- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2413,2414,2415

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kloniske kramper ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kludemosaik

kløvningsproces

generaloberst, 1914-16 chef for 1. armé,
som invaderede Belgien. Måtte under
Marneslaget efter indgriben fra den
øverste hærledelse opgive en vistnok gunstigt
påbegyndt indkredsningsmanøvre.
kludemosaik (eng. pieced »ork
sammenstykket arbejde), sammensyning af
kulørte klude i forsk. geom. mønstre
dannet af trekanter, firkanter, sekskanter
m. m. Syningen har en vrangside p. gr.
af kludenes ombøjede kanter mods. den
middelalderlige mosaiksyning, der er ens
på ret-og vrangsiden, idet kludene (tykke
filtagtige) her syes sammen med
tilstødende kanter.
’Kluge, Friedrich (1856-1926), ty.
sprogforsker. Etymologisch.es Wörterbuch der
deutschen Sprache (1882-83).
Kluge, Günther von (1881-1944), ty.
general. Armé-chef i Polen 1939, i Frankr.
1940; fra nov. 1942 ledende på centrale
del af Østfronten; 6. 7. 1944 Rundstedts
efterflg. som øverstkommand. på
Vestfronten, fjernet efter Paris’ fald, kort
lefter død.
klumme, alm. ordform for kolumne,
klumpfisk (’Molidae), indtil 3 m store

høje, sammentrykte fisk m. ganske små
finner, pelagisk i varmere have, driver
nu og da ind på da. kyster,
klumpfod (pes varus), oftest medfødt
misdannelse; fejlstilling af foden, der er
drejet indad og sammenbøjet. Bør
opereres så tidligt som muligt.
’Klumpke’ske lammelse (først erkendt
af den ty. nervelæge Déjerine-Klumpke
(1859-1927)), lammelse af hånden,
tillige med forsnævring af pupillen, som
følge af overrivning af nervebundt på
halsen. Optræder navnlig hos børn født
ved vanskelig fødsel,
klunker (ty.), possementmagerarbejde,
frynser samlet i kvaster, hvoraf 80ernes
og 90ernes interiørkunst har fået betegn,
klunkestil.
klup, 1) tekn., vindejern til fastholdelse af

skærebakker til gevindskæring; 2)
skovbrugsredskab til måling af træers tykkelse,
består af en i cm inddelt lineal med to
arme, af hvilke den ene sidder fast og
vinkelret på linealen ved inddelingens
nulpunkt, og den anden er forskydelig
hen ad linealen,
klu’si’l (lat. claudere lukke), lukkelyd ei.
eksplosiv, konsonant, der dannes ved
fuldstændig afbrydelse af luftstrømmen
gnm. munden, f. eks. k og b.
’klyde (Recurvi’rostra avo’cetta), langbenet,
sort og hvid
vadefugl m.
opadbøjet næb.
Veludviklet bindehud ml. tæerne.
Nu ikke sjælden
ynglefugl i
Danmark. Trækfugl,
klyne, jysk
betegn. for
mosetørv mods.
lyngtørv,
klynger,
slægts-og samlingsnavn
for alle de til
slægten Rubus
hørende arter
f. eks. hindbær,
brombær,
frue-bær, multebær,
klys (holl. kluis

enebo, celle), søv., huller i skibssiden,

hvorignm. man stikker trosser til
fortøjning.

’klysma ei. kly’ste’r (gr. klyzein skylle),
1) gl. betegn, for vædske, der indbringes
gnm. endetarmsäbningen; 2) lavement.

kly’stro’n (gr. kly’stér rør 4 elektron),
radiorør for meget korte bølger,
mikrobølger. V. hj. af styrespændinger
kontrolleres elektronernes hastighed.

Klytai’m(n)estra, i gr.
sagnhist.Agamem-nons hustru. Lod sig under Agamemnons
fraværelse i den trojanske krig forføre
af sin mands fætter Aigisthos, der i
samråd med K dræbte Agamemnon ved
dennes hjemkomst. K var moder til
Ifigeneia, Elektra og Orestes. Den sidste
dræbte på Apollons bud og med
tilskyndelse fra Elektra sin moder for at hævne
faderen.

’kly’ver (holl.), søv., trekantet forsejl, der
vandrer på k-staget fra fortoppen til
enden af k-bommen. (111. se tavle
Sejlskibstyper).

klæbersten, grønliggrå blød tæt stenart,
bestående af talk, klorit og serpentin.
Forekommer som lag i krystallinske
skifre. Anv. til bygningssten (Trondheims
domkirke).

klæde, fællesbetegn. for uldne stoffer til
yderbeklædning, især herrestoffer, k i
snævrere forstand er lærreds- ei.
kiper-vævede, bløde strøggarnsvarer med
udpræget luv, f. eks. da. militærklæde.

klæde, søv., omvikle, beklæde; k et tov:
omvikle et tov med skibmandsgarn v.
hj. af en k-kølle for at beskytte tovet mod
slitage.

klædemøl (Tin’eola biselli’ella), lille
sommerfugl m. spidse vinger, larven gnaver
i klæde o. 1. (111. se tavle Sommerfugle).

klædning, søv., et skibs beklædning uden
på spanterne af træplanker ei.
stålplader.

klæg, fedt, leret dynd, afsat i havet ei.
ferskvand.

Klægbanke, lav ubeboet ø i Ringkøbing
Fjord; 3,3 km2.

