Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kloniske kramper ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kluck
’klo’niske kramper (gr. klonein sætte i
heftig bevægelse), kramper, som viser sig
ved stødvise bevægelser af lemmerne ei.
ansigtet.
Kloos [klo:s], Willem (1859-1938), holl.
forfatter og litteraturkritiker. Som
medstifter af »De Nieuwe Gids« en hovedrig,
ved fornyelsen af den holl. litt. K var i
80erne bet. som lyriker (især sonetdigter),
Ver zen I (1894).
Kloppenborg-S krumsager, A/ans
’.Diderik (1868-1930), sønderjysk politiker. Søn
af Jørgen N. H. Skrumsager. Gårdmand i
Københoved (Haderslev amt),
landdags-mand 1908-18; under
Flensborgkonflikten 1918-20 bl. H. P. Hanssens
modstandere.Da. landstingsmd. (Venstre) 1920-28.
Klopstock [’klopltok], Friedrich Gottlieb
(1724-1803), ty. forfatter. K, der
1751-70 mest boede i Danm., understøttet af
hoffet, skabte med sine oder og digte i
frie rytmer den høje stil i ty. lyrik. Det
uplastiske rel. epos Messias (1748-73)
begejstrede samtiden, mens hans
bardieter, germ. kordramaer, befrugtede
senere ty. patriotisme, spec. det nazist,
drama. (Portræt sp. 2409).
klo’r (gr. chlörös grøngul), grundstof, kem.
tegnCl.atomnr. 17, atomvægt 35,45,vf. 3,2
g/l v. 0°, smp. r 101,6°, kp. -r 34,6°, valens
1, 3, 5 ei. 7. Grøngul, stikkende lugtende,
giftig luftart tilhørende halogenerne.
Næst efter fluor det mest
reaktionsdyg-tige grundstof, der kendes, k forener sig
direkte m. alle andre grundstoffer undt.
de ædle luftarter og ilt. Ilt kan dog ad
omveje danne fl. forb. med k. k angriber
(oksyderer) mange org. stofler, herpå
beror k-s blegende virkning, k
forekommer i naturen kun som kem. forb., oftest
m. alkalimetaller, f. eks. i natriumklorid,
k fremst, tekn. v. elektrolyse af
natriumkloridopløsning, hvorved der samtidig
vindes brint og natriumhydroksyd. Det
anv. især som oksydationsmiddel og som
blegemiddel, k forhandles fortættet til
vædske under tryk på stålbeholdere,
klor-, klorforbindelser af metaller (eks.
klornatrium), benævnes nu oftest som
vedkommende metals klorid
(natriumklorid).
klo’ra’l (klor -f- a/kohol),
trikloracetalde-hyd, fremstilles af klor og alkohol, ret
ubestandigt i fri tilstand, k anv. i form
af kloralhydrat i med. som sovemiddel
og ved børnekramper, da det er ret
ugiftigt og virker udtalt krampestillende.
Anv. i vore dage mindre p. gr. af ilde
smag. Misbruges af alkoholister, der får
en ruslign. tilstand ved indtagelse af k.
klora’mi’n, 1) org. forb. fremstillet ud fra
toluol som et biprodukt ved
sakkarin-fremst. Virker æggehvideopløsende og
bakteriedræbende, anv. til rensning og
desinfektion af sår, som
oksydationsmiddel, bl. a. til uskadeliggørelse af sennepsgas.
2) NHtCI, ubestandig (eksplosiv) i fri
tilstand. Mellemprodukt (som opløsning)
ved fl. kem. synteser,
klo’ra’t, salt af klorsyre.
kloratsprængstoffer, sprængstoffer, der
som iltgivende stof indeholder
kalium-klorat.
klorbenzol, C,f/5C/, monoklorbenzol, fås
af benzol og klor. Anv. bl. a. i
farvestofindustrien.
klor’brinte, HCl, farveløs luftart m.
stikkende lugt. Forekommer i naturen bl. a.
i vulkanske luftarter, k er meget
letop-løselig i vand (den mættede opløsning
indeholder v. alm. temp. indtil 38°/o k),
opløsn. er saltsyre, k fremst, direkte af
klor og brint (vandgas, metan), men
hoveds. af natriumklorid v. indvirkning af
kone. svovlsyre. Anv. til fremst, af
saltsyre.
klorbromsølvpapir, d. s. s. gaslyspapir.
’klo’rbuto’l, d. s. s. kloretone.
’klo’rcya’n [-sy-] (klor- 4- -cyan), CNCI,
giftig luftart, kp. 12,5°, anv. som kem.
kampstof.
klordioksyd fremst, af klorater ei.
kloriter med syre; anv. til cellulose og
melblegning og som svampedræbende
middel (fungicid) til frugt,
klore’tone (kloroform -t- acetone),klorbutol,
anesin, triklor-terticer-butylalkokol, let
bedøvende klorforb., anv. mod kvalme.
