
Anv. i klass. tid i den attiske proces til
udmåling af taletiden. Eksemplar
bevaret. 2) Kilde på Akropolis’ NV-skrænt.
kleptoma’ni’ (gr. Wf’pfe/Vi stjæle + -mani),
sygelig trang til at stjæle. Trangen bunder
hyppigt i biol. foreteelser som graviditet,
klimakterium ei. seksuelle forhold,
klere’si’ (mlat. clericus klerk), præsteskab,

gejstlighed (ofte nedsættende); slæng,
kleri’ka’l (mlat. clericus klerk),
karakteristisk for gejstligheden; kirkeligsindet,
klerika’lisme, politisk stræben efter at
fremme gejstlighedens magt.
klerk (lat. clericus), kat. gejstlig boglærd

person i middelald.; skriver, kontorist,
klerkefinker (Spo’rophila), syd-amer.

finker m. opsvulmet næb.
kle’rucher [-kar] (gr. klé’rüchoi lodsejere),
de athenske borgere, der fik jord på erobret
område, men bevarede borgerretten
hjemme, idet de af k dannede kleru ’chier
ikke udgjorde selvstændige bystater,
’klerus (lat. af gr. kléros lod), præsteskabet

(mods. lægfolket),
kliche [kli’Je] (fr. cliché aftryk), 1)
billed-trvkplade til reproduktion, k er en
lysfølsom metalplade (zink, kobber, messing),
hvortil den fot. original overføres fra
negativet. Ved ætsning med syre i de ikke
belyste (ikke tegnede) partier, vil billedet
fremtræde i højrelief. Halvtonebilleder
må gnm. et net ei. raster opløses i
punkter (autotypi); 2) forslidt talemåde,
klid, affaldsprodukt ved formaling af
korn (skaldele, der indeholder en større
ei. mindre mængde af den yderste del af
frøhviden), anv. til foder for kreaturer
og høns, blev under verdenskrigene anv.
til at strække rugmel,
kli’en’t (lat. cliens person i
afhængighedsforhold til en stormand (i det gl. Rom)),
kunde; person, for hvem en sagfører
udfører retslige forretninger,
klien’tel’ (ei. [-’te’l]), 1) i oldtidens Rom
et særligt retsforhold ml. en fremtrædende
borger og en kreds af formueløse
personer, der til dels underholdtes af ham og
til gengæld gjorde ham deres daglige
opvartning. 2) Kreds af klienter,
’klike (fr.), snævert afgrænset,
sammensluttet kreds af privatpersoner (ofte
nedsættende).

klikker, mil., patron, der ikke lader sig
afskyde.

klima (gr.), sammenfattende beskrivelse
af et steds vejrforh. En fuldstændig
k-beskriv. burde omfatte alle de forsk,
vejrforhold, der kan indtræffe på stedet;
af praktiske grunde angives dog kun visse
bearbejdelser af de meteor, observationer,
først og fremmest middeltal af lufttryk,
temp., vindstyrke osv., samt hvor store
afvigelser herfra der kan indtræffe. Ofte
gives hyppighedstabeller over de forsk,
afvigelser. Undertiden benævnes
middeltallene »normalværdier«
(normaltemperatur osv.); udtrykket kan være
vildledende, idet man kan antage, at
disse normalværdier skal indtræffe særlig

2402

hyppigt; i virkeligheden indtræffer
afvigelser fra »normalværdierne« langt
hyppigere end normalerne selv. Man skelner
ml. to hovedtyper af k, nemlig det
kontinentale, der er karakteriseret ved store
svingninger af de forsk, elementer, og
det oceaniske, hvor svingningerne er mere
jævne.

klimaanlæg, d. s. s.
luftkonditionerings-anlæg.

’klimaks (gr: trappe), i retorik og poesi
gradvis stigning i udtrykket (f. eks. »onde
tid - værre sæd - allerværste dårer«), A
n-ti- k (f. eks. Winthers »Elskede, Kjære«)
kan undertiden virke som en
inderlighedens k.

klimak’te’rium (gr. klimak’tér trin på en
stige), overgangsalder, tiden, hvor
menstruationen holder op, ml. 42 og 52 år,
oftest omkr. 47-48 års alderen. Ledsages
ofte af hedestigninger og nervøse
symptomer.

kli’ma’tfeber, betegn, for visse febrile

tropesygdomme, f. eks. malaria,
kli’ma’tisk, vedr. klima,
klimatiske konstanter,
gennemsnitsværdien af temp., nedbør osv., som tjener
til beskrivelse af et steds klima,
klimatolo’gi’ (klima + -logi), læren om
klima.

Klimsch [-ml], Fritz (i. 1870), ty.
billedhugger. Virchow monumentet (1906-10),
skulpturudsmvkn. af rigsdagsbygningen
(1914-17), Emil Fischer mindesmærke
(1920-22), alle i Berlin,
klingbøjtel (ty.), en pung på enden af en
lang stang til indsamling af penge under
gudstj. Undertiden forsynet med en
klokke. Bruges de fleste steder uden for
Danm.

klinge, huggende ei. stikkende del af et

hug- ei. stikvåben, f. eks. sabelklinge.
Klingen, da. kunstblad 1917-20; red. af
A. Salto m. fl. K-s Forlag (Fischer, Kbh.)
har desuden udsendt bøger og grafiske
mapper samt en årbog (1942).
Klingenberg, Poul v. (1615-90), da.
generalpostmester 1653-85. Havde det da.
postvæsen i privat entreprise og
reorganiserede det, således at det blev et meget
indbringende foretagende.
’Klinger, Friedrich Maximilian
(1752-1831), ty.forfatter. Hans overeksponerede
ungdomsdrama Sturm und Drang (1776)
gav navn til tidens litt. bevægelse. K-s
senere romaner, Fausts Leben, Thaten und
Höllenfahrt (1791) er oplysningslitt.
Klinger, Max (1857-1920), ty. maler,
billedhugger og raderer. Virksom bl. a. i
Leipzig og Berlin. Har malet fl.
dekorative vægmalerier. Det var dog
raderede suiter, der skabte K-s
verdensberømmelse, bl. disse Brahmspliantasie (1894)
og Vom Tode (1889-98). Af hans talrige
skulpturer skal bl. a. fremhæves
Beethoven-statue i flerfarvet marmor og Diana
(1906, glyptoteket). K-s spekulative og
germ. kunst har haft sine mest
begejstrede tilbedere i litt. kredse.
’Klingspo’r, Alexander (f. 1897), da.
maler; medl. af »Kammeraterne«; bl. a.
figurbill. og motiver fra villakvarterer,
’klingste’n, d. s. s. fonolit.
kli’nik (gr. kline seng), institution, der

modtager syge til behandling,
klining, overstrygning ei. tætning af en
væg med en tyktflydende, klæbrig masse,
f. eks. ler.

kliniske praktikantundervisning,
den, betegn, for den praktiske
uddannelse, der meddeles de
lægevidenskabelige studerende ved Kbh.s og Århus’
univ. af særlig beskikkede overlæger, der
ofte får titel af professor,
klinkbeklædning, bræddebeklædning
fastsømmet nedefra
opefter, således at
underkanten af hvert
brædt dækker
overkanten af det
foregående,
klinkbevægelse,
rykvis omdrejende
bevægelse fremkaldt v.
at den frem- og
tilbagegående klinkhage
ei. pal k føres mod
klinkhjulets tænder. Klinkbevægelse.

2403

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0901.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free