’klæ’ger (Ta’banidae), store fluer, hvis
hunner er blodsugere og „,.

ofte stikker mennesker
og pattedyr; betegnes
fejlagtigt som bremser.

klækning af fisk, opdræt
af fiskeyngel v. hj. af
kunstig befrugtning. 1) Tør
befrugtning, der giver stor
procent befrugtede æg,
anv. især v. laks og
ørredarter. Moderfisken afstryges over tørt
fad, og fra en moden hanfisk dryppes
mælken over æggene. Efter omrøring
sættes vand til, og befrugtn. foregår nu
meget hurtigt. Æggene anbringes snarest
i et klækkehus. Rent og rigeligt vand til-

Længdesnit gennem klækkebord. R
rendens eller »bordets« bund, F forvæg i
klcekkebakken, B bakkens bagvæg, der
foroven består af metaltrådsvæv, M bakkens
bundflade, der helt består af metaltrådsvæv,
V vandoverflade. Pilene angiver
vandstrømmens retning.
ledes fordelt ned over klækkebordene,
der rummer rækker af klækkebakker.
Efter en vis tid ses fosterets øjne som
sorte punkter. Som øjenæg kan rognen
tåle længere transport. Efter 2-4 mdr.
(v. henh. 8° og 4") er k til ende. 2) Ved
klæbende rogn, f. eks. helt- og geddeæg,
benyttes ikke klækkebakker, men man
lader rognen klæbe til granris o. 1., der
udlægges i kurve ei. kasser på beskyttede
steder. Til kunstig k kan rognen
anbringes i høje beholdere, hvori en vandstrøm
hölder æggene hvirvlende. Naturlig k
kan fremhjælpes v. anlæg af grusbanker
til legeareal i grusfattige vandløb,
udlægning af grangrene o. a. i plantefattige
søer m. v.

Klæg.

klængning, d. s. s. frøklængning.
’klæpäl (oldn. kleppr klump), store, magre
gule ål.

’Klæstrup, Christian (1820-82), da.
tegner, medarb. ved »Corsaren«, har bl. a.
£11 _ »Peder Pårs« og »Kærlighed uden
Strømper« og skildret datidens
københavnerliv i en række farvelagte tegninger.
Klöcker, se Ehrenstrahl (David Klöcker
von).

kløe, ejendommelig hudfornemmelse, som
udløser trang til kradsning. k
forekommer ved hudsygdomme og lidelser i indre
organer, i nogle tilf. (navnlig hos ældre
personer og lokaliseret til
legemsåbnin-gerne) uden kendt grundlag,
kløpind, 1) nedgravet stolpe anbragt på
marken, så løsgående kreaturer kan
gnubbe sig mod den; 2) lille
elfenbens-hånd med skaft, man kunne klø sig med,
indført i 2. halvdel af 18. årh., hvor de
komplicerede og høje frisurer forbød
tilstrækkelig rensning,
kløpulver, korte plantehår (f. eks. hårene

i hyben), der fremkalder hudkløe,
klør (egl: kløver), en af de fire kortfarver,
kløvebrænde, d. s. s. klov.
kløver (Tri’folium), slægt af
ærteblomst-fam. med trefingrede blade, blomster i
hoved med rød, hvid ei. gul krone. 300

Klyde.

A. rødkløver, B. alsikekløver, C. bugtet
kløver, D. blodkløver.

arter, i Danm. 16, deribl. på tørre
sand-marker hare-k (T. arvense), på
strandenge jordbær-k (T. fragiferum); på
tørre marker gul k (T. procumbens) og
fin k (T. minus), der har gule kronen
Rød-k (T. pratense) er i landbruget den
vigtigste græsmarksbælgplante i
1-2-årige græsmarker; der skelnes ml. tidlig
og sildig rød-k. Endv. bugtet k
(T.me-dium) m. bugtede stængler og smallere
småblade; blod-k (T. incarnatum) m.
valseformet aks og blodrøde kroner;
begge oftest vildtvoksende. Alsike-k
(T. hybridum) m. stilkede blomster
(blegrøde) er ofte dyrket som foderurt og
findes forvildet. I varige græsmarker er
hvid-k (T. repens) den vigtigste
græsmarksbælgplante. k har som andre
bælgplanter ca. dobbelt så højt
proteinindhold som de egl. græsser, hvorfor en
passende k-procent vil være en
fod-ringsmæssig fordel (se iøvr. græs),
kløverblærefod (’Haplothrips ’statices),
blærefod, der suger i kløverhoveder,
hvorved frugtsætningen kan ødelægges,
kløvergnaver (Phyto’nomus nigri’rostris),
snudebille, larverne gnaver i kløverens
akselblade. Skadelig,
kløverhovedgnaver (Phyto’nomus
’meles), snudebille, larverne gnaver i
kløverhoveder. Skadelig.
Kløvermarken, område på NØ-Amager
(Christianshavns fælled), benyttet som
militærflyveplads. På en del af K
anlagdes 1945 stor baraklejr f. ty.
flygtninge (opr. 18 000).
kløvertræthed, plantesygdom, der viser
sig ved, at kløveren pletvis ikke vil vokse,
k skyldes især kløverål.
kløverål (Ty’lenchus ’dipsaci), rundorm,
der snylter i kløverens stængel, især i
rodhalsen. I Danm. blev angreb på
rødkløver fundet i 1876 af P. Nielsen, k er
hovedårsagen til kløvertræthed.
Kløveshøj, 100 m h. bakketop 0 f. Tissø,

V-Sjælland.
kløvningsproces, biol., det dyriske ægs
første delinger. Oftest vil delingsfurerne
gå helt gnm. ægget, men hos
blommerige æg, f. eks. fugleæg, vil furerne være
overfladiske, idet der danner sig en
kimskive.

2413

2414

2415

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0905.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free