2410
klorforgiftning hos planter skyldes stærk
gødskning med klorholdige kaliumsalte
ei. anv. af natriumklorat til
ukrudtbekæmpelse ei. oversvømmelse med
saltvand Blege-mørkebrune bladpletter kan
være symptom på k.
klo’ri’d, salt af klorbrinte.
klo’rit (gr. chlörös grøngul), gruppe af
mørkt grønne glimmerlignende
mineraler med uelastiske spalteblade. Silikater
af Mg, Fe og Al. Forekommer i små
mængder som omdannelsesprodukt af
augit, hornblende o. a. mineraler,
kloriter, saltene af klorsyrling (//C/02),
fremst, siden 1940 i større målestok ud fra
kalk og klor (over klorat—»klordioksyd);
natriumklorit anv. til talrige
blegnings-processer og til fremst, af klordioksyd.
klorito’i’d (gr. chlörös grøngul), H2(FeMg)
Al2Si07, mørkt grønligt mineral hørende
til sprødglimmerne; forekommer i
særlige glimmerskifre,
klo’ritskifer, mørkegrøn, blød
krystallinsk skifer, hvis hovedbestanddel er
klo-rit. Forekommer især i grundfjeldet,
klorkalk, blanding ei. kem. forb. af
kalci-umhypoklorit (som er den virksomme
bestanddel) og kalciumklorid samt noget
kalciumhydroksyd. Fremst, ved
indvirkning af klor på kalciumhydroksyd. Anv.
som blegemiddel, oksydationsmiddel og
desinfektionsmiddel,
klorkautsjuk (Tornesit, Alloprene,
Perlon) fremst, ved reaktion ml. klor og
kautsjuk opløst i tetraklorkulstof til et
klorindhold på 65-68%; k er opl. i mange
organiske opløsningsmidler og anv. s. m.
tørrende olier og alkydharpikser som
korrosionsbeskyttende maling. Med
klor-brinte giver kautsjuk kau ts
jukhydro-klo r i d (Pliofilm,Marbon, Tensolite), der
anv. til regnslag, paraplyer osv. samt til
emballage.
klor knaldgas, en blanding af lige dele
klor og brint, k vil ved antænding ei.
stærk belysning reagere under eksplosion
under dannelse af klorbrinte efter
ligningen C/j + //j —>• 2HCI + varme,
kloro’for’m, CHClz, triklormetan,
farveløs vædske, kp. 61°, vf. 1,5, blandbar med
alkohol 03 æter, uopløselig i vand. Stærk
sødlig lugt. Ved indvirkning af lys og luft
omdannes k efterh. delvis til klor,
klorbrinte og karbonylklorid, alle (især
sidstnævnte) for organismen meget skadelige
stoffer, k til med. brug må derfor være
ren og opbevares beskyttet mod nævnte
påvirkninger. Stabiliseres desuden ved
tilsætning af forsk, beskytteisesstoffer.
Anv. til narkose og som opløsningsmiddel
for mange stoffer,
kloro’fy’l (gr. chlörös grøngul + fyllon
blad), d. s. s. bladgrønt,
klo’ro’m (gr. chlörös grøngul + -om),
sjælden lidelse med grønlige, svulstlign.
knuder, måske beslægtet med leukæmi,
kloropren, klorbutadien, CH2= CHCCl —
CH2, farveløs vædske, kp. 59°;
polymeri-seres let til kautsjukagtige formstoffer,
klo’rose (gr. chlörös bleggrøn), blegsot.
klo’rpikri’n (klor + gr. pikros bitter) ei.
nitrokloroform, meget giftig vædske, anv.
som kem. kampstof (kvælende gas),
’klo’rsulfo’nsyre, CISO^OH, svovlsyrens
monoklorid. I luften stærkt rygende
vædske. Forener sig med vand med eksplosiv
voldsomhed. Fremst, af klorbrinte og
rygende svovlsyre. Anv. især i
farvestof-industrien.
klorsur, d. s. s. salt af klorsyre, klorat.
Eks. k kali, d. s. s. kaliumklorat.
klorsvovl, 52C/2, fås ved at lede klor i
smeltet svovl; anv. til kold vulkanisering
af kautsjuk, fremst, af faktis,
sennepsgas m. m.
klorsyre, HClOt, ikke bestandig i fri
tilstand. Eksploderer v. forsøg på isolering.
