- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2416,2417,2418

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kloniske kramper ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

km

knivafbryder

km, fork. f. kilometer; km2 = kvadrat

kilometer;
K.M:t, sv. fork. f. Kunglig Majestät.
Knabstrup, hovedgård SV f. Holbæk;
fra 1776 i slægten Lunns eje; Villars Lunn
(d. 1865) tillagde her den gråskimlede
K-hestestamme. Hovedbygn. fra 1861-62.
■Knackfuss [-fu:s], Hermann (1848-1915),
ty. maler og kunsthistoriker. Hist.
malerier i tøjhuset i Berlin. Udg. af serien
Künstler-Monographien (1895 ff),
knaldgas ei. knaldluft, blanding af ilt og
brint, som v. antænding reagerer under
eksplosion under dannelse af vand efter
ligningen 2Ht + Ot — 2HtO + varme,
k-flammen, som opstår v. forbrænding
af k i en særlig brænder, er en af de
varmeste flammer, der kendes,
knaldhætte, civil betegn, for fænghætte.
knaldkviksølv, d. s. s. merkurifulminat.
knaldsignal, lydsignal frembragt ved
knaldkapsler, der fastgøres på
jernbaneskinner, og som eksploderer, når de
over-køres. k anv. under særl. fareforhold for
at henlede lokomotivførerens
opmærksomhed på et følgende signal,
knaldsyre, CNOH, fulminsyre ei.
karbo-nyloksim, kendes ikke i fri tilstand, men
kun i form af salte, fulminater
(knaldsalte). Vigtigst er merkurifulminat,
knaldkviksølv,
knaldsølv, CNOAg, sølvfulminat,
eksploderer meget let.
knaldtræ (’Hura ’crepitans), art af
vorte-mælkfamilien, fra tropisk Amer.
Frugterne springer ved modenheden op med
et hørligt knald, og frøene spredes vidt
omkring. Giftig mælkesaft,
knap, 1) lille skive af metal, træ, ben o. 1.,
der fastsyes på tøjet. Anv. til pynt ei.
til lukning af klæderne, idet hver knap
så svarer til et knaphul. Kendt i Eur.
siden 14. årh; - 2) træskive som fladtrykt
kugle m. huller t. flagliner, anbringes på
toppen af master og flagstænger,
knaphulssting, syning der udføres som
ill. viser.

knapmager, nittestempel, hvormed
naglehovedet formes,
knapost, ost fremstillet af kærnemælk, af
hvilken ostestoffet udfældes ved
opvarmning. Efter nogle dages smørsyregæring
tilsættes salt og kommen, hvorpå osten
formes.

knappenål, nål m. tilspidset skaft m. et
hoved; fremstilles alm. i eet stykke af
jern- ei. messingtråd. Kendt siden
oldtiden.

’knaran’d (’Anas ’strepera), svømmeand,
brun forvinge, hvidt spejl. Trækfugl,
sjælden i Danm.
Knardrup kloster, tidl. kloster NV f.
Kbh. (Ganløse sogn), grl. 1326 for
cisterciensermunke, efter Reformationen
under Kbh.s univ., 1561 i kronens eje.
Klosterbygn. helt forsvundet,
knasfuge, ganske smal fuge ml. mursten
ei. fliser.

knast, hos tokimbladede vedplanter den
i moderskuddet ml. årringene liggende,
indadtil jævnt tilspidsede begyndelse af
en sidegren,
knastaksel ei. kamaksel, i
eksplosions-motorer en med særligt formede
»knaster« udstyret aksel, der styrer
ventilernes bevægelse, k ligger parallel med
krumtapakslen og drives fra denne gnm. en
tandhjulsforbindelse,
knaster, d. s. s. kanaster.
Knatchbull-Hugessen [’nätjbul
’hju:-gisnj, Sir Hughe Montgomery (f. 1886),
brit. diplomat. Medl. af den brit.
delegation på fredskonf. 1919. Min. i Balti-

2416

ku ni 1930-34, i Tehrän 1934-36,
ambassadør i Kina 1936-38, i Tyrk. 1939-44.
Siden 1944 ambassadør i Belgien og min.
i Luxembourg.

’knav’el (Scle’ranthus), slægt af
nellike-fam., små urter med syldannede blade
og små grønlige blomster uden krone.
I Danm. 2 arter, af hvilke enårig k
(S. annuus) er en udpræget
surbunds-plante, derfor alm. på kalktrængende
agerjord.

knebel ei. knevel, 1) en i en klokke
bevægeligt ophængt metalstang, der ved at
slå mod klokkevæggen får klokken til at
klinge; 2) lille, tyk pind, der stoppes i
munden på en person for at hindre denne
i at skrige; også andre ting, der anv. til
dette formål.

Knebel Vig, vig på V-kysten af Mols.

Kneipp, Sebastian (1821-97), ty. præst
og naturlæge, »vanddoktoren fra
Wöris-hofen«, kurerede med koldt vand.
Kneipp-kuren vandt stor udbredelse.

Kneller [’næls], Godfrey (1646-1723), eng.
maler, f. i Lübeck. Elev af F. Bol. Har
malet portrætter, bl. a. Skønheder fra
Hampton Court.

knibe, søv., 1) holde tæt til, f. eks. under
bidevindsejlads, 2) standse, fastholde,
f. eks. k en stopper til.

knibtangsbevægelse, gængs betegn, f.
angreb, der tilsigter omfatning ei.
omringning af fjenden.

