- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2404,2405,2406

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - klassekamp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

klinkbrændt

kloak

Palen s hindrer hjulet i at gå med v.
friktion, når klinkhagen går tilbage,
klinkbrændt siges lervarer at være, når
de er brændt ved en så høj temp., at de
lettest smeltelige bestanddele er flydt
ud og har gjort varen tæt.
klinkbygget, byggemåde for skibe, hvor
plader ei. planker i klædningen lægges
med underkanten udenpå den neden-

under liggende plade eller plankes
overkant (som tagsten); mods. kravelbygget,
klinke ei. klinkefald, enarmet vægtstang,

anv. som dørlukke,
klinker, teglsten brændt til sintring og
derfor uporose. Mergelk er ofte revnede
og krumme, bruges til kælder vægge;
Hasle- og Höganäsk o. a. er uden revner,
regelmæssige, meget stærke og slidfaste,
bruges bl. a. til gulv-og fortovsbelægning.
klinkerbeton, letbeton fremstillet under
anv. af porøse, brændte lerknolde,
betonklinker, i stedet for sten ei. grus.
klinkerler, halvildfast ler, egnet til
klinker (Bornholm, Höganäs).
klinkning, reparation af keramiske
artikler v. hj. af små metalbøjler (klinker), der
presses ned i nogle borede huller. Oftest
smøres brudfladerne med en kitmasse,
der ved opvarmning til nogle få hundrede
grader brænder fast i materialet,
klino- (gr. klinein hælde; kline leje, seng),
1) skæv, skråtstillet; hældnings-; 2)
sygesengs-.

klino kefa1 li’ (klino-1) + -kefali),
saddelkranium, indsænkning af issen på
grænsen ml. pande og isseben.
klino’me’ter (klino-1) + -meter) ei.
kræng-ningimåler, instrument til måling af fladers
hældning, bestående af en lineal (der
anbringes på fladen) med et pendul, der
peger på en graddelt skive. Oftest forenet
med kompas, hvis kasses kant anv. som
lineal.

klino’sta’t (klino-1) + -stat),bot., apparat,
som kan dreje planter langsomt omkr. en
vandret ei. lodret akse. Benyttes til
ophævelse af tyngdekraftens ei. lysets
ensidige virkning,
klint, stejl skrænt mod hav ei. sø,
dannet ved bølgernes erosion. Stejlheden, der
afhænger af materialets art, er mindst ved
løse bjergarter, ved kompakte indtil
lodret ei. overhængende (hvis nederste
bjergarter blødere end overliggende som ved
Stevns K).
Klin’t, Kaare (f. 1888), da. arkitekt; prof.
v. akad. 1944. F.lev af Carl Petersen og
faderen P. V. Jensen Klint. Stor indsats
for moderne møbelkunst. Har restaureret
Schæffergården i Jægersborg og udført
restaureringsarb. ved Thorvaldsens Mus.;
s. m. Ivar Bentsen ombygget Frederiks
Hospital til kunstindustrimus. (1925).
Fuldførte (1930-40) efter faderens død
Grundtvigskirken og efter hans udkast
Betlehemskirken i Kbh. (1936-37).
Klin’t, feder Kilhelm Jensen (1853-1930),
da. arkitekt; cand polyt. 1877. K var
stærkt påvirket af da. murstensgotik.
Bidrog til højnelse af det mindre byggeri
bl. a. ved oprettelse af en bygmesterskole
for håndværkere 1912 og som medstifter
af landsforeningen »Bedre Byggeskik«
1915. Hovedværk: Grundtvigs
Mindekirke (påbeg. 1921 og fuldført af Kaare
K 1940). Af andre arb.
kan nævnes
gymnastikhuset på Vodroßsvej( 1898),
Vodskov kirke ved
Nr.-Sundby (1906-07), Annas
Kirke i Kbh. (1914),
Fredens Kirke i Odense (1916
-20). (Portræt sp. 2408).
klinte (Agrostemma
gi’tha-go), 1) art hørende til
nel-likefam.; linjelancetforme-de blade, store violetrøde
kronblade, 5 grifler. I
Danm. et alm. og skade- Klinte.

ligt ukrudt, især i vintersæd. Frøene
giftige. - 2) k bruges i overført bet. om
noget slet ei. værdiløst, f. eks.: skille
k fra hveden (jfr. Matt. 13,27).
Klintebjærg, 35 m høj kalkklint NV f.