Saltene kaldes klorater,
klorsølvpapir, fot. kopieringspapir m.
klorsølvemulsion.
klorsølvplader, fot. plader m.
klorsølvemulsion. k er langsommere end
bromsølvplader og anv. t. diapositiver,
klorundersyrling, HOCl, svag syre, kun
holdbar i opløsning, hvor den kan dannes
(s. m. saltsyre) af klor og vand. Saltene
kaldes hypokloritter og anv. ligesom k
24II
(i klorvand) som oksydations-,
desinfektions- og blegemiddel,
klorvand, mættet opløsning af klor i
vand. Kloret reagerer delvis ni. vandet
under dannelse af saltsyre og
klorundersyrling. Anv. til blegning og desinfektion,
klorvinyldiklorarsin, vædske anv. som
kem. kampstof (»lewisit«). Virkning som
sennepsgas, men svagere,
klorætyl, gl. betegn, f. ætylklorid,
klos [klos] (eng. close nær), søv., tæt til,
tæt ved; k bide vind, sejle bidevind så
tæt til vinden, at sejlene netop står fulde;
k-rebet sejl, mindsket sejl ved at stikke
alle reb ind.
klo’set (fr. closet et aflukke), rum, hvori
en beholder til opsamling af de mennesk.
udtømmelser findes, samt navn på selve
denne beholder (jfr. W.C.).
kloster (lat. claustrum indelukke),
fælles-bolig for medlemmer af en gejstlig orden,
k kendes fra buddhismen, taoismen,
kristendommen og muhamedanismen. Det
kristne munkevæsen beg. i 4. årh. i Østen,
i 5. årh. i Vesten. I sin klassiske, også
i Danm. alm. form, består det kat.
kloster af 4 fløje, hvoraf kirken enten er
den nordre ei. søndre, lukkende sig om
en kvadratisk gård, til hvilken de åbner
sig med buegange (korsgang). Boligfløjene
er gerne i 2 etager. Ø-fløjen rummer
nederst, regnet fra kirken, sakristi,
forsamlingssal (kapitelsal) og fritidsstue,
S- (ei. N-)fløjen spisesal (refektorium) og
evt. køkken, V-fløjen økonomirum.
Sovesalene (dormitorierne) er i 2. etage,
munkenes altid i Ø-fiøjen, med trappe ned i
kirken af hensyn til nattegudstjenesten;
fra den senere middelalder indrettedes
celler som sove- og opholdsrum for
beboerne. De ældste k lå på landet, medens
liggermunkenes k lige fra beg. lå i byerne,
klosterfrøken, en i et kloster indskreven
frøken, der ikke har aflagt noget løfte,
og derfor frit kan træde ud; anv. om medl.
af visse adelige frøkenklostre; tilsv.
klosterfrue om enker.
klosterhæv(n)ing, de årl. pengeydelser,
der udredes til de i stiftelser (klostre)
indskrevne damer.
Klosterlasse, egl. Laurids Nielsen
(1538-1622), no. jesuit, spillede en bet. rolle i
forsøgene på at rekatolicere Sv. omkr.
1575-80. 1609 forsøgte han sig i Danm.,
fremkaldte her en antijesuitisk lovgivn.
klosterløfte omfatter lydighed, kyskhed
og fattigdom, aflægges efter en prøvetid
af den, der vil indtræde i et kloster, k
er livsvarigt (men kan løses af paven).
Klosterneuburg [kloistsr’noyburk], by
i Niederösterreich nær Wien m. berømt
augustinerkloster; 15 000 indb. (1946).
klostersyning, tællesyning udført på
åbentvævet stof: grenadine, javalærred
o. 1. Mønstrene rent geometriske.
’Klöthö (gr: spindersken), i gr. rel. den
ene af de tre moirer.
klov, brænde, 60-80 cm 1., mindst 15 cm
diameter, kløvet mindst een gang.
klov, den kapsellign. klo, som omgiver
det yderste finger- og tåled hos de
par-rettåede hovdyr; klovbeskæring
foretages undertiden hos kvæg, der ikke på
naturlig måde får klovene passende slidt,
er særlig påkrævet efter en overstået
mund- og klovsyge. - Tekn. udnyttes
formalede klove og hornmel sorr.
(langsomt virkende) kvælstofgødning i
gartnerier og til vindyrkning m. m.
klovdyr, d. s. s. parrettåede hovdyr,
klovn (eng. clown bondeknold), opr.
komisk figur i ældre eng. skuespil, hos
Shakespeare også kaldet fool (nar).
Senere en typisk figur i eng.
julepantomimer af lign. art som c i r k u s-k. Dennes
udstyr: melet ansigt, struttende rød
paryk og posede bukser viser tillige
slægtskab m. den ital. maskekomedies Harlekin,
klovolie, udvundet ved udkogning af
klove og skinneben, anv. til smøring af
finere maskindele, tilsætn. til
mineralsmøreolier og til læderforarbejdning,
klub (eng. club), forening m. selskabeligt,
litt., polit. ei. andet formål, hyppigt
begrænset til mindre kreds efter nærmere
optagelsesregler. Kom særlig frem i
Engl. i 18. årh.
Kluck, Alexander von (1846-1934), ty.
2412
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