Knickerbocker [’nikabakar], pseud. for
Washington Irving.

Knickerbocker [’nikabakar], Hubert
(1898-1949), amer. journalist, rejsende
koiresp. i mange lande og til mange blade.
Har bl. a. udg. Red Economy and White
Prosperity (1935), Is To-morrow Hitler’s?
(1941). Omkom ved flyveulykke juli 1949.

’Knidos, oldgr. dorisk by i SV-Lilleasien.
Her stod Praxiteles’ berømte
Afroditestatue, Knidia (den knidiske).

Knieper [’kni:par], Hans (d. 1587), flamsk
maler. Indkaldt 1577 til Danm. for at
deltage i udsmykningen af Kronborg.

Hans Knieper: Tapet. Christian 3: i
baggrunden det belejrede København.

( Nationalmuseet).

1582 afsluttedes kontrakt om Gobeliner
med 111 aa. Konger (fra kong Dan til
Fred. 2.). Efter deres fuldførelse vævedes
tronbaldakinen, ligeledes til Kronborg
(nu i nat.mus., Sthlm.). En del af
gobelinerne er bevarede på Nat.mus., Kbh.,
og på Kronborg. Har bl. a. malet
portrætter af Fred. 2., Hertug Ulrik (Fr.borg),
samt Chr. 4. (Rosenborg).

’Knigge, Adolf Freiherr von (1752-96),
ty. forfatter. Ober den Umgang mit
Men-schen (1788), en berømt »Takt og Tone«.

Knight [nait] (eng: ridder), eng.
adelstitel. Indehaverne tiltales med Sir foran
deres døbenavn.

Knight [nait], Erie (1897-1943), eng.
forfatter. Succesromanen This Above All

2417

(1941; da. - Men Dette Fremfor Alt, 1942),
der giver et kritisk billede af Engl. under
krigen.

Knightsbridge [’naitsbrid3], gade langs
Hyde Park, London.

Knights of Labor [naits av ’læ:b3r](amer:
arbejdets riddere), amer. revolutionær
arbejderorganisation, grl. 1869, hemmelig
til 1881. Omf. især ikke-faglærte arb.
Opløst i 1890erne efter udvikl, af AFL.

Knip’hofia (efter ty. botaniker H.
Knip-hof (d. 1765)) ei.
fakkelbærer, slægt af liljefam.,
kraftige løgvækster med
højrøde ei. gule blomster
m. rørformet bios ter i et
langt aks. 70 arter fra
Afr.; fl. arter er
prydplanter i Danm.

kniplinger (nty.),
håndarbejde, fremst, af fine
tråde. Ægte k er kniplede
ei. syede, de irske hæklede.
Mønstret forarbejdedes af
tynde tråde uden væv ei.
net som grundlag.
Kniplede k fremstilles med
talr. pinde på et
kniple-brædt (ill.), man benytter
hørtråd, sjældent silke ei. metaltråd.
Syede k fremstilles med synål. Der findes
også k med kniplet bund og syede
mønstre. De første k kom i
renæssancetiden fra Ital., de var fremstillede i
klostre. Kunstfærdigt knyttede frynser
var deres forløbere. Snart anv. k som
pynt på klæder. Skikken bredte sig til

Kniphofia.

Tyskl. Kunsten nåede dog et højdepunkt
i Nederl. (Flandern) og kom derfra i 17.
årh. til Jylland (Tønder-k). (111. se
Alen-çon-, Argentan-, Binche-, Brysseler-,
Duchesse- og Tønderknipling),
knippel, brænde, 60-100 cm 1., diameter

under 10 ei. 15 cm, ukløvet.
Knippelsbro (formodentlig opkaldt efter
Hans Knips hus på Christianshavn),
bro i Kbh. ml. Slotsholmen og
Christianshavn. Den første K
fuldførtes 1620, den nyeste i 1938. Den nye
bro er en stålbjælkebro med dobbelt
midterklap, der giver en fri
gennemsej-lingsåbning på 35 m. Når klappen er
lukket, er den fri højde 5,7 m. K har en
kørebane på 17 m og to 4 m br. fortove.
(111. se bro),
knippepille, profileret pille, besat med
*/»- ei. Vs-søjleformede ied, hvis antal
kan variere fra 4 til 32. Opstod i
senromansk, udvikledes ekstremt i gotisk
arkitektur.

knitringsvand, vand indesluttet i små
hulrum i krystaller og som sprænger disse
med en knitrende lyd under ophedning.
F. eks. indeholder natriumklorid ofte k.
’Knittel, John (f. 1891), schw. forfatter,
f. i Indien. Har som internat,
romanforfatter sans for det sensationelle. Via
Maia (1934, da. 1935), samt talr. andre
romaner.

knittelvers ei. knyttelvers (ty. Knüttel
knippel), sædv. parvis rimede vers med
4 trykstærke og ureglm. antal tryksvage
stavelser; udviklet i 16. årh. på
middelalderlig grund; fra ca. 1620 i Tyskl. og
Danm. spottet af senrenæssancens
teoretikere og digtere, men atter skattet og
brugt under romantikken for deres
enfold og kejtede ynde.
kniv, værktøj til at skære med, bestående
af blad og skaft. Bladet kan sidde fast
i skaftet, men kan ved lommek drejes
om en stift og af en fjeder sikres i åben
ei. lukket tilstand,
knivafbryder, elektr., afbryder bestående

2418

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free