Nykøbing S.
klintekonge, if. folketroen konge, der
bor i Møns Klint. Til k er knyttet en del
sagn, særlig om den vilde jagt.
klinteoldenborre (Homa’loplia ru’ricola),
på Møns Klint forekommende’lille
olden-borreart.
klintepil, bot., d. s. s. havtidse.
Klintholm, 1) havn på sydkysten af Møn;
2) hovedgård på Møn, fra 1798 i slægten
Scavenius’ eje. To hovedbygn., en ældre
fra 1837 (arkitekt Hetsch), en nyere
fra 1873-75.
’Klio (gr. Klei’ö, egl: den, som berømmer),

i gr. rel. historiens muse.
klipfisk, gennemsaltet torsk, som efter
grundig vaskning er tørret til et
vandindhold på 35-40 %; tørringen foregik
tidl. i det frie (på klipper; deraf navnet),

Klipfisken stables. Færøerne.

nu ofte kunstig. Hvis den lagres ved temp.
over 12° C kan den angribes af en
bakterie, der fremkalder rødfarvning, ei.
af skimmelsvamp (brunfarvning), k
fremstilles fra gl. tid i N-Eur.;
hovedeksportører er No., Isl. og Færøerne, k
eksporteres navnlig til katolske lande, hvor
den spises i fastetiden.
Kliplev, da. stationsby (Tinglev-Sønder-

borg); 567 indb. (1945).
klippe, mindre, over jordoverfladen
ragende, fast fjeld.
Klippebjergene, da. navn på Rocky

Mountains.
klippedue (Co’lumha ’livia), tamduens
stamform, af udseende som den blå
tam-due. Ruger på klippekyster fra Færøerne
til N-Afrika og Middelhavet,
klippegrave. I bjergene anv. ofte huler
og klipperevner som grave i oldtidens
forsk, afsnit,
klippegrævlinger (Hyraco’idea),
pattedyrgruppe beslægtet m. elefanter og
søkøer; haleløse, gnaverlign. dyr af
harestørrelse. Tæerne m. flade negle, i
overmunden et par gnaverlign. fortænder.
Dels bladædere, der lever i træer, dels
græsædere, der lever på klipper. Afr. og
V-Asien.

klippehane (Ru’picola ru’picola),
orangerød spurvefugl af duestørrelse, stor
fjerkam, opfører parringsdanse.
Amazonlan-dene.

klippeland, ujævnt lavland med
undergrund af fast fjeld,
klippesejler (’Apus ’melba), ret stor
sejler. Mørkt bånd over den hvide underside.
Ruger på klippesider. S-Eur., Afrika,
S-Asien. Sjælden gæst i Danm.
klipping, skandinavisk møntstykke af
kantet form, fremstillet v. klipning af
præget metalstykke, udmøntet under krig
med ringere metal værdi end den
pålydende, først under Chr. 2. og Gustav Vasa
1519-23, sidst 1677; almindeligst var k
under Den Nord. Syvårskrig,
’klirer (’Tringa), langbenede og
langnæbbede småvadere, bindehud ml. tæerne.
Nordl., adsk. arter i Danm. Hertil rødben,
tinksmed, mudder-k m. fl.
klirfaktor, mål for forvrængning
hidrørende fra overtoner i forstærkere og
radioanlæg.

-’klise (gr. klisis bøjning), hældning,
klister, klæbestof, væs. bestående af
stivelse opvarmet i vand til en tykflydende

masse, fabriksfremst. ved dampkogning
og tilsætning af alkalier og syrer evt.
konserveringsmidler; anv. som klæbemiddel
ved tapetsering, bogbinderarb. m. m.
klistermarmor, se marmorere,
klisterål, d. s. s. eddikeål.
klit, af vinden opdynget høj af flyvesand,
k vandrer i vindretningen, idet sand føres
op ad 5° skrånende vindside og triller
ned ad ca. 30° skrånende læside. I
ørkenegne dannes barkaner, idet de låve dele
flyttes ret hurtigt; i Danm., hvor låve
dele bindes af fugtighed, vandrer toppen
hurtigst, og parabelformede k opstår.
Ved bevoksning standser k-s vandring.
Klitgaard, Kaj (f. 1888), da.-amer.
forfatter. Opr. sømand; amer. soldat i 1.
Verdenskrig. Af hans bøger er overs.
Mit Skib er ladet med (1932) og den
poet.-fantastiske skibsdagbog Hr. N. N.s
Vidunderlige Rejser (1934).
Klitgaard, Mogens (1906-45), da.
forfatter. Hans sociale romaner Der Sidder
en Mand i en Sporvogn (1937) og Gud
Mildner Luften for de Klippede Får (1938)
omhandler bl. a. arbejdsløsheden, medens
hans hist. romaner De Røde Fjer (1940)
og Ballade på Nytorv (1941) skildrer henh.
begivenhederne i Kbh. 1807 og da.
rokokotid, set fra små hverdagsmenneskers
standpunkt. Den Guddommelige Hverdag
(1942) meddeler indtryk af Danm. under
besættelsen. Stilen påvirket af Hamsun.
(Portræt sp. 2409).
Klitgården, sommerbolig for Chr. 10. på

Skagen, opført 1914 af Ulrik Plesner.
Klitmøller, ladeplads, badested og
fiskerleje NV f. Tisted; 797 indb. (1945).
klitoldenborre (A’nomala. ’aenea),
torbist. Metalgrøn m. brune vinger.
Klit-egne.

klitplantager, træplantninger
(overvejende bjergfyr, endv. hvidgran,
sitka-gran m. m., kun lidt løvtræ), der af
staten er udført i Hjørring, Tisted,
Ringkøbing, Ribe og Tønder amter for at
opnå en varig dæmpning’af sandflugten;
det saml. areal udgjorde 1946 ca. 40 000
ha, der administreres af klitdirektøren
med bistand af plantører og
klitassistenter. Også i andre dele af landet findes k
(Tisvilde, Rørvig, Bornholm), udført af
staten ei. vedk. amt.
klit-rose (’Rosa spino’sissima), art af
rosenfam., en lav busk med talrige,
tætstillede torne, hvidlige kroner og tykke,
sortebrune hyben. I Danm. hyppig i
klitterne langs Vesterhavet,
klitsommerfugl (’Satvrus se’mele),
dag-sommerfugl, ligner perlemorsommerfugl,
mangler de sølvglinsende pletter. Alm. i
klitegne (111. se tavle Sommerfugle),
klitspade, spade med langt, fladt blad,
skaft og håndtag; benyttes ved
klitplantning,
klittag, bot., d. s. s. hjelme,
klittorn, hot., d. s. s. havtidse.
klitvæsenet. Kampen mod sandflugten
i de i privat eje værende klitter er
organiseret ved lov af 29. 3. 1867. I hvert
amt, hvor der findes skadelig sandflugt,
er nedsat en sandflugtskommission, hvis
formand er den for amtet
ansatteoverklit-foged; til assistance ansættes
klitfogeder; kommissionen bestemmer, hvilke
sanddæmpningsarb. der skal udføres.
Overtilsyn føres for de N- og V-jy. amter
af klitdirektøren, for de øvr. amter af
vedk. amtsråd.
Klju’tjevskaja Sopka [-’tjæf-], højeste
bjerg på Kamtjatka; 4778 m; udslukt
vulkan.

KLM, fork. f. Å’oninklijke Z-uchtvaart

A/aatschappij.
klo, 1) zool., hætteformet horndannelse på
det yderste finger- og tåled hos krybdyr,
fugle og pattedyr, k vokser ved, at der
stadig dannes nyt horn ved bagranden,
medens spidsen slides af. Negle, klove og
hove er omdannede k; 2) søv., den mod
masten vendende, gaflelformede ende af
bom ei. gaflel; klofald, tovet, hvori den
ved masten nærmeste ende af gaffelen
hejses.

kloaber, d. s. s. egernaber.
klo’ak (lat. cloare rense), hos en del
dyregrupper en fælles udførselskanal for
tarmen, kønsorganerne og nyrerne.

2404

2405

2406

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0902.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free